EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995R0332

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 332/95 af 17. februar 1995 om fastsættelse som en overgangsforanstaltning af de priser og beløb i ecu, der anvendes i sukkersektoren i perioden 1. februar til 30. juni 1995, og som justeres med justeringsfaktoren i artikel 13 i forordning (EØF) nr. 3813/92

EFT L 38 af 18.2.1995, p. 3–4 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/1995

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/332/oj

31995R0332

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 332/95 af 17. februar 1995 om fastsættelse som en overgangsforanstaltning af de priser og beløb i ecu, der anvendes i sukkersektoren i perioden 1. februar til 30. juni 1995, og som justeres med justeringsfaktoren i artikel 13 i forordning (EØF) nr. 3813/92

EF-Tidende nr. L 038 af 18/02/1995 s. 0003 - 0004


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 332/95 af 17. februar 1995 om fastsættelse som en overgangsforanstaltning af de priser og beløb i ecu, der anvendes i sukkersektoren i perioden 1. februar til 30. juni 1995, og som justeres med justeringsfaktoren i artikel 13 i forordning (EØF) nr. 3813/92

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3813/92 af 28. december 1992 om den regningsenhed og de omregningskurser, der skal anvendes i den fælles landbrugspolitik (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 150/95 (2), særlig artikel 12 og artikel 13, stk. 1,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den fælles markedsordning for sukker (3), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 283/95 (4), og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge artikel 13, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3813/92 multipliceres de i ecu fastsatte priser og beløb, hvis modværdi i national valuta pr. 31. januar 1995 justeres med den i forordningen fastsatte justeringsfaktor på 1,207509, med denne faktor for at opretholde disse prisers og beløbs niveau i national valuta efter afskaffelsen af justeringsfaktoren for faste valutaer;

ræsonnementet bag de hidtidige beregningsregler bør i videst muligt omfang følges, så den fine balance mellem priserne og beløbene inden for sukkersektoren, som selvfinansieringsordningen inden for denne sektor har medført, kan opretholdes; derfor og for at opnå en ensartet anvendelse af de pågældende priser og beløb i hele Fællesskabet fra den 1. februar 1995 bør disse som en overgangsforanstaltning fastsættes utvetydigt efter justeringen med den pågældende justeringsfaktor og offentliggøres for den resterende del af produktionsåret 1994/95;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Priserne og visse beløb, der er fastsat i ecu for produktionsåret 1994/95 i sukkersektoren, er efter anvendelse af justeringsfaktoren i artikel 13, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3813/92 lig med de i bilaget anførte for perioden 1. februar til 30. juni 1995.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. februar 1995.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 387 af 31. 12. 1992, s. 1.

(2) EFT nr. L 22 af 31. 1. 1995, s. 1.

(3) EFT nr. L 177 af 1. 7. 1981, s. 4.

(4) EFT nr. L 34 af 14. 2. 1995, s. 3.

BILAG

>TABELPOSITION>

Top