EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.11.2016

COM(2016) 764 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Investeringsplanen for Europa: evalueringer tilvejebringer dokumentation til støtte for dens styrkelse

1.Indledning

Formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, understregede i sin tale om Unionens tilstand af 14. september 2016 nødvendigheden af, at Europa styrker sit økonomiske opsving og investerer stort i ungdommen, de jobsøgende og i nye virksomheder samt SMV'er 1 . På den baggrund skitserede den årlige vækstundersøgelse 2017 2 de økonomiske og sociale prioriteter, som det er mest presserende for Den Europæiske Union og dens medlemsstater at fokusere på i de kommende måneder.

Europa oplever et skrøbeligt, men forholdsvis robust og jobintensivt opsving. BNP er nu højere end før krisen. Arbejdsløsheden falder, og investeringerne stiger igen. Der er dog ikke plads til at slække på indsatsen. Noget af den medvind, som opsvinget indtil videre har haft, er aftagende. Konsekvenserne af krisen, især de sociale følger, det høje offentlige og private gældsniveau og andelen af misligholdte lån, er stadig betydelige.

Investeringsplanen for Europa har vist sig nyttig med hensyn til at tilskynde til en vedholdende stigning i investeringerne i medlemsstaterne. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) 3 har mobiliseret et beløb på 154 mia. EUR fra 27 medlemsstater på lidt over et år, som forventes at komme næsten 377 000 SMV'er til gode. EFSI gør en reel forskel ved at støtte innovative og strategiske projekter, som bidrager til jobskabelse og vækst (tekstboks 1).

I betragtning af EFSI-fondens konkrete resultater og som bebudet i formand Junckers tale om Unionens tilstand foreslog Kommissionen 4 i september 2016 at styrke og udvide den gennem det såkaldte EFSI 2.0-forslag. Med henblik på at fordoble EFSI's varighed og kapacitet forlænges varigheden i henhold forslaget i første omgang til udgangen af 2020, idet det samlede investeringsmål øges fra 315 mia. EUR til mindst en halv billion EUR. Forslaget fokuserer også i højere grad på bidrag fra den private sektor og additionalitet og på at forbedre gennemsigtigheden i projektudvælgelsen. Endvidere lægger EFSI 2.0 stor vægt på kombinationen af EFSI-støtte og andre EU-fonde samt finansiering fra nationale erhvervsfremmende banker som vigtige måder, hvorpå EFSI's geografiske dækning kan forbedres. Forslaget omfatter endvidere en udvidelse af anvendelsesområdet for Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH eller centret for investeringsrådgivning) på grund af nødvendigheden af at bidrage til opbygningen af et stabilt udbud af projekter og investeringsplatforme, der kan finansieres i alle medlemsstater.

I oktober opfordrede Det Europæiske Råd Rådet "til at vedtage sin forhandlingsposition til Kommissionens nye EFSI-forslag på samlingen den 6. december under hensyntagen til den uafhængige eksterne evaluering, som forelægges i november" 5 .

I den nuværende EFSI-forordning gives der mandat til tre evalueringer: i) en evaluering fra Kommissionen af EU-garantiens anvendelse og af, hvordan EFSI-garantifonden fungerer 6 , ledsaget af en udtalelse fra Revisionsretten 7 ii) en evaluering fra EIB om, hvordan EFSI fungerer 8 , og iii) en uafhængig, ekstern vurdering af EFSI-forordningens 9 anvendelse. Disse evalueringer gør det muligt for interessenterne at få et samlet billede af, hvordan EFSI har fungeret hidtil, og indgår allerede i de igangværende lovgivningsmæssige drøftelser om EFSI 2.0.

EFSI 2.0-forslaget tager fat på de spørgsmål, der er identificeret i evalueringerne, og vil sikre en gnidningsløs fortsættelse af EFSI-foranstaltningerne uden afbrydelser i finansieringen og sikre, at projektpromotorerne fortsat kan udarbejde projekter, selv efter den første investeringsperiode.

Investeringsplanen for Europa gør allerede en reel forskel i en række sektorer ved at støtte innovative projekter, der bidrager til jobskabelse og vækst i lokalsamfundene, samt ved at tackle ungdomsarbejdsløshed ved at støtte innovative og strategiske virksomheder samt unge virksomheder i deres udvikling. Disse projekter er afgørende for EU's økonomis fremtidige konkurrenceevne og er målrettet nøgleområder såsom støtte til SMV'er, innovation og F&U, vedvarende energi, energieffektivitet og forsyningssikkerhed, miljømæssige, digitale og sociale infrastrukturer eller tjenester samt transportinfrastrukturer eller -tjenester. Den samlede strategi, der følges i investeringsplanen, har til formål på bæredygtig vis at øge investeringsniveauet i Europa, der er sakket agterud siden finanskrisen. Den første søjle i planen, der omfatter EFSI og målet om at forbedre anvendelsen af EU-budgettet generelt, gør det muligt at forbedre udnyttelsen af de knappe offentlige ressourcer ved at tiltrække private investeringer og støtte innovative og strategiske projekter i Europa, der skaber mærkbare resultater for beskæftigelse og vækst.

Den anden søjle i investeringsplanen – centret for investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP) (tekstboks 2) – bidrager til at sikre, at investeringerne når ud til realøkonomien ved at fremme skabelsen af et stabilt grundlag for finansierbare projekter og øge gennemsigtigheden.

Bæredygtige investeringer kræver et solidt og forudsigeligt erhvervsklima. Under den tredje søjle af investeringsplanen bidrager foranstaltninger med henblik på at fjerne flaskehalse for investeringer på EU- og medlemsstatsplan til at forbedre investeringsklimaet og skabe langsigtet og bæredygtig vækst i Europa. EU og medlemsstaterne har taget skridt til at tackle hindringer for investeringer, men der skal gøres mere. Samtidig med at Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser på at forbedre det generelle investeringsklima på EU-plan, herunder ved at uddybe det indre marked, bør medlemsstaterne intensivere deres bestræbelser på at fjerne hindringer for investeringer på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Endvidere viser erfaringen med EFSI, at de medlemsstater, der hidtil har haft de største fordele, er dem med mere udviklede finansmarkeder og et investeringsfremmende erhvervsklima. Dette tyder på, at disse medlemsstater generelt er mere effektive med hensyn til at udarbejde forslag til EFSI-projekter sammenlignet med de andre. Endvidere kan stærke nationale erhvervsfremmende banker bidrage til udviklingen og medfinansieringen af projekter.

Kommissionen har også fremsat konkrete initiativer, der burde lette finansieringen af realøkonomien. Medlemsstaterne vil f.eks. have gavn af klarere retningslinjer for offentlige regnskabsregler, navnlig inden for offentligt-private partnerskaber (OPP'er) 10 . Kommissionen overvåger nøje virkningen af fortolkningen af offentlige regnskabsregler for oprettelsen af OPP'er i forskellige sektorer og vil i givet fald overveje yderligere foranstaltninger. Kommissionen har også ydet praktisk vejledning i anvendelsen af statsstøtteregler på den offentlige finansiering af infrastruktur 11 . Der er for nylig blevet iværksat pilotprojekter for på EU-plan at tilstræbe stærkere konvergens mellem tidsfristerne for de forskellige procedurer for strategiske infrastrukturinvesteringsprojekter. Pilotprojekterne omfatter i første omgang Belgien og Slovakiet. På grundlag af en vurdering af disse projekter vil Kommissionen udbrede dette initiativ til andre medlemsstater i løbet af 2017 med den ambition at skabe en effektiv kvikskranke for alle medlemsstater, der samler alle Kommissionens ansvarlige tjenestegrene – herunder dens repræsentationskontorer i medlemsstaterne – i ét investeringspolitisk team.

Endvidere omfatter arbejdet med energiunionen, kapitalmarkedsunionen, strategien for det indre marked, strategien for det digitale indre marked, den cirkulære økonomi og internationale handels- og investeringsaftaler specifikke foranstaltninger, som, når de er gennemført fuldt ud, vil bidrage til at fjerne hindringer, fremme innovation og forbedre investeringsklimaet. Kommissionen vil snart vedtage en energipakke med henblik på at fremme overgangen til ren energi og energieffektivitet, støtte EU's globale førerposition inden for vedvarende energi og tilvejebringe en retfærdig ordning for energiforbrugerne. Pakken vil have til formål at skabe forudsigelighed for virksomhederne, investorerne og samfundet og lette investeringer på nationalt plan, herunder gennem nationale energi- og klimaplaner. I lighed med de forslag, der er fremsat for at mindske kapitalkravene for forsikringsselskaber, der investerer i berettigede infrastrukturfonde 12 , foreslog Kommissionen den 23. november 2016 en nedsættelse af kapitalkravene for banker med hensyn til visse infrastrukturinvesteringer 13 . Den 22. november 2016 fremlagde Kommissionen en tværgående dagsorden for foranstaltninger til støtte for nyetablerede virksomheder i Europa 14 samt et forslag 15 til direktiv med henblik på at øge effektiviteten af insolvensprocedurer og forebyggende omstrukturering og rammer for en ny chance og fjerne hindringer for investeringer som følge af forskelle i sådanne rammer mellem medlemsstaterne.

Medlemsstaterne skal også intensivere deres bestræbelser på at gennemføre de nødvendige reformer med henblik på at fjerne de hindringer for investeringer, der er blevet identificeret inden for rammerne af det europæiske semester og senest i den årlige vækstundersøgelse 16 . De reformer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger, tager også hensyn til særlige nationale faktorer. De er nødvendige for at opretholde og øge investeringsomfanget i medlemsstaterne. Til trods for de foranstaltninger, som visse medlemsstater har truffet, navnlig lande i euroområdet, som er hårdt ramt af krisen, har de fremskridt, der er gjort med at fjerne hindringer for investeringer generelt været ulige fordelt, og der skal gøres mere. Ud over at fjerne hindringer og flaskehalse for investeringer opfordrer Kommissionen også medlemsstaterne til at oprette planlægnings- og koordineringsstrukturer på tværs af alle administrative niveauer og finansieringskilder. På baggrund af medlemsstaternes investeringspolitikker kan disse strukturer oprette og på strategisk vis forvalte stabile strømme af vigtige projekter i den offentlige sektor, lette de lovgivningsmæssige og administrative procedurer for tilladelser og kan endvidere arbejde tæt sammen med Kommissionens tjenestegrene og centret for investeringsrådgivning.

2.Hvordan er EFSI og dens investeringer i realøkonomien blevet evalueret hidtil?

Dette afsnit indeholder en sammenfatning af de vigtigste argumenter, der er blevet fremsat i de tre evalueringer, efterfulgt af en beskrivelse af hvordan EFSI 2.0-forslaget tackler disse spørgsmål.

EFSI-støttens relevans og additionalitet

Evalueringerne konkluderer, at EFSI har været relevant med hensyn til at tackle investeringsbehovet i Europa. Den uafhængige evaluering peger på vedvarende investeringsmangler og markedsmæssige behov og konkluderer, at EFSI bidrager til at fjerne denne mangel ved at tackle behovet for risikobetonet finansiering.

En sådan risikobetonet finansiering skal skabe additionalitet (defineret som særlige EIB-aktiviteter 17 , dvs. foranstaltninger med en højere risikoprofil) og tiltrække mest mulig finansiering fra den private sektor. I evalueringen fra EIB understreges det, at EU-garantien gjorde det muligt for EIB at øge omfanget af sine særlige aktiviteter betydeligt, nemlig fra ca. 4 mia. EUR til anslået 20 mia. EUR pr. år. Det understreges i evalueringerne, at EFSI gjorde det muligt for EIB at udvide sit kunde- og produktgrundlag, navnlig ved at udvikle nye efterstillede produkter, der hjalp EIB med at tilpasse sig og opfylde markedets behov.

Det bemærkes dog i den uafhængige vurdering, at selv om alle EFSI-foranstaltninger var særlige EIB-aktiviteter, opfattede interessenterne dem i nogle tilfælde som værende mindre risikobetonede sammenlignet med det, som det kommercielle marked kunne tilbyde. I samme forbindelse peger evalueringen fra EIB på behovet for en mere præcis definition af additionalitet i relation til særlige aktiviteter for at sikre større konsekvens i projektudvælgelsen, samtidig med at de potentielle omdømmemæssige risici for EFSI afbødes. På samme måde understreges det i den uafhængige evaluering, at opfyldelsen af additionalitetskriteriet bør går videre end til at "afkrydse feltet" for særlige EIB-aktiviteter, og at den underliggende vurdering af additionalitet bør være mere gennemsigtig. 

Multiplikator og mobilisering af private investeringer

Den uafhængige evaluering konkluderer, at EFSI er effektiv med hensyn til at skabe bedre adgang til finansiering og mobilisering af privat kapital og angiver en forventet porteføljemultiplikator på 14,1 for undertegnede foranstaltninger (helt i overensstemmelse med målet på 15 for hele EFSI-investeringsperioden) og 63 % for mobiliserede private investeringer (uden fastsættelse af et præcist mål) pr. 30. juni 2016. Det bemærkes både i EIB's evaluering og i den uafhængige evaluering, at de to EFSI-vinduer (infrastruktur- og innovationsvinduet og SMV-vinduet) gør fremskridt i forskelligt tempo. F.eks. med hensyn til gennemførelsen af SMV-vinduet fremskyndede EIF gennemførelsen af de eksisterende mandater og indførte først nye produkter senere. Med hensyn til gennemførelsen af infrastruktur- og innovationsvinduet behøvede EIB, selv om det var i stand til at anvende nogle eksisterende produkter, derimod mere tid til at udvikle et nyt produktsortiment, der er kendetegnet ved både at have en højere risikoprofil og nogle gange højere (eksterne) multiplikatorer. Disse nye produkter forventes at supplere de eksisterende produkter og implementeres efter det første år af EFSI's gennemførelse.

Geografisk og sektorvis fordeling af EFSI-støtten

I de tre evalueringer peges der på en god samlet dækning fordelt på sektorer og medlemsstater, eftersom EFSI på tidspunktet for evalueringerne allerede dækkede 26 medlemsstater i alle støtteberettigede sektorer 18 . Det bemærkes dog både i EIB's evaluering og i den uafhængige evaluering, at EFSI's portefølje er stærkt koncentreret i en række medlemsstater 19 . Det bemærkes i den uafhængige evaluering, at mulige grunde til den lavere EFSI-støtte i Central- og Østeuropa kunne være, at den nødvendige tekniske ekspertise til udvikling af store projekter og offentligt-private partnerskabsstrukturer ikke er tilgængelig i samme grad, samt manglende central planlægning og koordineringsstrukturer, projekternes forholdsmæssigt mindre omfang, mindre udviklede venturekapitalmarkeder samt ikke mindst behovet for komplementaritet med ESI-fondene. I evalueringen fremhæves betydningen af kapacitetsudvikling i forbindelse med udarbejdelsen af projekter til forbedring af EFSI's geografiske dækning. Selv om der både i den uafhængige evaluering og i EIB's evaluering også peges på en vis koncentration af EFSI-støtten i bestemte sektorer, betragtede interessenterne ikke dette som et større problem.

Sammenhæng og komplementaritet med andre EU-finansieringskilder

I de tre evalueringer peges der på et stort potentiale for udvikling af nye former for samarbejde mellem EFSI og andre EU-finansieringskilder, men det understreges også, at det er nødvendigt omhyggeligt at overvåge samspillet mellem nogle af disse fonde og EFSI. Det fremgår af den uafhængige vurdering, at EFSI, Cosme 20 og Innovfin 21 under Horisont 2020 supplerer hinanden godt, da EFSI gør det muligt for disse fonde at få tilført midler på forhånd, så de kan dække de store markedsbehov i SMV-vinduet under EFSI. En anden konkret illustration af muligheden for effektivt at kombinere disse fonde var lanceringen den 8. november 2016 af de paneuropæiske venturekapitalfonde 22 . Ved at samle forskellige midler har dette program til formål at tackle Europas mangel på egenkapital, fragmenteringen af venturekapitalmarkedet og at tiltrække supplerende privat finansiering fra institutionelle investorer til aktivklassen af venturekapital i EU med henblik på at støtte væksten i innovative virksomheder.

Med hensyn til de finansielle instrumenter under Connecting Europe-faciliteten (CEF) og Horisont 2020 fremgår det af EIB's evaluering, at disse programmer potentielt kan konkurrere med EFSI, og at EIB nogle gange begunstiger EFSI frem for CEF-operationer eller Horisont 2020-operationer i betragtning af det pres, der hviler på EFSI for at levere resultater. Med hensyn til ESI-fondene bemærkes det i den uafhængige evaluering, at disse fonde ifølge nogle interessenter konkurrerer med EFSI, navnlig i samhørighedslandene.

Ifølge både EIB's og Kommissionens evaluering er der et stærkt potentiale for komplementaritet og synergi mellem alle disse fonde og EFSI. Navnlig midler fra CEF og Horisont 2020 samt ESI-fondene kunne finansiere den første del af EFSI-transaktionerne, når det er nødvendigt for at sætte gang i projekter og maksimere bidragene fra den private sektor, mens EIB, med støtte fra EFSI, kunne finansiere mezzanintrancher. I den henseende omfattede finansieringsstrukturen for EFSI 1.0 overførsel af 500 mio. EUR fra CEF's finansielle instrumenter til CEF's tilskudsdel. Det fremgår af evalueringen fra EIB og den uafhængige evaluering, at begrænsningerne for kombinationen af støtte fra ESI-fondene med støtte fra EFSI skal vurderes, herunder den mulige rolle for rådgivningstjenester. Ud over vejledningen 23 fra Kommission om, hvordan EFSI og ESI-fondene kan kombineres, har Kommissionen fremlagt et forslag 24 , der skal lette en sådan kombination. Kommissionen er fast besluttet på at fortsætte arbejdet for at sikre mere lige vilkår for de forskellige EU-instrumenter.

Samarbejde med de nationale erhvervsfremmende banker og investeringsplatforme

EIB's evaluering viser, at ca. en tredjedel af EFSI-foranstaltningerne indebar medfinansiering fra de nationale erhvervsfremmende banker. Dette er i tråd med tilkendegivelserne fra flere medlemsstater om, at de ville bidrage med op til 42 mia. EUR til EFSI-projekter eller investeringsplatforme. EIB-Gruppen har også udviklet flere initiativer med henblik på bedre at dække de nationale erhvervsfremmende bankers behov, herunder en egenkapitalplatform 25 , et securitiseringsinitiativ 26 og en række nye finansielle produkter 27 .

Ifølge den uafhængige evaluering konkurrerede EFSI i nogle tilfælde med de nationale erhvervsfremmende banker om samme projekt, navnlig større projekter. Denne risiko kunne afbødes ved, at EIB accepterer lån med en ringere sikkerhed i forbindelse med EFSI's medinvesteringer sammen med de nationale erhvervsfremmende banker. Til trods for potentialet til at tackle den store efterspørgsel efter risikobetonet finansiering af mindre projekter bemærkes det også i den uafhængige evaluering, at der på skæringsdatoen for evalueringen ikke var blevet oprettet nogen investeringsplatform. Den første investeringsplatform blev oprettet efter den 30. juni 2016. Yderligere platforme, herunder i SMV-vinduet, er på vej og forventes at blive godkendt i år.

Forvaltningspraksis

Det fremgår af EIB's evaluering og den uafhængige evaluering, at EFSI's styrende organer er blevet oprettet og fungerer godt. Anbefalingerne går bl.a. ud på, at der skal foretages en række forbedringer, herunder en præcisering af, hvilke roller og ansvarsområder EFSI's administrerende direktør, EFSI-sekretariatet og EIB's tjenestegrene skal have. I EIB's evaluering anbefales det også at forbedre kommunikationen mellem EFSI's styrende organer. I den uafhængige evaluering anbefales det endvidere at revidere og strømline procedurerne for EFSI-transaktioner.

EU-garantiens og EU-garantifondens funktion

Det fremgår både af Kommissionens evaluering og af den uafhængige evaluering, at EU-garantien har været relevant og effektiv med hensyn til at sætte EIB-Gruppen i stand til i betydelig grad at øge omfanget af sine særlige EIB-aktiviteter og EIF-garantier til fordel for SMV'er og midcapselskaber. EU-garantien har også vist sig at være et fleksibelt instrument, der kan tilpasses nye behov, f.eks. med styrkelsen af EFSI's SMV-vindue med 500 mio. EUR. Det fremgår ikke desto mindre af den individuelle vurdering, at procedurerne for beslutningen om at gøre brug af EU-garantien bør præciseres yderligere og overvåges mere detaljeret.

Det bemærkes i den individuelle vurdering, at den planlagte tilførsel af midler til garantifonden på 50 % umiddelbart synes at være forsigtig med hensyn til at dække eventuelle tab på den eksisterende portefølje, og det anbefales nøje at overvåge investeringsstrategien for midlerne i EFSI-garantifonden. I Kommissionens evaluering vurderes risiciene ved de forskellige produkter, der støttes af EU-garantien. Heri konkluderes, at EU-budgettet alt i alt også ville være tilstrækkeligt beskyttet mod eventuelle trækninger på EU-garantien med en tilpasset målsats for tilførsel af midler til garantifonden på 33,4 %, når der tages hensyn til inddrivelser, indtægter og tilbageførsler fra EIB-transaktioner.

Det understreges også i Kommissionens evaluering, at der bør lægges stor vægt på efterstilling af fordringer i betragtning af, at EIB's evne til at gennemføre risikodelingsinstrumenter og acceptere lån med en ringere sikkerhed er afgørende for, at investorer i den private sektor kan støtte mere risikobetonede og mere innovative projekter samt SMV'er. Endelig konkluderes det i Kommissionens evaluering, at EU-garantien ikke har til formål at dække de eventuelle følger af valutakursudsving. Denne mangel indvirker på EIB's evne til at yde langsigtet, fastforrentet finansiering i visse lande uden for euroområdet med mindre udviklede finansmarkeder og kan derved påvirke EFSI's geografiske dækning negativt.

Kommunikation

Alt i alt fremhæver de tre evalueringer behovet for bedre kommunikation om EFSI. I den uafhængige evaluering anbefales det, at bevidstheden om EFSI-støtten og dens produkter øges yderligere, navnlig på lokalt plan, og især for nye produkter for at sikre, at de tages i anvendelse hurtigt. Det anbefales også, at kommunikationen forbedres, og at mulighederne for oprettelsen af investeringsplatforme forklares bedre, herunder EIB's rolle i den forbindelse.

Det bemærkes også i den uafhængige evaluering, at kommunikationsmetoderne kunne forbedres internt i EIB-Gruppen og EFSI's forvaltningsstrukturer.

3.Hvordan har centret for investeringsrådgivning (EIAH) hidtil ydet teknisk bistand?

Relevans og effektivitet

I den uafhængige evaluering bekræftes relevansen af EIAH i betragtning af det store behov for teknisk bistand, der forventes at vokse i de kommende år. Det nævnes i evalueringen, at EIAH-støtten har god dækning med 214 anmodninger fra 27 medlemsstater i evalueringsperioden. Den har været meget effektiv med hensyn til at yde tjenester i energi- og transportsektoren og inden for udvikling af landdistrikter og byområder. Gennem en mere proaktiv holdning fra EIAH's side forventes yderligere sektorer at blive omfattet fremadrettet. Af de 214 anmodninger vedrørte 78 finansiering eller finansieringsrådgivning, 78 teknisk bistand og finansiering, 13 foreslået samarbejde og 33 generel information. Der blev i nødvendigt omfang indhentet relevant ekspertise enten fra EIB's operationelle tjenester eller fra relevante rådgivende tjenester og programmer.

Alt i alt konkluderes det i den uafhængige evaluering, at det er for tidligt at vurdere EIAH's effektive brug af den eksisterende ekspertise. Den foreløbige analyse peger dog på behovet for en øget tilstedeværelse af EIAH på regionalt og lokalt plan. Selv om EIAH allerede er aktivt lokalt for bestemte projekters vedkommende, skal det udvikle en yderligere lokal kapacitet eller partnerskaber med de nationale erhvervsfremmende banker og lokale tjenesteudbydere – navnlig i de regioner, hvor der er størst behov for denne støtte. I evalueringen fremhæves også behovet for mere støtte i form af rådgivning om oprettelse af investeringsplatforme.

Endelig fremgår det af den uafhængige evaluering, at der stadig er behov for at præcisere og yderligere forme det overordnede samarbejde mellem de nationale erhvervsfremmende banker og EIAH. På skæringsdatoen for evalueringen var der blevet undertegnet 18 aftalememoranda mellem EIAH og de nationale erhvervsfremmende banker. Der blev også undertegnet et aftalememorandum med Den Internationale Jernbaneunion. Deres gennemførelse bør styres og overvåges, herunder ved at følge op på de administrative ordninger for tjenester, der ydes af decentrale organisationer, som henhører under EIAH. Opmærksomheden bør især rettes mod lande med mindre teknisk bistandskapacitet.

Effektivitet

Ifølge den uafhængige evaluering er det for tidligt at drage konklusioner om EIAH's effektivitet. Der er ikke blevet konstateret nogen problemer med EIAH's forvaltningsmodel, og der forventes en bedre absorption af budgettet, i takt med at gennemførelsen af EIAH fortsætter, samt at hele budgettet vil blive brugt.

Ifølge den uafhængige evaluering er der også behov for at decentralisere EIAH's ydelse af tjenester, idet den eksisterende positive erfaring med lokal teknisk bistand og støtte i nogle medlemsstater fremhæves. Det nævnes i EIB's evaluering, at EIAH kunne bidrage yderligere til EFSI, herunder gennem identifikation af potentielle EFSI-projekter, støtte i form af rådgivning til individuelle EFSI-projekter og eventuelt støtte til formidlings- og reklameaktiviteter (se nedenfor), navnlig for investeringsplatforme.

Merværdi

Ifølge den uafhængige evaluering overlapper EIAH ikke andre rådgivningstjenester inden for EIB, og de fleste af dets tjenester anses for at være unikke. Eventuelle overlapninger af tjenesteudbydere fra den private sektor bør overvåges. Det bemærkes i den uafhængige evaluering, at de hørte interessenter gav blandet feedback om kvaliteten af de tjenester, der blev ydet til dem på det tidlige stadium af EIAH's udvikling. Det anbefales navnlig i evalueringen, at EIAH bør udvikle mere målrettede tjenester og afkorte responstiden, som nogle interessenter finder for lang. Det anbefales også i evalueringen at oprette en struktureret feedbackprocedure, sådan at EIAH kan tage hensyn til interessenternes holdning for løbende at forbedre sine tjenester.

Kommunikation

EIAH anses for at være en god indgangsport for anmodninger, idet 70 % af anmodningerne var blevet indgivet gennem webstedet. I lighed med konklusionerne vedrørende EFSI anbefales det i den uafhængige evaluering at forbedre kommunikationen om EIAH, da bevidstheden om de tjenester, det yder, fortsat er forholdsvist begrænset.

4.Udtalelse fra Revisionsretten

I overensstemmelse med kravene i EFSI-forordningen 30 afgav Revisionsretten en udtalelse om Kommissionens evaluering af anvendelsen af EU-garantien og af, hvordan EFSI-garantifonden har fungeret. Revisionsretten finder, at Kommissionens vigtigste konklusion, nemlig den foreslåede tilpasning af tilførslen af midler til EFSI-garantifonden fra 50 % til 35 %, er i overensstemmelse med det opdaterede skøn over de forventede tab. 

Ud over kravet i EFSI-forordningen vurderer Revisionsretten også de andre elementer i EFSI 2.0-forslaget. De vigtigste elementer i denne vurdering er følgende:

Med hensyn til tidsplanen er det Revisionsrettens opfattelse, at det er for tidligt at foreslå en forhøjelse af EU's budgetgaranti. Kommissionen mener dog, at dens forslag på grundlag af den opnåede succes og under hensyntagen til, at lovgivningsprocessen kan tage noget tid, giver mulighed for en gnidningsløs fortsættelse af transaktionerne og sender et klart signal til investorer og projektpromotorer. I et fortsat negativt præget investeringsklima er en sådan sikkerhed afgørende for at sikre, at beskæftigelse, vækst og investeringer fortsat støttes i EU. På mødet i oktober opfordrede Det Europæiske Råd 31 også medlemsstaterne til vedtage deres forhandlingsposition til Kommissionens forslag på samlingen i Økofinrådet den 6. december under hensyntagen til den uafhængige eksterne evaluering 32 .

Med hensyn til dokumentation mener Revisionsretten, at der behov for mere dokumentation som begrundelse for at øge EU-garantien. Kommissionen bemærker, at EFSI 2.0-forslaget bygger på de erfaringer, der er indhøstet i det første år af gennemførelsen. Som det fremgår af meddelelsen af 1. juni 2016 33 , var resultaterne efter det første år positive. På grund af den store efterspørgsel på markedet foreslog Kommissionen mere specifikt, at en del af EU-garantien, som var forbeholdt SMV'er, blev forhøjet. Eftersom infrastruktur- og investeringsprojekter er længere om at modnes, ville en undladelse af at forhøje garantien for SMV-vinduet have betydet, at man undlod at gøre en ekstra indsats for at sætte gang i investeringer og skabe beskæftigelse og vækst i Europa.

Med hensyn til additionalitet mener Revisionsretten, at additionalitetskriteriet er defineret for bredt. Et af de centrale elementer i EFSI 2.0-forslaget er at styrke additionaliteten. Kommissionen foreslår, at projekter under EFSI skal afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer som led i kriterierne for tildeling af EFSI-støtte. Der er endvidere blevet foreslået en mere detaljeret definition af additionalitet for at gøre projekternes overholdelse af dette vigtige kriterium mere gennemsigtig. Kommissionen tager også fat på en konkret flaskehals for investeringer med høj EU-merværdi ved at anse grænseoverskridende infrastrukturprojekter (og hertil knyttede tjenester) for at være additionelle pr. definition.

Med hensyn til forvaltningspraksis og gennemsigtighed tilkendegav Revisionsretten sin støtte til: i) forslaget om at medtage en bestemmelse om skatteundgåelse ii) forslagene om at træffe foranstaltninger til at styrke centret for investeringsrådgivning og EFSI's stigende sektorvise dækning iii) forslaget om at styrke EFSI's forvaltningsstruktur, navnlig med hensyn til håndteringen af eventuelle interessekonflikter mellem medlemmerne af investeringskomitéen.

5.KONKLUSION

Kommissionen bemærker, at der som grundlag for lovgivningsprocessen rettidigt er blevet fremlagt tre evalueringer, som der er givet mandat til i EFSI-forordningen, herunder den eksterne, uafhængige evaluering. De tre evalueringer er enige i EFSI's og EIAH's hidtidige succes og nødvendigheden af at styrke disse initiativer for så vidt angår specifikke aspekter (additionalitet, teknisk bistand, kombination med andre EU-fonde), der allerede er blevet taget op i EFSI 2.0-forslaget.

Kommissionen mener, at EFSI er ved at nå sine mål, og at opretholdelsen af en ordning for støtte til investeringer er sikret 34 . Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med EIB-Gruppen om at bygge videre på denne succes. Kommissionen opfordrer derfor medlovgiverne til at behandle EFSI 2.0-forslaget som en hastesag, sådan som Det Europæiske Råd mindede om på mødet i oktober, hvor Rådet blev opfordret til at fremlægge sin holdning på Økofinrådet den 6. december med henblik på hurtigt at tage fat på de spørgsmål, der er blevet identificeret i de forskellige evalueringer og yde en endnu større mængde investeringer af høj kvalitet.

Kommissionen vil fortsat støtte Europa-Parlamentet og Rådet under de lovgivningsmæssige forhandlinger og fortsætte sin dialog med alle relevante interessenter for at styrke og konsolidere investeringsplanen for Europa. Samtidig bør arbejdet på nationalt og europæisk plan fortsættes for at sikre, at erhvervsklimaet er så fremmende som muligt for investeringerne.

Kommissionen vil også trække på sine erfaringer med gennemførelsen af EFSI under de kommende drøftelser om den nye flerårige finansielle ramme.

(1)

      http://ec.europa.eu/priorities/state-union-2016_da  

(2)

     COM(2016) 725 final.

(3)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 – Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).

(4)

     COM(2016) 597 final.

(5)

     EUCO 31/16 af 21. oktober 2016, punkt 18.

(6)

     I henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) nr. 2015/1017. Se SWD(2016) 297 final. Evalueringen i sin fulde ordlyd findes på: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1473853487429&uri=SWD:2016:297:FIN  

(7)

     I henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) nr. 2015/1017 og artikel 287, stk. 4, i TEUF. Se udtalelse nr. 2/2016. Udtalelsen i sin fulde ordlyd findes på: http://www.eca.europa.eu/en/Pages/NewsItem.aspx?nid=7766  

(8)

     I henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 2015/1017. Evalueringen i sin fulde ordlyd findes på: http://www.eib.org/infocentre/publications/all/evaluation-of-the-functioning-of-the-efsi.htm  

(9)

     I henhold til artikel 18, stk. 6, i forordning (EU) nr. 2015/1017. Evalueringen i sin fulde ordlyd findes på: https://ec.europa.eu/priorities/publications/independent-evaluation-investment-plan_en  

(10)

     Den 29. september 2016 blev der udsendt en vejledning om statistisk behandling af offentlige og private partnerskaber, der er udarbejdet af Eurostat i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank, og som primært henvender sig til private interessenter, Eurostat/EPEC/Den Europæiske Investeringsbank "A Guide to the Statistical Treatment of PPPs", september 2016.

(11)

     Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (2016/C 262/01), EUT C 262 af 19.7.2016. s. 1.

(12)

     Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/467 af 30. september 2015 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/35 for så vidt angår beregning af lovpligtige kapitalkrav for en række aktivkategorier, som besiddes af forsikrings- og genforsikringsselskaber (EUT L 85 af 1.4.2016, s. 6).

(13)

     COM(2016) 850 final.

(14)

     COM(2016) 733 final.

(15)

     COM(2016) 723 final.

(16)

     COM(2016) 725 final.

(17)

     Særlige aktiviteter er aktiviteter, for hvilke EIB's interne rating ligger under "investment grade", dvs. mere risikobetonede aktiviteter end EIB's standardforanstaltninger.

(18)

   På nuværende tidspunkt er projekter i 27 medlemsstater blevet godkendt til EFSI-støtte.

(19)

     I begge evalueringer identificeres følgende medlemsstater, hvor EFSI-porteføljen er koncentreret: Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige. Der kan dog iagttages en mere afbalanceret dækning, hvis virkningen af EFSI-investeringerne sammenlignes med de pågældende landes BNP.

(20)

     EU-programmet for erhvervslivets konkurrenceevne og SMV'er. Yderligere oplysninger om dette program findes på: https://ec.europa.eu/growth/smes/cosme_en

(21)

     EU-finansiering for innovatorer. Yderligere oplysninger findes på: http://www.eib.org/products/blending/innovfin/  

(22)

     Yderligere oplysninger findes på: http://www.eif.org/what_we_do/equity/paneuropean_venture_capital_fund_of_funds/index.htm  

(23)

      http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/fin_inst/pdf/efsi_esif_compl_en.pdf  

(24)

     COM(2016) 605 final.

(25)

     Egenkapitalplatform mellem EIF og de nationale erhvervsfremmende banker. Yderligere oplysninger findes på: http://www.eif.org/what_we_do/equity/NPI/index.htm  

(26)

     Securitiseringsinitiativ mellem EIF og de nationale erhvervsfremmende banker. Yderligere oplysninger findes på: http://www.eif.org/what_we_do/guarantees/ENSI/index.htm . EIF har f.eks. undertegnet et aftalememorandum med Cassa Depositi e Prestiti (Italien) og er ved at undertegne yderligere memoranda.

(27)

      http://www.eib.org/efsi/how-does-a-project-get-efsi-financing/index.htm

(28)

     COM(2016) 605 final.

(29)

     EU-programmet for beskæftigelse og social innovation. Flere oplysninger er tilgængelige på http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1081&langId=da  

(30)

     Artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2015/1017.

(31)

     EUCO 31/16.

(32)

     Offentliggjort den 11. november 2016 og tilgængelig på https://ec.europa.eu/priorities/publications/independent-evaluation-investment-plan_en  

(33)

     COM(2016) 359 final.

(34)

   Jf. artikel 18, stk. 7, i forordning (EU) nr. 2015/1017.