EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Handlingsplan for det indre marked (1997)

1) MÅL

At sikre, at det indre marked fungerer fuldt ud og effektivt ved detaljeret at redegøre for de prioriterede tiltag, der skal gennemføres for at forbedre det indre markeds funktion inden 1. januar 1999.

2) DOKUMENT

Meddelelse af den 4. juni 1997 fra Kommissionen til Rådet - handlingsplan for det indre marked [Kommissionens meddelelse CSE (97) 1 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

3) resumé

Kommissionens handlingsplan for det indre marked, der blev lanceret i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Dublin og præsenteret den 4. juni 1997, stemmer overens med Kommissionens rapport om virkningen og effektiviteten af det indre marked og søger at forbedre det indre markeds funktion inden 1. januar 1999.

Planen opstiller fire strategiske mål, som alle er lige vigtige og skal efterstræbes sideløbende:

  • at gøre reglerne for det indre marked mere effektive (gennem ordentlig anvendelse og forenkling både på EU-plan og i medlemsstaterne)
  • at bekæmpe vigtige tilfælde af fordrejning af markedsvilkårene (skatte- og afgiftsmæssige hindringer og konkurrencebegrænsende adfærd)
  • at fjerne sektorale hindringer for markedsintegration (nye lovgivningsmæssige initiativer og ændring af de nationale myndigheders holdning)
  • at stille det indre marked til rådighed for alle borgere (det indre markeds sociale dimension).

For hvert af disse mål har Kommissionen udpeget en række specifikke tiltag, som skal iværksættes inden den 1. januar 1999. Alle disse tiltag er væsentlige for et alsidigt velfungerende og effektivt indre marked og for styrkelsen af beskæftigelsen og væksten. Kommissionen mener dog, at alle tiltag bør differentieres i forhold til, hvor langt fremme man realistisk kan forvente, de er den 1. januar 1999.

Kommissionen har udarbejdet en tidsplan i tre faser, nemlig meget snarlig vedtagelse af påtrængende foranstaltninger, hurtig vedtagelse af en række eksisterende forslag og indgåelse af den bredest mulige aftale om andre forholdsregler inden den 1. januar.

DIFFERENTIERET TIDSPLAN FOR IVÆRKSÆTTELSE AF HANDLINGSPLANEN FOR DET INDRE MARKED (bilag 1 til handlingsplanen)

Første fase:

Hurtig vedtagelse og gennemførelse af en række foranstaltninger

Indhentelse af alle forsinkelser af gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked

Skabelse af en ramme for anvendelse af lovgivningen og for problemløsning

Oprettelse af et netsted med oplysninger om alle de regler om det indre marked, der har direkte indflydelse på erhvervslivet

Udvidelse af SLIM-initiativet og andre forenklingsinitiativer til andre sektorer

Forenkling af de nationale bestemmelser

Høring, foretaget af Kommissionen, af et panel af europæiske virksomheder om en række forslag

Opfølgning af en række af Kommissionens initiativer (offentlige kontrakter, gensidig anerkendelse, europæiske standarder, CE-overensstemmelsesmærkningen, europæisk patentordning (), byggevarer, Told 2000 og reform af transitsystemet)

Effektiv anvendelse af direktivet om det indre marked for elektricitet

Iværksættelse af liberaliseringen af telekommunikationssektoren inden den fastsatte frist

Kommissionens høring af arbejdsmarkedets parter om information og høring af arbejdstagerne på nationalt plan skal tages til efterretning

Forberedelse af udgivelse af en hvidbog om de sektorer, der er holdt uden for direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden

Forbedring og øget brug af beskæftigelsesdatabasen Eures

Forberedelse af udsendelse af en meddelelse om det indre marked og miljøet

Indførelse af en mekanisme for dialog med borgerne

Anden fase:

Vedtagelse af en række allerede fremsatte forslag

Aftale om liberalisering af gasforsyningen

Vedtægter for det europæiske selskab

Direktiv, der indfører en gennemsigtighedsmekanisme for informationssamfundets tjenester

Direktiv om beskyttelse af bioteknologiske opfindelser

Tredje fase:

Indgåelse af en række aftaler

Skattepakke (beskatning af kapitalindkomster, grænseoverskridende betaling af renter og afgifter og afskaffelse af fordrejning med hensyn til indirekte beskatning)

Forslag om modernisering og mere ensartet anvendelse af moms

Omstrukturering af EF-reglerne for beskatning af energiprodukter (es de en fr)

Godkendelse af en rationalisering af medlemsstaternes forpligtelse til at anmelde horisontale statsstøtteordninger

Godkendelse af en kodificering og klarlæggelse af procedurerne for tildeling af statsstøtte

Nyt direktiv om investeringsselskaber

Færre restriktioner for pensionskassers investeringer

Nye regler om tildeling af slots i lufthavne og om lufthavnsafgifter

Aftale om oprettelse af en organisation for luftfartssikkerhed i Europa og om den nye Eurocontrol-konvention

Strammere regler for tilsyn med markederne i nogle sektorer

Tiende selskabsretsdirektiv om grænseoverskridende fusioner (Trukket tilbage af Kommissionen)

Forordninger om vedtægter for europæiske andelsselskaber (es de en fr), gensidige selskaber () og foreninger ()

Direktiv om betalingsforsinkelser (es de en fr)

Elektronisk handel: ophavsret og beslægtede rettigheder

Elektronisk handel: fjernsalg og finansielle tjenesteydelser

Elektronisk handel: digitale signaturer (es de en fr)

Elektronisk handel: adgangsstyring (es de en fr)

Ledsageforanstaltninger og tre direktiver om afskaffelse af grænsekontrollen, restriktioner for personers frie bevægelighed og retten til at rejse

Tilpasning af retten til at opholde sig og forblive i en anden medlemsstat

Direktiv om supplerende pensioner (es de en fr)

Direktiv om salg af forbrugsgoder og tilhørende garantier

I bilag 2 til handlingsplanen redegør man for de fire strategiske målsætninger, og man definerer en række vigtige specifikke tiltag, der tager sigte på at forbedre det indre markeds funktion og effektivitet. Der er tale om en selektiv fremgangsmåde, som ikke udelukker, at der også kan gøres tiltag på andre områder med henblik på at realisere det indre marked.

Disse tiltag i handlingsplanen er navnlig rettet mod følgende sektorer.

På skatte- og afgiftsområdet foreslår handlingsprogrammet, at man forelægger medlemsstaterne en række skattemæssige foranstaltninger, der skal:

  • fjerne fordrejninger fremkaldt af skatter og afgifter ved:- at begrænse virkningerne af skattekonkurrence, især med hensyn til selskabsbeskatning- at fjerne forskellene mellem beskatning af kapitalindkomst og indirekte beskatning- at afskaffe tilbageholdelse af skat af renter og royaltybetalinger mellem virksomheder
  • fremskynde oprettelsen af et fælles momssystem baseret på oprindelsesstedet, som skal anvendes ensartet og forenkles
  • omlægge EU-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter ved at udvide systemet med EU-minimumssatser, der allerede gælder for mineralolier, til alle energiprodukter
  • mindske de former for statsstøtte, der truer konkurrencen mest, f.eks. visse former for regionalstøtte og støtte til redning eller omstrukturering af virksomheder.

Med hensyn til forbrugerne foreslår handlingsplanen, at man forelægger medlemsstaterne foranstaltninger, der skal:

  • garantere den generelle produktsikkerhed ved:- at styrke de fælles regler for tilsyn med markedet, f.eks. ved at indføre fælles tilsynsprogrammer eller mere detaljerede tilsynsprocedurer for industriprodukter og forbrugsgoder, fødevarer, lægemidler og medicinske anordninger
  • fastsætte regler for fjernsalg af finansielle tjenesteydelser med henblik på at fjerne hindringerne for grænseoverskridende udbud af tjenester, mens forbrugerbeskyttelsen styrkes
  • foretage en indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger om salg af forbrugsgoder og de tilhørende garantier ved at give forbrugere, der har købt et mangelfuldt produkt, fundamentale rettigheder i hele EU
  • tage hensyn til forbrugernes sundhed ved udarbejdelsen af nye lovtekster.

Med hensyn til varers frie bevægelighed lægges der vægt på iværksættelse af Told 2000 -programmet og en reform af transitsystemet. De foreslåede foranstaltninger omhandler især følgende områder:

  • forvaltning af og tilsyn med transittransaktioner
  • datamatisering af procedurerne
  • indførelse af samme transitsystem i hele Europa
  • samordning af bekæmpelsen af svig og gennemførelse af lovgivningen.

Med hensyn til ny teknologi, som har stigende betydning, er der flere udfordringer at tage op.

Handlingsplanen foreslår, at man forelægger medlemsstaterne foranstaltninger, der skal:

  • indføre en gennemsigtighedsmekanisme for tjenester i informationssamfundet
  • harmonisere visse former for ophavsret og beslægtede rettigheder for at sikre samme beskyttelse i det nye teknologiske miljø
  • fastsætte regler for fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
  • garantere retlig anerkendelse af digitale signaturer på det indre marked og fastsætte mindstekriterier for certificeringsorganer
  • beskytte adgangsstyringstjenester i hele det indre marked.

Desuden understreger handlingsplanen, at fristerne for liberalisering af telekommunikationssektoren inden den 1. januar 1998 skal overholdes. Derfor vil Kommissionen fortsætte sine bestræbelser for at sikre, at alle de forskriftsmæssige rammer er på plads ved på den ene side at skabe kontakt til de forskellige nationale regeludstedende myndigheder og på den anden at indlede formelle procedurer i tilfælde af overtrædelser. Det drejer sig især om:

  • at sørge for, at EU-reglerne anvendes effektivt og til tiden
  • at øge gennemsigtigheden
  • at vurdere de nationale systemer for udstedelse af licenser
  • at skabe kontakt til anerkendte tekniske organer (ONP, ACTE og den nye komité for udstedelse af licenser).

Med hensyn til intellektuel ejendomsret foreslår handlingsplanen, at man forelægger medlemsstaterne foranstaltninger, der skal:

  • modernisere det europæiske patentsystem og gøre det mere brugervenligt for at styrke innovationen i Europa
  • harmonisere visse former for ophavsret og beslægtede rettigheder for at sikre ensartet beskyttelse i det nye teknologiske miljø; initiativerne vedrører især online-kommunikation og reproduktion og distribution af beskyttet materiale
  • beskytte udbydere af tjenester med adgangsstyring mod illegal udnyttelse af deres tjenester ved hjælp af ulovlige dekodere, smartcards osv.
  • sikre en passende og fuldstændig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser ved at tilbyde den retssikkerhed, offentligheden og producenterne ønsker
  • bekæmpe efterligning (es de en fr).

Inden for transport sektoren foreslår handlingsplanen, at man forelægger medlemsstaterne foranstaltninger, der skal muliggøre en egentlig integration af markedet for lufttransport. Der er tale om:

  • nye regler for lufthavnsafgifter, der garanterer gennemsigtighed og giver større smidighed ved anvendelsen af principperne for takstfastsættelse i forhold til omkostningerne for at opnå den højest mulige udnyttelse af den disponible kapacitet (f.eks. ved at opkræve særlige takster for spidsbelastningstidspunkter og indføre afgifter for lydforurening)
  • tildeling af slots i EU's lufthavne med henblik på at udnytte den eksisterende kapacitet på den mest effektive måde under hensyntagen til visse miljømæssige begrænsninger, mens mobiliteten på markedet garanteres, og konkurrencen styrkes
  • oprettelse af en organisation for luftfartssikkerhed i Europa, hvis formål skal være at muliggøre en mere effektiv udnyttelse af det europæiske luftrum og øge sikkerheden gennem fælles regler for koncipering, fabrikation, vedligeholdelse og udnyttelse af fly samt for det personale og de organisationer, der varetager disse opgaver
  • styrkelse af Eurocontrols forskriftsmæssige beføjelser med hensyn til udbud af flyveledertjenester for at forbedre kvaliteten af disse tjenester og skabe fælles normer
  • at lade EU slutte sig til Eurocontrol for at sikre overensstemmelse mellem dette initiativ og den politik, der hører under EU's kompetenceområder.

Med hensyn til målsætningen om at stille det indre marked til rådighed for alle borgere foreslår handlingsplanen forskellige tiltag som for eksempel:

  • fjernelse af grænsekontrol ved hjælp af vedtagelse af en række ledsageforanstaltninger og tre direktivforslag
  • beskyttelse af de sociale rettigheder ved hjælp af høring af arbejdsmarkedets parter om oplysning og høring af arbejdstagerne på nationalt plan samt vedtagelse af en hvidbog om arbejdstidstilrettelæggelse, særlig transporttjenester
  • fremme af arbejdskraftens bevægelighed i EU ved hjælp af vedtagelsen af et direktiv om supplerende pensioner, forbedring og bredere anvendelse af beskæftigelsesdatabasen Eures
  • beskyttelse af forbrugernes rettigheder, sundheden og miljøet ved hjælp af vedtagelsen af direktivet om salg af forbrugsgoder og meddelelsen om det indre marked og miljøet
  • etablering af en mekanisme for dialog med borgerne, der skal informere borgerne om deres rettigheder og muligheder i det indre marked, og som giver dem mulighed for at fortælle om de vanskeligheder, de møder i forbindelse med udøvelsen af deres rettigheder.

4) gennemførelsesforanstaltninger

5) videreførelse af arbejdet

Seneste ajourføring: 05.09.2003

Top