EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008D0452

2008/452/EF: Kommissionens beslutning af 6. juni 2008 om ændring af beslutning 2007/27/EF om visse overgangsforanstaltninger vedrørende leverancer af rå mælk til forarbejdningsvirksomheder og forarbejdningen af denne rå mælk i Rumænien for så vidt angår kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og (EF) nr. 853/2004 (meddelt under nummer K(2008) 2404) (EØS-relevant tekst)

EUT L 158 af 18.6.2008, p. 58–59 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2009

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/452/oj

18.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 158/58


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 6. juni 2008

om ændring af beslutning 2007/27/EF om visse overgangsforanstaltninger vedrørende leverancer af rå mælk til forarbejdningsvirksomheder og forarbejdningen af denne rå mælk i Rumænien for så vidt angår kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og (EF) nr. 853/2004

(meddelt under nummer K(2008) 2404)

(EØS-relevant tekst)

(2008/452/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse,

under henvisning til akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 42, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2007/27/EF (1) er der fastsat lister over mælkeforarbejdningsvirksomheder i Rumænien, der opfylder de strukturelle krav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (2) (i det følgende benævnt »virksomheder, der opfylder kravene«) og har tilladelse til at modtage og forarbejde rå mælk, der ikke opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (3).

(2)

I kapitel I i bilaget til beslutning 2007/27/EF er der lister over virksomheder, der opfylder kravene, og som har tilladelse til at modtage og forarbejde mælk, der opfylder kravene, uden adskillelse fra mælk, der ikke gør det, mens der i samme bilags kapitel II er lister over virksomheder, der opfylder kravene, og som har tilladelse til at modtage og forarbejde mælk, der opfylder kravene, adskilt fra mælk, der ikke gør det.

(3)

Fem virksomheder, der er opført i kapitel I i bilaget til beslutning 2007/27/EF, har valgt udelukkende at forarbejde mælk, der opfylder kravene. Én virksomhed er ophørt med aktiviteterne. Disse virksomheder bør derfor udgå af listen i nævnte bilags kapitel I.

(4)

Yderligere tre virksomheder har endvidere nu gennemført deres plan for forbedring og er nu i fuld overensstemmelse med de relevante EF-retsforskrifter. Disse virksomheder bør derfor udgå af listen over virksomheder, der er omfattet af overgangsordningen. De pågældende virksomheder forarbejder mælk, der opfylder kravene, uden adskillelse fra mælk, der ikke gør det, og de bør derfor indsættes i listen i kapitel I i bilaget til beslutning 2007/27/EF.

(5)

Kapitel I i bilaget til beslutning 2007/27/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Kapitel I i bilaget til beslutning 2007/27/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juni 2008.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 8 af 13.1.2007, s. 45. Ændret ved beslutning 2007/557/EF (EUT L 212 af 14.8.2007, s. 15).

(2)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.

(3)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1243/2007 (EUT L 281 af 25.10.2007, s. 8).


BILAG

I kapitel I i bilaget til beslutning 2007/27/EF foretages følgende ændringer:

1)

Følgende virksomheder udgår:

4

L 52

SC Trinitrom SRL

Gepiu, județul Bihor, 417149

7

L 5

SC Ancal SRL

Saucenița, județul Botoșani, 717468

8

L 77

SC Milk Way Company SRL

Prigor, județul Caraș-Severin, 327305

9

L 74

SC Cremont SRL

Aghireșu, județul Cluj, 407005

10

L 42

SC Lacto Panait SRL

Crucea, județul Constanța, 907305

29

L 37

SC Magnolia Comlact SRL

Țapu, județul Sibiu, 556123

2)

Følgende virksomheder indsættes:

32

L 95

S.C. Marion Invest SRL

Crânguri, Jud. Dambovița, 137170

33

L 21

S.C. I.L. Mureș S.A.

Târgu Mureș, Jud. Mureș, 540390

34

L 96

S.C. Prod A.B.C. Company SRL

Grumăzești, Jud. Neamț, 617235


Top