11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 136/53

—

der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig beslutningerne af henholdsvis 15. november 2007 om alvorlige begivenheder, der bringer kristne og andre religiøse trossamfunds eksistens i fare (1), 21. januar 2010 om de seneste angreb på kristne trossamfund (2), 6. maj 2010 om massegrusomheder i Jos, Nigeria (3), 20. maj 2010 om religionsfrihed i Pakistan (4) og 25. november 2010 om Irak: dødsstraf (herunder sagen om Tariq Aziz) og angrebene på kristne samfund (5),

—

der henviser til årsberetningerne om menneskerettighederne i verden og navnlig til sin beslutning af 16. december 2010 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009 og EU's menneskerettighedspolitik (6),

—

der henviser til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—

der henviser til artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

—

der henviser til FN-erklæringen fra 1981om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

—

der henviser til rapporterne fra FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed, særlig rapporterne af 29. december 2009, 16. februar 2010 og 29. juli 2010,

—

der henviser til artikel 9 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) fra 1950,

—

der henviser til artikel 10 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—

der henviser til artikel 17 i traktatens om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til erklæringen fra talspersonen for Catherine Ashton, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand i Kommissionen, efter angrebet den 1. januar 2011 på kirkegængere i den koptiske kirke i Alexandria i Egypten,

—

der henviser til erklæringen fra Europa-Parlamentets formand, Jerzy Buzek, om den dødbringende bombesprængning ved en egyptisk kirke den 1. januar 2011,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.

der henviser til, at Den Europæiske Union gentagne gange har givet udtryk for sit engagement i religions-, samvittigheds- og tankefriheden og har understreget, at regeringerne i hele verden er forpligtede til at garantere disse frihedsrettigheder; der henviser til, at udviklingen af menneskerettigheder, demokrati og borgerlige frihedsrettigheder er det fælles grundlag, som Den Europæiske Union bygger sine forbindelser med tredjelande på, som det fremgår af demokratiklausulen i aftalerne mellem EU og tredjelande,

B.

der henviser til, at det i artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder hedder, at enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; der henviser til, at denne ret omfatter friheden til at bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget valg samt frihed til, alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at give udtryk for sin religion eller tro ved gudsdyrkelse, overholdelse af religiøse sædvaner, udførelse af rituelle handlinger samt undervisning,

C.

der påpeger, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed ikke blot gælder for tilhængere af religioner, men også for ateister, agnostikere og ikke-troende,

D.

der henviser til, at antallet af angreb på kristne trossamfund på verdensplan er vokset i 2010, ligesom antallet af retssager og dødsdomme for blasfemi, som oftest rettet mod kvinder; der henviser til, at statistikkerne vedrørende religionsfrihed for de seneste år viser, at den religiøse vold i de fleste tilfælde er rettet mod kristne, som det fremgår af en rapport fra 2009 om religionsfrihed i verden udarbejdet af organisationen »Aid to the Church in Need«; der henviser til, at den situation, som de kristne trossamfund befinder sig i, i nogle tilfælde udgør en trussel mod deres fortsatte eksistens, og at en væsentlig del af den religiøse arv i de berørte lande vil gå tabt, hvis disse samfund skulle forsvinde,

E.

der henviser til, at der igen gik uskyldige menneskeliv tabt ved de grusomme angreb, som blev rettet mod det kristne trossamfund i Nigeria den 11. januar 2011; der henviser til, at der den 24. december 2010 var angreb på en række kirker i Maiduguri, og at der den 25. december 2010 fandt bombeangreb sted i byen Jos i Nigeria, hvorunder 38 civile blev dræbt og mange flere såret; der henviser til, at mænd bevæbnet med sværd og macheter den 21. december 2010 angreb en gruppe lokale kristne landsbyboere, hvoraf tre blev dræbt og to såret, i Turu i Nigeria; der henviser til, at syv kristne, heriblandt kvinder og børn, den 3. december 2010 blev fundet dræbt, mens fire andre var blevet såret efter et angreb i byen Jos i Nigeria,

F.

der henviser til mordet på Salman Taseer, guvernør i Punjab, den 4. januar 2011 og sagen om Asia Noreen i Pakistan, der begge har affødt protester fra det internationale samfund,

G.

der henviser til terrorangrebet på koptiske kristne i Alexandria den 1. januar 2011, hvorunder uskyldige civile borgere blev dræbt eller såret,

H.

der henviser til, at en præst og en niårig pige var blandt de 11, der blev såret, da en bombe den 25. december 2010 blev bragt til sprængning inde i et kapel i Sulu-provinsen i Filippinerne,

I.

der henviser til, at julegudstjenesterne i byerne Rizokarpaso og Ayia Triada i det nordlige Cypern blev afbrudt ved magt den 25. december 2010,

J.

der henviser til, at jihad-terrorangrebene mod assyrisk-kristne familier den 30. december 2010 udmøntede sig i en række koordinerede bombeangreb mod kristne hjem i Bagdad i Irak, hvorunder mindst to blev dræbt og 14 såret; der henviser til, at en vejsidebombe den 27. december 2010 dræbte en assyrisk-kristen kvinde og sårede hendes mand i Dujail i Irak; der henviser til, at to irakiske kristne blev dræbt i Mosul den 22. november 2010; der henviser til, at der den 10. november 2010 blev udført en række angreb på områder beboet af kristne i Bagdad, hvorunder uskyldige civile borgere blev dræbt; der henviser til, at 52 mennesker blev dræbt, heriblandt kvinder og børn, ved den massakre, som fandt sted den 1. november 2010 i den syrisk-katolske domkirke i Bagdad,

K.

der henviser til, den iranske regering har optrappet sin kampagne mod kristne i den islamiske republik, idet mere end 100 er blevet anholdt i den seneste måned, og mange har set sig nødsaget til at flygte fra landet for ikke at risikere strafforfølgning og en mulig dødsdom,

L.

der henviser til, at der også i Vietnam er sket en kraftig undertrykkelse af den katolske kirkes og andre trossamfunds aktiviteter, hvilket ses af den alvorlige situation, som de vietnamesiske montagnardsamfund befinder sig i; der dog hilser det velkomment, at det vietnamesiske regime har skiftet holdning i sagen om præsten Nguyen Van Ly og derfor har løsladt ham,

M.

der påpeger, at angreb begået af voldelige islamiske ekstremister også er angreb på det siddende styre i de pågældende lande med det formål at skabe uro og udløse en borgerkrig mellem de forskellige religiøse grupper,

N.

der påpeger, at Europa lige så lidt som andre dele af verden har været fri for krænkelser af religionsfriheden, angreb på medlemmer af religiøse mindretal på grund af deres tro eller religiøst begrundet diskrimination,

O.

der henviser til, at en dialog mellem trossamfundene er en afgørende forudsætning for fremme af fred og gensidig forståelse mellem folkeslagene,

1.

fordømmer de seneste angreb mod kristne trossamfund i forskellige lande og udtrykker sin solidaritet med ofrenes familier; udtrykker sin stærke betænkelighed ved det stigende antal tilfælde af intolerance, undertrykkelse og vold rettet mod kristne trossamfund, navnlig i landene i Afrika, Asien og Mellemøsten;

2.

påskønner de bestræbelser, myndighederne i de pågældende lande har gjort for at identificere ophavsmændene og gerningsmændene til angrebene på kristne trossamfund; opfordrer indtrængende regeringerne til at sikre, at gerningsmændene til disse forbrydelser og alle andre, der er ansvarlige for disse angreb eller for andre voldshandlinger mod kristne eller andre mindretal af religiøs eller anden karakter, stilles for en dommer og får deres sag prøvet ved en retfærdig rettergang;

3.

fordømmer på det skarpeste alle voldshandlinger mod kristne og andre trossamfund samt alle former for forskelsbehandling og intolerance på grundlag af religion og tro, hvad enten de er rettet mod religiøse, apostater eller ikke-troende; understreger endnu engang, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en grundlæggende frihedsrettighed;

4.

er foruroliget over de seneste års udvandring af kristne fra forskellige lande, navnlig i Mellemøsten;

5.

finder det foruroligende, at den pakistanske blasfemilov, som den afdøde guvernør Salman Taseer offentligt opponerede mod, fortsat bruges til at forfølge medlemmer af trossamfund, herunder kristne som den dødsdømte Asia Noreen, der er moder til fem, og at guvernør Taseers morder i store dele af det pakistanske samfund hyldes som en helt;

6.

konstaterer med tilfredshed, at den egyptiske offentlighed har reageret med stærk fordømmelse af terrorangrebet og hurtigt har gennemskuet, at angrebet havde til formål at undergrave de dybt rodfæstede traditionelle bånd mellem kristne og muslimer i Egypten; påskønner de fælles demonstrationer, som koptiske kristne og muslimer i Egypten har afholdt for at protestere mod angrebet; hilser det endvidere velkomment, at Egyptens præsident Hosni Mubarak, storsheiken af Al-Azhar og stormuftien af Egypten offentligt har fordømt angrebet;

7.

finder det forkasteligt, at de tyrkiske myndigheder juledag med magt afbrød en julegudstjeneste afholdt af de 300 kristne, der er tilbage i den nordlige del af Cypern;

8.

udtrykker alvorlig bekymring over det misbrug af religion, som gerningsmændene til terrorhandlinger i flere områder af verden benytter sig af; finder det forkasteligt, at religion benyttes som redskab i forskellige politiske konflikter;

9.

opfordrer indtrængende myndighederne i stater med foruroligende mange tilfælde af angreb mod religiøse trossamfund til at tage ansvar for at sikre en normal og offentlig religionsudøvelse for alle trosretninger og til at intensivere deres bestræbelser for at give trossamfundene i deres lande en pålidelig og effektiv beskyttelse, herunder at sikre den personlige sikkerhed og fysiske integritet for trossamfundenes medlemmer, og dermed overholde de forpligtelser, de allerede har påtaget sig i internationalt regi;

10.

understreger på ny, at respekten for menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder, herunder religions- og trosfriheden, er grundlæggende principper og mål for Den Europæiske Union og udgør et fælles grundlag for dens forbindelser med tredjelande;

11.

opfordrer Rådet, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen til i øget grad at være opmærksom på spørgsmålet om religionsfrihed og situationen for trossamfund, herunder kristne, i forbindelse med aftaler og samarbejde med tredjelande samt i menneskerettighedsberetninger;

12.

opfordrer Rådet (udenrigsanliggender) til på sit næste møde den 31. januar 2011 at drøfte spørgsmålet om forfølgelse af kristne og respekt for religions- og trosfrihed og sikre, at drøftelsen udmønter sig i konkrete resultater, navnlig hvad angår de instrumenter, der kan benyttes til at tilvejebringe sikkerhed og beskyttelse for truede kristne trossamfund, uanset hvor i verden, de befinder sig;

13.

opfordrer Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Europa-Kommissionen til snarest muligt at udforme en EU-strategi for håndhævelse af menneskeretten religionsfrihed, herunder i form af en liste over forholdsregler mod stater, som bevidst undlader at beskytte religiøse trosretninger;

14.

anmoder den højtstående repræsentant om i lyset af de seneste begivenheder og det voksende behov for at analysere og forstå kulturelle og religiøse begivenhedsforløb i internationale forbindelser og moderne samfund at sørge for, at der inden for EU-Udenrigstjenestens menneskerettighedsdirektorat etableres en permanent kapacitet for overvågning af statslige eller samfundsbestemte begrænsninger af religionsfriheden og hertil knyttede rettigheder, samt årligt rapportere til Parlamentet herom;

15.

opfordrer Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Europa-Kommissionen og Parlamentet til at indføje et kapitel om religionsfrihed i deres årsberetning om menneskerettigheder;

16.

opfordrer indtrængende EU's institutioner til at opfylde forpligtelsen i TEUF-artikel 17 til at føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med kirker samt religiøse, filosofiske eller konfessionsløse organisationer med henblik på at sikre, at forfølgelsen af kristne og andre trossamfund gøres til genstand for systematiske drøftelser som et prioriteret spørgsmål;

17.

opfordrer lederne af alle trossamfund i Europa til at fordømme angreb på kristne og andre religiøse grupper på grundlag af en ligelig respekt for alle trosretninger;

18.

gentager sin støtte til alle initiativer, der har til formål at fremme dialogen og den gensidige respekt mellem religiøse og andre samfund; opfordrer alle religiøse myndigheder til at fremme tolerance og til at tage initiativer mod had og vold og ekstremistisk radikalisering;

19.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Europa-Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Egyptens regering og parlament, Irans regering og parlament, Iraks regering og parlament, Nigerias regering og parlament, Pakistans regering og parlament, Filippinernes regering og parlament, Vietnams regering og parlament samt Den Islamiske Konference.