EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D0436

Rådets afgørelse (EU) 2017/436 af 6. marts 2017 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter

EUT L 67 af 14.3.2017, p. 33–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/436/oj

14.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/33


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/436

af 6. marts 2017

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 16. juni 2014 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande med henblik på at indgå aftaler om handel med økologiske produkter.

(2)

Kommissionen har på vegne af Unionen ført forhandlinger om en aftale med Republikken Chile om handel med økologiske produkter (»aftalen«).

(3)

I aftalen anerkender Unionen og Republikken Chile ækvivalensen mellem deres respektive regler for økologisk produktion og kontrolsystemer med hensyn til økologiske produkter.

(4)

Aftalen har til formål at fremme handel med økologiske produkter og bidrage til udvikling og udvidelse af sektoren for økologi i Unionen og i Republikken Chile samt at opnå en høj grad af overholdelse af principperne for økologisk produktion, et højt garantiniveau for kontrolsystemerne og et højt niveau af integritet for økologiske produkter. Aftalen tager også sigte på at forbedre beskyttelsen af henholdsvis Unionens økomærke og Republikken Chiles økomærke samt at styrke reguleringssamarbejdet mellem parterne om spørgsmål vedrørende økologisk produktion.

(5)

Aftalen bør undertegnes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter med forbehold af indgåelse af aftalen.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på datoen for dens vedtagelse.

Udfærdiget i Bruxelles, 6. marts 2017.

På Rådets vegne

R. GALDES

Formand


Top