11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 136/19

—

der henviser til sine beslutninger af 25. september 2003 om den femte WTO-ministerkonference i Cancún (1), af 12. maj 2005 om evalueringen af Doha-runden efter den afgørelse, der blev truffet i WTO's almindelige råd 1. august 2004 (2), af 1. december 2005 om forberedelserne til WTO's sjette ministerkonference i Hongkong (3), af 23. marts 2006 om de økonomiske partnerskabsaftalers betydning for udviklingen (4), af 4. april 2006 om evalueringen af Doha-runden efter afholdelsen af WTO's ministerkonference i Hongkong (5), af den 1. juni 2006 om handel og fattigdom: udarbejdelse af handelspolitikker, der kan øge handelens bidrag til fattigdomslindring mest muligt (6), af 7. september 2006 om sammenbruddet i forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen (7), af 23. maj 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler (8), af 12. december 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler (9), sin holdning af 5. juni 2008 om forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 og om en ændring af forordning (EF) nr. 552/97, (EF) nr. 1933/2006 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 964/2007 og (EF) nr. 1100/2006 (10), og sin beslutning af 25. marts 2009 om den foreløbige partnerskabsaftale mellem Stillehavslandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab på den anden side (11),

—

der henviser til den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side,

—

der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, som blev underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000 (Cotonouaftalen),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler (12),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. oktober 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler (KOM(2007)0635),

—

der henviser til Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel (GATT), særlig artikel XXIV,

—

der henviser til den erklæring, som WTO's fjerde ministerkonference vedtog den 14. november 2001 i Doha,

—

der henviser til den erklæring, som WTO's sjette ministerkonference vedtog den 18. december 2005 i Hong Kong,

—

der henviser til rapporten og anbefalingerne fra taskforcen for handelsrelateret bistand, som blev vedtaget af WTO's almindelige råd den 10. oktober 2006,

—

der henviser til De Forenede Nationers årtusinderklæring af 8. september 2000, der opstiller 2015-målene, som er udarbejdet af det internationale samfund i fællesskab med henblik på at udrydde fattigdom,

—

der henviser til Kigali-erklæringen fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS/EU, der blev vedtaget i Kigali i Rwanda den 22. november 2007,

—

der henviser til sin beslutning af 14. december 2006 om situationen i Fiji (13), hvori det på det stærkeste fordømmer Fijis militærstyrkers magtovertagelse,

—

der henviser til listen over 103 henstillinger fra FN's Menneskerettighedsråd, der blev offentliggjort i beretningen fra Arbejdsgruppen om Universel Regelmæssig Gennemgang af 23. marts 2010, og der henviser til det officielle svar fra den fijianske regering af 10. juni 2010, hvoraf det fremgår, at det valg til parlamentet, som der længe har været stillet krav om, og som ofte er blevet udsat, nu er planlagt til 2014, og at denne frist ikke er til forhandling,

—

der henviser til forespørgslen af 16. december 2010 til Kommissionen om indgåelsen af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side (O-0212/2010 – B7-0807/2010),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at EU's tidligere handelsforbindelser med AVS-landene - som gav disse præferenceadgang til EU's markeder på ensidig basis - ophørte med at være i overensstemmelse med WTO's regler fra og med den 1. januar 2008,

B.

der henviser til, at økonomiske partnerskabsaftaler er WTO-forenelige aftaler, der har til formål at støtte regional integration og fremme en gradvis integration af AVS-økonomierne i verdensøkonomien og derved fremme en bæredygtig social og økonomisk udvikling i disse lande og bidrage til den generelle indsats for at udrydde fattigdom der,

C.

der henviser til, at ØPA'erne bør anvendes til at opbygge langsigtede forbindelser, hvor handlen støtter udviklingen,

D.

der henviser til, at sukkerprotokollen under de på hinanden følgende Lomé-konventioner og Cotonou-aftalen har skabt en stabil indkomst for mindre Stillehavsøer, hvis muligheder for diversificering inden for landbrugssektoren er begrænsede,

E.

der henviser til, at foreløbige økonomiske partnerskabsaftaler (foreløbige ØPA'er) er aftaler om handel med varer, der har til formål at værne om AVS-handel med Europa,

F.

der henviser til, at den nuværende finansielle og økonomiske krise betyder, at handelspolitik er vigtigere end nogensinde før for udviklingslandene,

G.

der henviser til, at Papua Ny Guinea og Fijiøerne er de eneste af AVS-landene i Stillehavsområdet, der hidtil har undertegnet en foreløbig ØPA (ved udgangen af 2009); der henviser til, at de øvrige AVS-stater i Stillehavet alle er omfattet enten af initiativet »alt undtagen våben«, der giver told- og kvotefri adgang til EU-markedet, eller af EU's almindelige generelle præferenceordning,

H.

der henviser til, at for så vidt angår Papua Ny Guinea, har aftalen været anvendt midlertidigt siden den 20. december 2009, der henviser til, at gennemførelsen for Republikken Fijiøernes vedkommende afventer meddelelse fra Fijiøerne om enten foreløbig gennemførelse eller ratificering,

I.

der henviser til, at der pågår forhandlinger om en samlet ØPA med alle 14 AVS-stater i Stillehavet,

J.

der henviser til, at den foreløbige ØPA omfatter alle de vigtigste bestemmelser i en aftale om handel med varer,

K.

der henviser til, at konsekvenserne af aftalens forpligtelser for de berørte lande og Stillehavsregionen kan være meget omfattende,

L.

der henviser til, at den foreløbige ØPA vil influere på omfanget og indholdet af fremtidige aftaler mellem Papua Ny Guinea og Republikken Fijiøerne og andre handelspartnere og på regionens position i forhandlingerne,

M.

der henviser til, at der er begrænset konkurrence mellem EU og Stillehavslandene, da størstedelen af EU's eksport hovedsageligt består af varer, som Stillehavslandene ikke producerer, men som de ofte har brug for enten til direkte forbrug eller som input til den indenlandske industri,

N.

der henviser til, at fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter og industrier udviser stort potentiale for fremtidig eksportvækst, forudsat at fiskeriet foregår på miljømæssig bæredygtig vis,

O.

der henviser til, at nye handelsregler skal udformes med henblik på at støtte udviklingen af hjemlige industrier og beskytte dem mod klimaændringer og udtømning af ressourcer, og der henviser til, at disse regler skal ledsages af øget støtte til handelsrelateret bistand,

P.

der henviser til, at handelsstøtte (Aid for Trade) har til formål at styrke udviklingslandenes evne til at drage fordel af nye handelsmuligheder,

Q.

der henviser til, at EU og AVS-landene har forhandlet om nye, forbedrede og mere fleksible oprindelsesregler, som vil medføre betydelige fordele, hvis de gennemføres på hensigtsmæssig måde, i fuld overensstemmelse med aftalens formål og med behørig hensyntagen til disse landes begrænsede kapacitetsniveau,

R.

der henviser til, at fritagelsen fra oprindelsesreglen i den midlertidige ØPA omfatter hele produktionskæden, fra udvinding af råmaterialer til forarbejdning, markedsføring og eksport,

S.

der henviser til, at den store efterspørgsel på tunprodukter betyder, at disse har visse specifikke karakteristika – såsom hurtige reaktioner på prisvariationer – hvilket har medført, at de er blevet klassificeret på det internationale marked som »følsomme produkter«, et forhold som skal tages i betragtning i alle handelsforhandlinger,

T.

der henviser til, at Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC), der er den internationale organisation med ansvar for, at fiskebestandene i området er bæredygtige, har oplyst, at tredjelande - især Kina - der har investeret i storstilede industriprojekter i Papua Ny Guinea lige siden indførelsen af de nye oprindelsesregler, har forøget deres fiskekapacitet i massivt omfang, og at denne tendens ser ud til at fortsætte og vil medføre en risiko for overudnyttelse af fiskebestandene,

1.

mener, at de handelsmæssige forbindelser mellem denne region og EU bør bidrage til øget handel, bæredygtig udvikling og regional integration og samtidig fremme økonomisk diversificering og formindskelse af fattigdom; påpeger, at den foreløbige ØPA skal bidrage til opfyldelse af 2015-målene;

2.

understreger, at det positive resultat af forhandlingerne om midlertidige ØPA’er med Papua Ny Guinea og Fiji viser, at EU har en stærk interesse i fortsat at opretholde tætte økonomiske forbindelse på højt plan med Stillehavsstaterne; håber, at en sådan foreløbig ØPA - der på nuværende tidspunkt er begrænset til to lande - kan bane vejen for en bredere aftale, der omfatter andre lande i Stillehavsområdet;

3.

fremhæver, at den foreløbige ØPA har til formål at holde markedet åbent for eksport fra Papua Ny Guinea og Republikken Fijiøerne og muliggøre forhandlinger om en endelig ØPA, hvis de berørte stater ønsker det;

4.

påpeger, at Papua Ny Guinea og Republikken Fijiøerne – de to AVS-lande i Stillehavet, der har nogen eksport af betydning til EU – er de eneste medlemmer af den regionale Stillehavsgruppe, som hidtil har tiltrådt aftalen, idet de andre medlemmer har valgt ikke at undertegne aftalen, fordi deres varehandel med EU er mindre;

5.

minder om, at den foreløbige ØPA ganske vist kan anses for det første skridt i processen, men at den i juridisk henseende er en helt uafhængig international aftale, som ikke automatisk fører til en fuldstændig ØPA eller til, at alle de lande, der oprindeligt undertegnede den foreløbige ØPA, også undertegner den fuldstændige aftale;

6.

minder EU-institutionerne og regeringerne om, at hverken indgåelse eller opsigelse af en ØPA må føre til en situation, hvor et AVS-land kommer til at befinde sig i en mindre gunstig situation, end det gjorde under handelsbestemmelserne i Cotonou-aftalen;

7.

understreger, at Parlamentets eventuelle godkendelse af en foreløbig ØPA ikke på forhånd forudbestemmer Parlamentets holdning til en godkendelse af en endelig ØPA, eftersom indgåelsesproceduren vedrører to forskellige internationale aftaler;

8.

minder om, at et ægte regionalt marked udgør et væsentligt grundlag for en vellykket gennemførelse af den foreløbige ØPA – og ligeledes enhver endelig ØPA – og at regional integration og regionalt samarbejde er afgørende for den sociale og økonomiske udvikling i Stillehavslandene; mener, at dette skal tages i betragtning i forbindelse med gennemførelsen;

9.

understreger, at formålet med de specifikke bestemmelser vedrørende oprindelsesregler for fiskeprodukter er at udvikle fiskeforarbejdningskapacitet til lands i AVS-staterne i Stillehavet, således at der skabes lokal beskæftigelse og indkomst;

10.

gør opmærksom på, at den foreløbige ØPA har banet vejen for udviklingen af industriprojekter i Papua Ny Guinea, såsom Stillehavsindustrizonen i Madang, der forventes at fremstille mere end 400 000 tons fiskekonserves i løbet af to år;

11.

udtrykker i denne forbindelse bekymring og uro over visse foranstaltninger, herunder de papuanske myndigheders seneste revision af miljølovgivningen, som i praksis tilsidesætter kravet om forelæggelse af miljøvurderinger for sådanne projekter og forhindrer kompensationsprocedurer;

12.

fremhæver fiskeindustriens betydning som en primær kilde til beskæftigelse for kvinder i Stillehavsområdet; finder, at Kommissionen bør yde teknisk bistand og politisk og finansiel støtte med henblik på at forbedre beskæftigelsesmulighederne for kvinder i Stillehavslandene;

13.

bemærker med bekymring, at WCPFC-data viser, at tredjelande har øget deres fiskerikapacitet i denne del af Stillehavet, og at der derfor er risiko for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og overfiskeri, hvilket ikke er gavnligt for den bæredygtige udvikling af den lokale fiskeindustri;

14.

fremhæver, at selv om Papua Ny Guinea og Fiji har begrænset fiskerikapacitet og dermed et begrænset udbud af fuldt ud fremstillede fiskeprodukter og en begrænset forarbejdningskapacitet til lands, har fritagelsen fra oprindelsesreglerne for forarbejdede fiskeprodukter, som Papua Ny Guinea aktivt benytter sig af, gjort landet til et veritabelt centrum for forarbejdning af store mængder tun fra flere forskellige steder (herunder Filippinerne, Thailand, Kina, USA og Australien); gør opmærksom på, at fritagelsen fra oprindelsesreglerne kan få en destabiliserende virkning på EU’s forarbejdnings- og konservesindustri;

15.

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge Parlamentet en rapport om disse specifikke aspekter ved Stillehavslandenes fiskerisektor og om forvaltningen af fiskebestandene i Stillehavet, herunder praksis til fremme af bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til straks at iværksætte høringer, jf. artikel 6, stk. 6, litra d), i protokol II til den foreløbige ØPA, og til at gennemføre suspensionen af de ekstraordinære ordninger vedrørende oprindelsesreglerne, såfremt evalueringsrapporten viser en destabiliserende virkning på EU's fiskeforarbejdnings- og konservesindustri;

16.

påpeger, at en sådan rapport om gennemførelse af de særlige oprindelsesregler skal udarbejdes i løbet af 2011, dvs. tre år efter meddelelsen til Papua Ny Guinea om vedtagelse af reglerne i forordning (EF) nr. 1528/2007, og at den bør undersøge de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af undtagelsen fra global handel (global sourcing) for Papua Ny Guineas befolkning, navnlig i kystsamfundene; anmoder i den forbindelse om omgående at blive informeret om retningslinjerne for udarbejdelse af denne rapport, og om, hvor vidt alle interesserede og berørte parter, herunder civilsamfundets organisationer i Papua Ny Guinea vil blive hørt under forberedelsen af denne rapport;

17.

tilskynder Fiji til at efterkomme anbefalingerne fra det internationale samfund og indføre god forvaltningspraksis; finder, at sådanne skridt bør føre til frigørelse af den finansielle støtte til sukkersektoren i Fiji; erkender, at disse midler er stærkt tiltrængt med henblik på at støtte sukkersektoren, som er en central kilde til beskæftigelse på Fiji;

18.

understreger, at enhver regional ØPA bør gøres betinget af, at alle de relevante politiske grupperinger i Republikken Fijiøerne godkender en køreplan for demokratiske valg;

19.

anbefaler en fleksibel, asymmetrisk og pragmatisk tilgang til de aktuelle forhandlinger om en endelig ØPA; insisterer på, at der indføjes et kapitel om udviklingssamarbejde i den foreslåede endelige ØPA;

20.

påpeger, at aftalen også kan få konsekvenser for relationerne mellem Stillehavsområdet og dets nærmeste og største handelspartnere, Australien og New Zealand, og at det skal sikres, at den nuværende aftales bestemmelser ikke kommer til at fungere som en hindring for fremtidige handelsaftaler med disse lande;

21.

minder om, at den økonomiske partnerskabsaftale skal støtte Stillehavslandenes udviklingsmål, politikker og prioriteter – ikke kun i struktur og indhold, men også i måden og den ånd, den gennemføres på;

22.

minder om vedtagelsen i oktober 2007 af EU-strategien »Aid for Trade« med tilsagnet om at øge den samlede handelsrelaterede EU-bistand til 2 mia. EUR årligt inden 2010 (1 mia. EUR fra Fællesskabet og 1 mia. EUR fra medlemsstaterne); kræver, at Stillehavsområdet tildeles en hensigtsmæssig og ligelig andel af denne bistand;

23.

opfordrer til, at der snart træffes afgørelse om fordelingen af handelsstøttemidlerne til Stillehavsområdet, og at disse midler uddeles hurtigt; understreger, at disse midler bør være supplerende ressourcer og ikke blot EUF-bevillinger med et andet navn, at de skal være i overensstemmelse med Papua Ny Guineas og Republikken Fijiøernes, såvel som det generelle Stillehavsområdes prioriteter, og at udbetalingen af dem skal være rettidig, forudsigelig og passende i forhold til tidsplanen for gennemførelsen af nationale og regionale strategiske udviklingsplaner;

24.

opfordrer Kommissionen til i betragtning af de forpligtelser, Rådet indgik i september 2007 i forbindelse med aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) og adgangen til medicin, ikke at forhandle om TRIPS-plus-bestemmelser vedrørende farmaceutiske produkter, der har betydning for sundheden og adgangen til medicin under ØPA, at undlade at kræve overholdelse eller godkendelse af forpligtelserne i patentsamarbejdstraktaten (PCT) og patentlovstraktaten (PLT), afholde sig fra at medtage de betingelser, der er fastsat i direktiv 2004/48/EF (14), samt ikke at indføre emner som f.eks. beskyttelse af ikke-originale databaser i ØPA'en;

25.

giver udtryk for sin fortsatte støtte til en endelig ØPA mellem Det Europæiske Fællesskab og Stillehavslandene; er enig i, at de vigtigste forhandlingsspørgsmål bør omfatte:

26.

anmoder ikke desto mindre om, at Kommissionen fortsat arbejder for en mere omfattende aftale og søger efter tilgængelige og gennemførlige alternativer, der i henhold til WTO-reglerne og ved kreativ brug af alle fleksibilitetsmuligheder, herunder fritagelser, sikrer markedsadgang for de lande, der ikke ønsker at tilslutte sig hverken den foreløbige eller den endelige ØPA;

27.

mener, at der i forbindelse med den endelige ØPA bør oprettes et parlamentarisk udvalg til at føre tilsyn med gennemførelsen af aftalen, og at sammensætningen af dette udvalg fra Europa-Parlamentets side bør være i overensstemmelse med Det Blandede Parlamentariske Udvalg Cariforum-EU;

28.

understreger, at både den foreløbige ØPA og den endelige ØPA bør indeholde en revisionsklausul, der foreskriver en uafhængig vurdering af den globale virkning, herunder de økonomiske, sociale og miljømæssige indvirkninger af gennemførelsen og omkostningerne og konsekvenserne heraf, som bør gennemføres tre-fem år efter undertegnelsen af aftalen; understreger, at revisionsklausulen i den foreløbige ØPA – og sidenhen i ØPA’en - bør indeholde bestemmelse om, at alle kontraherende parter har ret til at påberåbe sig revisionsklausulen på grundlag af den ovennævnte konsekvensvurdering; anmoder om, at Europa-Parlamentet og Stillehavslandenes parlamenter inddrages i enhver revision af aftalen;

29.

støtter i denne forbindelse Kommissionens tilsagn om at ville sikre, at denne generelle fritagelse fra oprindelsesreglerne er undtagelsen snarere end reglen i fremtidige ØPA'er;

30.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og AVS-landene, AVS-EU-Rådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.