31992L0012

RAADETS DIREKTIV 92/12/EOEF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplaegning og omsaetning heraf samt om kontrol hermed

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 99,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1) ,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2) ,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg(3) , og

ud fra foelgende betragtninger:

Det indre markeds etablering og funktion indebaerer fri bevaegelighed for varer, herunder punktafgiftspligtige varer;

det er hensigtsmaessigt at afgraense det omraade, paa hvilket dette direktiv samt direktiverne om punktafgiftssatser og -strukturer finder anvendelse;

begrebet punktafgiftspligtige varer boer defineres; kun varer, der behandles som saadanne i alle medlemsstater, kan underkastes faellesskabsbestemmelser; disse varer kan paalaegges andre indirekte afgifter, som tjener specifikke formaal; opretholdelse eller indfoerelse af andre indirekte afgifter maa ikke give anledning til formaliteter i tilknytning til passage af en graense;

for at sikre det indre markeds etablering og funktion boer reglerne om afgiftens forfald vaere identiske i alle medlemsstater;

i forbindelse med varer, der leveres til, er beregnet paa at blive leveret til eller anvendes hos en erhvervsdrivende, der udoever selvstaendig oekonomisk virksomhed, eller et offentligretligt organ i en anden medlemsstat end den, hvor varerne overgaar til forbrug, forfalder afgiften i denne anden medlemsstat;

punktafgiftspligtige varer, som privatpersoner anskaffer til eget brug, og som de selv transporter, skal beskattes i den medlemsstat, hvor varerne er anskaffet;

for at kunne fastslaa, at de punktafgiftspligtige varer ikke er beregnet til privat brug, men til erhvervsmaessige formaal, skal medlemsstaterne tage hensyn til en raekke kriterier;

punktafgiftspligtige varer, der koebes af personer, der ikke er godkendte oplagshavere, registrerede eller ikke-registrerede erhvervsdrivende, og som sendes eller transporteres direkte eller indirekte af saelgeren eller paa hans vegne, skal paalaegges punktafgifter i bestemmelsesmedlemsstaten;

for at sikre opkraevningen af den skyldige afgift boer der kunne foretages kontrol i produktionsenhederne og paa oplagsstederne; en oplagsprocedure, som baseres paa bevillinger fra de kompetente myndigheder, boer give mulighed for at sikre en saadan kontrol;

overgangen fra en medlemsstats omraade til en anden medlemsstats omraade maa ikke indebaere kontrolforanstaltninger, som kan forhindre den frie bevaegelighed inden for Faellesskabet; af hensyn til fastlaeggelsen af afgiftens forfald er det imidlertid noedvendigt at kende de punktafgiftspligtige varers bevaegelser; der boer derfor anvendes et ledsagedokument for disse varer;

der boer fastsaettes forskrifter, som de godkendte oplagshavere samt de erhvervsdrivende, der ikke er godkendte oplagshavere, skal opfylde;

for at sikre opkraevning af afgifter med de satser, som medlemsstaterne har fastsat, boer der indfoeres en procedure for omsaetning af disse produkter under suspensionsordning;

enhver forsendelse boer i denne forbindelse foerst og fremmest let kunne identificeres; forbindelsen mellem forsendelsen og den skyldige afgift, den giver anledning til, boer umiddelbart kunne fastslaas; det er derfor noedvendigt at indfoere et ledsagedokument, som kan vaere et administrativt dokument eller et handelsdokument; det handelsdokument, der anvendes, boer indeholde de noedvendige elementer, som er anfoert paa det administrative dokument;

det boer klart angives, hvorledes de erhvervsdrivende skal underrette skattemyndighederne i medlemsstaterne om de leverancer, de har afsendt eller modtaget, ved hjaelp af dette ledsagedokument;

der er endvidere ikke grund til at anvende ledsagedokumentet, naar de punktafgiftspligtige varer omsaettes under en anden EF-toldordning end fri omsaetning eller befinder sig i en frizone eller paa et frilager;

inden for rammerne af nationale bestemmelser boer punktafgiften i tilfaelde af overtraedelse eller uregelmaessighed i princippet inddrives af den medlemsstat, paa hvis omraade overtraedelsen eller uregelmaessigheden er begaaet, eller af den medlemsstat, hvor de er blevet konstateret, eller af afgangsmedlemsstaten i tilfaelde af, at varen ikke er frembudt i bestemmelsesmedlemsstaten;

medlemsstaterne kan fastsaette, at varer, der overgaar til forbrug, forsynes med afgiftsmaerker eller nationale godkendelsesmaerker; anvendelse af saadanne maerker maa ikke skabe hindringer for samhandelen inden for Faellesskabet;

det forhold, at punktafgiften erlaegges i den medlemsstat, hvor varerne overgaar til forbrug, boer give mulighed for godtgoerelse af punktafgiften, naar varerne ikke skal forbruges i denne medlemsstat;

der boer aabnes mulighed for afgiftsfritagelse i henhold til konventioner, der er indgaaet af medlemsstaterne med andre stater eller med internationale organisationer;

som foelge af afskaffelsen af princippet om betaling af afgifter ved indfoersel mellem medlemsstaterne mister bestemmelserne om afgiftsfritagelser ved indfoersel deres betydning for saa vidt angaar forbindelserne mellem medlemsstaterne, og disse bestemmelser boer derfor afskaffes og de beroerte direktiver tilpasses i overensstemmelse hermed;

der boer nedsaettes et punktafgiftsudvalg, der skal gennemgaa de faellesskabsbestemmelser, som er noedvendige for ivaerksaettelsen af bestemmelserne om punktafgifter;

ifoelge artikel 1, stk. 2, i forordningen om afskaffelse af kontrol og formaliteter gaeldende for haandbagage og indchecket bagage tilhoerende personer, der foretager en flyvning inden for Faellesskabet, samt for bagage tilhoerende personer, der foretager en overfart ad soevejen inden for Faellesskabet, finder forordningen anvendelse med forbehold af kontrol i forbindelse med forbud eller restriktioner, som medlemsstaterne fastsaetter, forudsat at de er forenelige med de tre Traktater om Oprettelse af De Europaeiske Faellesskaber; i denne forbindelse skal den fornoedne kontrol med overholdelsen af de kvantitative restriktioner, der er naevnt i artikel 26, anses for at vaere kontrol i henhold til ovenstaaende og derfor forenelig med faellesskabsbestemmelserne;

der skal gives den fornoedne tid til at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at afboede baade de sociale foelger i de paagaeldende sektorer og de regionale vanskeligheder, navnlig i graenseomraaderne, som maatte opstaa som foelge af afskaffelsen af betalingen af afgifter ved indfoersel og fritagelser for afgiftsbetaling ved udfoersel for saa vidt angaar samhandelen mellem medlemsstaterne; medlemsstaterne boer derfor have tilladelse til for en periode, der udloeber den 30. juni 1999, at fritage varer, som inden for de fastsatte graenser leveres af afgiftsfrie butikker til passagerer, som rejser med fly eller skib mellem medlemsstaterne;

mindre vinproducenter boer kunne undtages fra visse forpligtelser i tilknytning til den generelle punktafgiftsordning;

endelig boer Raadets direktiv 77/799/EOEF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for omraadet direkte skatter(4) aendres, for at bestemmelserne i dette direktiv ogsaa kommer til at omfatte punktafgifter -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I Almindelige bestemmelser

Artikel 1

1. I dette direktiv fastlaegges ordningen for varer, der paalaegges punktafgifter og andre indirekte skatter, der direkte eller indirekte paalaegges forbruget af disse varer, dog bortset fra moms og afgifter, som er indfoert af Det Europaeiske Faellesskab.

2. De saerlige bestemmelser vedroerende strukturerne og afgiftssatserne for de varer, der paalaegges punktafgift, vil fremgaa af specifikke direktiver.

Artikel 2

1. Dette direktiv samt de i artikel 1, stk. 2, naevnte direktiver finder anvendelse paa Faellesskabets omraade, saaledes som det for hver medlemsstat er defineret i Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 227, med undtagelse af foelgende nationale omraader:

- for Forbundsrepublikken Tyksland: Helgoland og Buesingen

- for Den Italienske Republik: Livigno, Campione d'Italia og den italienske del af Lugano-soeen

- for Kongeriget Spanien: Ceuta og Melilla.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 finder dette direktiv samt de i artikel 1, stk. 2, naevnte direktiver ikke anvendelse paa De Kanariske OEer. Kongeriget Spanien kan dog ved en erklaering meddele, at direktiverne gaelder for de paagaeldende omraader for saa vidt angaar samtlige eller nogle af de varer, der er naevnt i artikel 3, stk. 1, fra den foerste dag i den anden maaned, efter at erklaeringen er afgivet.

3. Uanset stk. 1 finder dette direktiv samt de i artikel 1, stk. 2, naevnte direktiver ikke anvendelse paa Den Franske Republiks oversoeiske departementer.

Den franske Republik kan dog ved en erklaering meddele, at direktiverne gaelder for de paagaeldende omraader fra den foerste dag i den anden maaned, efter at erklaeringen er afgivet, med forbehold af saadanne tilpasningsforanstaltninger, som den meget store afstand til omraaderne giver anledning til.

4. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at transaktioner med oprindelse i eller bestemt for:

- Fyrstendoemmet Monaco behandles som transaktioner med oprindelse i eller bestemt for den Franske Republik

- Jungholz og Mittelberg (Kleines Walsertal) behandles som transaktioner med oprindelse i eller bestemt for Forbundsrepublikken Tyksland

- OEen Man behandles som transaktioner med oprindelse i eller bestemt for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

- San Marino behandles som transaktioner med oprindelse i eller bestemt for Den Italienske Republik.

5. Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at Graekenland opretholder den saerstatus, som Athos-bjerget nyder godt af, og som er garanteret ved artikel 105 i den graeske forfatning.

6. Hvis Kommissionen finder, at bestemmelserne i stk. 1 til 4 ikke laengere er berettiget, navnlig paa grund af konkurrencemaessig neutralitet, forelaegger den de fornoedne forslag for Raadet.

Artikel 3

1. Dette direktiv finder anvendelse paa faellesskabsplan paa foelgende varer, saaledes som de er defineret i de paagaeldende direktiver:

- mineralolier

- alkohol og alkoholholdige drikkevarer

- forarbejdede tobaksvarer.

2. De i stk. 1 naevnte varer kan paalaegges andre former for indirekte beskatning i saerligt oejemed, saafremt der ved den paagaeldende beskatning iagttages de regler for afgiftspaalaeggelse, der gaelder for punktafgifter og moms, for saa vidt angaar bestemmelse af afgiftsgrundlaget, afgiftsberegning, afgiftens forfald og kontrol med beskatningen.

3. Medlemsstaterne bevarer retten til at indfoere eller opretholde beskatning af andre varer end de i stk. 1 naevnte, forudsat at saadan beskatning ikke i samhandelen mellem medlemsstaterne giver anledning til formaliteter i forbindelse med graensepassage.

Paa samme betingelse bevarer medlemsstaterne ligeledes muligheden for at laegge afgifter paa tjenesteydelser, saafremt disse ikke har karakter af omsaetingsafgifter, herunder i forbindelse med punktafgiftspligtige varer.

Artikel 4

Definitioner I dette direktiv forstaas ved:

a) godkendt oplagshaver: en fysisk eller juridisk person, der som led i udoevelsen af sit erhverv af de kompetente myndigheder i en medlemsstat har faaet bevilling til i et afgiftsoplag at fremstille, forarbejde, oplaegge, modtage og afsende punktafgiftspligtige varer, hvor punktafgifterne er suspenderet

b) afgiftsoplag: ethvert sted, hvor en godkendt oplagshaver som led i udoevelsen af sit erhverv under en ordning med suspension af punktafgifter fremstiller, forarbejder, oplaegger, modtager eller afsender punktafgiftspligtige varer under visse betingelser, der fastsaettes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er beliggende

c) suspensionsordning: en afgiftsordning, der anvendes paa fremstilling, forarbejdning, oplaegning og omsaetning af varer, hvor punktafgifterne er suspenderet

d) registreret erhvervsdrivende: en fysisk eller juridisk person, der ikke er godkendt oplagshaver, men som af de kompetente myndigheder i en medlemsstat som led i udoevelsen af sit erhverv har faaet bevilling til at modtage punktafgiftspligtige varer med oprindelse i en anden medlemsstat under suspension af punktafgifter; vedkommende maa imidlertid hverken oplaegge eller afsende varer under suspension af punktafgifter

e) ikke-registreret erhvervsdrivende: en fysisk eller juridisk person, der ikke er godkendt oplagshaver, men som i forbindelse med udoevelsen af sit erhverv er befoejet til lejlighedsvis at modtage punktafgiftspligtige varer med oprindelse i en anden medlemsstat under suspension af punktafgifter; vedkommende maa hverken oplaegge eller afsende varer under suspension af punktafgifter; den ikke-registrerede erhvervsdrivende skal forud for afsendelsen af varerne over for bestemmelsesmedlemsstatens skattemyndigheder stille sikkerhed for betaling af punktafgifterne.

Artikel 5

1. De varer, der er naevnt i artikel 3, stk. 1, er punktafgiftspligtige ved fremstilling paa Faellesskabets omraade som defineret i artikel 2 eller ved indfoersel til dette omraade.

Ved »indfoersel af en punktafgiftspligtig vare« forstaas: indfoersel af varen til Faellesskabet, herunder indfoersel fra et af de omraader, for hvilke der gaelder undtagelse i medfoer af artikel 2, stk. 1 til 3, eller paa Kanaloeerne.

Saafremt varen ved sin indfoersel til Faellesskabet er underlagt en EF-toldordning, anses indfoerslen af varen dog at finde sted paa det tidspunkt, hvor den ophoerer med at vaere underlagt denne ordning.

2. Med forbehold af nationale bestemmelser eller faellesskabsbestemmelser vedroerende toldordninger betragtes punktafgiftspligtige varer, der indfoeres fra eller er bestemt til et tredjeland, og som er underlagt en anden EF-toldordning end den frie omsaetning, eller som anbringes i en frizone eller paa et frilager, som vaerende under en ordning med suspension af punktafgifter.

Artikel 6

1. Punktafgiftene forfalder ved overgangen til forbrug, eller hvis der konstateres en manko, som skal belaegges med punktafgifter i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3.

Ved overgang til forbrug af punktafgiftspligtige varer forstaas:

a) ethvert tilfaelde, herunder uretmaessig, hvor en vare forlader en suspensionsordning

b) ethvert fremstilling, herunder uretmaessig, af de paagaeldende varer uden for en suspensionsordning

c) ethvert indfoersel, herunder uretmaessig, af de paagaeldende varer, saafremt varerne ikke er undergivet en suspensionsordning.

2. Betingelserne for punktafgiftens forfald og punktafgiftssatsen er dem, der gaelder paa forfaldsdatoen i den medlemsstat, hvor overgangen til forbrug sker, eller hvor der konstateres en manko. Punktafgiften opkraeves og inddrives i henhold til bestemmelserne i de enkelte medlemsstater, idet medlemsstaterne anvender de samme procedurer for opkraevning og inddrivelse af punktafgiften paa indenlandske varer og varer fra andre medlemsstater.

Artikel 7

1. Saafremt punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgaaet til forbrug i en medlemsstat, oplaegges til erhvervsmaessige formaal i en anden medlemsstat, opkraeves punktafgifterne i den medlemsstat, hvori varerne oplaegges.

2. Naar varer, der allerede er overgaaet til forbrug i en medlemsstat som defineret i artikel 6, i en anden medlemsstat leveres til, er beregnet paa at blive leveret til eller anvendes hos en erhvervsdrivende, der udoever selvstaendig oekonomisk virksomhed, eller et offentligretligt organ, forfalder punktafgiften i denne anden medlemsstat, jf. dog artikel 6.

3. Punktafgiften opkraeves alt efter tilfaeldet hos den person, der foretager leveringen, hos den, der er i besiddelse af varer, der er beregnet paa at blive leveret, eller hos den, der modtager varerne til anvendelse i en anden medlemsstat end den, hvor varerne allerede er overgaaet til forbrug, eller hos den erhvervsdrivende eller det offentligretlige organ.

4. De i stk. 1 omhandlede varer ledsages under transporten mellem de forskellige medlemsstater af et ledsagedokument, hvori er naevnt de vigtigste oplysninger fra det i artikel 18, stk. 1, omhandlede dokument. Dokumentets form og indhold fastlaegges efter fremgangsmaaden i artikel 24 i dette direktiv.

5. Den person, den erhvervsdrivende eller det organ, der er naevnt i stk. 3, skal overholde foelgende regler:

De skal:

a) forud for afsendelsen af varerne indgive en angivelse til skattemyndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten og stille sikkerheden for betaling af punktafgifterne

b) erlaegge bestemmelsesmedlemsstatens punktafgifter efter de naermere bestemmelser, der er fastsat af denne medlemsstat

c) lade sig underkaste enhver form for kontrol, saaledes at bestemmelsesmedlemsstatens myndigheder kan sikre sig, at varerne virkelig er modtaget, og at de punktafgifter, der er paalagt dem, er betalt.

6. Punktafgifter, der er erlagt i den i stk. 1 naevnte foerste medlemsstat, godtgoeres i henhold til bestemmelserne i artikel 22, stk. 3.

Artikel 8

For saa vidt angaar varer, som privatpersoner anskaffer til eget brug, og som de selv medfoerer, gaelder ifoelge princippet for det indre marked, at punktafgifterne opkraeves i den medlemsstat, hvor varerne er anskaffet.

Artikel 9

1. Punktafgiften forfalder, naar varer, der er overgaaet til forbrug i en medlemsstat, oplaegges med handel for oeje i en anden medlemsstat, jf. dog. artikel 6, 7 og 8.

I dette tilfaelde er punktafgiften skyldig i den medlemsstat, paa hvis omraade varerne befinder sig, og den opkraeves hos den person, hvor varerne befinder sig.

2. For at kunne fastslaa, at de i artikel 8 omhandlede varer er beregnet til erhvervsmaessige formaal, skal medlemsstaterne blandt andet tage hensyn til foelgende:

- den forretningsmaessige status hos den person, der er i besiddelse af varerne, og aarsagerne til dette

- stedet, hvor varerne befinder sig, eller i givet fald den anvendte transportform

- ethvert dokument vedroerende varerne

- varernes art

- varernes maengde.

Hvad angaar anvendelsen af foerste afsnit, femte led, kan medlemsstaterne, men kun for at bevise ovennaevnte forhold, opstille vejledende maengder. Disse vejledende maengder maa ikke vaere mindre end:

a) Tobaksvarer

cigaretter 800 stk.

cerutter og cigarillos (cigarer med en maksimumsvaegt paa 3 g/stk.) 400 stk.

cigarer 200 stk.

roegtobak 1,0 kg.

b) Alkoholholdige drikkevarer

spiritus 10 l

mellemklasseprodukter 20 l

vin (heraf hoejst 60 l mousserende vin) 90 l

oel 110 l

Irland har tilladelse til indtil den 30. juni 1997 at anvende vejledende maengder, der ikke maa vaere lavere end 45 l for vin (heraf hoejst 30 l mousserende vin) og 55 l for oel.

3. Medlemsstaterne kan ligeledes fastsaette, at punktafgiften forfalder i forbrugsmedlemsstaten ved koeb af mineralolier, der allerede er overgaaet til forbrug e en anden medlemsstat, hvis disse varer transporteres af privatpersoner, der benytter atypiske transportformer, idet de enten selv foretager transporten eller lader den foretage paa deres vegne. Som »atypisk transportform« betragtes andre maader at transportere braendstof paa end i koeretoejernes braendstoftanke eller i en egnet reservedunk samt andre maader at transportere flydende braendsel paa end erhvervsmaessigt i tankbiler.

Artikel 10

1. For afgiftspligtige varer, som anskaffes af personer, der ikke er godkendt oplagshaver eller registreret eller ikke-registreret erhvervsdrivende, og som af saelgeren eller paa hans vegne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres, skal afgiften erlaegges i bestemmelsesmedlemsstaten. I denne artikel forstaas ved »bestemmelsesmedlemsstaten« den medlemsstat, hvortil varerne ankommer efter forsendelse eller transport.

2. Hvis punktafgiftspligtige varer, som allerede er overgaaet til forbrug i en medlemsstat, forsendes eller transporteres til en i stk. 1, omhandlet person, der er etableret i en anden medlemsstat, og disse varer forsendes eller transporteres direkte eller indirekte af saelger eller paa hans vegne, forfalder punktafgiften paa disse varer i bestemmelsesmedlemsstaten.

3. Bestemmelsesmedlemsstatens punktafgift forfalder hos saelgeren, naar leveringen finder sted. Medlemsstaterne kan dog traeffe bestemmelse om, at punktafgiften skal erlaegges af en fiskal repraesentant, der er en anden person end varemodtageren. Denne repraesentant skal vaere etableret i bestemmelsesmedlemsstaten og godkendt af denne medlemsstats skattemyndigheder.

Den medlemsstat, hvori saelgeren er etableret, skal sikre sig, at saelgeren overholder foelgende bestemmelser:

Han skal:

- stille sikkerhed for betaling af punktafgifterne inden afsendelsen af varerne paa betingelser, der fastsaettes af bestemmelsesmedlemsstaten, og soerge for betalingen af punktafgifterne efter varernes ankomst

- foere en fortegnelse over vareleveringer.

4. I det i stk. 2 naevnte tilfaelde godtgoeres de punktafgifter, der er erlagt i den foerste medlemsstat, i overensstemmelse med artikel 22, stk. 4.

5. Medlemsstaterne kan under overholdelse af faellesskabsretten fastsaette specifikke gennemfoerelsesbestemmelser til denne bestemmelse for punktafgiftspligtige varer, der henhoerer under saerlige nationale distributionsregler, som er i overensstemmelse med Traktaten.

AFSNIT II Fremstilling, forarbejdning og oplaegning

Artikel 11

1. Hver medlemsstat fastsaetter sine egne bestemmelser om fremstilling, forarbejdning og oplaegning af punktafgiftspligtige varer med forbehold af bestemmelserne i dette direktiv.

2. Fremstilling, forarbejdning og oplaegning af punktafgiftspligtige varer finder sted i afgiftsoplag, naar punktafgiften ikke er erlagt.

Artikel 12

Oprettelse og drift af afgiftsoplag er betinget af en bevilling fra medlemsstaternes kompetente myndigheder.

Artikel 13

Den godkendte oplagshaver skal:

a) eventuelt stille sikkerhed i forbindelse med fremstilling, forarbejdning og oplaegning samt obligatorisk stille sikkerhed i forbindelse med omsaetning paa de betingelser, der fastsaettes af skattemyndighederne i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er godkendt

b) opfylde de forpligtelser, som er fastsat af den medlemsstat, paa hvis omraade afgiftsoplaget er beliggende

c) foere en fortegnelse over lagerbeholdningen og varernes bevaegelser for hvert enkelt afgiftsoplag

d) paa forlangende forevise varerne

e) acceptere enhver kontrolforanstaltning eller optaelling.

Ved disse forpligtelser skal princippet om ikke-forskelsbehandling af transaktioner i den enkelte medlemsstat og transaktioner inden for Faellesskabet overholdes.

Artikel 14

1. Den godkendte oplagshaver fritages for punktafgift paa de tab, der er sket under en suspensionsordning som foelge af haendelige begivenheder eller force majeure, og som er konstateret af myndighederne i den enkelte medlemsstat. Under en suspensionsordning fritages oplagshaveren ligeledes for punktafgift paa de tab, der som foelge af varernes art sker under fremstillings- og forarbejdningsprocessen, opbevaring paa lager og transport. Den enkelte medlemsstat fastsaetter betingelserne for at indroemme afgiftsfritagelse. Disse afgiftsfritagelser indroemmes tillige erhvervsdrivende, der er omhandlet i artikel 16, ved transport af varer under en ordning med suspension af punktafgifter.

2. De tab, der er omhandlet i stk. 1, og som sker under transport inden for Faellesskabet af varer under en ordning med suspension af punktafgifter, skal konstateres i overensstemmelse med reglerne i bestemmelsesmedlemsstaten.

3. Saafremt der er tale om en anden form for manko end det i stk. 1 omhandlede tab, eller om et tab, for hvilket der ikke er indroemmet den i stk. 1 omhandlede fritagelse, opkraeves afgifterne efter de satser, der er gaeldende i den paagaeldende medlemsstat paa det tidspunkt, hvor et tab, der er konstateret af de kompetente myndigheder, sker, eller i paakommende tilfaelde paa det tidspunkt, hvor mankoen konstateres, jf. dog artikel 20.

AFSNIT III Omsaetning

Artikel 15

1. Omsaetningen af punktafgiftspligtige varer under suspensionsordning skal finde sted mellem afgiftsoplag, jf. dog artikel 5, stk. 2, artikel 16 og artikel 19, stk. 4.

2. Oplagshavere, der er godkendt af en medlemsstats kompetente myndigheder i henhold til artikel 13, anses for godkendte til omsaetning af varer paa nationalt plan og EF-plan.

3. De risici, der er forbundet med omsaetning inden for Faellesskabet, daekkes af den sikkerhedsstillelse som omhandlet i artikel 13, som den godkendte oplagshaver, der afsender varerne, stiller, eller eventuelt af en sikkerhed, som stilles solidarisk af afsenderen og transportvirksomheden. I givet fald kan medlemsstaterne kraeve sikkerhedsstillelse af modtageren.

Medlemsstaterne fastsaetter de naermere bestemmelser for sikkerhedsstillelsen. Sikkerhedsstillelsen skal vaere gyldig i hele Faellesskabet.

4. Det ansvar, der paahviler den godkendte oplagshaver, der afsender varerne, og eventuelt transportvirksomheden, kan foerst bortfalde, naar der forelaegges dokumentation for, at varerne er overgaaet til modtageren, f.eks. ved hjaelp af det i artikel 18 omhandlede ledsagedokument paa de betingelser, der er fastsat i artikel 19, jf . dog artikel 20.

Artikel 16

1. Uanset artikel 15, stk. 1, kan modtageren vaere en erhvervsdrivende, der ikke er godkendt som oplagshaver. Denne erhvervsdrivende kan som led i udoevelsen af sit erhverv modtage punktafgiftspligtige varer fra andre medlemsstater under suspensionsordning. Han kan imidlertid hverken oplaegge eller afsende disse varer under suspensionsordning.

Medlemsstaterne kan under overholdelse af faellesskabsretten fastsaette specifikke gennemfoerelsesbestemmelser til denne bestemmelse for punktafgiftspligtige varer, der henhoerer under saerlige nationale distributionsregler, som er forenelige med Traktaten.

2. Den i stk. 1 omhandlede erhvervsdrivende kan inden modtagelsen af varerne anmode om at blive registreret hos skattemyndighederne i sin medlemsstat.

Den registrerede erhvervsdrivende skal overholde foelgende bestemmelser:

Han skal:

a) stille sikkerhed for betaling af punktafgifterne paa de betingelser, der fastsaettes af skattemyndighederne i sin medlemsstat, jf. dog artikel 15, stk. 4, vedroerende det ansvar, der paahviler den godkendte oplagshaver, der afsender varerne, og eventuelt transportvirksomheden

b) foere en fortegnelse over vareleveringer

c) paa forlangende forevise varerne

d) acceptere enhver kontrolforanstaltning eller optaelling.

For denne erhvervsdrivende forfalder punktafgifterne ved modtagelsen af varerne, og de erlaegges i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsaettes af den enkelte medlemsstat.

3. Hvis den i stk. 1 naevnte erhvervsdrivende ikke er registreret hos skattemyndighederne i sin medlemsstat, skal han overholde foelgende bestemmelser:

Han skal:

a) inden afsendelse af varerne afgive en angivelse til skattemyndighederne i bestemmelseslandet og stille sikkerhed for betalingen af punktafgifterne, jf. dog artikel 15, stk. 4, vedroerende det ansvar, der paahviler den godkendte oplagshaver, der afsender varerne, og eventuelt transportvirksomheden

b) erlaegge punktafgifterne i bestemmelseslandet ved modtagelsen af varerne i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsaettes af bestemmelsesmedlemsstaten

c) acceptere enhver kontrolforanstaltning, der goer det muligt for myndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten at sikre, at varerne faktisk er modtaget, og at de punktafgifter, de har krav paa, betales.

4. Bestemmelserne i dette direktiv vedroerende omsaetning af punktafgiftspligtige varer under suspensionsordning finder anvendelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Artikel 17

Den godkendte oplagshaver, der afsender varerne, kan udnaevne en repraesentant over for skattemyndighederne. Denne repraesentant over for afgiftsmyndighederne skal vaere etableret i bestemmelsesmedlemsstaten og vaere godkendt af denne stats skattemyndigheder. Han skal i modtagerens sted overholde foelgende bestemmelser, naar denne ikke selv er en godkendt oplagshaver:

Han skal:

a) stille sikkerhed for betaling af punktafgifterne paa de betingelser, der er fastsat af skattemyndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten, jf. dog artikel 15, stk. 4, vedroerende det ansvar, der paahviler den godkendte oplagshaver, der afsender varerne, og eventuelt transportvirksomheden

b) erlaegge punktafgifterne i bestemmelseslandet ved modtagelse af varerne i overensstemmelse med bestemmelser, der er fastsat af bestemmelsesmedlemsstaten

c) foere en fortegnelse over vareleveringer og over for skattemyndighederne i bestemmelseslandet oplyse, hvor varerne er leveret.

Artikel 18

1. Uanset om der anvendes edb, skal enhver punktafgiftspligtig vare, der omsaettes under en ordning med suspension af punktafgifter mellem de enkelte medlemsstater, vaere ledsaget af et dokument udarbejdet af afsenderen. Dette dokument kan enten vaere et administrativt dokument eller et handelsdokument. Dokumentets form og indhold fastlaegges efter fremgangsmaaden i artikel 24 i dette direktiv.

2. Med henblik paa at identificere og kontrollere varerne skal dokumentet i stk. 1 omfatte en angivelse af antal kolli og en beskrivelse af varerne, og afsenderen boer eventuelt foretage en forsegling af rum, naar transportmidlet er godkendt til forsegling af afgangsmedlemsstaten, eller afsenderen boer foretage en kolliforsegling.

3. Uanset artikel 17 skal det i stk. 1 omhandlede dokument i de tilfaelde, hvor modtageren ikke er en godkendt oplagshaver eller en registreret erhvervsdrivende, ledsages af dokumentation for, at punktafgifterne vil blive betalt i bestemmelsesmedlemsstaten, eller for, at alle andre bestemmelser vedroerende afgiftsopkraevningen i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat af de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten, vil blive overholdt.

Ovennaevnte dokument skal indeholde:

- adressen paa det kompetente kontor under bestemmelseslandets skattemyndigheder

- dato og reference for betalingen eller for det paagaeldende kontors modtagelse af sikkerhedsstillelsen for betalingen.

4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, naar de punktafgiftspligtige varer omsaettes paa de betingelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2.

5. Medlemsstaterne kan opretholde deres bestemmelser om omsaetning og oplagring af raavarer til brug ved fremstilling eller forarbejdning af punktafgiftspligtige varer, jf. dog. artikel 3, stk. 1.

Artikel 19

1. Medlemsstaternes skattemyndigheder underrettes af de erhvervsdrivende om de vareleverancer, der afsendes og modtages, ved hjaelp af det i artikel 18 omhandlede dokument eller en henvisning til dette dokument. Dokumentet udfaerdiges i fire eksemplarer:

- et eksemplar, som afsenderen opbevarer

- et eksemplar til modtageren

- et eksemplar, som tilbagesendes til afsenderen med henblik paa afslutning af ordningen

- et eksemplar til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten.

De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kan foreskrive, at der udfaerdiges endnu et eksemplar til brug for de kompetente myndigheder i afgangsmedlemsstaten.

Bestemmelsesmedlemsstaten kan fastsaette, at det eksemplar, der tilbagesendes til afsenderen med henblik paa afslutning af ordningen, skal attesteres eller paategnes af dens egne myndigheder. De medlemsstater, som anvender denne bestemmelse, skal underrette Kommissionen herom; denne underretter derefter de oevrige medlemsstater.

Hvorledes bestemmelseslandets kompetente myndigheder skal modtage deres eksemplar vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 24.

2. Hvis de punktafgiftspligtige varer omsaettes under en ordning med suspension af punktafgifter til en godkendt oplagshaver, en registreret eller ikke-registreret erhvervsdrivende, tilbagesender modtageren senest femten dage efter den maaned, hvor denne har modtaget varerne, et eksemplar af det administrative ledsagedokument eller en kopi af det behoerigt paategnede handelsdokument til afsenderen med henblik paa afslutning af ordningen.

Det eksemplar, der sendes tilbage, skal indeholde foelgende paategninger, som er noedvendige for afslutning af ordningen:

a) adresse paa det kontor under skattemyndighederne, som modtageren henhoerer under

b) dato og sted for modtagelse af varerne

c) en beskrivelse af de modtagne varer for at kontrollere, om forsendelsen er i overensstemmelse med oplysningerne i dokumentet; er dette tilfaeldet, skal dokumentet forsynes med paategningen »konform forsendelse«

d) reference- eller registreringsnummer, som eventuelt er blevet tildelt af de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten, som benytter en saadan nummerering og/eller denne medlemsstat har fastsat, at det eksemplar, der skal sendes tilbage, skal attesteres eller paategnes af dens egne myndigheder

e) modtagerens autoriserede underskrift.

3. Suspensionsordningen som defineret i artikel 4, litra c), afsluttes ved, at de punktafgiftspligtige varer underlaegges en af de i artikel 5, stk. 2, omhandlede ordninger i overensstemmelse med naevnte stykke, efter at afsenderen har modtaget det eksemplar af det administrative ledsagedokument, der skal tilbagesendes, eller en kopi af handelsdokumentet, som behoerigt er paafoert en anmaerkning om, at varerne er underlagt en af disse ordninger.

4. Naar punktafgiftspligtige varer, der omsaettes under suspensionsordning som defineret i artikel 4, litra c), udfoeres, afsluttes ordningen ved, at det af Faellesskabets udgangstoldsted attesteres, at varerne faktisk har forladt Faellesskabet. Dette toldsted skal til afsenderen tilbagesende det attesterede eksemplar af ledsagedokumentet.

5. Hvis ordningen ikke er afsluttet, skal afsenderen underrette sin medlemsstats skattemyndigheder inden for en frist, som fastsaettes af disse skattemyndigheder. Denne frist kan dog ikke vaere paa mere end tre maaneder efter datoen for varernes afsendelse.

6. Medlemsstaterne samarbejder om at indfoere stikproevekontroller, der i givet fald foretages ved hjaelp af edb.

Artikel 20

1. Har der i forbindelse med omsaetning af varer fundet uregelmaessigheder eller overtraedelser sted, som medfoerer punktafgiftens forfald, erlaegges den i den medlemsstat, hvor uregelmaessighederne eller overtraedelserne er begaaet, af den fysiske eller juridiske person, som har stillet sikkerhed for betalingen af punktafgifterne i henhold til artikel 15, stk. 3, hvilket ikke udelukker anlaeggelse af straffesag.

Naar inddrivelsen af punktafgiften sker i en anden medlemsstat end afgangsmedlemsstaten, underretter den medlemsstat, der foretager inddrivelsen, de kompetente myndigheder i afgangslandet.

2. Naar der i forbindelse med omsaetning af varer er konstateret overtraedelser eller uregelmaessigheder, uden at det er muligt at fastslaa, hvor disse er blevet begaaet, anses de for at vaere blevet begaaet i den medlemsstat, hvor de er blevet konstateret.

3. Naar punktafgiftspligtige varer ikke naar frem til deres bestemmelsessted, og det ikke er muligt at fastslaa, hvor overtraedelsen eller uregelmaessigheden har fundet sted, anses denne overtraedelse eller uregelmaessighed for at have fundet sted i afgangsmedlemsstaten, som inddriver punktafgifterne til den sats, der gaelder paa datoen for varernes afsendelse, medmindre det inden for en frist paa fire maaneder fra datoen for varernes afsendelse og til de kompetente myndigheders tilfredshed godtgoeres, at omsaetningen er foregaaet forskriftsmaessigt, eller det paavises, hvor overtraedelserne eller uregelmaessighederne faktisk har fundet sted, jf. dog artikel 6, stk. 2.

4. Hvis det senest tre aar efter datoen for ledsagedokumentets udarbejdelse paavises, i hvilken medlemsstat overtraedelsen eller uregelmaessigheden faktisk har fundet sted, inddriver denne medlemsstat punktafgiften til den sats, der gaelder paa datoen for varernes afsendelse. Naar der er fremlagt bevis for, at inddrivelsen har fundet sted, godtgoeres den oprindeligt erlagte punktafgift.

Artikel 21

1. Uanset artikel 6, stk. 1, kan medlemsstaterne foreskrive, at varer, der er bestemt til forbrug paa deres omraade, skal forsynes med afgiftsmaerker eller nationale godkendelsesmaerker, som anvendes til skattemaessige formaal.

2. Medlemsstater, der foreskriver anvendelse af afgiftsmaerker eller nationale godkendelsesmaerker, jf. stk. 1, er forpligtet til at stille dem raadighed for de godkendte oplagshavere i de oevrige medlemsstater. Den enkelte medlemsstat kan dog foreskrive, at afgiftsmaerkerne skal stilles til raadighed for en fiskal repraesentant, som er godkendt af denne medlemsstats skattemyndigheder.

Medlemsstaterne paaser, at den procedure, der gaelder for disse maerker, ikke hindrer den frie omsaetning af punktafgiftspligtige varer.

3. Afgifts- eller godkendelsesmaerkerne, jf. stk. 1, gaelder kun i den medlemsstat, der har udstedt dem.

Medlemsstaterne kan dog gensidigt anerkende hinandens maerker.

4. I Irland maa mineralolier kun oplaegges, transporteres eller anvendes paa anden maade end i normale braendstoftanke i koeretoejer, som har tilladelse til de anvende braendstof til nedsat afgift, saafremt de er i overensstemmelse med de krav, der gaelder i Irland med hensyn til kontrol og maerkning.

5. Omsaetningen inden for Faellesskabet af varer, som er forsynet med et afgiftsmaerke eller et nationalt godkendelsesmaerke, jf. stk. 1, fra en medlemsstat, og som er bestemt til afsaetning i denne medlemsstat, kan ske paa en anden medlemsstats omraade med det i artikel 18, stk. 1 og 3, omhandlede ledsagedokument eller eventuelt i henhold til artikel 5, stk. 2.

AFSNIT IV Afgiftsgodtgoerelse

Artikel 22

1. Hvis en erhvervsdrivende under udoevelsen af sit erhverv anmoder derom, kan afgiften paa punktafgiftspligtige varer, som er overgaaet til forbrug, godtgoeres af skattemyndighederne i den medlemsstat, hvor overgangen til fri forbrug har fundet sted, saafremt de ikke er bestemt til forbrug i den paagaeldende medlemsstat.

Medlemsstaterne kan dog undlade at efterkomme denne anmodning om afgiftsgodtgoerelse, hvis den ikke opfylder de kriterier for formel rigtighed, som de opstiller.

2. Med hensyn til anvendelsen af stk. 1 gaelder foelgende bestemmelser:

a) afsenderen skal forud afsendelsen af varerne indgive anmodning om afgiftsgodtgoerelse til de kompetente myndigheder i sin medlemsstat og bevise, at punktafgifterne er erlagt; de kompetente myndigheder kan dog ikke naegte at godtgoere afgiften blot med den begrundelse, at afsenderen ikke har fremlagt det dokument, som de selv har udstedt som bevis for den oprindelige betaling

b) de i litra a) omhandlede varer omsaettes ved hjaelp af det dokument, der er naevnt i artikel 18, stk. 1

c) afsenderen indsender til de kompetente myndigheder i sin medlemsstat det eksemplar af det i litra b) omhandlede dokument, som modtageren skal tilbagesende med sine behoerigt paafoerte anmaerkninger, og som skal ledsages af et dokument, der viser, at punktafgifterne vil blive betalt i den medlemsstat, hvor varerne forbruges, eller som er forsynet med oplysning om:

- adressen paa skattemyndighedernes kontor i bestemmelsesmedlemsstaten

- datoen for dette kontors accept af angivelsen og angivelsens reference- eller registreringsnummer

d) for punktafgiftspligtige varer, der overgaar til forbrug i en medlemsstat, og som i den forbindelse forsynes med et afgiftsmaerke eller et godkendelsesmaerke fra denne medlemsstat, kan den skyldige afgift til skattemyndighederne i den medlemsstat der har udstedt disse afgifts- eller godkendelsesmaerker, godtgoeres, saafremt skattemyndighederne i den medlemsstat, der har udstedt dem, konstaterer, at maerkerne er oedelagt.

3. I de i artikel 7 naevnte tilfaelde skal afgangsmedlemsstaten kun godtgoere den erlagte punktafgift, saafremt punktafgiften allerede er erlagt i bestemmelsesmedlemsstaten efter fremgangsmaaden i artikel 7, stk. 5.

Medlemsstaterne kan dog undlade at efterkomme anmodningen om godtgoerelse, naar anmodningen ikke opfylder de kriterier for formel rigtighed, som de opstiller.

4. I de i artikel 10 naevnte tilfaelde skal afgangsmedlemsstaten efter anmodning fra saelgeren godtgoere den erlagte punktafgift, naar saelgeren har fulgt fremgangsmaaderne i artikel 10, stk. 3.

Medlemsstaterne kan dog undlade at efterkomme denne anmodning om godtgoerelse, naar anmodningen ikke opfylder de kriterier for formel rigtighed, som de opstiller.

I de tilfaelde hvor saelgeren er en godkendt oplagshaver, kan medlemsstaterne fastsaette, at proceduren for punktafgiftsgodtgoerelse forenkles.

5. Skattemyndighederne i den enkelte medlemsstat fastlaegger, hvilke procedurer og naermere kontrolbestemmelser der skal gaelde for godtgoerelser paa deres omraade. Medlemsstaterne paaser, at punktafgiftsgodtgoerelsen ikke overstiger det faktisk erlagte beloeb.

AFSNIT V Fritagelser

Artikel 23

1. Punktafgiftspligtige varer er fritaget for afgift, naar de er bestemt til:

- diplomatiske eller konsulaere forbindelser

- internationale organisationer, der anerkendes som saadanne af vaertsmedlemsstatens myndigheder, og medlemmerne af disse organisationer inden for de rammer og paa de betingelser, der er fastsat i de internationale konventioner om oprettelse af disse organisationer eller i hjemstedsaftalerne

- styrkerne i enhver anden stat, der er part i Den Nordatlantiske Traktat, end den medlemsstat, hvor punktafgiften forfalder, samt de vaebnede styrker, der er omhandlet i artikel 1 i beslutning 90/640/EOEF(5) , til brug for disse styrker og det civile personale, der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer eller kantiner

- forbrug inden for rammerne af en aftale, som er indgaaet med tredjelande eller internationale organisationer, saafremt en saadan aftale om fritagelse for moms kan anerkendes eller godkendes.

Disse fritagelser finder anvendelse paa de betingelser og inden for de graenser, som vaertsmedlemsstaten fastsaetter, indtil der er vedtaget ensartede afgiftsregler. Fritagelse kan indroemmes efter en procedure for punktafgiftsgodtgoerelse.

2. Raadet, som traeffer afgoerelse med enstemmighed paa forslag af Kommissionen, kan give enhver medlemsstat tilladelse til med et tredjeland eller en international organisation at indgaa en aftale, som indeholder fritagelser for punktafgifter.

En stat, som maatte oenske at indgaa en saadan aftale, forelaegger sagen Kommissionen og indgiver alle de oplysninger, som kan vaere nyttige ved vurderingen. Kommissionen underretter de oevrige medlemsstater herom inden for en maaned. Raadet anses for at have truffet afgoerelse, hvis sagen ikke inden for to maaneder efter denne underretning er blevet forelagt for Raadet.

3. Bestemmelserne vedroerende punktafgifter i foelgende direktiver ophoerer med at have retsvirkning den 31. december 1992:

- direktiv 74/651/EOEF(6)

- direktiv 83/183/EOEF(7)

- direktiv 68/297/EOEF(8) .

4. Bestemmelserne vedroerende punktafgifter i direktiv 69/169/EOEF(9) ophoerer med at have retsvirkning den 31. december 1992 for saa vidt angaar forbindelserne mellem medlemsstaterne.

5. Indtil Raadet, der traeffer afgoerelse med enstemmighed paa forslag af Kommissionen, har vedtaget faellesskabsbestemmelser om forsyning af skibe og fly, kan medlemsstaterne opretholde deres nationale bestemmelser herom.

AFSNIT VI Punktafgiftsudvalget

Artikel 24

1. Kommissionen bistaas af et punktafgiftsudvalg, i det foelgende benaevnt »udvalget«. Udvalget bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne og har en repraesentant for Kommissionen som formand. Udvalget fastsaetter sin forretningsorden.

2. De foranstaltninger, der er noedvendige for anvendelsen af artikel 7, 18 og 19, vedtages efter fremgangsmaaden i stk. 3 og 4.

3. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det afgiver udtalelse med en flertalsafgoerelse som omhandlet i Traktatens artikel 148, stk. 2. Formanden deltager ikke i afstemningen.

4. a) Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse

b) Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller hvis der ikke er afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Har Raadet ved udloebet af en frist paa tre maaneder fra den dato, hvor det har faaet forslaget forelagt, ikke vedtaget nogen foranstaltninger, vedtager Kommissionen de foreslaaede foranstaltninger, medmindre Raadet med simpelt flertal har udtalt sig mod de naevnte foranstaltninger.

5. Ud over de i stk. 2 omhandlede foranstaltninger behandler udvalget de spoergsmaal, som udvalgets formand rejser enten paa eget initiativ eller paa anmodning af en medlemsstats repraesentant, og som vedroerer anvendelsen af faellesskabsbestemmelserne vedroerende punktafgifter bortset fra dem, der er omhandlet i dette direktivs artikel 30.

Artikel 25

Medlemsstaterne og Kommissionen undersoeger og vurderer anvendelsen af faellesskabsbestemmelserne vedroerende punktafgifter.

AFSNIT VII Afsluttende bestemmelser

Artikel 26

1. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 8 og indtil den 31. december 1996 kan Danmark i kraft af en revisonsordning svarende til ordningen i artikel 28 l i direktiv 77/388/EOEF(10) i forbindelse med den almindelige indbyrdes tilnaermelse af satserne for punktafgifter anvende de i stk. 2 og 3 omhandlede saerlige bestemmelser for spiritus og forarbejdede tobaksvarer.

2. Danmark kan anvende foelgende kvantitative begraensninger:

- rejsende, der privat indrejser i Danmark, kan afgiftsfrit medfoere cigaretter, cerutter og cigarillos eller roegtobak samt spiritus i de maengder, der var gaeldende den 31. december 1992

- rejsende med bopael i Danmark, der har opholdt sig uden for Danmark i et tidsrum, der er kortere end det, der gjaldt pr. 31. december 1992, kan afgiftsfrit medfoere cigaretter og spiritus i de maengder, der gjaldt for Danmark paa naevnte dato.

3. Danmark kan opkraeve punktafgifter af og foretage den fornoedne kontrol med medtagelsen af spiritus, cigaretter, cerutter, cigarillos og roegtobak.

4. Raadet traeffer med enstemmighed og paa forslag af Kommissionen i forbindelse med den indbyrdes tilnaermelse af satserne for punktafgifter og under hensyntagen til risikoen for konkurrenceforvridninger afgoerelse om at aendre bestemmelserne i denne artikel eller i givet fald om at begraense deres gyldighedsperiode.

Artikel 27

Inden den 1. januar 1997 vurderer Raadet, der traeffer afgoerelse med enstemmighed, paa ny paa grundlag af en rapport fra Kommissionen artikel 7, 8, 9 og 10 og vedtager i givet fald paa forslag af Kommissionen og efter hoering af Europa-Parlamentet de noedvendige aendringer.

Artikel 28

Foelgende bestemmelser finder anvendelse i en periode, som udloeber den 30. juni 1999:

1) Medlemsstaterne kan fritage varer leveret af afgiftsfrie butikker, som en passager paa en rejse til en anden medlemsstat med fly eller skib inden for Faellesskabet medbringer i sin personlige bagage.

I denne bestemmelse forstaas ved:

a) afgiftsfri butik: en forretning beliggende i en lufthavn eller en havn, som opfylder de betingelser, der er fastsat af de kompetente offentlige myndigheder, navnlig i henhold til denne artikel nr. 3

b) rejsende, der rejser til en anden medlemsstat: enhver passager i besiddelse af rejsehjemmel til en fly- eller soerejse, hvorpaa en lufthavn eller en havn beliggende i en anden medlemsstat staar angivet som det umiddelbare bestemmelsessted

c) rejse med fly eller skib inden for Faellesskabet: enhver fly- eller soerejse med udgangspunkt i en medlemsstat og med endeligt ankomststed i en anden medlemsstat.

Varer udleveret om bord paa et fly eller skib under passagertransport inden for Faellesskabet ligestilles med varer udleveret i afgiftsfrie butikker.

Denne fritagelse gaelder ligeledes for varer leveret af afgiftsfrie butikker beliggende i en af de to adgangsterminaler til Kanal-tunnelen for passagerer med gyldig rejsehjemmel til straekninger mellem de to terminaler.

2) Fritagelsen i nr. 1 gaelder kun for varer, hvis maengde ikke overstiger de graenser, der er fastsat pr. person og pr. rejse i de faellesskabsbestemmelser, der gaelder for rejsetrafikken mellem tredjelande og Faellesskabet.

3) Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af fritagelserne i denne artikel og for at forhindre enhver form for svig, unddragelse og misbrug.

Artikel 29

1. Medlemsstaterne kan fritage mindre vinproducenter for forpligtelserne i afsnit II og III samt for andre forpligtelser i forbindelse med omsaetning og kontrol. Naar saadanne mindre producenter selv foretager transaktioner inden for Faellesskabet, skal de underrette deres kompetente myndigheder herom og overholde forpligtelserne i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 986/89(11) navnlig for saa vidt angaar udgangsregister og ledsagedokument.

Ved mindre vinproducenter forstaas personer, der i gennemsnit producerer under 1 000 hl vin om aaret.

2. Skattemyndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten underrettes af modtageren om de modtagne vinleverancer ved hjaelp af de i stk. 1 naevnte dokument eller ved en henvisning til dette.

3. Medlemsstaterne traeffer bilateralt de noedvendige foranstaltninger til at indfoere stikproevekontroller, der i givet fald foretages ved hjaelp af edb.

Artikel 30

Direktiv 77/799/EOEF aendres saaledes:

1) Titlen affattes saaledes:

»Raadets direktiv af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for omraadet direkte og indirekte skatter«.

2) I artikel 1:

a) affattes stk. 1 saaledes:

»1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksler i overensstemmelse med dette direktiv alle oplysninger, der goer det muligt for dem at foretage en korrekt ansaettelse af indkomst- og formueskat, samt alle oplysninger vedroerende fastsaettelse af foelgende indirekte skatter:

- mervaerdiafgift

- punktafgifter paa mineralolier

- punktafgifter paa alkohol og alkoholholdige drikkevarer

- punktafgifter paa forarbejdede tobaksvarer.«

b) affattes stk. 5 for saa vidt angaar Danmark, Graekenland, Det Forenede Kongerige og Portugal saaledes:

»i Danmark:

skatteministeren eller en befuldmaegtiget stedfortraeder«

»i Graekenland:

Ypoyrgos Oikonomikon eller en befuldmaegtiget stedfortraeder«

»i Det Forenede Kongerige:

- The Commissioners of Customs and Excise eller en befuldmaegtiget stedfortraeder vedroerende oplysninger om moms og punktafgifter,

- The Commissioners of Inland Revenue eller en befuldmaegtiget stedfortraeder vedroerende alle andre oplysninger«

»i Portugal:

O Ministro das Finanças ou un représentant autorisé.«

Artikel 31

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv den 1. januar 1993.

For saa vidt angaar artikel 9, stk. 3, kan Danmark dog saette de noedvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme denne bestemmelse i kraft senest den 1. januar 1993.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke vaesentlige nationale bestemmelser de vedtager for at efterkomme dette direktiv.

Artikel 32

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 25. februar 1992.

Paa Raadets vegne Vitor MARTINS Formand

(1) EFT nr. C 322 af 21. 12. 1990, s. 1, og EFT nr. C 45 af 20. 2. 1992, s. 10.

(2) EFT nr. C 183 af 15. 7. 1991, s. 131.

(3) EFT nr. C 169 af 18. 3. 1991, s. 25.

(4) EFT nr. L 336 af 27. 12. 1977, s. 15. Direktivet er senest aendret ved direktiv 79/1070/EOEF (EFT nr. L 331 af 27. 12. 1979, s. 8).

(5) EFT nr. L 349 af 13. 12. 1990, s. 19.

(6) EFT nr. L 354 af 30. 12. 1974, s. 6. Direktivet er senest aendret ved direktiv 88/663/EOEF (EFT nr. L 382 af 31. 12. 1988, s. 40).

(7) EFT nr. L 105 af 23. 4. 1983, s. 64. Direktivet er senest aendret ved direktiv 89/604/EOEF (EFT nr. L 348 af 29. 11. 1989, s. 28).

(8) EFT nr. L 175 af 25. 7. 1968, s. 15. Direktivet er senest aendret ved direktiv 85/347/EOEF (EFT nr. L 183 af 16. 7. 1985, s. 22).

(9) EFT nr. L 135 af 4. 6. 1969, s. 6. Direktivet er senest aendret ved direktiv 91/191/EOEF (EFT nr. L 94 af 16. 4. 1991, s. 24).

(10) EFT nr. L 145 af 13. 6. 1977, s. 1. Direktivet er senest aendret ved direktiv 90/640/EOEF (EFT nr. L 349 af 13. 12. 1990, s. 19).

(11) EFT nr. L 106 af 18. 4. 1989, s. 1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 592/91 (EFT nr. L 66 af 13. 3. 1991, s. 13).