EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.12.2016

COM(2016) 792 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Fjerde rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet

Fjerde rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet

Indledning

I den periode, der er omfattet af denne fjerde rapport 1 , har gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet 2 bekræftet en gennemgående tendens, hvor der løbende skabes resultater trods en række udfordringer.

Der er sket et betydeligt fald i antallet af irregulære grænsepassager siden erklæringens ikrafttræden, og dette fald er fortsat i den periode, der er omfattet af denne rapport. Der er blevet dæmmet op for antallet af dødsfald. Det gennemsnitlige antal daglige ankomster til de græske øer fra Tyrkiet ligger fortsat på omkring 81, hvilket er meget lavere end de høje tal, der sås i samme periode sidste år. Samtidig foregår tilbagesendelserne fra Grækenland til Tyrkiet i et for langsomt tempo. Som følge heraf lægges der ekstra pres på de allerede overbelastede modtagelsesfaciliteter på de græske øer, hvilket har bidraget til de seneste tilfælde af forstyrrelser af den offentlige orden. Selv om de samlede strømme til Grækenland er langt mindre end før erklæringens ikrafttræden, kræver situationen ikke blot nøje overvågning, men også, hvad der er endnu vigtigere, en yderligere indsats for at forbedre situationen på de græske øer.

Der er også sket fremskridt inden for andre områder af erklæringen. For eksempel går genbosætningen af syriske flygtninge fra Tyrkiet stadig hurtigere. EU har nu tildelt mere end 2,2 mia. EUR af de 3 mia. EUR, som er afsat til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, og der er nu blevet udbetalt 677 mio. EUR.

I denne fjerde rapport redegøres der for de løbende fremskridt samt for de foranstaltninger, som fortsat er nødvendige for, at opfyldelsen af erklæringen kan blive en stabil og bæredygtig søjle i EU-politikken. Det Europæiske Råd af 20. oktober 3 bemærkede, at en varig stabilisering af situationen vedrørende den østlige Middelhavsrute kræver yderligere opfyldelse af erklæringen. Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner til en yderligere indsats for at fremskynde tilbagesendelser fra de græske øer til Tyrkiet, til en hurtig udpegelse af faste koordinatorer i de græske hotspotområder, til at medlemsstaterne fuldt ud efterkommer indkaldelserne om ressourcer fra de relevante EU-agenturer, så de kan bistå Grækenland, og til yderligere fremskridt med hensyn til samtlige tilsagn over for alle medlemsstaterne i erklæringen, herunder for så vidt angår visumliberalisering. Denne rapport bekræfter det presserende behov for fremskridt på alle disse områder.

1.Situationen i dag

Siden den tredje rapport af 28. september 2016 er der ankommet i alt 5 687 personer til de græske øer fra Tyrkiet 4 – hvilket svarer til gennemsnitligt omkring 81 om dagen 5 . Selv om der stadig ankommer flere om dagen end før sommeren, er antallet fortsat meget lavere end i samme periode sidste år (omkring 390 000 fra 28. september til 4. december 2015) og sammenlignet med måneden forud for erklæringen (hvor der i gennemsnit ankom mere end 1 700 om dagen). Der er registreret 63 døde og savnede personer i Det Ægæiske Hav siden ikrafttrædelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet. Selv om hvert eneste tab af menneskeliv er yderst beklageligt, er dette dog stadig et væsentligt fald i antallet af dødsfald, eftersom over 592 mennesker mistede livet i samme periode i 2015 6 .

Styrket koordinering og samarbejde

Kommissionens EU-koordinator for opfyldelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet 7 sørgede fortsat for den daglige opfølgning af erklæringen fra EU og Tyrkiet med de græske og tyrkiske myndigheder, EU-agenturerne, internationale organisationer og andre medlemsstater. Der fokuseres på at fremskynde asylprocesserne, på at øge antallet af migranter, der sendes tilbage fra de græske øer til Tyrkiet, og på at indføre passende sikkerhedsforanstaltninger i hotspotområderne. For at sikre den fuldstændige opfyldelse af erklæringen og for at lette presset på de græske øer skal opfyldelsen styrkes og fremskyndes. Med henblik herpå og for så vidt angår indsatsen fra EU's side har EU-koordinatoren i samarbejde med de græske myndigheder udarbejdet en fælles handlingsplan, som offentliggøres i dag. Den er udarbejdet med henblik på at anerkende den yderligere indsats, der er behov for fra alle sider: Grækenland, medlemsstaterne, Den Europæiske Grænse- og Kystbevogtning, Det Europæiske Asylstøttekontor, Kommissionen og internationale organisationer (Den Internationale Organisation for Migration og UNHCR), med henblik på at sikre en fuldstændig opfyldelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet, særlig for at lette presset på de græske øer. Gennem samarbejde på dette grundlag er målet navnlig at fjerne puklen af asylsager på de græske øer inden april 2017. Kommissionen har på sin side godkendt den fælles handlingsplans nøglepunkter som opført i bilag 1.

Medlemsstaternes deltagelse er absolut nødvendig for at sikre effektiviteten af den støtte, som EU-agenturerne yder til opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet. Det Europæiske Råd af 20. oktober understregede, at det er vigtigt fuldt ud at efterkomme EU-agenturernes og Det Europæiske Asylstøttekontors asylindsatspuljes personalekrav for til enhver tid og i et tilstrækkeligt antal at støtte medlemsstaterne i frontlinjen. For at fremme en hurtig opfølgning af Det Europæiske Råds opfordring om yderligere personale har Det Europæiske Asylstøttekontor udviklet et detaljeret pilotuddannelsesprogram for at sikre, at sagsbehandlere med begrænset national erfaring kan udstationeres for at støtte de græske myndigheder. De mangler, der blev påvist i de tidligere rapporter, er dog stadig ikke blevet håndteret fuldt ud.

Pr. 5. december havde Det Europæiske Asylstøttekontor udsendt 93 tolke til Grækenland og 74 medlemsstatseksperter, hvoraf 52 befinder sig i hotspotområderne, idet 39 er sagsbehandlere/interviewere. Der mangler i øjeblikket 61 sagsbehandlere. Da der er behov for yderligere udstationeringer, udsendte Det Europæiske Asylstøttekontor den 11. november en yderligere indkaldelse af 150 asyleksperter fra medlemsstaterne, herunder 100 sagsbehandlere til øerne, men i lyset af de udpegelser, der er foretaget indtil den 5. december, forventes det samlede antal udstationerede eksperter rent faktisk at falde frem til årets udgang. Hvis ikke der hurtigt rettes op på denne mangel, vil det have en stor negativ indvirkning på den hastighed, hvormed sagerne kan håndteres, og det vil øge risikoen for en øget overbelægning på øerne.

Hvad angår grænsestøtte havde Den Europæiske Grænse- og Kystbevogtning pr. 5. december 682 medarbejdere i Grækenland, herunder i alt 54 medarbejdere, der er beskæftiget med opfyldelsen af erklæringen. Dette betyder, at der vil mangle 13 gæstemedarbejdere frem til den 14. december, hvorefter der vil mangle 57. For Europols vedkommende er antallet af gæstemedarbejdere, der skal udføre sekundær sikkerhedskontrol i hotspotområderne, steget til 24 (heraf 21 gæstemedarbejdere og tre af Europols egne ansatte). I øjeblikket er der ud over de Europol-ansatte, der er udstationeret på de fem øer med henblik på udførelse af sekundær sikkerhedskontrol, udstationeret fire ekstra medarbejdere i EU's regionale taskforce i Piræus med henblik på varetagelse af koordineringsopgaver. Udstationeringen via Europol ser ud til fortsat at være tilstrækkelig, men behovet for tilpasninger for at imødekomme den fremtidige udvikling i tilstrømningen skal overvåges nøje.

På denne baggrund, navnlig risikoen for voksende overbelastning af modtagelseskapaciteten på øerne og den dertil knyttede risiko for den offentlige orden (se nedenfor), bør medlemsstaterne straks øge deres tilsagn til Det Europæiske Asylstøttekontor. Medlemsstaterne bør også holde deres løfter om at sende det nødvendige antal medarbejdere til Den Europæiske Grænse- og Kystbevogtning og bringe dem i overensstemmelse med det krævede antal og de krævede profiler. For at sikre Den Europæiske Grænse- og Kystbevogtnings operationsdygtighed er det vigtigt, at der hele tiden er mulighed for at udstationere de gæstemedarbejdere og det tekniske udstyr, der er nødvendigt for en effektiv gennemførelse af de operationer, som Den Europæiske Grænse- og Kystbevogtning koordinerer, dvs. for at Den Europæiske Grænse- og Kystbevogtning og medlemsstaternes grænsekontrolmyndigheder kan håndtere de irregulære migrationsstrømme på den østlige Middelhavsrute.

De tyrkiske forbindelsesofficerer, der blev hjemkaldt i kølvandet på kupforsøget, blev igen udstationeret på de græske øer den 25. oktober. Den tyrkiske kystvagt patruljerer aktivt i den østlige del af Det Ægæiske Hav og har hver uge forhindret mange afrejser fra Tyrkiet (omkring 450-500 pågribelser).

På baggrund af udstationeringen af en forbindelsesofficer fra Den Europæiske Grænse- og Kystbevogtning til NATO-flagskibet i april 2016 og underskrivelsen af standardprocedurer mellem Den Europæiske Grænse- og Kystbevogtning og NATO's søværnskommando i juli er samarbejdet i Det Ægæiske Hav blevet styrket i form af et fælles situationsbillede, tidlig varsling, overvågningsaktiviteter og operativ informationsudveksling med den græske og den tyrkiske kystvagt. Dette samarbejde har til formål løbende at øge den allerede høje pågribelsesprocent og fremskynde informationsudvekslingen om smugling af migranter. NATO har med henblik herpå for nylig leveret udstyr til Den Europæiske Grænse- og Kystbevogtning, så den kan få adgang til dets regionale begrænsede netværk for på denne måde at styrke informationsudvekslingsplatformene mellem de to operationer.

Informationsindsats

På baggrund af det arbejde, som taskforcen vedrørende en informationsstrategi for migranter har udført, er et højt profileret mediekonsortium i gang med at udarbejde en "migrantinformationsportal" i samarbejde med Kommissionen. Den forventes at gå i luften i starten af 2017 og skal informere millioner af potentielle migranter rundt omkring i verden om de farefulde rejser og de juridiske forhindringer, de støder på, når de forsøger at komme ind i EU.

Som opfølgning til informationskampagnen, som blev tilrettelagt på alle hotspotøer i juli-august for at informere migranterne om deres rettigheder og muligheder, hjælper Kommissionen de græske myndigheder med at oprette permanente informationsstande i alle hotspotområder. De skal bemandes af eksperter fra de græske myndigheder samt eksperter fra europæiske og internationale organisationer, så de kan fungere som pålidelige informationskilder for migranterne. Informationsstanden på Chios er allerede blevet oprettet, mens den er undervejs på Lesvos. Baggrundsdokumentation og informationsmateriale udarbejdes af Kommissionen i samarbejde med de græske myndigheder, EU-agenturerne, Den Internationale Organisation for Migration og UNHCR.

2.Tilbagesendelse af alle nye irregulære migranter fra Grækenland til Tyrkiet

Ifølge erklæringen skal alle nye migranter og asylansøgere, der ankommer på irregulær vis fra Tyrkiet til de græske øer efter den 20. marts, og hvis ansøgninger afvises eller anses for grundløse, sendes tilbage. Disse foranstaltninger gennemføres i overensstemmelse med kravene i EU-retten og folkeretten samt under fuld overholdelse af nonrefoulementprincippet.

Status om tilbagesendelser

Siden den tredje rapport af 28. september 2016 og efter de tyrkiske forbindelsesofficerers tilbagevenden til øerne og genoptagelsen af tilbagesendelserne i starten af september er 170 personer, som rejste ind i Grækenland via Tyrkiet, blevet sendt tilbage til Tyrkiet inden for rammerne af erklæringen fra EU og Tyrkiet, herunder 42 syrere, hvilket bringer det samlede antal tilbagesendte migranter til Tyrkiet efter erklæringen fra EU og Tyrkiet op på 748. Andre nationaliteter omfattede pakistanere (394), afghanere (61), algeriere (68), irakere (17), bangladeshere (26), iranere (18), srilankanere (16) og marokkanere (15). De tilbagesendte personers asylansøgninger var blevet afvist (herunder i anden instans), de havde trukket deres asylansøgninger tilbage eller havde ikke søgt om asyl. I løbet af 2016 er der i alt blevet sendt 1 187 irregulære migranter tilbage til Tyrkiet fra Grækenland, heraf 95 syrere, i henhold til erklæringen fra EU og Tyrkiet eller i henhold til den bilaterale tilbagetagelsesaftale mellem Grækenland og Tyrkiet.

Alt i alt har antallet af tilbagesendelser været lavt, og også lavere end antallet af ankomster. Antallet af tilbagesendelser er steget noget i oktober, hvor de fandt sted ugentligt, men i første halvdel af november (hvor kun fire pakistanere blev sendt tilbage) blev der registreret manglende eller forsinkede svar fra de tyrkiske myndigheder på anmodninger fra de græske myndigheder om at gennemføre tilbagesendelser i henhold til erklæringen fra EU og Tyrkiet 8 . Selv om den græske asyltjeneste har fordoblet antallet af eksperter, der arbejder på øerne, og det forventes, at der vil blive ansat flere eksperter inden årets udgang, er der stadig behov for en yderligere indsats, herunder via udstationering af eksperter fra medlemsstaterne via Det Europæiske Asylstøttekontor, så behandlingen af asylansøgninger i første instans fremskyndes, mens antallet af tilbagesendelser øges og opretholdes 9 . 

Ikkesyriske migranter sendes tilbage til Tyrkiet med skib og overføres til et udrejsecenter i Kirklareli, hvor de informeres om deres rettigheder, herunder muligheden for at ansøge om beskyttelsesstatus i Tyrkiet. Angiveligt har 47 personer indtil videre indgivet ansøgning til de tyrkiske myndigheder. En person er blevet indrømmet flygtningestatus, mens 46 er blevet frigivet fra udrejsecenteret, mens de afventer afgørelsen af deres ansøgninger. Indtil videre er 417 personer, der ikke har ansøgt om flygtningestatus i Tyrkiet, blevet sendt tilbage til deres hjemlande. Syrere sendes tilbage fra de græske øer med fly og anbringes i flygtningelejren i Duzici. De har ret til at ansøge om midlertidig beskyttelse, og efter en hurtig forhåndsregistrering med henblik på midlertidig beskyttelse frigives de og kan frit bosætte sig, hvor de ønsker, eller blive i lejren. Indtil videre er alle tilbagesendte syrere blevet forhåndsregistreret med undtagelse af 10, som besluttede at vende frivilligt tilbage til Syrien. UNHCR og EU's delegation til Tyrkiet har for nylig besøgt udrejsecenteret i Kirklareli og flygtningelejren i Duzici.

11 102 syriske statsborgere (pr. 15. november) har indtil videre opnået arbejdstilladelse i Tyrkiet i 2016.

Siden den tredje rapport af 28. september 2016 er 869 personer fra det græske fastland og 163 personer fra øerne frivilligt vendt tilbage til deres oprindelsesland med støtte fra programmet for støttet frivillig tilbagevenden og reintegration. Siden den 1. januar 2016 har i alt 5 710 migranter benyttet sig af programmet fra Grækenland. Programmet er blevet tilpasset for at intensivere indsatsen. Fremover skal alle deltagere fra øerne kunne drage fuld fordel af reintegrationsbistanden. Grækenlands fuldstændige deltagelse i EU-finansierede tilbagesendelsesprogrammer (særlig netværket vedrørende det europæiske reintegrationsprogram) og dets størst mulige udnyttelse af den finansielle og tekniske støtte, som disse programmer tilbyder, vil også underbygge hele tilbagesendelsesindsatsen.

Retlige foranstaltninger

Den nyligt oprettede klagemyndighed er nu operationel og har seks permanente klageudvalg (og et skiftende udvalg ved de permanente udvalg). Disse udvalg træffer afgørelse om klager indgivet efter den 20. juli i henhold til de formelle og materielle procedurer (der anvendes på nationaliteter med lave anerkendelsessatser) over afgørelser truffet i første instans af den græske asyltjeneste. For at forbedre den nye klagemyndigheds effektivitet og øge antallet af afgørelser truffet i anden instans besluttede den græske regering den 25. oktober 10 at oprette yderligere syv klageudvalg, hvorved det samlede antal klageudvalg når op på 13, og den agter at bringe det samlede antal klageudvalg op på 20 ved udgangen af februar 2017 for på denne måde at øge antallet af afgørelser pr. måned. Justitsministeriet og UNHCR har afsluttet udvælgelsen af medlemmer til disse syv ekstra udvalg, som forventes at være operationelle ved udgangen af december. Kommissionen yder fortsat støtte til de græske myndigheder med henblik på at fremskynde asylprocesserne i første og anden instans og forbedre asyltjenestens og klagemyndighedens produktivitet.

På de græske øer er der ud af de i alt 6 040 11 afgørelser i første instans vedrørende sagens formalitet og realitet blevet klaget over 2 014 12 . Der er indtil videre blevet truffet afgørelse i anden instans i 838 ud af disse 2 014 klagesager (dvs. i 42 % af sagerne). Ud af de 407 klageafgørelser om sagens formalitet har 17 afgørelser i anden instans stadfæstet afgørelsen om afvisning i første instans, mens 390 klageafgørelser i anden instans omstødte afgørelsen om afvisning i første instans 13 . Hvad angår de 431 klageafgørelser om sagens realitet har 369 afgørelser truffet i anden instans stadfæstet afgørelsen om afvisning i første instans, mens sådanne afgørelser om afvisning blev omstødt i 62 tilfælde.

De nye klageudvalg opfylder en vigtig funktion med hensyn til at sikre, at alle har mulighed for at udøve deres lovfæstede rettigheder. Det går imidlertid langsomt med at træffe afgørelser, hvilket har direkte konsekvenser for opfyldelsen af erklæringen. Indtil videre har klageudvalgene truffet 366 afgørelser i henhold til erklæringen fra EU og Tyrkiet – 14 om sagens formalitet og 352 14 om sagens realitet. Der blev den 29. november gennemført en høring i det græske statsråd om forfatningsmæssigheden af de nye klageudvalgs sammensætning, og dets afgørelse forventes at foreligge inden årets udgang. Denne afgørelse vil have stor betydning for, om der kan konstateres fremskridt i mange andre sager.

Operationelle foranstaltninger

Stadig mere overfyldt modtagelseskapacitet i hotspotområderne og nyere hændelser, som migranter og lokalbefolkningen på øerne stod bag 15 , har bidraget til de allerede vanskelige arbejds- og leveforhold på øerne. Der befinder sig 16 295 16 migranter på øerne, mens der kun er 7 450 pladser i de officielle modtagelsesfaciliteter og yderligere 754 pladser under UNHCR's udlejningsordning. Håndteringen af situationen i hotspotområderne kompliceres ligeledes af den tunge byrde, der lægges på de græske myndigheder på fastlandet – de græske myndigheder har oplyst, at der pr. 6. december var omkring 62 000 migranter på fastlandet og øerne tilsammen.

Grækenland har ud over at fremskynde behandlingen af asylansøgninger og tilbagesendelse af irregulære migranter til Tyrkiet truffet en række foranstaltninger med henblik på at nedbringe overbelastningen af hotspotområderne. Sårbare migranter og familier er blevet overflyttet til UNHCR's udlejningsordning eller til hoteller på øerne. Personer, der ikke kan returneres til Tyrkiet i henhold til erklæringen fra EU og Tyrkiet, sårbare grupper og uledsagede mindreårige børn overføres ligeledes til fastlandet. Pr. 1. december var i alt 2 675 sådanne personer blevet overført til fastlandet. Disse personer er blevet henvist til UNHCR's udlejningsordning eller til indkvarteringssteder på fastlandet, eller de har selv sikret sig indkvartering på fastlandet. Passende indkvartering til uledsagede mindreårige børn prioriteres højt af Kommissionen, som har afsat midler til yderligere modtagelseskapacitet og opfordret medlemsstaterne til at intensivere omfordelingen af uledsagede mindreårige børn fra Grækenland og Italien.

Der er blevet indført en hurtig procedure på Lesvos for migranter fra Maghreblandene, Pakistan og Bangladesh, hvor registrering 17 , interviews og meddelelse af en afgørelse finder sted inden for nogle få dage. De græske myndigheder samarbejder ligeledes med de lokale myndigheder om at oprette yderligere detentionskapacitet eller udvide de nuværende steder på øerne med henblik på at øge de lukkede udrejsecentres kapacitet. Der er et fortsat behov for at sikre tilstrækkelige vinterforberedte modtagelsesfaciliteter på øerne, og der sker en løbende opgradering af indkvarteringsfaciliteterne. Som forberedelse til vinteren har de humanitære partnere – med EU-støtte – uddelt tøj og andre fornødenheder på øerne.

Det græske politi har for at håndtere nogle sikkerhedsspørgsmål og forbedre den offentlige orden på øerne udarbejdet sikkerheds- og evakueringsplaner omfattende alle personer og organisationer i hotspotområderne. Der er blevet udarbejdet nødplaner for evakuering af EU-agenturets personale, og medlemsstaternes eksperter, der arbejder i hotspotområderne, i tilfælde af en hændelse, mens det græske politi har udstationeret flere betjente på øerne, herunder specialtrænet uropoliti, der har base i nærheden af de steder, hvor asylbehandlingen finder sted, og der er planer om at øge disse udstationeringer yderligere. Det Europæiske Asylstøttekontor har ligeledes øget sikkerhedsforanstaltningerne på asylbehandlingsstederne i hotspotområderne.

Til trods for de forbedringer, der er sket indtil videre, skal der stadig gøres mere for at håndtere situationen på øerne. Registrerings- og identifikationstjenesten bør prioritere færdiggørelsen og vedtagelsen af standardprocedurer for hotspotområderne for at forbedre processerne, idet der fuldt ud tages hensyn til erklæringen fra EU og Tyrkiet. Tidsfristen mellem udarbejdelse og indgivelse af en ansøgning bør nedbringes i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i direktivet om asylprocedurer, som kræver, at en person, der har udfyldt en asylansøgning, skal have mulighed for at indgive den så hurtigt som muligt. De græske faste koordinatorer i hotspotområderne har endnu ikke påbegyndt deres arbejde til trods for, at deres forestående udpegelse er blevet annonceret gentagne gange i løbet af de seneste seks måneder. Der er et presserende behov for dem, så de kan sikre den overordnede forvaltning af hotspotområderne, herunder ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Der bør også udstationeres mange flere politibetjente 18 . Det skønnes, at en passende politistyrke, der i tilfredsstillende grad kan opretholde sikkerheden og den offentlige orden i hotspotområderne med deres nuværende konfiguration, skal være tre eller endog fire gange så stor – idet de nøjagtige behov varierer fra ø til ø – end det antal politibetjente, der i øjeblikket er udstationeret.

EU's finansielle bistand til Grækenland

Mens EU's finansielle støtte til Grækenland ikke blot har fokuseret på de hotspotområder, der har de mest presserende behov, har støtten til det græske fastland også en positiv indvirkning på opfyldelsen af erklæringen. Der er blevet truffet foranstaltninger til at sikre, at de 509 mio. EUR, der er tilgængelige i henhold til Grækenlands nationale programmer for perioden 2014-2020 under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed begynder at blive brugt snarest muligt. Overdragelsen af ansvaret for forvaltningen af de nationale programmer til ministeriet for økonomi, udvikling og turisme blev afsluttet i oktober. Det blev anset for nødvendigt at revidere begge de nationale programmer, så de er bedre tilpasset de aktuelle behov. Asyl-, Migrations- og Integrationsfondens program er for nylig blevet godkendt, mens der i øjeblikket lægges sidste hånd på programmet fra Fonden for Intern Sikkerhed, som skulle blive godkendt meget snart. Kommissionen opfordrer fortsat de græske myndigheder til at anvende de nationale programmer på en effektiv og konsekvent måde, og den arbejder tæt sammen med de græske myndigheder om at forbedre gennemførelsesmekanismerne, så de tilgængelige ressourcer kan anvendes til at opfylde presserende behov, særlig i forbindelse med modtagelse og grænsekontrol (f.eks. registrering, identifikation og fingeraftrykstagning). Ud af de 352,8 mio. EUR, der blev tildelt Grækenland i nødhjælp via de to ovennævnte fonde, er omkring 70 mio. EUR gået direkte til støtte til opfyldelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet, enten direkte til de græske myndigheder eller via EU-agenturer og internationale organisationer 19 . 

Derudover er 199 mio. EUR blevet stillet til rådighed under det nødhjælpsinstrument, som Rådet vedtog den 15. marts 2016. En yderligere budgettildeling på 50 mio. EUR vil være tilgængelig i december og skal lukke eksisterende huller i Grækenland i leveringen af fødevarer og indkvartering og muliggøre en hurtig reaktion på eventuelle uforudsete begivenheder. De humanitære partnere, der finansieres under nødhjælpsinstrumentet, yder en meget nødvendig indsats både på fastlandet og på øerne. Navnlig på øerne ydes hjælpen via kontant bistand med flere anvendelsesmuligheder, opførelse af yderligere uformelle modtagelsesfaciliteter og levering af sundhedspleje, fødevarer, vand, sanitet og andre grundlæggende ydelser.

3.Genbosætning fra Tyrkiet til EU i henhold til 1:1-ordningen

Status

Pr. 5. december var i alt 2 761 syrere blevet genbosat i EU og Norge fra Tyrkiet i henhold til 1:1-ordningen. Siden den tredje rapport af 28. september 2016 er 1 147 (frem til den 5. december) syrere blevet genbosat i otte medlemsstater (Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Sverige). I alt 340 personer er blevet godkendt og afventer genbosætning. Som i den foregående indberetningsperiode har dette ført til, at genbosætningen er gået væsentlig hurtigere sammenlignet med tilbagesendelserne fra de græske øer, og dette tempo skal opretholdes.

Kommunikationen mellem medlemsstaterne og Tyrkiet om planlagte besøg i Ankara med henblik på udvælgelse og genbosætning fra Ankara er blevet bedre, hvilket har bidraget til en bedre koordinering og planlægning af genbosætningen og til en bedre udnyttelse af ressourcerne. Der er blevet etableret et mere regelmæssigt genbosætningstempo 20 . En række medlemsstater har for nylig modtaget yderligere henvisninger af kandidater fra UNHCR, mens andre allerede har planlagt yderligere besøg og aktiviteter med henblik på udvælgelse til genbosætning i de kommende måneder.

Ud over listen over 5 700 syriske flygtninge, der er kandidater til genbosætning, som blev fremsendt den 2. september, fremsendte de tyrkiske myndigheder nye lister til UNHCR med 5 000 og 2 000 personer henholdsvis den 7. oktober og den 18. november. Den kommende liste med omkring 2 000 syrere forventes fremsendt i december, og UNHCR forventer, at de tyrkiske myndigheder kontrollerer ældre lister med omkring 4 000 syrere. Sker dette, har UNHCR tilkendegivet, at der vil være et tilstrækkeligt antal kandidater tilgængelige til genbosætning i de første måneder af 2017. UNHCR skønner imidlertid, at det burde modtage 10 000 sager fra de tyrkiske myndigheder hver måned i de første tre måneder af 2017 (kun til europæiske genbosætningsprogrammer). EU-medlemsstaterne er begyndt at meddele UNHCR deres genbosætningskvoter for det kommende år.

Operationelle foranstaltninger

EU's genbosætningsteam koordinerer og bistår fortsat medlemsstaternes operationer og udgør stadig bindeleddet til IOM, UNHCR og det tyrkiske generaldirektorat for migrationsforvaltning. UNHCR har arbejdet tæt sammen med de tyrkiske myndigheder om forbedring af kvaliteten af registreringen, når listerne over kandidater udarbejdes, og det støtter de tyrkiske myndigheder i forbindelse med indførelsen af en løbende registreringsmekanisme for alle syrere under midlertidig beskyttelse, der opholder sig i landet. Projektet blev indledt i slutningen af oktober og omfattede oprindeligt 30 provinser (ud af 81) med mindre syriske befolkningsgrupper og skulle medføre øjeblikkelige resultater med hensyn til en effektiv tilgang af kandidater.

Efter en indkaldelse af tilsagn supplerer Kommissionen nu de relevante nationale programmer under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden med et samlet beløb på omkring 213 mio. EUR til indrejse af syriske statsborgere, der opholder sig i Tyrkiet 21 .

4.Forebyggelse af nye sø- eller landruter for irregulær migration

Bestræbelserne på at kontrollere strømmene på den østlige Middelhavsrute har ikke resulteret i nogen større omdirigering fra Tyrkiet, selv om der er registreret mindre aktivitet i form af transport til Italien og Cypern. I indberetningsperioden ankom 18 både med i alt 1 500 migranter til Italien fra Tyrkiet, og to både ankom til Cypern med i alt 212 migranter 22 , alle syrere, om bord

På landjorden blev der regelmæssigt registreret irregulære grænsepassager ved Tyrkiets grænser til Bulgarien og Grækenland, selv om antallet af sådanne registreringer ser ud til at være faldet siden den tredje rapport af 28. september 2016. I øjeblikket registreres der i gennemsnit omkring 10 illegale grænseoverskridelser fra Tyrkiet via dets landegrænse til Grækenland og færre end fire fra Tyrkiet til Bulgarien 23 . Kommissionen har for at støtte grænse- og migrationsforvaltningen i Bulgarien stillet 160 mio. EUR til rådighed i form af nødhjælp: 101 mio. EUR er allerede blevet tildelt, og forskuddene er blevet udbetalt, og der er for nylig blevet fremsendt ansøgninger om de resterende 59 mio. EUR til finansiering i forbindelse med nødsituationer. Den 6. oktober blev den nye Europæiske Grænse- og Kystbevogtning officielt lanceret ved Bulgariens grænse til Tyrkiet. Pr. 5. december havde Den Europæiske Grænse- og Kystbevogtning udstationeret 68 betjente langs denne grænse.

5.Frivillig ordning om indrejse af humanitære årsager

Som tidligere anført gennemføres der i Rådet i tæt samarbejde med Kommissionen, Det Europæiske Asylstøttekontor, UNHCR og IOM drøftelser om færdiggørelse af fælles standardprocedurer for den frivillige ordning om indrejse af humanitære årsager. Så snart de fælles standardprocedurer er vedtaget, skal der foretages en vurdering af, om betingelserne for at indlede gennemførelsen af ordningen er opfyldt. Ifølge erklæringen fra EU og Tyrkiet er det meningen, at ordningen skal aktiveres, når de irregulære grænsepassager fra Tyrkiet til EU er ophørt eller i det mindste i væsentlig grad og på vedvarende vis er mindsket. Iværksættelsen af ordningen vil sætte skub i opfyldelsen af erklæringen og give syrerne et sikkert og lovligt alternativ til irregulær migration til EU.

6.Visumliberalisering

Med hensyn til gennemførelsen af køreplanen for visumliberalisering er der fortsat syv benchmarks, som skal opfyldes, som det blev fremhævet i den tredje rapport af 28. september 2016:

udstedelse af biometriske rejsedokumenter, der opfylder EU's standarder fuldt ud

vedtagelse af den i køreplanen fastsatte foranstaltning til forebyggelse af korruption 

indgåelse af en operationel samarbejdsaftale med Europol 

revision af lovgivningen og praksis inden for terrorbekæmpelse, så de stemmer overens med europæiske standarder

tilpasning af lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger til EU's standarder

tilbud til alle EU-medlemsstater om at indgå i et effektivt retligt samarbejde i straffesager 

opfyldelse af samtlige bestemmelser i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet.    

Som tidligere anført har Kommissionen opfordret Tyrkiet til hurtigst muligt at opfylde alle udestående benchmarks i køreplanen for visumliberalisering 24 . Kommissionen og Tyrkiet har fortsat ført en aktiv dialog for at finde løsninger, herunder de lovgivnings- og proceduremæssige ændringer, som er nødvendige for at opfylde de udestående benchmarks.

Hvad angår benchmarket om biometriske rejsedokumenter begyndte Tyrkiet den 1. november at udstede andengenerationspas, som er forsynet med både et billede af indehaveren og dennes fingeraftryk. Passene, der anvender krypteringssystemet EAC (Extended Access Control) i overensstemmelse med de nuværende ICAO-standarder og EU's standarder fra 2014, vil blive udstedt midlertidigt, indtil man begynder at udstede tredjegenerationspas, der er fuldt i overensstemmelse med EU's standarder og benchmarket vedrørende køreplanen for visumliberalisering. Tredjegenerationspassene medfinansieres af EU og forventes at komme i omløb ved udgangen af første kvartal 2017.

Kommissionen har gentagne gange anmodet Tyrkiet om fortsat at gennemføre de bilaterale tilbagetagelsesaftaler med Grækenland, Bulgarien og Rumænien. I september indgik de tyrkiske myndigheder en bilateral aftale med Bulgarien om en praktisk ordning for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere fra Bulgarien. I forbindelse med denne ordning har Bulgarien anmodet om tilbagetagelse af 543 personer, hvoraf Tyrkiet indtil videre har accepteret 19. Hvad angår tilbagetagelsen af tyrkiske statsborgere besvarede Tyrkiet i perioden januar til oktober 2016 148 ud af 301 modtagne anmodninger om tilbagetagelse positivt, og 117 tyrkiske statsborgere blev tilbagetaget i henhold til tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet. Med hensyn til det praktiske samarbejde findes der fortsat problemer i tilknytning til f.eks. overholdelse af de frister, der er fastsat i aftalen 25 .

Samtidig drøfter medlovgiverne fortsat Kommissionens forslag 26 om at styrke den eksisterende suspensionsmekanisme, som fastsætter de forhold, der fører til en eventuel suspension af den visumfrie rejse for borgere fra alle de lande, som har opnået visumliberalisering.

7.Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet

Kommissionen har siden den tredje rapport af 28. september 2016 fortsat sine bestræbelser på at imødekomme flygtningenes og de tyrkiske værtssamfunds mest kritiske behov. Det samlede beløb, der er blevet tildelt inden for rammerne af faciliteten til humanitær og ikkehumanitær bistand, nåede op på 2,2 mia. EUR for perioden 2016-2017. Dette udgør en stor andel af det samlede beløb på 3 mia. EUR. Af de midler, der er blevet tildelt, er der indgået kontrakter for 1,3 mia. EUR. Heraf er der blevet udbetalt 677 mio. EUR 27 . Disse midler har fortsat en direkte indvirkning i praksis og gør det mindre sandsynligt, at de personer, der modtager disse midler, vil rejse videre til EU.

Humanitær bistand

Kommissionen har fortsat gennemførelsen af sin humanitære strategi under faciliteten 28 , og der er til dato blevet afsat 595 mio. EUR. Heraf er der blevet indgået kontrakt om 512 mio. EUR via 26 humanitære projekter med 19 partnere, der omfatter opfyldelse af grundlæggende behov, beskyttelse, uddannelse, sundhed, mad og husly. Af disse 512 mio. EUR er der for indeværende blevet udbetalt 407 mio. EUR.

Kommissionen lancerede sin humanitære strategis flagskib – det sociale krisesikkerhedsnet – i Tyrkiet den 26. september i samarbejde med de tyrkiske myndigheder og de partnerorganisationer, der gennemfører ordningen, og registreringen af de berørte personer begyndte den 28. november. Det er EU's største humanitære program til dato med et budget på 348 mio. EUR 29 , og det har til formål at overføre månedlige kontantoverførsler til elektroniske debetkort til de mest sårbare flygtninge med henblik på at hjælpe dem med at dække deres grundlæggende behov for mad, husly eller uddannelse. De første kontantudbetalinger forventes at finde sted i slutningen af december 2016, og det er målet, at det sociale krisesikkerhedsnet gradvist skal omfatte en million af de mest sårbare flygtninge ved udgangen af første halvår af 2017.

For så vidt angår beskyttelse er en detaljeret reaktionsplan ved at blive færdiggjort. Der gennemføres allerede en lang række beskyttelsesforanstaltninger, herunder et projekt til 9 mio. EUR, der blev indgået i juli 2016, og som gennemføres af FN's befolkningsfond (UNFPA). Projektet vil udvide FN's befolkningsfonds interventioner, der tidligere blev finansieret af Kommissionen, ved at støtte 20 sikre områder for kvinder og piger, levering af reproduktiv sundhedspleje og interventioner i tilknytning til kønsbaseret vold. Projektet har ligeledes til formål at fremme adgangen til sundhedsvæsenet for sårbare kvinder og piger blandt flygtningene.

Ikkehumanitær bistand

De ressourcer, der mobiliseres under facilitetens ikkehumanitære streng (omkring 1,6 mio. EUR), er næsten blevet tildelt. Der er nu indgået kontrakt om 790 mio. EUR, mens der er blevet udbetalt 270 mio. EUR.

Under den særlige foranstaltning om uddannelse, sundhed, lokal infrastruktur og socioøkonomisk støtte til flygtninge i Tyrkiet fra juli 2016, blev to store direkte tildelinger med en varighed på to år underskrevet i september. Den første kontrakt – på 300 mio. EUR – der blev indgået med Tyrkiets undervisningsministerium, giver næsten en halv million syriske børn adgang til formel undervisning og omfatter 15 000 undervisere og 2 000 andre ansatte under ministeriet. Den anden kontrakt – ligeledes på 300 mio. EUR – der er indgået med sundhedsministeriet, giver omkring to millioner flygtninge adgang til primær sundhedspleje via oprettelsen af over 500 sundhedsfaciliteter og rehabiliterende psykiatriske tilbud til op mod en million flygtninge i Tyrkiet. Derudover vil der blive formidlet information om familieplanlægning og forebyggelse af smitsomme sygdomme, ligesom der vil blive rekrutteret og uddannet sundhedsfagligt personale og gennemført opsøgende aktiviteter.

Derudover blev der den 28. november indgået en kontrakt på 50 mio. EUR med henblik på opførelse og indretning af 15 nye skoler i provinser med en høj koncentration af syriske flygtninge. Der vil blive opført standardskoler med 24 klasselokaler i hver, herunder personalerum og ti specialrum til handicappede og traumatiserede børn. Opførelsen og indretningen af disse skoler vil komme 11 000 syriske børn til gode. Det vil også styrke undervisningsministeriets gennemførelses- og forvaltningskapacitet 30 . 

Der vil i løbet af de kommende få måneder blive indgået aftaler med internationale finansielle institutioner om yderligere projekter, der skal bidrage til etableringen af uddannelsesinfrastruktur samt oprettelse af hospitaler og forsyningsanlæg.

Det er planen, at der inden årets udgang vil blive underskrevet to kontrakter under EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise. Det første projekt til 33 mio. EUR vil øge adgangen til inkluderende sundhedstjenester af høj kvalitet for syriske flygtninge og værtssamfundene og har deltagelse af Dansk Røde Kors og Tyrkisk Røde Halvmåne. Det andet projekt til 5 mio. EUR vil blive gennemført af Spark, en nederlandsk NGO, og har til formål at øge deltagelse i og lige adgang til videregående og højere uddannelse for sårbare unge syrere, som har måttet opgive deres studier. Yderligere bottom-up-projekter under EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise er under udarbejdelse.

Facilitetens resultatramme 31 vil blive færdiggjort til det kommende møde i styringsudvalget i januar 2017. Som en del af facilitetens overvågnings- og evalueringssystem skal resultatrammen vise facilitetens output og resultater og bekræfte resultaternes indvirkning. Der er også ved at blive lagt sidste hånd på en kommunikationsstrategi for faciliteten.

8.Opgradering af toldunionen

På topmødet mellem EU og Tyrkiet i november 2015 blev der indgået forpligtelser om opgradering af toldunionen. På baggrund af den eksisterende toldunions succes og den første økonomiske dialog på højt plan mellem EU og Tyrkiet i april 2016 og i forlængelse af en offentlig høring og en ekstern undersøgelse har Kommissionen gennemført en konsekvensanalyse af indledningen af forhandlinger med Tyrkiet om modernisering af toldunionen og udvidelse af de bilaterale præferencehandelsforbindelser til at omfatte tjenesteydelser, offentlige indkøb og landbrug. Denne konsekvensanalyse fremhæver de positive økonomiske og sociale fordele ved en udvidet toldunion for såvel EU som Tyrkiet. I forlængelse af Kommissionens forberedende arbejde skal der forelægges udkast til forhandlingsdirektiver for Rådet.

9.Tiltrædelsesprocessen

Inden for rammerne af tiltrædelsesforhandlingerne er 16 kapitler indtil videre blevet åbnet, og et af disse blev foreløbigt lukket.

Det forberedende arbejde fortsættes på nøgleområder som retsvæsen og grundlæggende rettigheder og retfærdighed, frihed og sikkerhed (kapitel 23 og 24). Kommissionen er i færd med at opdatere dokumenterne for at tage højde for den seneste udvikling. Disse kapitler omfatter en række kritiske spørgsmål, herunder grundlæggende rettigheder som f.eks. ytringsfrihed, retsvæsenet, bekæmpelse af korruption, migration og asyl, visumregler, grænseforvaltning, politisamarbejde samt bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme. EU forventer, at Tyrkiet overholder de højeste standarder vedrørende demokrati, retsstatsprincippet og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden.

Allerede sidste forår blev der fremlagt forberedende dokumenter for Rådet, idet der blev taget forbehold for medlemsstaternes holdninger i overensstemmelse med de gældende regler, om energi (kapitel 15), uddannelse og kultur (kapitel 26) og udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik (kapitel 31).

Kommissionen rapporterede om den generelle situation i Tyrkiet i sin rapport af 9. november 2016 32 .

10.Humanitære forhold i Syrien

Den humanitære situation i Syrien giver fortsat anledning til stor bekymring, særlig i den østlige del af Aleppo, hvor mellem 250 000 og 300 000 mennesker har været afskåret fra hjælp siden juli, hvor sundhedssystemet er tæt på at kollapse, og hvor fødevareforsyningerne hurtigt er ved at slippe op, mens priserne på de få resterende varer er skyhøje. Opfyldelsen af de humanitære behov i det østlige Aleppo og andre steder i det nordlige Syrien på en effektiv og rettidig måde afhænger i høj grad af samarbejdet mellem EU og Tyrkiet, herunder fremme af adgangen via alle tænkelige ruter ikke mindst via levering af grænseoverskridende bistand fra nabolande som f.eks. Tyrkiet og Jordan.

I 2016 blev der afsat yderligere 140 mio. EUR til partnerorganisationers grænseoverskridende livreddende aktiviteter fra Tyrkiet i belejrede og svært tilgængelige områder i det nordlige Syrien 33 . I lyset af den vanskelige situation i det østlige Aleppo har EU den 2. oktober lanceret et humanitært initiativ, som skal støtte medicinske evakueringer fra det østlige Aleppo og levering af mad og medicin til det østlige Aleppo, når adgangen og sikkerheden er genetableret. Kommissionen har tildelt 25 mio. EUR til de humanitære partnere under dette initiativ. Finansieringen er imidlertid også beregnet til andre pludselige katastrofer, der måtte opstå i hele Syrien, og gør det muligt for partnerne hurtigt at mobilisere allerede opførte lagre med henblik på levering af bistand i nyligt tilgængeliggjorte områder eller reagere på pludselige befolkningsfordrivelser, f.eks. ved hjælp af nødhjælpskonvojer.

I lyset af den stigende vold og de voksende humanitære behov opfordrer EU uophørligt alle parter til at leve op til deres forpligtelser i henhold til den internationale humanitære folkeret og til at give beskyttelse af civile højeste prioritet.

11.Konklusion

Trods svære omstændigheder er opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet blevet stadig mere rodfæstet siden den tredje rapport af 28. september 2016. Tendensen med langt færre forsøg på at krydse Det Ægæiske Hav samt det stærkt faldende antal dødsfald på havet siden erklæringen fra EU og Tyrkiet har endnu en gang bekræftet den grundlæggende strategi bag EU's og Tyrkiets beslutning om at vedtage erklæringen.

Der er også gjort fremskridt på andre områder, navnlig når det gælder den hurtige indgåelse af kontrakter under faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og gennemførelsen af projekter til støtte for flygtningene på stedet samt genbosætningen af syriske flygtninge fra Tyrkiet.

EU og medlemsstaterne har videreført deres bestræbelser på at styrke den græske forvaltnings migrationshåndtering og asylbehandlingskapacitet, men der forestår fortsat et stort arbejde med at rette op på de vigtigste mangler, der blev påvist i den foregående rapport. Som anført i den første rapport er der ikke tid til at hvile på laurbærrene, især fordi et af de mest udfordrende aspekter – den daglige forvaltning af tilbagesendelsen i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten – stadig ikke kan anses for at være gennemført fuldt ud. En vellykket opfyldelse afhænger hovedsageligt af den politiske vilje fra alle sider til at træffe de nødvendige foranstaltninger. Forholdene på de græske øer forringes, fordi tilbagesendelserne foregår for langsomt og i et lavere tempo end ankomsterne. Dette kræver en hurtig fælles indsats fra de græske myndigheder, EU-agenturerne og medlemsstaterne for at fremskynde opfyldelsen af de relevante dele af erklæringen fra EU og Tyrkiet og for at opnå praktiske resultater på øerne. Det er vigtigt, at der med det samme stilles ressourcer til rådighed for at sikre en effektiv behandling af asylansøgninger på de græske øer, idet medlemsstaterne fuldt ud besvarer indkaldelserne fra Det Europæiske Asylstøttekontor og indkaldelserne fra de græske myndigheder, så der kan træffes hurtige afgørelser i asylsager, og tilbagesendelsestempoet kan øges.

Tyrkiet skal træffe de nødvendige foranstaltninger for hurtigst muligt at opfylde de sidste visumliberaliseringsbenchmarks, så EU kan ophæve visumpligten for tyrkiske borgere.

Kommissionen vil fortsat sikre, at arbejdet skrider frem, og vil i starten af marts 2017 fremlægge den femte statusrapport.

(1)

     Efterfølger COM(2016) 231 final af 20.4.2016 ("den første rapport"), COM(2016) 349 final af 15.6.2016 ("den anden rapport"), COM(2016) 634 af 28.9.2016 ("den tredje rapport").

(2)

     http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/03/07-eu-turkey-meeting-statement/

(3)

     http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/10/21-european-council-conclusions/

(4)

     Data fra Den Europæiske Grænse- og Kystbevogtning for perioden 26. september til 4. december 2016.

(5)

     Der ankom i alt 865 425 migranter i de otte måneder, der gik forud for erklæringen fra EU og Tyrkiet, og 22 838 i de første otte måneder efter erklæringen.

(6)

     Data om dødsfald stammer fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM); perioden omfatter perioden april til udgangen af november. Mens den tredje rapport kun omfattede den græske del af Det Ægæiske Hav, omfatter denne rapport hele Det Ægæiske Hav.

(7)

     EU-koordinatoren blev udpeget af Europa-Kommissionens formand (http://europa.eu/rapid/press-release_IP-16-942_en.htm) på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner af marts 2016 (http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/03/18-european-council-conclusions/).

(8)

     Ifølge det græske politi førte dette til, at en operation vedrørende den foreslåede tilbagesendelse af 69 personer, blev aflyst, mens to operationer vedrørende den foreslåede tilbagesendelse af 68 personer blev forsinket.

(9)

     Denne indsats består navnlig i en bedre samordning af de administrative procedurer, praktisk samarbejde mellem den græske asyltjeneste (med ansvar for asyl) og det græske politi (med ansvar for tilbagesendelse) via en styrket informationsudveksling i løbet af hele processen og en bedre tilpasning af asyl- og tilbagesendelsesprocedurerne/tilbagetagelsesprocedurerne. Der bør navnlig tages skridt til at påbegynde tilbagesendelsesproceduren på det tidligst mulige tidspunkt.

(10)

     Fælles ministeriel afgørelse 6373/2016.

(11)

     Pr. 27. november var der blevet indgivet i alt 9 304 asylansøgninger på de græske øer siden erklæringens ikrafttræden. Den græske asyltjeneste har truffet afgørelse om 6 040 af disse 9 304 ansøgninger i forbindelse med procedurerne på øerne siden den 20. marts, heraf 4 506 vedrørende sagens formalitet og 1 534 vedrørende sagens realitet.

(12)

     Pr. 27.11.2016.

(13)  Det samlede tal omfatter afgørelser i anden instans, der har omstødt afgørelserne om sagens formalitet i første instans samt indrømmet flygtningestatus.

(14)

     De negative afgørelser truffet i første instans blev bekræftet i 350 sager, mens de blev ændret i to sager.

(15)

     På Lesvos blev Det Europæiske Asylstøttekontors arbejdsplads f.eks. beskadiget i slutningen af oktober, hvor der blev sat ild til dets containere, mens der blev sat ild til barakker i Souda-lejren på Chios i midten af november.

(16)

     Pr. 5.12.

(17)

     Personer, der har udfyldt en ansøgning, skal i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktivet om asylprocedurer have mulighed for at indgive den så hurtigt som muligt.

(18)

     180 er blevet udstationeret på øerne med medfinansiering fra Den Europæiske Grænse- og Kystbevogtning som følger: Lesvos: 40, Chios: 40, Samos: 40, Leros: 30, Kos: 30. De er en del af de i alt 247 politibetjente, der er udstationeret på øerne.

(19)

     Denne omfattende finansielle EU-støtte er gået til støtte til husly, indkvartering, sundhedspleje, transport og andre faciliteter i hotspotområderne og andre steder på øerne via finansiering til forsvarsministeriet og UNHCR, øget kapacitet i indenrigsministeriet og en administrativ reform af behandlingen af asylansøgningerne og levering af tjenester til tredjelandsstatsborgere, flere ansatte i de første modtagelsescentre, styrkelse af Det Europæiske Asylstøttekontors kapacitet og finansiering af et pilotprojekt vedrørende støttet frivillig tilbagevenden til Tyrkiet.

(20)

     COM(2016) 791 final.

(21)

     Dette følger i kølvandet på vedtagelsen af Rådets afgørelse (EU) 2016/1754 den 28. september, der gør det muligt for medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser i henhold til afgørelse (EU) 2015/1601 ved at bruge de ikketildelte 54 000 pladser til enten at omfordele ansøgere om international beskyttelse fra Italien og Grækenland eller til at give syriske statsborgere, der befinder sig i Tyrkiet, og som har et klart behov for international beskyttelse, tilladelse til at rejse ind på deres område via genbosætning eller andre former for lovlig indrejse.

(22)

     Der har været 324 irregulære migranter fra Tyrkiet til Cypern siden ikrafttrædelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet.

(23)

     Sammenlignet med omkring henholdsvis 14 og 13 i samme periode i 2015.

(24)

     Navnlig i forbindelse med møder på højt plan, bl.a. den 30. juni med næstformand Frans Timmermans, den 1. september med kommissær Dimitris Avramopoulos, den 9. september som led i den politiske dialog på højt plan mellem EU og Tyrkiet, som Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand Federica Mogherini og kommissær Johannes Hahn forestod, den 30. november og den 6. december med første næstformand Timmermans og kommissær Avramopoulos.

(25)

     Ifølge data om tilbagetagelse af tyrkiske statsborgere fremsendt af medlemsstaterne.

(26)

     COM(2016) 279 final af 4.5.2016.

(27)

     Det er som led i aktiviteterne til fremme af facilitetens synlighed muligt via et interaktivt kort at se, hvor de forskellige projekter gennemføres, samt hvilke resultater der forventes: http://ec.europa.eu/enlargement/news_corner/migration/index_en.htm   

(28)

     Den humanitære bistand under faciliteten ydes fortsat i overensstemmelse med EU's regler om humanitær bistand og principperne i den europæiske konsensus om humanitær bistand.

(29)

     Indgået med Verdensfødevareprogrammet og dets gennemførelsespartner Tyrkisk Røde Halvmåne, der arbejder tæt sammen med social- og familieministeriet og AFAD (katastrofe- og krisehåndteringsenheden), som rapporterer direkte til premierministeren og koordinerer Tyrkiets svar på flygtningekrisen.

(30)

     Dette projekt supplerer et tilsvarende projekt – til 70 mio. EUR – om opførelse og indretning af 26 nye skoler, som dog ikke er omfattet af faciliteten.

(31)

     Resultatrammen skal være et fleksibelt dokument, der tillader en løbende gennemgang af interventionernes relevans og resultater. Formålet med facilitetens overvågnings- og evalueringssystem er derfor tredobbelt: Resultatrammen skal på en og samme tid være en ansvarlighedsmekanisme, et værktøj til overvågning af resultaterne og et værktøj til informationshåndtering.

(32)

     SWD(2016) 366 final.

(33)

     Inden for sektorer som sundhed, beskyttelse, uddannelse og akut nødhjælp, med fokus på de mest udsatte områder.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.12.2016

COM(2016) 792 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Fjerde rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet

EU-koordinatorens fælles handlingsplan for gennemførelsen af visse bestemmelser

i erklæringen fra EU og Tyrkiet

Behandling af asylansøgninger i første instans

1.Mere personale til at behandle asylansøgninger på øerne:

EASO skal øge antallet af sagsbehandlere, der udsendes af medlemsstaterne til øerne og Korinth, fra de nuværende 39 til 100 frem til midten af januar.

EASO skal øge antallet af tolke fra de nuværende 66 til 100 frem til midten af januar.

Medlemsstaterne skal reagere hurtigt på anmodninger om yderligere sagsbehandlere og tolke.

Den græske asyltjeneste skal øge sit personale på øerne fra de nuværende 65 til 100 frem til midten af januar.

2.Behandling af Dublinsager om familiesammenføring:

Den græske asyltjeneste skal i hvert enkelt tilfælde og under fuld overholdelse af artikel 7 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder undersøge anvendelsen af afvisningsproceduren i artikel 55 og 56 i lov 4375/2016 (artikel 33 i direktiv 2013/32) i Dublinsager om familiesammenføring med henblik på eventuel tilbagesendelse til Tyrkiet, forudsat at der fra EASO og medlemsstaterne er modtaget relevante oplysninger, som:

a) giver tilstrækkelig retssikkerhed med hensyn til mulighederne for familiesammenføring fra/i Tyrkiet samt

b) giver mulighed for ovennævnte undersøgelse.

De pågældende oplysninger bør især vedrøre retten til familiesammenføring fra Tyrkiet eller i Tyrkiet i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning, hvis dette ikke er omfattet af direktivet om familiesammenføring (f.eks. familiemedlemmer, der er blevet anerkendt som berettigede til subsidiær beskyttelse i en medlemsstat) og den nationale lovgivning i Tyrkiet.

De græske myndigheder skal vedtage de nødvendige bestemmelser for at gøre artikel 60, stk. 4, litra f), i lov 4375/2016 gældende for Dublinsager om familiesammenføring.

3.Behandling af sårbare asylansøgere:

Den græske asyltjeneste skal i hvert enkelt tilfælde og under fuld overholdelse af artikel 6 og 7 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder undersøge anvendelsen af afvisningsproceduren i artikel 55 og 56 i lov 4375/2016 (artikel 33 i direktiv 2013/32) i sager med sårbare ansøgere med henblik på eventuel tilbagesendelse til Tyrkiet.

De græske myndigheder skal undersøge, om artikel 60, stk. 4, litra f), i lov 4375/2016 kan finde anvendelse på sager med sårbare ansøgere i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i asylproceduredirektivet.

EASO skal give den græske asyltjeneste relevante oplysninger, især for så vidt angår behandling af sårbare personer i Tyrkiet, som vil gøre det muligt at foretage ovennævnte undersøgelse.

4.Fremskyndelse af interview og procedurer i forbindelse med vurdering af asylansøgninger:

Den græske asyltjeneste skal med støtte fra EASO opdele sagerne i kategorier for at øge hastigheden og kvaliteten (f.eks. i nyankomne og udestående sager, nationalitetsgrupper efter antagelighed samt mindre og større berettigelse til anerkendelse).

Den græske asyltjeneste skal med støtte fra EASO sikre støtteværktøjer til interview og beslutningstagning, såsom særlige retningslinjer eller tekstdele for det pågældende oprindelsesland

Den græske modtagelsesog identificeringstjeneste skal med fuld støtte fra EASO fortsat informere migranter om deres rettigheder, forpligtelser og muligheder, henføre dem til den relevante procedure, navnlig asylproceduren, og sikre relevant opfølgning.

Myndighederne skal yderligere styrke håndhævelsen af de forventede konsekvenser af manglende samarbejde i asylprocessen og sikre, at asylansøgeres opholdssted er kendt, mens deres ansøgning er under behandling (herunder gennem en eventuel anvendelse af lukkede centre), og afslutte asylproceduren i tilfælde af, at ansøgeren ikke møder op (stiltiende tilbagetrækning).

Med støtte fra EASO skal de græske myndigheder mindske intervallet mellem det tidspunkt, hvor en person udtrykker interesse for at ansøge om asyl, og det tidspunkt, hvor asylansøgningen rent faktisk indgives, jf. artikel 6, stk. 2, i direktivet om asylprocedurer ("hurtigst muligt").

5.Opretholdelse og yderligere fremskyndelse af proceduren for anerkendelse af ansøgere fra oprindelseslande med lave anerkendelsesprocenter.

Den græske asyltjeneste skal med støtte fra EASO opretholde og yderligere fremskynde proceduren for anerkendelse af ansøgere, hvor det er muligt.

Forbedret samordning, forvaltning og sikkerhed på øerne

6. Forbedring af sikkerhedsforholdene på øerne:

Det græske politi skal efter omstændighederne og med finansiel støtte fra den europæiske grænse- og kystvagt øge politiets tilstedeværelse døgnet rundt i modtagelses og identificeringscentrene.

Modtagelses og identificeringstjenesten skal med støtte fra det græske politi intensivere kontrollen ved indgangen til modtagelses og identificeringscentrene og patruljeringen i hotspotcentrenes beboelsesrum.

Det græske politi skal intensivere kontrollen i tilbageholdelsescentrene.

Det græske politi skal i samarbejde med modtagelses og identificeringscentrene udarbejde og afprøve planer for sikkerhed og evakuering med inddragelse af alle aktører i hotspotcentrene, navnlig EU's organisationer.

Modtagelses og identificeringstjenesten skal udbygge sikkerhedsinfrastrukturen (hegn rundt om lejrene, adskillelse af nationaliteter osv.) for at fremme opretholdelsen af den offentlige orden og sikre fuld kontrol af de personer og varer, der befinder sig i lejrene, med støtte fra det græske politi.

De græske myndigheder skal fortsat sørge for sikre områder for sårbare grupper, navnlig uledsagede mindreårige, og udpege personer til at stå for beskyttelsen af børn.

De græske myndigheder skal sammen med den europæiske grænse- og kystvagt undersøge mulighederne for yderligere at udbygge støtten fra den europæiske grænse- og kystvagt inden for rammerne af dens mandat.

7.Udpegelse af faste koordinatorer for hotspotcentrene:

De græske myndigheder skal udpege faste hotspotkoordinatorer, som vil påbegynde deres hverv så hurtigt som muligt (senest midten af december 2016) for at sikre den overordnede koordinering og forvaltning af hotspots.

De græske myndigheder skal vedtage standardprocedurer for hotspottene hurtigst muligt (senest i midten af januar 2017).

Behandling af klagesager i anden instans

8.Antallet af klageudvalg skal øges:

De græske myndigheder skal øge antallet af klageudvalg fra 6 til 13 frem til udgangen af december 2016 og til 20 frem til februar.

9.Antallet af afgørelser pr. klageudvalg skal øges:

Uden at dette berører deres uafhængighed skal klageudvalgene øge antallet af afgørelser pr. udvalg gennem:

a) anvendelse af juridisk bistand til udarbejdelse af afgørelser, b) specialisering af udvalgene og c) undersøgelse af muligheden for ansættelse af medlemmerne på fuld tid.

De græske myndigheder skal vedtage de nødvendige bestemmelser snarest muligt.

Færre trin i klagesager i forbindelse med asylproceduren

10.De græske myndigheder skal undersøge muligheden for at begrænse antallet af trin i asylklagesager under fuld overholdelse af den græske forfatning og artikel 46 i direktiv 2013/32.

Sikring af effektive tilbagesendelser til Tyrkiet og oprindelseslande

11.Den europæiske grænse- og kystvagt skal fortsat sættes ind i det nødvendige omfang:

Medlemsstaterne og den europæiske grænse- og kystvagt skal gøre det muligt hurtigt at imødekomme anmodninger om supplerende udsendelser og transportmidler på grund af stigninger i antallet af tilbagesendelsesoperationer eller antallet af tilbagevendte personer.

De græske myndigheder skal fremlægge præcise vurderinger af transportbehov, når omstændighederne tillader det.

De græske myndigheder skal sammen med den europæiske grænse- og kystvagt undersøge mulighederne for yderligere at udbygge støtten fra den europæiske grænse- og kystvagt inden for rammerne af dens mandat.

12.Begrænsning af risikoen for forsvinden:

De græske myndigheder skal snarest muligt indføre et klart og præcist system for registrering og opfølgning (herunder navnlig den nøjagtige lokalitet og de igangværende procedurer) for alle irregulære migranter, der befinder sig i modtagelses- og tilbageholdelsescentrene, for at lette planlægningen og gennemførelsen af tilbagesendelsesprocedurer.

De græske myndigheder skal med teknisk og finansiel støtte fra EU indføre et elektronisk system for opfølgning af individuelle sager, der kan konsulteres af alle relevante myndigheder.

De græske myndigheder skal fortsat aktivt håndhæve den geografiske begrænsning for migranter, der opholder sig på øerne, eventuelt med støtte fra den europæiske grænse- og kystvagt.

13.Intensivering af programmer for støttet frivillig tilbagevenden og reintegration på øerne.

IOM skal med støtte fra EU intensivere kampagner, der fremmer frivillig tilbagevenden og reintegration så tidligt som muligt blandt migranterne.

De græske myndigheder skal fjerne de administrative hindringer for hurtig frivillig tilbagevenden fra øerne (navnlig i forbindelse med anmodninger om frivillig tilbagevenden til Tyrkiet).

Grækenland skal alt efter omstændighederne gøre fuld brug af den økonomiske og tekniske bistand under EU-finansierede programmer for tilbagesendelse.

14.Afgørelser om tilbagesendelse på et tidligere trin i tilbagesendelsesprocessen:

Det græske politi skal træffe afgørelser om tilbagesendelse, samtidig med at der gives meddelelse om en negativ afgørelse om asyl i første instans, idet afgørelserne om tilbagesendelse først får virkning, når asylproceduren er afsluttet, og ansøgeren ikke længere har ret til at opholde sig i Grækenland.

15.Intensivering af EU's samarbejde om tilbagesendelse:

Grækenland, Kommissionen, den europæiske grænse- og kystvagt og EU's programmer for tilbagesendelse skal samarbejde aktivt om at øge antallet af ufrivillige tilbagesendelser til oprindelseslande.

Grækenland skal etablere et nationalt forum inden for rammerne af EU's integrerede forvaltning af tilbagesendelser.

Kommissionen og medlemsstaterne skal fortsat yde diplomatisk støtte til at fremme effektiv tilbagesendelse til oprindelseslandene, herunder Pakistan, Bangladesh og Maghreblandene.

16.Fuld udnyttelse af eksisterende tilbagetagelsesaftaler og -ordninger

Grækenland skal med aktiv støtte fra Europa-Kommissionen og EU's medlemsstater optrappe tilbagetagelsesindsatsen inden for rammerne af etablerede tilbagetagelsesaftaler og andre lignende ordninger med henblik på at tilbagesende irregulære migranter, navnlig til Pakistan (EU RA) og Afghanistan (Joint Way Forward). Den europæiske grænse- og kystvagt skal støtte de pågældende tilbagesendelsesaktioner.

Sikring af yderligere modtagelses- og tilbageholdelseskapacitet på øerne

17.De græske myndigheder skal med støtte fra EU sikre, at der i overensstemmelse med Kommissionens forslag skabes yderligere modtagelseskapacitet, og at eksisterende faciliteter opgraderes, enten ved at udvide de nuværende anlæg, ved at udvikle nye anlæg eller gennem en udlejningsordning i samarbejde med de lokale myndigheder, hvor dette er muligt.

18.De græske myndigheder skal snarest muligt med støtte fra EU og i overensstemmelse med Kommissionens forslag skabe tilstrækkelig tilbageholdelseskapacitet på øerne i samarbejde med de lokale myndigheder, hvor dette er muligt.

Forebyggelse af ulovlige grænsepassager ved de nordlige grænser

19.Den europæiske grænse- og kystvagt skal udstationere personale ved de nordlige grænser med Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien:

Den europæiske grænse- og kystvagt skal reagere positivt og udsende personale til den nordlige grænse så hurtigt som muligt. Hvis der stadig er mangler med hensyn til udsendelsen af den europæiske grænse- og kystvagt vil udrykningsstyrken og indsatshold fra det nye Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning blive sat ind, så snart de er operationelle.

Den europæiske grænse- og kystvagt skal finansiere udsendelser af græske politibetjente til de nordlige grænser efter anmodning fra de græske myndigheder.

Fremskyndelse af omfordeling

20.Medlemsstaterne skal give flere tilsagn om at modtage omfordelte flygtninge:

Medlemsstaterne skal give flere tilsagn om omfordeling i overensstemmelse med deres tildeling og skal forsøge at give tilsagn på månedsbasis fra og med december 2016. Målet bør være at nå op på mindst 2 000 tilsagn pr. måned i december 2016 og gradvist øge disse tilsagn med henblik på at opfylde målet om 3 000 omfordelinger pr. måned fra april 2017.

21.Øget effektiv gennemførelse af omfordelinger:

Medlemsstaterne skal omfordele på månedsbasis og øge antallet af omfordelinger på månedsbasis fra Grækenland til mindst 2 000 i december 2016 og mindst 3 000 overførsler på månedsbasis fra april 2017 og derefter gradvist øge de månedlige omfordelinger.

Medlemsstaterne skal overholde de frister og procedurer, der er fastsat i afgørelsen om omfordeling (Rådets afgørelse 2015/1523), samt den relevante protokol for omfordeling, navnlig svarfristen på 10 arbejdsdage, sende personer, der er godtaget til omfordeling, i grupper på højst 50 personer, udvise smidighed med hensyn til tilrettelæggelse af flyvninger, undgå forsinkelser i overførslen af de ansøgere, der er blevet accepteret, øge inddragelsen af forbindelsesofficerer i kulturelle aktiviteter og oplysningskampagner og sikre en korrekt begrundelse af afvisninger via den sikkerhedskorrespondance, der tilbydes af det græske politi.

Medlemsstaterne skal udvide den nødvendige modtagelseskapacitet, herunder for uledsagede mindreårige, for at muliggøre kommende omfordelinger af ansøgere i henhold til deres tildeling.

De græske myndigheder skal skabe yderligere omfordelingssteder (eller ombygge eksisterende lokaliteter til omfordelingssteder) svarende til den øgede behandlingskapacitet i den græske asyltjeneste og gradvise forøgelse af omfordelingstilsagn fra medlemsstaterne.

IOM skal fortsat øge behandlingskapaciteten i overensstemmelse med de nye månedlige overførselsmål.

Finansiering og tilstrækkelig teknisk bistand

22.Maksimal udnyttelse af tilgængelig finansiering til migration og nøje overvågning:

De græske myndigheder skal med støtte fra Kommissionen træffe alle de nødvendige foranstaltninger til omgående at sikre fuld og effektiv anvendelse af de finansielle ressourcer under Grækenlands nationale programmer inden for rammerne af fondene på området indre anliggender (AMIF og Fonden for Intern sikkerhed (ISF)) .

De græske myndigheder skal sikre adgangen til den nødvendige medfinansiering under det nationale budget.

De græske myndigheder skal hurtigst muligt sende handlingsplanen for gennemførelsen af de nationale programmer til Kommissionen.  

De græske myndigheder og Kommissionen skal snarligt afslutte revisionen af de nationale programmer under AMIF/ISF og tilpasse dem for at tage højde for de nye udfordringer i Grækenland, herunder gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet.

23.De nationale programmer under AMIF og ISF skal om nødvendigt suppleres:

Kommissionen skal fortsat om nødvendigt yde supplerende finansiering (katastrofebistand, humanitær bistand osv.) og teknisk bistand til Grækenland med henblik på gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet i Grækenland.