15.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 120/13

(1)

Da Kommissionen blandt andet på grundlag af en klage havde fået oplysninger om, at regionen Friuli-Venezia Giulias regionallov nr. 14 af 20. august 2003 indeholdt bestemmelser om støtte til handelskammeret i Trieste og Gorizia til dækning af behovet for foder i de husdyrbedrifter, der var blevet blev ramt af tørken i 2003, anmodede den ved brev af 2. april 2004 de italienske myndigheder om en nærmere redegørelse.

(2)

De italienske myndigheder svarede ikke inden for den frist på fire uger, som de havde fået til at fremsende de ønskede oplysninger, og Kommissionen sendte dem derfor en rykkerskrivelse den 26. maj 2004.

(3)

Ved brev af 10.6.2004, der blev registreret den 15. juni 2004, sendte Italiens Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen et brev fra de italienske myndigheder, hvori de fremførte, at de ved notat af henholdsvis 30. september 2003 og 12. marts 2004 havde påpeget over for handelskammeret i Trieste og i Gorizia, at der skulle offentliggøres en indkaldelse af interessetilkendegivelser med hensyn til støtte efter artikel 6 i ovennævnte lov, og at den skulle anmeldes til Kommissionen.

(4)

På denne baggrund anmodede Kommissionen ved brev af 28. juni 2004 de italienske myndigheder om at meddele den ordlyden af de pågældende notater og af de indkaldelser af interessetilkendegivelser, som de to handelskamre havde udarbejdet. Kommissionen anmodede desuden de italienske myndigheder om at oplyse, om der var ydet støtte, og i bekræftende fald at give nærmere oplysninger om støttebeløbet og de betingelser, hvorpå støtten var ydet.

(5)

Ved brev af 27. september 2004, der blev registreret den 29. september 2004, sendte Italiens Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen de notater og øvrige oplysninger, som den havde anmodet om ved brev af 28. juni 2004.

(6)

Da det fremgik klart af ovennævnte oplysninger, at handelskammeret i Trieste allerede havde offentliggjort en indkaldelse af interessetilkendegivelser og modtaget reaktioner på den, og at den støtte, som handelskamrene kunne yde eller havde ydet, ikke var omfattet af bestemmelserne i handelskammerets generelle støtteordning, som Kommissionen havde godkendt ved støttesag N 241/01, besluttede Kommissionen at registrere støtten som uanmeldt under nr. NN 69/04.

(7)

Ved brev af 12. november 2004 anmodede Kommissionen de italienske myndigheder om yderligere oplysninger om den pågældende støtte.

(8)

Samme dag modtog Kommissionen et brev fra de italienske myndigheder, som supplerede de oplysninger, Kommissionen havde anmodet om ved brev af 28. juni 2004 (jf. betragtning 4).

(9)

Ved brev af 6. januar 2005, der blev registreret den 11. januar 2005, sendte Italiens Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen et brev fra de italienske myndigheder, som ønskede fristen til at fremsætte supplerende oplysninger om støtten forlænget, så de kunne foretage en ny undersøgelse af de pågældende regionale regler.

(10)

Kommissionen forlængede ved brev af 25. januar 2005 fristen med en måned.

(11)

Den 21. februar 2005 sendte Italiens Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen et brev fra de italienske myndigheder, hvori de meddelte, at handelskammeret i Gorizia ikke havde ydet den planlagte støtte og heller ikke agtede at gøre det (sammen med brevet sendte de handelskammerets afgørelse, som bekræftede disse oplysninger).

(12)

Ved brev af 28.2. og 30.3.2005, der blev registreret henholdsvis den 1. og 31. marts 2005, sendte Italiens Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen supplerende oplysninger om den støtte, der var ydet af handelskammeret i Trieste.

(13)

Ved brev af 22. juli 2005 (1) meddelte Kommissionen Italien, at den havde besluttet at indlede proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til den støtte til køb af foder, der var omhandlet i artikel 6 i regionallov nr. 14 af 20. august 2003, og med hensyn til hvilken handelskammeret i Trieste havde indkaldt interessetilkendegivelser.

(14)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til de omhandlede foranstaltninger.

(15)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

(16)

I artikel 6 i Friuli-Venezia Giulias regionallov nr. 14 af 20. august 2003 (i det følgende benævnt regionallov nr. 14) er det fastsat, at de regionale myndigheder kan yde handelskammeret (kammeret for handel, industri, håndværk og landbrug) i Trieste og i Gorizia ekstraordinær finansiel støtte på henholdsvis 170 000 EUR og 80 000 EUR til dækning af de særlige behov for foder i husdyrbedrifter, der blev ramt af tørken 2003, og som ligger i områder, der ikke er forsynet med fælles vandingsanlæg.

(17)

Indkaldelsen af interessetilkendegivelser, som handelskammeret i Trieste offentliggjorde, omfatter finansiel støtte til husdyrbedrifter i provinsen Trieste, som blev ramt af tørken i 2003, og som har lidt et produktionstab på mindst 20 % (i ugunstigt stillede områder) eller 30 % (i andre områder), fordi de ikke har et fælles vandingsanlæg og derfor ikke har kunnet vande deres jorde. Støtten ydes til køb af det nødvendige husdyrfoder.

(18)

Støtten udbetales mod fremlæggelse af fakturaer på foderindkøb, der er foretaget mellem den 1. maj og den 20. november 2003, og dækker den mængde foder, som er nødvendig for at opfylde ernæringsbehovet beregnet pr. dyreenhed (i det følgende benævnt DE), der findes i en bedrift, og som tilhører bedriftsindehaveren. DE omfatter kvæg, får, geder og heste, som er slagte- eller brugsdyr. Når det gælder slagtedyr, omfatter DE kun de dyr, som bedriftsindehaveren opdrætter som led i sit hovederhverv, eller som opdrættes af landmænd, der er direkte registreret i socialsikringsinstituttet INPS (Istituto nazionale per la previdenza sociale) for landbrugssektoren. Udtrykket »foder« betegner alle former for hø.

(19)

Støtten kan udbetales, indtil den fond, der er oprettet til dette formål, er opbrugt, og kan ydes til alle virksomheder i provinsen Trieste, som ansøger om støtte.

(20)

Den maksimale mængde foder, hvortil der kan ydes støtte pr. DE, er fastsat til 1 500 kg. Den referencepris, der anvendes til beregning af støtten, er fastsat til 20 EUR, inkl. moms. Overstiger antallet af ansøgninger det forventede antal, vil den individuelle støtte pr. DE blive nedsat proportionalt.

(21)

Hvis de støttemodtagende husdyrbedrifter anmoder om og reelt får tildelt anden støtte til dækning af tab, som skyldes tørken i 2003, vil det støttebeløb, der er fastsat i indkaldelsen af interessetilkendegivelser, blive nedsat i overensstemmelse hermed.

(22)

Kommissionen indledte proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, fordi den på grund af nedenstående forhold var i tvivl om, hvorvidt den pågældende støtteforanstaltning var forenelig med fællesmarkedet:

(23)

Ved brev af 26. september 2005, der blev registreret den 27. september 2005, sendte Italiens Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen de italienske myndigheders bemærkninger som led i proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til ovennævnte støtte.

(24)

I bemærkningerne præciserede de italienske myndigheder først og fremmest, at regionen Friuli-Venezia Giulia havde karakteriseret tørken i 2003 som »ugunstige vejrforhold« (regionspræsidentens dekret nr. 329/Pres. af 16. september 2003), at tørken var blevet bekræftet af oplysningerne fra det regionale meteorologiske institut, og at den havde medført statsstøtte, der var blevet anmeldt til Kommissionen og godkendt af denne (sag N 262/04).

(25)

De italienske myndigheder erkendte desuden, at den metode, som handelskammeret i Trieste havde anvendt til beregning af landmændenes tab i provinsen Trieste, ikke var i overensstemmelse med rammebestemmelsernes punkt 11.3. De pointerede dog, at handelskammeret i Trieste efter indledningen af proceduren i traktatens artikel 88, stk. 2, havde fastlagt tabstærsklerne for de enkelte støttemodtagende bedrifters produktion (43 bedrifter) på grundlag af en sammenligning mellem den gennemsnitlige foderproduktion i treårsperioden 2000-2002 (hvor der ikke blev ydet kompensation for tab, som skyldes ugunstige vejrforhold) og de mængder foder, der blev produceret i 2003. Ifølge de italienske myndigheder havde de pågældende oplysninger givet dem mulighed for at fastslå, at tabene i alle tilfælde oversteg mindstetærsklerne for støtteberettigelse (20 % i ugunstigt stillede områder og 30 % i andre områder).

(26)

De italienske myndigheder tilføjede, at de havde foretaget en beregning af det støttebeløb, der kunne være udbetalt i henhold til rammebestemmelserne. I denne forbindelse havde de benyttet oplysningerne i regionsregeringens afgørelse nr. 1535 af 23. maj 2003 med hensyn til den gennemsnitlige fodermængde og -pris i treårsperioden 2000-2002. Fra det tal, de var nået frem til, havde de trukket den faktiske produktion, som de enkelte virksomheder havde oplyst for 2003, multipliceret med gennemsnitsprisen for det pågældende år. De havde opført alle deres beregninger i en tabel over de udbetalte støttebeløb, de støttebeløb, der kunne være godkendt i henhold til rammebestemmelserne, og den de minimis-støtte, der fortsat kunne ydes støttemodtagerne i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 af 6. oktober 2004 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i landbrugs- og fiskerisektoren (4). Det fremgik af ovennævnte tabel, at det i det tilfælde, hvor de minimis-støtte kumuleres med anden støtte, som kan ydes i henhold til rammebestemmelserne, kun var to landmænd, der havde fået for stor en kompensation for de lidte tab, og de italienske myndigheder forpligtede sig til at tilbagesøge denne kompensation.

(27)

Hvad angår de andre forhold, som Kommissionen betvivlede i forbindelse med indledningen af proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, præciserede de italienske myndigheder, at de pågældende støttemodtagere hverken havde modtaget direkte støtte til foder eller beløb i henhold til forsikringsordninger. De bemærkede desuden, at omkostningerne ved produktion og transport af foder under alle omstændigheder var blevet afholdt af støttemodtagerne, fordi der trods alt var en vis produktion.

(28)

Endelig oplyste de italienske myndigheder, at samtlige støttemodtagende landmænd var blevet underrettet om, at Kommissionen havde indledt proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til den pågældende foranstaltning.

(29)

I henhold til traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Støtten i henhold til regionallov nr. 14 svarer til denne definition, idet den ydes af en lokal myndighed og begunstiger visse produktioner (husdyrproduktion, fordi støtten har til formål at sikre dyrene foder), ligesom den kan fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen i betragtning af Italiens stilling inden for ovennævnte produktion (Italien tegnede sig f.eks. for 13,3 % af EU's produktion af oksekød i 2006 og var dermed EU's tredjestørste producent af oksekød).

(30)

I de tilfælde, der er omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, kan nogle foranstaltninger dog undtagelsesvis anses for forenelige med fællesmarkedet.

(31)

I betragtning af støttens art i den foreliggende sag (støtte, som skal ydes landmændene som kompensation for tab på grund af ugunstige vejrforhold) er den eneste undtagelsesbestemmelse, der kan anvendes, traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvori det er fastsat, at støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse (undtagelsesbestemmelsen i traktatens artikel 87, stk. 2, litra b), finder anvendelse på egentlige naturkatastrofer og ikke på lignende begivenheder. Som anført i rammebestemmelserne har Kommissionen altid ment, at tørke ikke i sig selv kan anses for at være en naturkatastrofe som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 2, litra b).

(32)

For at denne undtagelsesbestemmelse kan anvendes, skal den pågældende støtte, som er ulovlig i henhold til artikel 1, litra f), i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (nu artikel 88) (5), vurderes på grundlag af objektive kriterier i de gældende instrumenter på det tidspunkt, hvor støtten ydes, jf. Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (6).

(33)

De regler, der gælder på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet i den foreliggende sag, er rammebestemmelsernes punkt 11.3, hvori der er fastsat følgende:

(34)

Hvad de første to betingelser angår, bemærker Kommissionen, at de italienske myndigheder har fastslået på grundlag af relevante meteorologiske oplysninger, at der var tale om en tørkesituation. Med hensyn til den samlede skade, som ovennævnte ugunstige vejrforhold har forårsaget, konstaterer Kommissionen først og fremmest, at de italienske myndigheder selv erkender, at den metode, der er anvendt til beregning af landmændenes tab i provinsen Trieste, ikke er i overenssstemmelse med rammebestemmelsernes punkt 11.3. Kommissionen kan kun bekræfte dette, da den indkaldelse af interessetilkendegivelser, som handelskammeret i Trieste offentliggjorde, blot indeholder den minimumstabstærskel, der berettiger til støtte, og ikke præciserer, på hvilke betingelser det pågældende tab opgøres.

(35)

På denne baggrund kan det ud fra de oplysninger, de italienske myndigheder fremsendte som led i proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, konkluderes, at tabene var større end minimumstærsklerne for støtteberettigelse (20 % i ugunstigt stillede områder og 30 % i andre områder) for alle de støttemodtagende virksomheder, hvis man anvender den metode, der er fastsat i rammebestemmelsernes punkt 11.3, det vil i den foreliggende sag sige en sammenligning mellem den gennemsnitlige foderproduktion i perioden 2000-2002 (hvor der ikke blev udbetalt støtte til dækning af tab som følge af ugunstige vejrforhold) og foderproduktionen i 2003.

(36)

Hvad angår metoden til beregning af den egentlige støtte (og dermed opfyldelsen af tredje ovennævnte betingelse) bemærker Kommissionen, at den metode, der er anvendt i den foreliggende sag, ikke svarer til den, der er fastsat i rammebestemmelserne, eftersom støtten er blevet udbetalt mod fremlæggelse af fakturaer på den mængde foder, der er indkøbt mellem den 1. maj og den 20. november 2003, og som er nødvendig for at opfylde det normale ernæringsbehov pr. DE i bedriften, mens støtten i henhold til rammebestemmelserne ikke må overstige det gennemsnitlige produktionsniveau i den normale periode multipliceret med gennemsnitsprisen i samme periode minus den faktiske produktion i det år, hvor begivenheden fandt sted multipliceret med gennemsnitsprisen for det pågældende år.

(37)

De oplysninger, de italienske myndigheder har fremsendt som led i proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, viser, at den beregningsmetode, som handelskammeret i Trieste har anvendt, i visse tilfælde (12 tilfælde ud af 43) har medført udbetaling af et større støttebeløb end det, der ville være fremkommet ved den beregningsmetode, som er fastsat i rammebestemmelserne.

(38)

Da den beregningsmetode, der er anvendt af handelskammeret i Trieste, i over 25 % af tilfældene indebærer for høje støttebeløb i forhold til dem, der kan udbetales i henhold til rammebestemmelsernes punkt 11.3, kan Kommissionen ikke acceptere ovennævnte metode.

(39)

Hvad angår de andre betingelser i rammebestemmelsernes punkt 11.3 (og dermed opfyldelsen af fjerde og femte ovennævnte betingelse), noterer Kommissionen de italienske myndigheders oplysninger om, at de pågældende støttemodtagere hverken har fået direkte støtte til foder eller har modtaget beløb under forsikringsordninger, og at omkostningerne ved produktion og transport af foder er afholdt af støttemodtagerne, fordi der trods alt var en vis produktion. Disse oplysninger tyder på, at ovennævnte betingelser ikke er relevante i den foreliggende sag.

(40)

I betragtning af ovenstående kan Kommissionen ikke fastslå, at alle betingelser i rammebestemmelsernes punkt 11.3 er opfyldt, da handelskammeret i Trieste, som nævnt i betragtning 38, har anvendt en beregningsmetode, der i mange tilfælde medfører større støttebeløb, end der ellers ville blive udbetalt.

(41)

Den støtte, som handelskammeret i Trieste har ydet til indkøb af foder som følge af tørken i 2003, kan derfor ikke falde ind under undtagelsesbestemmelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvad angår den del, der overstiger det beløb, som kunne være undtaget, hvis beregningsmetoden i rammebestemmelsernes punkt 11.3 var blevet anvendt. Den del af støtten, der ligger under dette beløb, er derimod forenelig med fællesmarkedet, fordi den opfylder alle betingelserne i rammebestemmelserne.

(42)

I negative beslutninger om ulovlig støtte bestemmer Kommissionen, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren, jf. artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999. Italien skal derfor træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at tilbagesøge støtten hos støttemodtageren. Som fastsat i punkt 42 i Kommissionens meddelelse »Mod en effektiv gennemførelse af Kommissionens beslutninger, som pålægger en medlemsstat at tilbagesøge ulovlig og uforenelig statsstøtte« (7), har Italien fire måneder fra denne beslutnings ikrafttrædelse til at gennemføre den. Den støtte, der skal tilbagebetales, omfatter renter, som beregnes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (8).

(43)

Imidlertid vil støtte, der ydes i henhold til denne støtteordning, og som på støttetidspunktet opfylder betingelserne i en forordning, som Kommissionen har vedtaget i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 994/98 (9) (de minimis-forordningen, ikke blive betragtet som statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1.

(44)

I punkt 49 i Kommissionens meddelelse »Mod en effektiv gennemførelse af Kommissionens beslutninger, som pålægger en medlemsstat at tilbagesøge ulovlig og uforenelig statsstøtte« er det fastsat, at medlemsstaten for at beregne det nøjagtige støttebeløb, der skal tilbagesøges fra hver støttemodtager under ordningen, kan anvende de de minimis-kriterier, »der var gældende på tidspunktet for ydelsen af den ulovlige og uforenelige støtte, der er genstand for tilbagesøgningsbeslutningen«.

(45)

Da handelskammeret i Trieste ydede støtten, var der endnu ikke indført fællesskabsregler for de minimis-støtte i landbrugssektoren.

(46)

De første fællesskabsregler, der blev vedtaget på dette område, var bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1860/2004.

(47)

Det er fastsat i forordning (EF) nr. 1860/2004, at støtte, der ikke overstiger 3 000 EUR i en treårig periode (dette beløb omfatter også de minimis-støtte til en virksomhed), ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen og derfor ikke falder ind under EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(48)

I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1860/2004 anvendes samme princip på støtte, som er bevilget før forordningens ikrafttrædelse, hvis støtten opfylder alle betingelserne i artikel 1 og 3.

(49)

I den foreliggende sag vil den individuelle støtte, der ikke overstiger 3 000 EUR, ikke blive betragtet som statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 1, hvis den på støttetidspunktet var i overensstemmelse med artikel 1, 2 og 3 i forordning (EF) nr. 1860/2004. Ovenstående gælder udelukkende for beløb, der ikke overstiger 3 000 EUR, og som reelt er udbetalt i henhold til ordningen. De italienske myndigheder kan ikke hævde, at antallet af tilbagesøgningssager kan begrænses ved, at der i de 12 tilfælde af overkompensation fratrækkes det beløb, som hver af støttemodtagerne kunne have modtaget i henhold til forordning (EF) nr. 1860/2004, for hvis den støtte, der ydes i henhold til ordningen, overstiger de minimis-loftet, kan den ikke være omfattet af de minimis-forordningen, og det gælder også den del, der ikke overstiger loftet —

a)

det samlede beløb (hovedstol og renter), som hver enkelt støttemodtager skal tilbagebetale

b)

en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der allerede er truffet eller er planlagt for at efterkomme beslutningen

c)

dokumentation for, at støttemodtagerne har fået påbud om at tilbagebetale støtten.