EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017DC0345

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelse af resultaterne af Pericles 2020-programmet for beskyttelse af euroen mod falskmøntneri i 2016

COM/2017/0345 final

Bruxelles, den 29.6.2017

COM(2017) 345 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af resultaterne af Pericles 2020-programmet for beskyttelse af euroen mod falskmøntneri i 2016


RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af resultaterne af Pericles 2020-programmet for beskyttelse af euroen mod falskmøntneri i 2016

1.Generelt

"Pericles 2020"-programmet (i det følgende benævnt "programmet") er et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Det erstatter Pericles-programmet fra 2001, der løb i perioden 2002-2013. Programmet blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 af 11. marts 2014 1 . Ved Rådets forordning (EU) nr. 2015/768 af 11. maj 2015 blev det udvidet til også at omfatte de medlemsstater, der ikke deltager i euroen 2 . I henhold til forordning (EU) nr. 331/2014 blev programmet oprettet for perioden frem til den 31. december 2020. Forordningens artikel 13, stk. 3, fastsætter, at Kommissionen hvert år skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om resultaterne af programmet. Med denne tredje årsrapport opfyldes dette krav i forhold til 2016.

2.Gennemførelsen af programmet og resultaterne af de Pericles-aktioner, hvortil der blev afsat midler i 2016

Det årlige budget til gennemførelsen af Pericles-programmet i 2016 blev fastsat til 1 038 500 EUR og blev finansieret over budgetpost 01 02 04 i Den Europæiske Unions almindelige budget for 2016. Der blev afsat i alt 1 029 353,87 EUR i 2016. Programmet gennemføres ved hjælp af medfinansierede aktioner (tilskud) fra medlemsstaternes kompetente myndigheder og gennem "Kommissionens aktioner", tilrettelagt direkte af Kommissionen.

Gennemførelsen af programmet afspejlede medlemsstaternes og Kommissionens tilsagn om at beskytte euroen mod falskmøntneri. Drøftelserne af den flerårige strategi på møderne i Euro Counterfeiting Experts Group (ECEG) gjorde det muligt at udnytte 99,12 % af det samlede budget i 2016. Med henblik på at gøre fuld og effektiv brug af de tilgængelige forpligtelsesbevillinger blev 45 083,16 EUR overført fra finansieringen af tilskud til budgetposten "Kommissionens aktioner". I 2016 blev der som led i programmet finansieret i alt 13 projekter 3 . Der blev tildelt i alt ni tilskud på grundlag af ansøgninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder. Dette er det samme antal som i 2015. Endvidere blev der finansieret fire kommissionsinitiativer sammenlignet med tre året forinden. Der blev gennemført fire aktioner i 2016, mens ni aktioner er i færd med at blive gennemført eller vil blive gennemført i 2017 og senere.

Figur I og figur II: Antal finansierede aktioner pr. medlemsstat og typen af finansierede aktioner (aktioner, hvortil der blev afsat midler i 2016, se bilag I) 4

I 2016 stammede ansøgningerne til programmet fra fire medlemsstater, nemlig Italien, Frankrig, Spanien og Bulgarien. Dette afspejler i vidt omfang det forhold, at de lande, der er hårdest ramt af euroforfalskninger, gør hyppigere brug af Pericles-programmets midler. En bulgarsk myndighed har desuden for første gang søgt om midler fra Pericles.

De aktioner, hvortil der blev afsat midler i 2016, består af fem seminarer/konferencer, tre tekniske kurser, tre personaleudvekslinger, en undersøgelse og et indkøb af udstyr.

Disse aktioner finder sted 5 både i og uden for EU, alt afhængigt af de særlige behov for at beskytte euroen mod falskmøntneri. Siden Pericles-programmets start er dets regionale tilgang blevet konsolideret med gennemførelsen af aktioner, der involverer særligt følsomme regioner i verden. De særlige fokusområder er Latinamerika (to aktioner organiseret af Spanien og en aktion organiseret af Kommissionen) og Sydøsteuropa (to aktioner organiseret af Italien og en aktion organiseret af Bulgarien).

Figur III og IV viser Pericles-programmets deltageres geografiske og erhvervsmæssige baggrund:

Figur III og figur IV: Deltagernes geografiske og erhvervsmæssige baggrund 6 (aktioner, hvortil der blev afsat midler i 2016, se bilag I) 7

Der deltager omkring 528 eksperter i de aktioner, hvortil der blev afsat midler i 2016 8 .

Deltagerne stammer fra 60 lande. De fleste deltagere (63 %) er europæere: 39 % kommer fra medlemsstater i euroområdet, mens europæiske tredjelande repræsenterer 14 % og medlemsstater uden for euroområdet 10 %. 26 % af deltagerne kommer fra Latinamerika, hvilket er en betydelig stigning i forhold til det foregående år 9 , og de udgør nu den næststørste gruppe af deltagere. Endelig kommer 2 % fra Mellemøsten og Nordafrika og 2 % fra Asien.

Med hensyn til deltagernes erhvervsmæssige baggrund udgør medlemmer af politistyrkerne 37 % af det samlede antal. Dette skyldes, at politiet står i forreste linje i kampen mod euro-falskmøntneri, og at politifolk omfatter både efterforskere og teknikere. Andre kategorier af deltagere tegner sig imidlertid for 63 % af det samlede antal, hvilket er en betydelig stigning i forhold til 47 % det foregående år. Centralbankernes forholdsvis høje deltagelse er især steget betydeligt (23 %) 10 . Deltagelsen af juridisk personale er fortsat høj (11 %) 11 , og der er en stigende deltagelse af møntanstalter (8 %) 12 . Endelig vil gennemførelsen af Kommissionens aktion vedrørende en konference om autentificering af euromønter resultere i en høj deltagelse af repræsentanter inden for møntbehandlingsmaskiner (CPM-industrien) (8 %), hvilket bekræfter, at den private sektor er en betydningsfuld interessent i kampen mod falskmøntneri.

Som følge heraf lever programgennemførelsen op til programmets tværnationale og tværfaglige dimensioner som krævet i forordning (EU) nr. 331/2014.

3.Oversigt over aktioner i 2016: højdepunkter 13

Gennemførelsen af programmet i 2016 viser en positiv udvikling i retning af en øget differentiering blandt deltagernes erhvervsmæssige baggrunde i årenes løb. For første gang udgør politimyndighederne således ikke det absolutte flertal af deltagerne i 2016. Den betydelige stigning i centralbankernes inddragelse og retsvæsenets, møntanstalternes og CPM-industriens stigende deltagelse er især værd at bemærke. Desuden afspejler aktionerne i 2016 en yderligere diversificering med hensyn til de nationale myndigheder, der søger om støtte fra programmet, og den bulgarske centralbank har således for første gang søgt om midler under Pericles-programmet. Under hensyntagen til programmets prioriteter for 2016 14 kan følgende højdepunkter identificeres:

Regionalt og internationalt samarbejde

Programmet har haft succes med at fastholde og udbygge det stærke regionale og internationale samarbejde i 2016:

·Der er blevet/vil blive gennemført tre aktioner i Latinamerika, der samler eksperter fra en lang række latinamerikanske lande.

·Der er blevet/vil blive gennemført tre aktioner i Sydøsteuropa for at fastholde et stærkt samarbejde i denne region.

Internettet og det mørke net

En række aktioner, hvortil der blev afsat midler i 2016, vedrørte truslen fra internettet og det mørke net i kampen mod forfalskning med fokus på efterforskningsmetodernes effektivitet og behovet for en koordineret indsats over for truslen:

·Det medfinansierede seminar "A new threat on euro counterfeiting – the Deep Web and cryptocurrencies", organiseret af det italienske nationale centralkontor, vil blive afholdt i Rom i april 2017.

·Dette spørgsmål blev både drøftet på konferencen organiseret af UCAMP 15 "A Community Strategy to Protect the Euro in the Mediterranean Area" og konferencen organiseret af BIBE 16 "Curso de Formación sobre Falsificación de Moneda para Expertos de Paises Iberoamericanos".

Undersøgelse af nye sikkerhedselementer

·I 2016 har programmet finansieret anden fase af undersøgelsen "Nano-Structured Photochromic Polymers for New Coin Security Features" i fortsættelse fra den første fase, der blev finansieret under programmets budget for 2014. Formålet med undersøgelsen, der er tilrettelagt af Monnaie de Paris, er at undersøge mulighederne for udvikling af nye interaktive materialer, der vil forbedre sikkerhedselementerne for fremtidige euromønter og dermed mindske risikoen for møntfalskneri.

Klassificering og/eller autentificering af euromønter og -sedler

I en række aktioner, hvortil der blev afsat midler i 2016, var der fokus på spørgsmål vedrørende klassificering og/eller autentificering af euromønter og -sedler:

·En medfinansieret personaleudveksling vedrørende klassificering af euro organiseret af den spanske centralbank.

·Kommissionens aktion vedrørende en medlemsstats efterslæb med hensyn til klassificering af mønter.

·Kommissionens aktion, organiseret i samarbejde med og til støtte for Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC), vedrørende oplæring af CNAC'er i brug af LICO-databasen i forbindelse med registrering af møntbehandlingsmaskiner i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1210/2010 17 .

·En konference om autentificering af euromønter med deltagelse af repræsentanter inden for møntbehandlingsmaskiner. Denne konference, der er organiseret af Kommissionen i samarbejde med og til støtte for Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC), har navnlig til formål at øge bevidstheden og drøfte de vigtigste spørgsmål af interesse for alle interessenter vedrørende autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb, jf. forordning (EU) nr. 1210/2010 18 . Den vil give et overblik over og udstikke vejen frem med hensyn til den vigtigste tekniske udvikling inden for møntbehandlingsmaskiner, fremtidige udfordringer og markedsudviklingen.

4.Gennemførelse af aktioner i 2016, hvortil der er afsat midler på programmets tidligere budgetter

I 2016 blev der gennemført ni aktioner, hvortil der blev afsat midler på programmets tidligere budgetter 19 . Af disse aktioner stammede syv fra de kompetente nationale myndigheder i medlemsstaterne – Frankrig, Spanien, Tyskland, Kroatien og Italien – mens to aktioner blev indledt af Kommissionen. Aktionerne bestod af fem seminarer, tre personaleudvekslinger og en undersøgelse. Særlige fokusområder var Sydøsteuropa, Kina, Latinamerika og Middelhavsområdet.

Af særlig interesse er "Pericles 12th Euro South East Conference", der blev afholdt i oktober 2016 i Zagreb, Kroatien. Denne konference var en fortsættelse af rækken af "Euro South East Conferences", som har bidraget væsentligt til at styrke samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder i Sydøsteuropa, hvor der findes flere potentielle hotspots for transit og fremstilling af falske euro.

5.Konklusion og det videre forløb

Kommissionen videregiver løbende resultaterne af de støttede aktioner til eksperterne i Euro Counterfeit Experts Group (ECEG), der afholdt tre møder i 2016.

Programmet viser en høj grad af sammenhæng og komplementaritet med andre relevante programmer og aktioner på EU-plan, da det udelukkende er rettet mod og fokuserer på forebyggelse og bekæmpelse af en bestemt form for organiseret kriminalitet, nemlig eurofalskmøntneri. Dette er tilfældet for OLAF's Hercule III-program 20 til beskyttelse af EU's finansielle interesser, og det viser en høj grad af komplementaritet med bl.a. GD HOME's fond for intern sikkerhed – politisamarbejde 21 , som omfatter forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet generelt.

Pericles 2020-programmet er fortsat et vigtigt og effektivt redskab i kampen mod falskmøntneri. Dette understreges af det forhold, at alle tilgængelige budgetmidler for 2016 blev øremærket. Følgende eksempler illustrerer endvidere programmets bidrag til beskyttelsen af euroen mod falskmøntneri i 2016: I maj 2016 blev der vedtaget nye regler i Kosovo, der dækker alle aspekter af operationer i eurokontanter 22 , på baggrund af kosovoske repræsentanters deltagelse i flere Pericles 2020-aktioner 23 . Retshåndhævende personale uddannet under Pericles 2020-programmet deltog desuden i optrævlingen af tre ulovlige seddeltrykkerier i Colombia og i anholdelsen af 49 personer mistænkt for forfalskning af euroen i Peru i 2016 24 .

Programmet danner grundlag for støtte til undersøgelser, vedligeholdelse og udbygning af samarbejde og udveksling af bedste praksis blandt alle de aktører, der er involveret i bekæmpelsen af falskmøntneri. På grundlag af resultaterne af gennemførelsen af programmet og den løbende analyse af nye trusler, der drøftes i ECEG, er prioriteterne for 2017 følgende 25 :

·Understøttelse af aktiviteter, der tjener til at forbedre samarbejdet mellem de medlemsstater, der er særligt berørt af produktionen og distributionen af forfalskninger.

·Fremme af samarbejdet med myndighederne i de tredjelande, hvor der hersker mistanke om eller findes beviser for, at der fremstilles forfalskede euro.

·Fastholdelse af en effektiv ramme for beskyttelsen af euroen i Sydøsteuropa.

·Nyheder: Den tekniske udvikling inden for møntbehandlingsmaskiner, distribution af forfalskninger og højkvalitetskomponenter på internettet og den stigende interesse i eurofalskmøntneri, der udvises af kriminelle fra tredjelande.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles 2020-programmet) (EUT L 103 af 5.4.2014, s. 1). Denne forordning ophævede Rådets afgørelser 2001/923/EF, 2006/75/EF og 2006/849/EF.
(2)  Rådets forordning (EU) 2015/768 af 11. maj 2015 om udvidelse af anvendelsen af forordning (EU) nr. 331/2014 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri ("Pericles 2020"-programmet) til også at omfatte de medlemsstater, der ikke deltager i euroen (EUT L 121 af 14.5.2015, s. 1).
(3)  Bilag I indeholder en samlet oversigt over de Pericles-aktioner, hvortil der blev afsat midler i 2016.
(4)  Alle oplysninger vedrører både aktioner gennemført i 2016 og aktioner, der er i færd med at blive gennemført eller vil blive gennemført efter 2016.
(5) Nogle aktioner er stadig ved at blive gennemført i 2017.
(6) Den anden kategori omfatter bl.a. Interpol, ansatte i nationale ministerier og repræsentationer og ansatte i akademiske institutioner.
(7)  Alle oplysninger vedrører både aktioner gennemført i 2016 og aktioner, der er i færd med at blive gennemført eller vil blive gennemført efter 2016.
(8) 174 eksperter har deltaget i aktioner, som blev gennemført i 2016, og 354 eksperter deltager/vil deltage i aktioner, der gennemføres efter 2016.
(9)  Dette er en stigning fra 14 % sammenlignet med programgennemførelsen i 2015, se COM(2016) 419 final.
(10)  Dette er en stigning fra 19 % sammenlignet med programgennemførelsen i 2015, se COM(2016) 419 final.
(11)  Dette er en stigning fra 10 % sammenlignet med programgennemførelsen i 2015, se COM(2016) 419 final.
(12) Dette er en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med programgennemførelsen i 2015, se COM(2016) 419 final.
(13) Bilag I indeholder en samlet oversigt over de Pericles-aktioner, hvortil der blev afsat midler i 2016.
(14)  Prioriteterne er fastlagt i det årlige arbejdsprogram, der optræder som bilag til Kommissionens afgørelse C(2016) 316 final af 27. januar 2016 om vedtagelse af Pericles 2020-programmets arbejdsprogram for 2016.
(15)  Ufficio Centrale Antifrode dei Mezzi di Pagamento.
(16)  Brigada de Investigacion del Banco de Espana.
(17)

 Listen over møntbehandlingsmaskiner er et IT-redskab, der er udviklet af ECFIN til styring og overvågning af den konsoliderede liste over møntbehandlingsmaskiner afprøvet med positivt resultat eller erklæret at være i overensstemmelse i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1210/2010. IT-redskabet vil gøre det nemmere for den udpegede nationale myndighed i medlemsstaterne at gennemføre forordningen og give myndigheden mulighed for at indsende den "sammenfattende sporingstestrapport" til ETSC.

(18)  EUT L 339 af 22.12.2010.
(19) Bilag II indeholder en samlet oversigt over de Pericles-aktioner, hvortil der blev afsat midler på Pericles 2020-programmets tidligere budgetter, men som først blev gennemført i 2016.
(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 af 26. februar 2014 om oprettelse af et program til fremme af aktiviteter til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser (Hercule III-programmet) og om ophævelse af afgørelse nr. 804/2004/EF (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 6).
(21)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse 2007/125/RIA (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 93).

(22) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
(23) Oplysninger modtaget efter høringer med myndighederne i Kosovo inden for rammerne af midtvejsevalueringen af Pericles 2020-programmet.
(24) Oplysninger fra Europol og Brigada de Investigacion del Banco de Espana på ECEG-mødet den 16. marts 2017.
(25)

Prioriteterne i programmet for 2017 udgør en vigtig del det årlige arbejdsprogram, der optræder som bilag til Kommissionens afgørelse C(2016) 8778 final af 3. januar 2017 om vedtagelse af Pericles 2020-programmets arbejdsprogram for 2017.

Top

Bruxelles, den 29.6.2017

COM(2017) 345 final

BILAG

Oversigt over aktioner i 2016

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af resultaterne af 2020-programmet for beskyttelse af euroen mod falskmøntneri i 2016


Bilag I: Oversigt over aktioner i 2016

Tilrettelægger 1

Aktivitet

Sted og dato

Kommissionens bidrag

(samlet beløb i euro)

Seminarer

Italien

UCAMP

"A Community Strategy to Protect the Euro in the Mediterranean Area"

Tirana (Albanien)

5.-7. oktober 2016

85 276,65

Aktionens hovedmål: Øget bevidsthed om EU-lovgivningen, styrkelse af samarbejdet om beskyttelse af euroen i den finansielle sektor og udveksling af knowhow.

Spanien

BIBE

"Curso de Formación sobre Falsificación de Moneda para Expertos de Paises Iberoamericanos"

Buenos Aires, Argentina

29. november – 2. december 2016

194 336,13

Aktionens hovedmål: Institutionsopbygning (oprettelse af nationale centralkontorer på basis af den internationale konvention til bekæmpelse af falskmøntneri, der blev undertegnet i Genève den 20. april 1929) samt styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Bulgarien

Bulgariens centralbank

"Enhancing the knowledge of Turkish Authorities of NACs and among national competent authorities"

Sofía, Bulgarien

15.-17. marts 2017

6 288,30

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Italien

UCIFM

"A new threat on euro counterfeiting – the Deep Web and cryptocurrencies"

Rom, Italien

4.-5. april 2017

69 908,67

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Kommissionen

ECFIN

Workshop om autentificering af euromønter

Bruxelles, Belgien

16.-18. maj 2017

130 000,00

Aktionens hovedmål: En mere effektiv autentificering af euromønter og klassificering af forfalskede euromønter.

Tekniske kurser

Kommissionen

ECFIN

Workshop/bistand til medlemsstaterne: "Euro backlog in coins classification"

Madrid, Spanien

4.-8. juli 2016

13 181,85

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Kommissionen

ECFIN

"Hands-on training for LICO users"

Eindhoven, Nederlandene

27.-30. marts 2017

90 000,00

Aktionens hovedmål: En mere effektiv autentificering af euromønter og klassificering af forfalskede euromønter.

Kommissionen

ECFIN

"Tactical Technical Training: Protecting the Euro against Counterfeiting"

Lima, Peru

7.-9. november 2017

141 255,18

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Personaleudvekslinger

Spanien

Den spanske centralbank

Kursustiltag/personaleudveksling: "Knowledge of Classification of Counterfeit Banknotes and Coins"

Madrid, Spanien

11. september – 8. oktober 2016

15 665,00

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow om klassificering af forfalskede euromønter og -sedler.

Spanien

BIBE

Personaleudveksling mellem Argentina, Colombia, Chile, Peru, Ecuador og Spanien

Buenos Aires, Bogota, Santiago, Lima og Quito,

Bruxelles, Madrid

1. januar – 31. juli 2017

103 747,72

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Italien

UCIFM

Personaleudveksling mellem Italien, Bosnien-Hercegovina, Kina, Cypern, Irland, Montenegro og Spanien

Rom, Fabriano, Sarajevo,

Beijing, Nicosia, Dublin og Podgorica

20. marts – 30. november 2017

38 770,00

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Undersøgelser

Frankrig

Monnaie de Paris

"Nano-Structured Photochromic Polymers for New Coin Security Features – Study Phase 2"

Paris, Frankrig

September 2016 – oktober 2017

127 673,00

Aktionens hovedmål: Forbedring af sikkerhedselementerne for fremtidige euromønter.

Indkøb af udstyr

Italien

UCIFM

Indkøb af udstyr, der skal anvendes af særlige instanser inden for bekæmpelse af falskmøntneri med henblik på at beskytte euroen mod falskmøntneri og uddannelse af politiet i Montenegro

Podgorica, Montenegro

20.-23. marts 2017

13 251,37

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

(1)

 Tilrettelæggernes uforkortede navne kan findes i listen over kompetente nationale myndigheder som omhandlet i artikel 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001, EUT C 264 af 12.8.2015, s. 2-29.

Top

Bruxelles, den 29.6.2017

COM(2017) 345 final

BILAG

Pericles 2020-aktioner, hvortil der blev afsat midler på tidligere budgetter, men som først blev gennemført i 2016

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af resultaterne af Pericles 2020-programmet for beskyttelse af euroen mod falskmøntneri i 2016


Bilag II: Pericles 2020-aktioner, hvortil der blev afsat midler på tidligere budgetter, men som først blev gennemført i 2016

Tilrettelægger 1

Aktivitet

Sted og dato

Kommissionens bidrag

(samlet beløb i euro)

Seminarer

Frankrig

DCPJ-OCRFM

Seminar: "Coopération en matière de lutte contre la contrefaçon de l'euro avec la République Populaire de Chine"

Paris, Frankrig

19.-20. januar 2016

25 106

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Kroatien

Kroatiens centralbank

Seminar: "2nd Balkan Network for Euro Protection"

Split, Kroatien

21.-24. marts 2016

59 115,98

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Italien

UCIFM

Seminar: "Euro Counterfeiting in Europe: Analysis of the situation and possible future threats and measures to adopt"

Rom, Italien

12.-13. april 2016

58 480,96

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Kommissionen

ECFIN

"Pericles 12th Euro South East Conference"

Zagreb, Kroatien

17.-21. oktober 2016

197 199

Aktionens hovedmål: Institutionsopbygning (oprettelse af nationale centralkontorer på basis af den internationale konvention til bekæmpelse af falskmøntneri, der blev undertegnet i Genève den 20. april 1929) samt styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Tyskland

Landes-kriminalamt Berlin

Seminar: "Combating Counterfeit Currency – Berlin 2016"

Berlin

24.-28. oktober 2016

22 700

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Personaleudvekslinger

Italien

CCAFM

Personaleudveksling om efterforskningsteknikker mellem Italien, Albanien, Grækenland, Ungarn, Bulgarien, Tyrkiet, Serbien, Kroatien, Kina og Slovenien

Flere steder

14. februar – 18. juni 2016

64 696,56

Aktionens hovedmål: Oplæring i afsløring af euroforfalskninger, indsamling af bevismateriale med henblik på retslig opfølgning og efterforskningsmetoder samt styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Spanien

BIBE

Personaleudveksling mellem Argentina, Colombia,

Mexico, Peru, Spanien og Belgien

Flere steder

1. januar 2016 – 30. juli 2016

76 709,03

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Kommissionen

ECFIN

"Pericles Staff exchange Albania – Kosovo"

Tirana (Albanien) og Pristina (Kosovo)

27. juni – 1. juli, 11.- 25. juli 2016

22 494,08

Aktionens hovedmål: Styrket samarbejde og udveksling af knowhow.

Undersøgelser

Frankrig

DCPJ-OCRFM

Tilskud

"Study on Euro Currency Counterfeiting in France – Actors and Organisations"

Paris, Frankrig

16. september 2014 – 30. juni 2016

41 371

Aktionens hovedmål: Forskning.

(1)

 Tilrettelæggernes uforkortede navne kan findes i listen over kompetente nationale myndigheder som omhandlet i artikel 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001, EUT C 264 af 12.8.2015, s. 2-29.

Top