52020DC0091

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien til ophør

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 7,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

I henhold til artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en holdbar og stærk vækst, som fører til øget beskæftigelse.

Rådet fastslog den [17. marts] 2020 i overensstemmelse med artikel 126, stk. 6, i TEUF, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien.

I henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 1 skal Rådet rette henstillinger til den berørte medlemsstat med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør inden for en given frist. I henstillingen skal der være fastsat en frist på højst seks måneder for den pågældende medlemsstats iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger til korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. Endvidere bør Rådet i en henstilling om korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud pålægge, at der nås årlige budgetmål, som på basis af den prognose, der ligger til grund for henstillingen, svarer til en årlig minimumsforbedring af den strukturelle saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede saldo minus engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, på mindst 0,5 % af BNP som benchmark.

Ifølge Kommissionens vinterprognose 2020 suppleret med finanspolitiske variabler frem til 2022 skønnes den reale BNP-vækst at have været på 3,9 % i 2019. Under forudsætning af en uændret politik forventer Kommissionen en mere moderat, men stadig stabil vækst i det reale BNP på 3,8 % i 2020 og 3,5 % i 2021 og 2022. På den ene side vil den betydelige finanspolitiske lempelse, som den nuværende politik indebærer, fortsætte, hvilket vil sætte skub i det private forbrug. På den anden side vil et fortsat stigende offentligt underskud svække forbrugernes og investorernes tillid til holdbarheden af udviklingen i den økonomiske vækst. Der må derfor forventes en afdæmpning i investeringerne, i takt med at private investorer tager hensyn til de stigende makroøkonomiske ubalancer. Nettoeksportens bidrag ventes at forblive negativt i prognoseperioden, da eksporten fortsat vil blive påvirket af en svag ekstern efterspørgsel, samtidig med at importen understøttes af det private forbrug. Dette vil igen forværre det allerede store underskud på betalingsbalancens løbende poster.

Den 10. december 2019 vedtog regeringen budgetstrategien for 2020-22 ("den finanspolitiske strategi") med et revideret mål for det offentlige underskud på 3,8 % af BNP i 2019 — hvilket er over referenceværdien på 3 % af BNP — og forelagde denne for parlamentet. Nævnte reviderede mål, som repræsenterer en opjustering i forhold til de oprindeligt forventede 2,8 % af BNP i 2019, var baseret på år-til-dato-data vedrørende budgetgennemførelsen. Den finanspolitiske strategi blev stadfæstet den 18. december 2019.

Ifølge Kommissionens vinterprognose 2020 suppleret med finanspolitiske variabler indtil 2022 ventes det offentlige underskud fortsat at ligge over referenceværdien på 3 % af BNP i hele prognoseperioden. Kommissionen forventer et offentligt underskud på 4,0 % af BNP i 2019, 4,9 % i 2020, 6,9 % i 2021 og 7,7 % i 2022 under forudsætning af en uændret politik. Det strukturelle underskud forventes at blive forringet med 1,0 % af BNP i 2019, med yderligere 1,9 % af BNP i 2021 og med yderligere 0,8 % i 2022. Den stigning i underskuddet, som Kommissionen forventer, skyldes hovedsagelig betydelige stigninger i pensionerne vedtaget i sommeren 2019. De højere pensionsudgifters bidrag til underskudsforøgelsen i 2020, 2021 og 2022 svarer til henholdsvis 0,9 procentpoint af BNP, 1,7 procentpoint af BNP og 1,1 procentpoint af BNP. Fordoblingen af børnetilskuddet, som forventes at træde i kraft til august 2020, skønnes at svare til en årlig budgetomkostning på 0,6 % af BNP. Regeringen forventer i sin finanspolitiske strategi et offentligt underskud på 3,6 % af BNP i 2020, 3,4 % i 2021 og 2,8 % i 2022. Ifølge regeringens skøn vil dette indebære en strukturel tilpasning på 0,3 % i 2020, 0,2 % i 2021 og 0,6 % i 2022. Tilpasningen i den finanspolitiske strategi er hovedsagelig udgiftsbaseret. Navnlig forventes udgifterne til aflønning af ansatte, varer og tjenesteydelser og investeringer, der ikke medfinansieres af EU, at falde set i forhold til BNP. Den lavere underskudsprognose i den finanspolitiske strategi sammenholdt med Kommissionens prognose skyldes, at de underliggende makroøkonomiske forventninger er mere optimistiske i den finanspolitiske strategi, og det forhold, at der i den finanspolitiske strategi ikke tages hensyn til de budgetmæssige virkninger af visse vedtagne foranstaltninger, mens den planlagte begrænsning af de løbende udgifter ikke fuldt ud understøttes af foranstaltninger, som er vedtaget, eller for hvilke der er redegjort på troværdig vis, og som derfor ikke har kunnet indregnes fuldt ud i Kommissionens prognose.

Den offentlige gæld i Rumænien beløb sig til 34,7 % af BNP i 2018. Ifølge Kommissionens prognose forventes den offentlige gæld at stige til 46,6 % af BNP i 2022 og dermed holde sig under traktatens referenceværdi.

I henhold til artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 skal korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud gennemføres i året efter, at det er konstateret (i dette tilfælde i 2021), medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Tilpasningsstien bør fastsættes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1467/97 under hensyntagen til medlemsstatens økonomiske og budgetmæssige situation.

I den nuværende situation foreligger der sådanne særlige omstændigheder i Rumænien. Hvis der korrigeres for det uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2021, vil det kræve en for kraftig finanspolitisk tilpasning og resultere i et betydeligt produktionstab. En længere tilpasningssti vil stadig kræve betydelige årlige tilpasninger, men have en mere gradvis indvirkning på væksten og tage hensyn til, at finansåret 2020 allerede er påbegyndt. Strukturreformer, der gennemføres sideløbende med den finanspolitiske konsolidering, vil bidrage til at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. På denne baggrund og under hensyntagen til den økonomiske og budgetmæssige situation i Rumænien er det berettiget at fastsætte fristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud til 2022.

En troværdig og holdbar tilpasningssti inden for denne frist vil kræve, at Rumænien når et mål for det offentlige underskud på 3,6 % af BNP i 2020, 3,4 % af BNP i 2021 og 2,8 % af BNP i 2022, hvilket ifølge Kommissionens prognose er i overensstemmelse med en nominel vækst i de primære offentlige nettoudgifter 2 på 8,2 % i 2020, 5,5 % i 2021 og 5,5 % i 2022. En sådan stigning i nettoudgifterne vil være den primære indikator, der anvendes til at vurdere den finanspolitiske indsats, hvis der er behov for en omhyggelig analyse. Den tilsvarende årlige tilpasning i den strukturelle saldo er på 0,5 % af BNP i 2020, 0,8 % af BNP i 2021 og 0,8 % af BNP i 2022. Ifølge den nuværende prognose giver disse mål stadig mulighed for årlige stigninger i de reale nettoudgifter. Hvis målene skal nås, vil det sandsynligvis kræve en genovervejelse af de store lovbestemte stigninger i pensionerne og andre nylige foranstaltninger, der er årsag til den kraftige forværring af underskuddet i referencescenariet.

Foranstaltninger til budgetkonsolidering bør sikre en varig korrektion og samtidig være rettet mod at forbedre kvaliteten af de offentlige finanser og styrke økonomiens vækstpotentiale.

Rumænien har siden 2016 systematisk og gentagne gange afveget fra de finanspolitiske regler, der er fastsat i den nationale finanspolitiske ramme, hvorved de stort set har mistet deres effektivitet. Det er afgørende, at Rumænien fremover sikrer fuld anvendelse af den nationale finanspolitiske ramme.

På mellemlang og lang sigt synes muligheden for at sikre sunde offentlige finanser at være behæftet med betydelige risici som følge af store offentlige underskud og omkostninger relateret til en aldrende befolkning. De pensionsforøgelser, der blev vedtaget i sommeren 2019, og som efter planen skal træde i kraft i løbet af 2019-2021, spiller en stor rolle i forbindelse med disse risici. Dette bekræfter, at der er et presserende behov for fuldt ud at genoprette de offentlige finansers langsigtede holdbarhed,

HAR VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Rumænien bør bringe den nuværende situation med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2022.

Rumænien bør nå et mål for det offentlige underskud på 3,6 % af BNP i 2020, 3,4 % af BNP i 2021 og 2,8 % af BNP i 2022, hvilket svarer til en nominel vækst i de primære offentlige nettoudgifter på 8,2 % i 2020, 5,5 % i 2021 og 5,5 % i 2022 eller en årlig strukturel tilpasning på 0,5 % af BNP i 2020, 0,8 % af BNP i 2021 og 0,8 % af BNP i 2022.

Rumænien bør præcisere og nøje gennemføre de foranstaltninger, som er nødvendige for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2022. Foranstaltninger til budgetkonsolidering bør sikre en varig korrektion, samtidig med at væksten sikres. Rumænien bør benytte alle ekstraordinære indtægter til at nedbringe sit underskud.

Rådet satte den 15. september 2020 som frist for Rumænien til at gennemføre virkningsfulde foranstaltninger og aflægge rapport om den konsolideringsstrategi, som påtænkes anvendt for at nå målene, jf. artikel 3, stk. 4a, i forordning (EF) nr. 1467/97. Derefter bør de rumænske myndigheder mindst hver sjette måned rapportere om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af henstillingerne, indtil det uforholdsmæssigt store underskud er blevet korrigeret.

Desuden bør de rumænske myndigheder sikre, at landets finanspolitiske ramme anvendes fuldt ud. For at sikre en vellykket finanspolitisk konsolideringsstrategi er det vigtigt at understøtte den finanspolitiske konsolidering med omfattende strukturreformer i overensstemmelse med Rådets henstillinger til Rumænien i forbindelse med det europæiske semester og i særdeleshed henstillingerne inden for rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

Denne henstilling er rettet til Rumænien.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand