9.12.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/33

---

RÅDETS AFGØRELSE 2005/876/RIA

af 21. november 2005

om udveksling af oplysninger fra strafferegistre

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31 og artikel 34, stk. 2, litra c),

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union har Den Europæiske Union sat sig som målsætning at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dette forudsætter, at oplysninger om domme afsagt over personer, der opholder sig på medlemsstaternes område, udveksles mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder.

(2)

Den 29. november 2000 vedtog Rådet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager (3). Denne afgørelse bidrager til at nå målene under foranstaltning nr. 3 i programmet, hvori det foreslås at indføre en standardformular til anmodning om oplysninger om tidligere straffedomme på alle fællesskabssprog med udgangspunkt i den model, der er udarbejdet til brug for Schengen-instanserne.

(3)

I artikel 13 og 22 i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager (4) fastsættes en række ordninger for videregivelse af oplysninger om afsagte straffedomme mellem stater, der er parter i konventionen, men de er for langsomme til at opfylde kravene i forbindelse med det retlige samarbejde i et område som EU.

(4)	I den endelige rapport vedrørende den første evalueringsrunde — gensidig retshjælp i straffesager (5) — opfordres der til at forenkle procedurerne for overførsel af dokumenter mellem stater ved om nødvendigt at benytte standardformularer for at lette den gensidige retshjælp.

(5)

Det Europæiske Råd gav den 25. marts 2004 Rådet til opgave at overveje foranstaltninger til udveksling af oplysninger om straffedomme for terrorhandlinger og undersøge muligheden for at etablere et europæisk register over straffedomme og rettighedsfrakendelser, og Kommissionen understregede i forbindelse med sin meddelelse om visse foranstaltninger, der bør indføres til bekæmpelse af terrorisme og andre former for grov kriminalitet, navnlig med henblik på at fremme informationsudvekslingen, betydningen af et effektivt system til overførsel af oplysninger om straffedomme og rettighedsfrakendelser.

(6)

Denne afgørelse respekterer subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, for så vidt som medlemsstaterne ikke hver for sig kan forbedre systemerne for overførsel af oplysninger om straffedomme i tilstrækkelig grad, hvilket kræver en samordnet indsats på EU-plan. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel 5, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(7)

For at forbedre systemerne for overførsel af oplysninger om straffedomme forudsættes det, at de straffedomme, der afsiges i en medlemsstat over en statsborger i en anden medlemsstat, hurtigst muligt bliver kendt af sidstnævnte medlemsstat, og at en medlemsstat meget hurtigt kan få de oplysninger, som den har brug for, fra de øvrige medlemsstaters strafferegistre.

(8)

Denne afgørelse supplerer og letter de nuværende ordninger for fremsendelse af oplysninger om straffedomme på grundlag af gældende konventioner. Bestemmelserne om anmodninger om oplysninger fra strafferegistret erstatter navnlig ikke den mulighed, som de judicielle myndigheder har i medfør af artikel 6, stk. 1, i konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater udarbejdet ved Rådets retsakt af 29. maj 2000 (6) for at fremsende oplysninger vedrørende strafferegistret direkte til hinanden. Den fastsætter imidlertid, at en medlemsstats centrale myndigheder på de vilkår, der er fastsat i national ret, har en særlig ret til at anmode de centrale myndigheder i en anden medlemsstat om oplysninger fra strafferegistret.

(9)	Personoplysninger, der behandles i forbindelse med gennemførelsen af denne afgørelse, er beskyttet i overensstemmelse med principperne i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger.

(10)

I henhold til Europarådets henstilling nr. R (84) 10 om strafferegistre og resocialisering af dømte personer er hovedformålet med at etablere et strafferegister at informere de myndigheder, der er ansvarlige for det strafferetlige system, om den retsforfulgtes baggrund med henblik på at gøre det lettere at tilpasse den beslutning, der skal træffes, til den enkeltes situation. Da al anden brug af strafferegistret, der kan berøre den dømtes chancer for at blive resocialiseret, skal begrænses mest muligt, kan anvendelsen af de oplysninger, der i medfør af denne afgørelse videregives til andre formål end straffesagen, begrænses i medfør af den anmodede og den anmodende stats nationale lovgivning.

(11)	Denne afgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder principperne i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

(12)	Denne afgørelse medfører ikke, at medlemsstaterne forpligtes til at registrere andre straffedomme eller oplysninger om straffesager i deres strafferegistre end dem, de er forpligtet til at registrere i henhold til national ret.

(13)	Denne afgørelse finder ikke anvendelse på fremsendelse af retskendelser eller genparter deraf —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Central myndighed

1.   Med henblik på artikel 2 og 3 udpeger hver medlemsstat en central myndighed. Med henblik på fremsendelse af oplysninger i henhold til artikel 2 og besvarelse af anmodninger i henhold til artikel 3 kan medlemsstaterne imidlertid udpege en eller flere centrale myndigheder.

2.   Hver medlemsstat giver Rådets Generalsekretariat og Kommissionen meddelelse om, hvilken myndighed der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1. Rådets Generalsekretariat videregiver disse oplysninger til medlemsstaterne og Eurojust.

Artikel 2

Videregivelse på eget initiativ af oplysninger om straffedomme

Hver enkelt central myndighed informerer straks de øvrige medlemsstaters centrale myndigheder om domme i straffesager og efterfølgende foranstaltninger vedrørende statsborgere fra disse medlemsstater, som er opført i strafferegisteret. Hvis den berørte person er statsborger i to eller flere andre medlemsstater, gives oplysningerne til hver enkelt af disse medlemsstater, medmindre personen er statsborger i den medlemsstat, på hvis område han er blevet dømt.

Artikel 3

Anmodning om oplysninger om straffedomme

1.   Når der anmodes om oplysninger fra en medlemsstats strafferegister, kan den centrale myndighed i overensstemmelse med national ret sende en anmodning om uddrag af og oplysninger vedrørende strafferegistret til en anden medlemsstats centrale myndighed. Alle anmodninger om oplysninger udformes ved brug af formularen i bilaget.

Hvis en person anmoder om oplysninger om sit strafferegister, kan den centrale myndighed i den medlemsstat, hvor denne anmodning fremsættes, i overensstemmelse med national ret sende en anmodning om uddrag af og oplysninger vedrørende strafferegistret til den centrale myndighed i en anden medlemsstat, hvis personen er eller har været bosat eller statsborger i den anmodende eller den anmodede medlemsstat.

2.   Den anmodede medlemsstats centrale myndighed skal straks eller under alle omstændigheder senest ti arbejdsdage at regne fra dagen for modtagelsen af anmodningen og på de vilkår, der er fastsat i national ret eller praksis eller nationale forskrifter, sende oplysningerne til den anmodende stats centrale myndighed ved brug af formularen i bilaget. Formularen skal indeholde de oplysninger, der modtages i overensstemmelse med artikel 2, og som findes i den anmodede medlemsstats strafferegister.

Hvis anmodningen indgives for den pågældende person i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit, skal oplysningerne sendes senest tyve arbejdsdage at regne fra dagen for modtagelsen af anmodningen.

3.   Hvis den anmodede medlemsstat har brug for yderligere oplysninger for at kunne identificere den person, som anmodningen vedrører, rådfører den sig straks med den anmodende medlemsstat med henblik på at afgive svar inden ti arbejdsdage efter modtagelsen af de yderligere oplysninger.

4.   Svaret ledsages af en domsoversigt på de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning.

5.   Anmodninger, svar og andre relevante oplysninger kan fremsendes på enhver måde, som kan efterlade et skriftligt spor, og på en sådan måde, at den modtagende medlemsstat kan fastslå ægtheden.

Artikel 4

Betingelser for anvendelsen af personoplysninger

1.   Personoplysninger, der er videregivet i medfør af artikel 3 med henblik på straffesager, må af den anmodende medlemsstat kun anvendes i forbindelse med de straffesager, som anmodningen vedrører, som specificeret i formularen i bilaget.

2.   Personoplysninger, der er videregivet i medfør af artikel 3 med henblik på andre formål end straffesager, må af den anmodende medlemsstat i overensstemmelse med dens nationale ret kun anvendes til det formål, som anmodningen vedrører, og inden for de begrænsninger, som den anmodede medlemsstat har specificeret i formularen.

3.   Denne artikel finder ikke anvendelse på personoplysninger, som er tilvejebragt af en medlemsstat i medfør af denne afgørelse, og som hidrører fra denne medlemsstat.

Artikel 5

Sprog

Den anmodende medlemsstat sender formularen på den anmodede stats officielle sprog eller et af dens officielle sprog. Den anmodede medlemsstat svarer på et af sine officielle sprog eller på et andet sprog, der kan accepteres af begge medlemsstater. En medlemsstat kan ved vedtagelsen af denne afgørelse eller senere i en erklæring til Rådets Generalsekretariat anføre, hvilke(t) af EF-institutionernes officielle sprog de accepterer. Generalsekretariatet for Rådet videregiver disse oplysninger til medlemsstaterne.

Artikel 6

Forholdet til andre retsinstrumenter

1.   For medlemsstaternes vedkommende supplerer og letter denne afgørelse anvendelsen af bestemmelserne i artikel 13 og 22 i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager, tillægsprotokollerne hertil af 17. marts 1978 (7) og 8. november 2001 (8), i konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af 29. maj 2000 (9) samt protokollen hertil af 16. oktober 2001 (10).

2.   Med henblik på denne afgørelse giver medlemsstaterne afkald på indbyrdes at gøre deres forbehold med hensyn til artikel 13 i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager gældende. Denne afgørelse berører ikke forbehold med hensyn til artikel 22 i samme konvention. Sådanne forbehold kan påberåbes med hensyn til artikel 2 i denne afgørelse.

3.   Denne afgørelse berører ikke anvendelsen af gunstigere bestemmelser i bilaterale eller multilaterale aftaler mellem medlemsstaterne.

Artikel 7

Gennemførelse

Medlemsstaterne gennemfører denne afgørelse snarest muligt og under alle omstændigheder inden den 21. maj 2006.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne afgørelse har virkning fra dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT C 322 af 29.12.2004, s. 9.

(2)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(3)  EFT C 12 af 15.1.2001, s. 10.

(4)  Europarådet, Danmarks Traktater 1963, nr. 18 af 17.7.1963.

(5)  EFT C 216 af 1.8.2001. s. 14.

(6)  EFT C 197 af 12.7.2000, s. 1.

(7)  Council of Europe, European Treaty Series, No 99.

(8)  Council of Europe, European Treaty Series, No 182.

(9)  EFT C 197 af 12.7.2000. s. 3.

(10)  EFT C 326 af 21.11.2001, s. 1.

---

---