11.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 122/51

(1)

På grundlag af medlemsstaternes årsregnskaber, ledsaget af de nødvendige oplysninger, skal regnskaberne for de i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1258/1999 omhandlede betalingsorganer afsluttes. Regnskabsafslutningen omfatter attester om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige på baggrund af godkendelsesorganernes rapporter.

(2)

Efter artikel 7, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 296/96 af 16. februar 1996 om de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende, og om månedlig bogføring af de udgifter, der finansieres gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (EUGFL) (3), skal de udgifter, der bogføres for regnskabsåret 2006, svare til de udgifter, som medlemsstaterne har afholdt mellem den 16. oktober 2005 og den 15. oktober 2006.

(3)

Fristerne er udløbet for medlemsstaternes indgivelse til Kommissionen af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1258/1999 og i artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 729/70 for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen (4).

(4)

Kommissionen har kontrolleret de fremsendte oplysninger og inden den 31. marts 2007 meddelt medlemsstaterne resultaterne af dens kontrol af disse oplysninger, vedlagt de nødvendige ændringer.

(5)

Efter artikel 7, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1663/95 fastlægges ved den i artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1258/1999 omhandlede beslutning om regnskabsafslutning, jf. dog senere beslutninger efter artikel 7, stk. 4, i nævnte forordning, de udgifter, der blev afholdt i hver medlemsstat i det pågældende regnskabsår, og som skal anerkendes som påhvilende EUGFL, Garantisektionen, på grundlag af de i ovennævnte forordnings artikel 6, stk. 1, litra b), omhandlede regnskaber samt nedsættelser og suspenderinger af forskud for det pågældende regnskabsår, herunder de i artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 296/96 omhandlede nedsættelser. Efter artikel 154 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5) opføres resultatet af beslutningen om regnskabsafslutning, som eventuelt viser, at de samlede udgifter, der efter artikel 151, stk. 1, og artikel 152 i nævnte forordning er bogført under det pågældende regnskabsår, afviger fra de samlede udgifter, som Kommissionen har anerkendt ved beslutningen om regnskabsafslutning, under én artikel med saldobeløbet.

(6)

Årsregnskaberne og ledsagedokumenterne gør det muligt for Kommissionen at træffe afgørelse for visse betalingsorganers vedkommende om, hvorvidt de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige i lyset af de foretagne kontroller. Disse beløb er nærmere beskrevet i den sammenfattende rapport, som er forelagt EUGFL-Komitéen på samme tidspunkt som nærværende beslutning.

(7)

Den foretagne kontrol har vist, at information fremsendt af visse betalingsorganer kræver yderligere undersøgelser, og deres regnskaber kan derfor ikke afsluttes ved nærværende beslutning.

(8)

I artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 296/96 er det fastsat, at medlemsstaternes betaling af udgifterne efter udløbet af de foreskrevne frister medfører nedsættelse af forskuddene på bogføringen, jf. artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 2040/2000 af 26. september 2000 om budgetdisciplin (6). Efter artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 296/96 tages overskridelserne af fristerne i august, september og oktober dog i betragtning ved beslutningen om regnskabsafslutning, undtagen hvis de kan konstateres inden den sidste beslutning om forskud i regnskabsåret. En del af de udgifter, som visse medlemsstater anmeldte i ovennævnte periode, blev afholdt efter fristernes udløb, og for nogle foranstaltninger har Kommissionen ikke accepteret nogen formildende omstændigheder. Der bør derfor i nærværende beslutning fastsættes de tilhørende nedsættelser. I henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1258/1999 vil der på et senere tidspunkt blive vedtaget en beslutning, der definitivt fastsætter de udgifter, der skal afvises fra fællesskabsfinansiering, vedrørende disse nedsættelser og andre udgifter, som er blevet afholdt efter udløbet af tidsfristerne.

(9)

Kommissionen har efter artikel 14 i forordning (EF) nr. 2040/2000 og artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 296/96 allerede nedsat eller tilbageholdt visse månedlige forskud på bogføring af udgifter i regnskabsåret 2006. I lyset af det foregående og for at undgå en forhastet eller kun midlertidig tilbagebetaling af de pågældende beløb bør de ikke godkendes i forbindelse med nærværende beslutning, under forbehold af, at de undersøges senere i henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1258/1999.

(10)

I artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1663/95 er det fastsat, at de beløb, der som følge af beslutningen om regnskabsafslutning omhandlet i det første afsnit skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat, fastsættes ved, at det forskud, der er udbetalt for det pågældende regnskabsår, dvs. 2006, trækkes fra de udgifter, der er anerkendt for samme regnskabsår i henhold til første afsnit. Disse beløb trækkes fra eller lægges til forskuddene for udgifterne i den anden måned efter den måned, hvor beslutningen om regnskabsafslutning træffes.

(11)

Efter artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005 bæres de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder af den pågældende medlemsstat med 50 % og af fællesskabsbudgettet med 50 %, hvis inddrivelsen som følge af disse uregelmæssigheder ikke har fundet sted inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole. Artikel 32, stk. 3, i nævnte forordning forpligter medlemsstaterne til sammen med årsregnskaberne at tilsende Kommissionen en sammenfattende oversigt over de inddrivelsesprocedurer, der er iværksat som følge af uregelmæssigheder. Der findes detaljerede bestemmelser om medlemsstaternes pligt til at indberette de beløb, der skal inddrives, i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (7). Bilag III til nævnte forordning indeholder modeller for tabel 1 og 2, som medlemsstaterne skal fremlægge i 2007. Kommissionen bør på basis af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, træffe beslutning om de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder, der er mere end henholdsvis fire og otte år gamle. Denne beslutning foregriber ikke fremtidige overensstemmelsesbeslutninger efter artikel 32, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(12)

Efter artikel 32, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1290/2005 kan medlemsstaterne beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen vil være større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig på grund af, at debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis denne beslutning ikke er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bør de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse bæres af fællesskabsbudgettet med 100 %. I den sammenfattende oversigt, der omhandles i artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1290/2005 angives de beløb, for hvilke medlemsstaten har besluttet ikke at fortsætte inddrivelsesprocedurerne, samt begrundelsen for beslutningen herom. Disse beløb afholdes ikke af de pågældende medlemsstater, og byrden påhviler derfor fællesskabsbudgettet. Denne beslutning foregriber ikke fremtidige overensstemmelsesbeslutninger efter artikel 32, stk. 8, i nævnte forordning.

(13)

Efter artikel 7, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1258/1999 og artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1663/95 foregriber nærværende beslutning ikke Kommissionens senere beslutninger om afvisning af fællesskabsfinansiering for udgifter, der ikke er afholdt i henhold til fællesskabsbestemmelserne —