EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014DC0572
REPORT FROM THE COMMISSION ON THE WORKING OF COMMITTEES DURING 2013
BERETNING FRA KOMMISSIONEN OM UDVALGENES ARBEJDE I 2013
BERETNING FRA KOMMISSIONEN OM UDVALGENES ARBEJDE I 2013
/* COM/2014/0572 final */
BERETNING FRA KOMMISSIONEN OM UDVALGENES ARBEJDE I 2013 /* COM/2014/0572 final */
BERETNING
FRA KOMMISSIONEN OM
UDVALGENES ARBEJDE I 2013 I henhold til
artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler
og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens
udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[1] (i det følgende
benævnt "komitologiforordningen"), forelægger Kommissionen hermed den
årlige beretning om udvalgenes arbejde i 2013. Beretningen
giver et overblik over udviklingen i komitologisystemet i 2013 og et sammendrag
af udvalgsaktiviteterne. Den ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene, som indeholder detaljerede statistikker om de enkelte udvalgs
arbejde. 1. Overblik over udviklingen i
komitologisystemet i 2013 1.1 Generel udvikling Som beskrevet i
beretning fra 2012[2] blev
alle procedurer i den "gamle" komitologiafgørelse[3] – med
undtagelse af forskriftsproceduren med kontrol (RPS) – automatisk tilpasset til
de nye komitologiprocedurer, der er fastlagt i komitologiforordningen. I 2013 anvendte
Komitologiudvalgene derfor de procedurer, der er fastlagt i
komitologiforordningen, dvs. rådgivningsproceduren (artikel 4) og
undersøgelsesproceduren (artikel 5) samt forskriftsproceduren med kontrol, som
er fastlagt ved artikel 5a i komitologiafgørelsen. I
overensstemmelse med den erklæring[4], der blev
fremsat på tidspunktet for vedtagelsen af komitologiforordningen, om at alle
bestemmelser om forskriftsproceduren med kontrol i eksisterende basisretsakter
ville blive tilpasset de kriterier, der er fastlagt i traktaten, vedtog
Kommissionen i 2013, efter at have gennemført en indledende undersøgelse i
2012, tre forslag[5] om
tilpasning af i alt 200 basisretsakter til TEUF's artikel 290 og 291. Disse
forslag gennemgår nu den almindelige lovgivningsprocedure. 1.2 Revision af appeludvalgets forretningsorden Appeludvalgets
forretningsorden, som blev vedtaget den 29. marts 2011[6],
omfatter en ændringsklausul (artikel 14), hvori det fastsættes, at
Kommissionen inden april 2014 skal vurdere, hvordan forretningsordenen fungerer
i praksis. Denne vurdering vedrører kun forretningsordenen og ikke selve
bestemmelserne i forordning (EU) nr. 182/2011, som skal revideres senest
den 1. marts 2016. Siden forordning
(EU) nr. 182/2011 trådte i kraft den 1. marts 2011 og frem til slutningen
af 2013, er appeludvalget hovedsageligt blevet sammenkaldt for at behandle et
politikområde, nemlig helbreds- og forbrugerbeskyttelse, mere specifikt i
forbindelse med genetisk modificerede fødevarer og foder og
plantebeskyttelsesmidler. Kommissionen henviste 23 udkast til gennemførelsesretsakter
til appeludvalget, som er trådt sammen 15 gange siden dets oprettelse. To af
disse udkast var ikke inden for området sundhed og forbrugerbeskyttelse (de
omhandlede told og miljø). I flertallet af
sager blev appeludvalget kaldt sammen, fordi det relevante udvalg ikke afgav
nogen udtalelse. En af hovedårsagerne hertil findes i artikel 5,
stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011, som for de
tilfælde, hvor der ikke er afgivet en udtalelse på området beskyttelse af
menneskers, dyrs eller planters sundhed eller sikkerhed, fastsætter, at
gennemførelsesretsakten ikke må vedtages[7]. Hvis en
gennemførelsesretsakt anses for nødvendig, er der mulighed for at forelægge en
ændret udgave af retsakten for det samme udvalg eller inden for en måned at
forelægge udkastet til gennemførelsesretsakt for appeludvalget. I tilfælde som
f.eks. tilladelsen af genetisk modificerede fødevarer eller foder er der
begrænsede muligheder for at foretage ændringer, og en ny forelæggelse for
udvalget vil derfor sandsynligvis ikke føre til et andet resultat.
Kommissionens tjenestegrene valgte derfor at forelægge gennemførelsesretsakten
for appeludvalget. I de fleste tilfælde afgav appeludvalget heller ingen
udtalelse, og Kommissionen vedtog foranstaltningerne i overensstemmelse med
artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) nr. 182/2011. De problemer,
der indtil nu i praksis er blevet identificeret i samarbejdet med
appeludvalget, vedrører fastsættelse af mødedatoen og repræsentationsniveauet,
mulighederne for at opnå kompromisser og anvendelse af den skriftlige
procedure. 1.2.1
Mødedato og repræsentationsniveau Det fastlægges i
forordning (EU) nr. 182/2011 i artikel 3, stk. 7, at "Formanden
fastsætter datoen for appeludvalgsmødet i tæt samarbejde med udvalgets
medlemmer, således at medlemsstaterne og Kommissionen kan sikre et passende
repræsentationsniveau". Dette afspejles i artikel 1, stk. 5,
i forretningsordenen, som forpligter Kommissionen til at høre medlemsstaterne "om
forskellige mulige mødedatoer", og foreskriver, at medlemsstaterne kan
fremsætte forslag hertil. Formålet er at sikre et tilstrækkeligt højt
repræsentationsniveau; generelt bør repræsentationsniveauet ikke være lavere
end for medlemmer af komitéen af faste repræsentanter, således at møderne ikke
blot gentager de drøftelser, der er gennemført i det relevante udvalg. Eftersom mødet i
overensstemmelse med artikel 3, stk. 7, i forordning (EU) nr. 182/2011
senest skal finde sted seks uger efter indbringelsen for appeludvalget, kan det
i praksis være en udfordring at finde en passende mødedato, men man har ikke
desto mindre kunnet enes om en løsning i alle tilfælde. For så vidt angår
repræsentationsniveauet har erfaringerne hidtil vist, at repræsentation på
ministerniveau ikke er normen; det er normalt på de permanente repræsentanters
niveau. Medlemsstaterne vælger deres repræsentant i appeludvalget, og ordlyden
i forretningsordenens artikel 1, stk. 5, giver tilstrækkelig fleksibilitet til
at tilpasse repræsentationsniveauet til den forhåndenværende sag. 1.2.2 Fremme
af kompromiser Forordning (EU)
nr. 182/2011 fastlægger klart, at udkastet til gennemførelsesretsakt skal
forelægges appeludvalget. Det er derfor ikke muligt at forelægge en ændret
udgave. I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EU)
nr. 182/2011 kan alle medlemmer af appeludvalget imidlertid foreslå
ændringer til udkastet til gennemførelsesretsakt, indtil udtalelsen er afgivet,
og formanden kan træffe afgørelse om, hvorvidt udkastet skal tilpasses. Dette
afspejles i artikel 4, stk. 2, i forretningsordenen. Det er derfor på
nuværende tidspunkt muligt for formanden at fremme et kompromis ved f.eks. at
godkende eller foreslå ændringer under mødet. 1.2.3
Skriftlig procedure Inden for
specifikke politikområder som f.eks. genetisk modificerede fødevarer og foder
og plantebeskyttelsesmidler fandt appeludvalget pga. emnets karakter ikke frem
til kompromiser. Appeludvalgets møder er ofte korte og når til samme resultat
som det relevante udvalg, uden at der afgives en udtalelse. I sådanne specifikke
sager er anvendelsen af den skriftlige procedure derfor i visse tilfælde blevet
foreslået helt fra starten. Muligheden og betingelserne for anvendelse af den
skriftlige procedure er fastlagt i artikel 3, stk. 5, i forordning (EU)
nr. 182/2011, og proceduren omhandles i forretningsordenens artikel 7, som
foreskriver, at formanden navnlig kan anvende den skriftlige procedure, hvor
udkastet allerede er blevet drøftet på et møde i appeludvalget. Ordlyden
udelukker ikke anvendelse af den skriftlige procedure fra starten af i
begrundede tilfælde. Ifølge artikel 3, stk. 5, i forordning (EU)
nr. 182/2011 skal der dog indkaldes til møde, hvis et udvalgsmedlem
anmoder herom, og hidtil er der altid blevet foretage sådanne anmodninger. 1.2.4
Konklusion De hidtidige
erfaringer med appeludvalget bekræfter, at forretningsordenen afspejler
bestemmelserne i forordning (EU) nr. 182/2011 i tilstrækkelig grad, at
forretningsordenen giver et effektivt grundlag for arbejdet i appeludvalget, og
at der derfor på nuværende tidspunkt ikke noget behov for ændring af den.
Skulle der opstå et sådant behov, giver den planlagte revision af forordning
(EU) nr. 182/2011 i 2016 en mulighed for at tage emnet op igen. 1.3 Udvikling i retspraksis Med sin dom i
sag C-427/12, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet ("biocidsagen")
den 18. marts 2014 udtalte Domstolen sig for første gang i en sag om
afgrænsningen mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Med sin
stævning i biocidsagen nedlagde Europa-Kommissionen påstand om annullation af
en bestemmelse om vedtagelse af bestemmelser om gebyrer, der skal erlægges til
Det Europæiske Kemikalieagentur, ved gennemførelsesretsakter. Kommissionen
fandt, at disse burde fastsættes ved delegerede retsakter. Domstolen afviste
Kommissionens stævning som ugrundet. Selvom Domstolen ikke stillede
spørgsmålstegn ved, at TEUF's artikel 290 og 291 har hver deres
anvendelsesområde, anerkender den, at lovgiveren råder over en skønsmargen ved
afgørelsen af, om Kommissionen skal tildeles en delegeret beføjelse i medfør af
artikel 290, stk. 1, TEUF eller en gennemførelsesbeføjelse i medfør af artikel
291, stk. 2, TEUF. Som følge heraf fandt Domstolen, at domstolskontrollen
derfor er begrænset til åbenbare fejlskøn. To af Domstolens
domme fra 2013 afklarede visse aspekter af forskriftsproceduren i henhold til
afgørelse 1999/468/EF[8].
Sagerne vedrørte situationer, hvor forskriftsudvalget havde stemt inden
forordning (EU) nr. 182/2011 trådte i kraft, hvorfor proceduren måtte
betragtes som igangværende i overensstemmelse med forordningens
artikel 14, og den derfor måtte gennemføres i overensstemmelse med
forskrifterne i afgørelse 1999/468/EF. 2. Aktivitetsoversigt 2.1 Antal udvalg og møder Det er vigtigt
at sondre mellem på den ene side komitologiudvalg og på den anden side andre
enheder, især "ekspertgrupper", som Kommissionen selv har nedsat.
Sidstnævnte leverer sagkundskab til Kommissionen[9] til
udformning og gennemførelse af politik og delegerede retsakter, medens
komitologiudvalgene bistår Kommissionen med at udøve de
gennemførelsesbeføjelser, som er tillagt den ved basisretsakter. Denne
beretning vedrører alene komitologiudvalg. Antallet af komitologiudvalg pr.
31. december 2013 er opgjort pr. aktivitetssektor (se tabel 1).
Tallene fra det foregående år (den 31. december 2012) er også medtaget for
sammenligningens skyld. Sektioner og konfigurationer tælles ikke separat, da
disse tilhører et overordnet udvalg. TABEL I
— Antal udvalg i alt (2013) Politikområde || 2012 || 2013 Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI) || 15 || 20 Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) || 1 || 1 Budget (BUDG) || 2 || 2 Klima (CLIMA) || 4 || 4 Kommunikation (COMM) || 1 || 1 Kommunikationsnet, indhold og teknologi (CNECT) || 6 || 6 Udvikling og Samarbejde – EuropeAid (DEVCO) || 6 || 6 Økonomiske og Finansielle Anliggender (ECFIN) || 1 || 2 Uddannelse og Kultur (EAC) || 7 || 8 Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (EMPL) || 3 || 4 Energi (ENER) || 16 || 18 Udvidelse (ELARG) || 4 || 4 Erhvervspolitik (ENTR) || 30 || 33 Miljø (ENV) || 31 || 33 Sundhed og Forbrugere (SANCO) || 24 || 26 Indre Anliggender (HOME) || 11 || 13 Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) || 2 || 3 Informationsteknologi (DIGIT) || 1 || 1 Det Indre Marked (MARKT) || 15 || 15 Retlige Anliggender (JUST) || 14 || 17 Maritime Anliggender og Fiskeri (MARE) || 4 || 4 Mobilitet og Transport (MOVE) || 31 || 32 Regionalpolitik (REGIO) || 1 || 2 Forskning (RTD) || 6 || 8 Generalsekretariatet (SG) || 2* || 2* Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI) || 4 || 4 Statistikker (ESTAT) || 7 || 7 Beskatning og Toldunion (TAXUD) || 11 || 13 Handel (TRADE) || 11 || 13 I ALT: || 271 || 302 *
Inklusive appeludvalget (af hensyn til komitologiregistret er appeludvalget
registreret som et udvalg, som SG er ansvarlig for, men det forvaltes i praksis
af den relevante tjenestegren). I 2013 kunne
komitologiudvalgene generelt klassificeres efter den proceduretype, de anvender
(rådgivningsprocedure, undersøgelsesprocedure, forskriftsprocedure med kontrol
— se tabel II). Visse udvalg, som har anvendt flere procedurer, er blevet
udskilt fra de andre udvalg, som anvender en enkelt procedure. TABEL II – Antal udvalg opdelt efter procedure
(2013) || Proceduretype || Rådgivnings-proceduren || Undersøgelses-proceduren || Forskrifts-proceduren med kontrol || Anvendelse af flere proceduretyper || I ALT: AGRI || 0 || 15 || 0 || 5 || 20 BUDG || 1 || 1 || 0 || 0 || 2 CLIMA || 0 || 0 || 0 || 4 || 4 CNECT || 0 || 2 || 0 || 4 || 6 COMM || 0 || 1 || 0 || 0 || 1 DEVCO || 0 || 5 || 0 || 1 || 6 DIGIT || 0 || 1 || 0 || 0 || 1 EAC || 1 || 2 || 0 || 5 || 8 ECFIN || 1 || 0 || 0 || 1 || 2 ECHO || 0 || 2 || 0 || 1 || 3 ELARG || 1 || 3 || 0 || 0 || 4 EMPL || 0 || 0 || 2 || 2 || 4 ENER || 3 || 8 || 1 || 6 || 18 ENTR || 6 || 6 || 4 || 17 || 33 ENV || 0 || 6 || 5 || 22 || 33 ESTAT || 0 || 3 || 0 || 4 || 7 FPI || 0 || 4 || 0 || 0 || 4 HOME || 1 || 6 || 0 || 6 || 13 JUST || 3 || 4 || 4 || 6 || 17 MARE || 0 || 4 || 0 || 0 || 4 MARKT || 0 || 2 || 4 || 9 || 15 MOVE || 3 || 7 || 4 || 18 || 32 OLAF || 0 || 0 || 0 || 1 || 1 REGIO || 0 || 0 || 0 || 2 || 2 RTD || 0 || 6 || 0 || 2 || 8 SANCO || 1 || 9 || 1 || 15 || 26 SG || 0 || 2 || 0 || 0 || 2 TAXUD || 1 || 11 || 0 || 1 || 13 TRADE || 3 || 6 || 0 || 4 || 13 I ALT: || 25 || 116 || 25 || 136 || 302 *
Inklusive appeludvalget. Antallet af
udvalg er ikke den eneste indikator for komitologiaktivitet. Antallet af
møder samt antallet af skriftlige procedurer[10] i 2013
afspejler også arbejdsintensiteten generelt, både på områdeplan og i de enkelte
udvalg (tabel III). TABEL
III – Antal møder og skriftlige procedurer (2013) || Antal udvalg || Møder || Skriftlige procedurer 2012 || 2013 || 2012 || 2013 AGRI || 20 || 134 || 132 || 3 || 3 BUDG || 2 || 5 || 6 || 0 || 1 CLIMA || 4 || 16 || 13 || 0 || 3 CNECT || 6 || 26 || 16 || 7 || 12 COMM || 1 || 1 || 2 || 2 || 4 DEVCO || 6 || 24 || 20 || 28 || 48 DIGIT || 1 || 2 || 2 || 0 || 0 EAC || 9 || 14 || 9 || 53 || 59 ECFIN || 2 || 1 || 0 || 0 || 0 ECHO || 3 || 4 || 5 || 6 || 5 ELARG || 4 || 5 || 4 || 22 || 10 EMPL || 4 || 2 || 2 || 6 || 15 ENER || 18 || 27 || 33 || 9 || 2 ENTR || 33 || 51 || 56 || 25 || 29 ENV || 33 || 46 || 42 || 14 || 18 ESTAT || 7 || 12 || 12 || 6 || 4 FPI || 4 || 7 || 4 || 7 || 7 HOME || 13 || 31 || 21 || 40 || 15 JUST || 17 || 7 || 4 || 18 || 11 MARE || 4 || 11 || 8 || 8 || 15 MARKT || 15 || 11 || 9 || 7 || 6 MOVE || 32 || 50 || 52 || 22 || 16 OLAF || 1 || 4 || 2 || 0 || 0 REGIO || 2 || 7 || 7 || 6 || 3 RTD || 8 || 56 || 23 || 227 || 240 SANCO || 26 || 144 || 127 || 354 || 403 SG || 2 || 3* || 7* || 0 || 0 TAXUD || 13 || 81 || 81 || 14 || 32 TRADE || 13 || 15 || 19 || 5 || 9 I ALT: || 302 || 797 || 718 || 889 || 970 * Inklusive 7
møder i appeludvalget. 2.2 Antal udtalelser og
gennemførelsesretsakter/-foranstaltninger Som altid indeholder
denne også det samlede tal for udtalelser afgivet af udvalgene og de
efterfølgende gennemførelsesretsakter/-foranstaltninger, som
Kommissionen har vedtaget[11].
Tallene viser udvalgenes konkrete "produktion" (se tabel IV). TABEL IV
– Antal vedtagne udtalelser og gennemførelsesretsakter/-foranstaltninger (2013) || Udtalelser || Vedtagne retsakter || Foranstaltninger vedtaget i henhold til RPS AGRI || 189 || 202 || 1 BUDG || 9 || 9 || 0 CLIMA || 11 || 5 || 8 CNECT || 45 || 45 || 1 COMM || 4 || 4 || 0 DEVCO || 127 || 127 || 0 DIGIT || 1 || 1 || 0 EAC || 75 || 55 || 0 ECFIN || 0 || 1 || 0 ECHO || 6 || 7 || 0 ELARG || 35 || 39 || 0 EMPL || 14 || 14 || 0 ENER || 17 || 3 || 7 ENTR || 49 || 29 || 21 ENV || 60 || 36 || 25 ESTAT || 13 || 4 || 13 FPI || 6 || 6 || 0 HOME || 21 || 19 || 0 JUST || 11 || 12 || 0 MARE || 29 || 29 || 0 MARKT || 7 || 4 || 8 MOVE || 56 || 39 || 7 OLAF || 0 || 0 || 0 REGIO || 4 || 5 || 0 RTD || 250 || 250 || 0 SANCO || 709 || 605 || 80 SG || 9* || 8 || 0 TAXUD || 105 || 106 || 0 TRADE || 54 || 52 || 0 I ALT: || 1 916 || 1 716 || 171 *
Inklusive 9 udtalelser fra appeludvalget. 2.3 Appeludvalgets møder Appeludvalget
mødtes syv gange i løbet af 2013 og drøftede i alt ni udkast til
gennemførelsesretsakter (inden for områderne sundhed og forbrugerpolitik, told
og miljø), som var blevet henvist af Kommissionen. I alle 9 tilfælde afgav
appeludvalget ingen udtalelse, og Kommissionen besluttede at vedtage otte af
disse gennemførelsesretsakter. 2.4 Brug af forskriftsproceduren med kontrol Som nævnt under
punkt 1 er forskriftsproceduren med kontrol ikke blevet påvirket af
komitologireformen fra 2011. Denne procedure kan ikke længere finde anvendelse
i forbindelse med ny lovgivning, men den optræder stadig i mange eksisterende
basisretsakter, og den vil fortsat finde anvendelse i forbindelse med disse,
indtil de er blevet tilpasset. I 2013 blev der vedtaget 171 foranstaltninger
efter RPS (se tabel IV). Der blev gjort brug af vetoretten i ét tilfælde
(GD ENV). Til sammenligning blev der ikke gjort brug af vetoretten i 2012. TABEL V
– Antal foranstaltninger vedtaget efter forskriftsproceduren med kontrol (RPS)
(2013) || Foranstaltninger vedtaget i henhold til RPS || Indsigelser fra EP mod vedtagelse af udkast til foranstaltninger under RPS || Indsigelser fra Rådet mod vedtagelse af udkast til foranstaltninger under RPS AGRI || 1 || 0 || 1 BUDG || 0 || 0 || 0 CLIMA || 8 || 0 || 0 CNECT || 1 || 0 || 0 COMM || 0 || 0 || 0 DEVCO || 0 || 0 || 0 DIGIT || 0 || 0 || 0 EAC || 0 || 0 || 0 ECFIN || 0 || 0 || 0 ECHO || 0 || 0 || 0 ELARG || 0 || 0 || 0 EMPL || 0 || 0 || 0 ENER || 7 || 0 || 0 ENTR || 21 || 0 || 0 ENV || 25 || 1 || 0 ESTAT || 13 || 0 || 0 FPI || 0 || 0 || 0 HOME || 0 || 0 || 0 JUST || 0 || 0 || 0 MARE || 0 || 0 || 0 MARKT || 8 || 0 || 0 MOVE || 7 || 0 || 0 OLAF || 0 || 0 || 0 REGIO || 0 || 0 || 0 RTD || 0 || 0 || 0 SANCO || 80 || 0 || 0 SG || 0 || 0 || 0 TAXUD || 0 || 0 || 0 TRADE || 0 || 0 || 0 I ALT: || 171 || 1 || 1 3. Detaljerede oplysninger om udvalgenes arbejde I det ledsagende
arbejdsdokument gives der detaljerede oplysninger om arbejdet i de enkelte
udvalg i 2013 opdelt efter udvalgenes tilhørsforhold til generaldirektoraterne
i Kommissionen. [1] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. [2] Kommissionens rapport om udvalgenes arbejde i 2012, COM(2013)
701 final. [3] Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 (EFT
L 184 af 17.7.1999, s. 23) ændret ved Rådets afgørelse 2006/512/EF (EUT C 255
af 21.10.2006, s. 4). [4] Denne erklæring blev offentliggjort i Den Europæiske
Unions Tidende sammen med forordning (EU) nr. 182/2011 (EUT L 55 af
28.2.2011, s. 19). [5] COM(2013) 0451, 0452 og 0751. [6] EUT C 183 af 24.6.2011, s. 13. [7] Dette er uden forbehold af vedtagelsen af
gennemførelsesretsakter i undtagelsestilfælde som fastsat i artikel 7. [8] Dom af 26. september 2013 i sag T-164/10, Pioneer
Hi-Bred International, Inc. mod Kommissionen og dom af 13. december 2013 i sag
T-240/10, Ungarn mod Kommissionen. [9] Flere oplysninger findes på adressen: http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm
[10] Et udvalgs stemmeafgivning kan finde sted på et ordinært
udvalgsmøde eller i behørigt begrundede tilfælde ved en skriftlige procedure i
henhold til artikel 3, stk. 5, i komitologiforordningen. [11] Det skal bemærkes, at der kan forekomme forskelle mellem
antallet af udtalelser og antallet af gennemførelsesretsakter/-foranstaltninger
i et givet år. Grunden hertil forklares i indledningen til det ledsagende
arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.