6.3.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/65

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet

KOM(2011) 540 endelig — 2011/0238 (COD)

2012/C 68/12

Ordfører: Jonathan PEEL

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 27. september 2011 under henvisning til artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet

KOM(2011) 540 endelig — 2011/0238 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som vedtog sin udtalelse den 20. december 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 477. plenarforsamling den 18.-19. januar 2012, mødet den 18. januar, følgende udtalelse med 177 stemmer for, 1 imod og 10 hverken for eller imod:

1.   Henstillinger og konklusioner

1.1   Energi er afgørende for vores levestandard og vores livskvalitet (1). EØSU bifalder Kommissionens forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet. EØSU ser det som et passende skridt mod en effektiv gennemførelse af en fælles ekstern energipolitik i EU i tråd med både Lissabontraktaten (EUF-traktatens (2) artikel 194), EU's Energi 2020-strategi (3) og konklusionerne om energi fra Det Europæiske Råds samling den 4. februar 2011. Det er på høje tid, at man indfører et effektivt obligatorisk informationsudvekslingssystem som foreslået, hvor Kommissionen spiller en aktiv rolle, når medlemsstaterne forhandler mellemstatslige energiaftaler med partnerlande.

1.2   Med dette for øje bifalder udvalget også den foreslåede afgørelses indarbejdelse af informationsudveksling om alle eksisterende bilaterale energiaftaler. Kommissionen anslår, at der er ca. 30 mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande om olie, ca. 60 om gas og færre om elektricitet.

1.2.1   EØSU er overrasket over, at der ikke allerede eksisterer en sådan informationsmekanisme enten mellem Kommissionen og medlemsstaterne eller medlemsstaterne imellem, som fuldt ud tager hensyn til fortrolighedsaspektet. EØSU vurderer, at mens hverken Kommissionen eller enkelte medlemsstater på nuværende tidspunkt har overblik over alle aftaler med relation til en specifik handelspartner, så har de vigtigste partnere det helt sikkert! Det er afgørende, at Europa handler i forening for at sikre en passende, stabil og sikker energiforsyning inden for en overskuelig fremtid, og at man fortsætter bestræbelserne på at etablere et effektivt indre energimarked. Det skønnes, at den globale energiefterspørgsel på udtømmelige energiressourcer vil stige med ca. 40 % i løbet af de næste 20 år, hvilket primært skyldes øget konkurrence fra vækstøkonomier, men situationen vil sandsynligvis blive endnu mere vanskelig som følge af uforudsigelige tiltag, der skal afbøde klimaændringernes effekter.

1.3   EØSU glæder sig over indarbejdelsen i forslagets artikel 5 af muligheden for en officiel udmelding fra Kommissionen under forhandlinger om aftaler. Udmeldingen skal bekræfte, at et projekt ikke overtræder det indre markeds regler, og udsendes uden unødig forsinkelse og inden for den planlagte tidshorisont. Som EØSU tidligere har påpeget i sin udtalelse om en samlet europæisk international investeringspolitik (4), hvor mange af de emner, der behandles her, gentages, er retssikkerhed for investorerne altafgørende.

1.3.1   Udvalget er dog bekymret for, om fire måneders tavshed fra Kommissionen kan være et tegn på samtykke. EØSU er klar over, at det af proceduremæssige årsager ikke er praktisk eller nemt for Kommissionen at give formelt samtykke i alle sager, men fordi man er nødt til specifikt at anmode om en kompatibilitetsundersøgelse og af hensyn til klarheden, anmoder udvalget om, at der gives en positiv omend uformel melding, når dette er muligt, eller tilstrækkeligt tidligt varsel, i tilfælde af at der er fundet et potentielt problem, der kræver yderligere undersøgelser.

1.4   Energiaftaler bør tage højde for både strategiske og kommercielle hensyn. Med henvisning til kravet om overholdelse af principperne om proportionalitet og gennemsigtighed beklager EØSU, at arbejdsaftaler, der omfatter kommercielle operatører, ikke omfattes af forslaget, ikke mindst på grund af den stærke besked i begrundelsen (kapitel 1) om særlige transportører, der opnår monopol eller kvasi-monopol, hvilket ville være i strid med EU-lovgivningen. EØSU anmoder Kommissionen om i det mindste aktivt at træffe foranstaltninger, der kan give den fuld adgang til dele af handelsaftaler, hvor det formodes, at der kan være tale om lovgivningsmæssige virkninger på europæisk niveau, særligt når disse er bilag til mellemstatslige aftaler. Udvalget bemærker med særlig bekymring potentielle trusler, der kan opstå, når strategiske partnerskaber fører til en tvungen indførelse af praksis, som interesser uden for EU dikterer, og som kan vise sig at være skadelige.

1.4.1   Desuden understreger EØSU, at de europæiske forbrugere ikke uden videre vil forstå forskellen mellem eksterne mellemstatslige og private energiaftaler, herunder konsekvenser for priser, valg af leverandør, energisammensætning og andre relevante overvejelser, der gør sig gældende.

1.4.2   EØSU anmoder om retfærdig men bestemt handling, når en tredjelandsleverandør har strategiske og kommercielle interesser, der er forskellige fra EU's, hvilket er uundgåeligt. Der sættes spørgsmålstegn ved, hvor let det bliver at nå Kommissionens målsætning om, at disse leverandører i højere grad skal overholde EU's regler for det indre marked. Ikke desto mindre er udvalget af den overbevisning, at man bør forhandle, når det er muligt, i en ånd af partnerskab, oprigtighed og gensidig tillid.

1.5   EØSU beklager dog især manglen på en fuldstændig konsekvensanalyse, da en sådan ville have resulteret i bedre og åben foregribelse og forståelse af medlemsstaternes forventede reaktion. Energiområdet er naturligvis en kompetence, der deles mellem Kommissionen og medlemsstaterne, og for mange hænger det tæt sammen med deres forståelse af suverænitet. Dette går begge veje: Nogle vil efterlyse ekstra støtte, mens andre måske ser det som et uberettiget indgreb, især da de mister kontrollen over deres forhandlingsmandat og deres selvstændighed. De vil se den nye mekanisme som et skjult forsøg på at gøre kompetencen om energipolitikken til et EU-anliggende. Kommissionen har ikke samme magt her som på investeringsområdet, hvor lignende tiltag foreslås i forbindelse med bilaterale investeringsaftaler (som der er mange flere af), men hvor alle også ville have interesse i en større grad af forsigtighed.

1.5.1   Kommissionen bør vise, at man er opmærksom på sådanne forbehold fra medlemsstater, der kan føle sig truede, og bør håndtere en eventuel overgang med forsigtighed for at sikre forståelse for, at hovedformålet med den foreslåede informationsudveksling er at forbedre medlemsstaternes forhandlingsposition over for tredjelande. Her er det særligt vigtigt, at der er et tæt samarbejde med medlemsstaternes kontrolmyndigheder. EØSU bifalder støtten til medlemsstaterne under forhandlinger, men det er afgørende, at der i tidlige tilfælde, hvor Kommissionen involveres aktivt i forhandlingerne, kan påvises en virkning og skabes tilstrækkelige resultater til at dæmpe de uundgåelige bekymringer.

1.5.2   Udvalget savner en yderligere afklaring af, hvordan artikel 7 om fortrolighed vil fungere i praksis, da alle grundlæggende elementer i en handelskontrakt (herunder pris og betingelser) som forretningshemmeligheder er fortrolige. Dette vil være et vigtigt punkt i forbindelse med at opnå accept af afgørelsen. I fraværet af en fuldt ud etableret fælles energipolitik i EU bør medlemsstaterne og Kommissionen fortsætte bestræbelserne på at opbygge den gensidige tillid, der er nødvendig mellem alle involverede parter. Dette forslag bør kun være et udgangspunkt.

1.6   EØSU sætter spørgsmålstegn ved, om forslaget virkelig vil være uden budgetmæssige konsekvenser som hævdet. Den europæiske energipolitiks stigende krav bevirker, at EØSU ikke mener, at de planlagte regelmæssige overvågnings- og rådgivningsaktiviteter kan gennemføres uden yderligere ressourcer.

1.7   Udvalget anmoder om, at den første midtvejsevaluering finder sted efter to år frem for fire, da man på det tidspunkt vil have tilstrækkelig erfaring og data til at vurdere mekanismens effektivitet.

1.8   Vedrørende forslagets bredere følgevirkninger, som hovedsageligt beskrives i den medfølgende og mere vidtrækkende meddelelse, bifalder EØSU Kommissionens overordnede målsætning om at styrke den eksterne dimension af EU's overordnede energipolitik. Der er en klar sammenhæng mellem energieffektivitet, -sikkerhed og -stabilitet, men udvalget beklager, at der ikke er blevet skabt fuldstændig klarhed om forbindelsen til de tre mere etablerede mål om konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi, da konkurrencedygtig og bæredygtig energi ikke altid er forenelige størrelser.

1.8.1   EØSU konstaterer også med beklagelse, at forslaget, der primært indeholder tekniske formaliteter og procedurer, ikke omfatter nært beslægtede områder (som kun i begrænset omfang behandles i meddelelsen), herunder diplomatiske og socioøkonomiske relationer med leverandør- og transitlande.

1.8.2   Det er heller ikke blevet gjort klart, at forslaget er fuldt forbundet og afstemt med de generelle handelsmæssige energiaspekter. Handelsforhandlinger har naturligvis været et af EU's kompetenceområder i årtier. Her står det klart, at energi spiller en vigtig rolle i forhandlingerne om EU's første og banebrydende vidtgående og brede frihandelsaftale, der er ved at nå til ende med Ukraine, som er et vigtigt energitransitland for EU. Der påtænkes også forhandlinger om vidtgående og brede frihandelsaftaler med andre EU-nabolande, både i det østlige partnerskab og i Euro-Middelhavspartnerskabet, hvor energi ligeledes bør spille en central rolle.

1.8.3   EØSU opfordrer især Kommissionen til at være særlig opmærksom på de tre baltiske staters specielle situation under forhandlingerne om de vigtigste omfattende energiaspekter i den foreslåede nye aftale mellem Rusland og EU, da deres energinet i højere grad er synkroniseret med det russiske energisystem end med noget EU-system.

1.9   Endelig beklager EØSU dybt, at hverken forslaget eller meddelelsen henviser til en mekanisme, der skal omfatte inddragelse af civilsamfundet. Dette skal der rettes op på. Formelle mekanismer er eller vil snart være under udarbejdelse med henblik på overvågning af gennemførelsen af de nyligt indgåede EU-frihandelsaftaler, særligt aftalen med Sydkorea. Desuden er der etableret et civilsamfundsforum for det østlige partnerskab.

1.9.1   Dog bifalder EØSU, at udvalget endelig er blevet inddraget i det østlige partnerskabs tematiske platform om energi, ikke mindst da inddragelsen af civilsamfundet allerede er en veletableret del af møderne under de øvrige tre platforme.

2.   Baggrund

2.1   Den 4. februar 2011 erklærede Det Europæiske Råd, at der er behov for, at EU og medlemsstaterne forbedrer koordinationen af deres eksterne energiaktiviteter. Derfor anmodede man medlemsstaterne om at orientere Kommissionen om alle nye og nuværende bilaterale energiaftaler med tredjelande fra januar 2012.

2.2   I september udsendte Kommissionen derfor to dokumenter om oprettelse af en ekstern energipolitik i EU: »Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet« (5) og en meddelelse om »EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for vores grænser« (6).

2.3   EØSU er kun blevet anmodet om en udtalelse om lovforslaget, der etablerer en mekanisme til gennemførelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i februar 2011. Meddelelsen dækker et langt bredere område og berører kun forslaget i mindre grad. EØSU beklager denne begrænsning, da meddelelsen dækker adskillige vigtige områder, som udvalget ellers gerne ville kommentere, såsom vedvarende energi og energieffektivitet og andre emner i forbindelse med bæredygtig udvikling samt EU's forhold til Rusland, Kina, andre hurtigt voksende økonomier og udviklingslande generelt.

2.3.1   Kommissionen har meddelt, at meddelelsen vil føre til en række forslag, hvoraf dette forslag til afgørelse er det første, dog samtidigt et af de vigtigste.

2.4   Både den globale energiefterspørgsel og EU's afhængighed af importerede fossile brændstoffer er stigende. Som nævnt i Kommissionens meddelelse importerer EU som helhed 60 % af sin gas og over 80 % af sin olie, og samtidig står man over for en stigende konkurrerende efterspørgsel fra især vækstøkonomierne. Den globale energiefterspørgsel kan stige med 40 % inden for de næste 20 år, og uforudsigelige tiltag i forbindelse med klimaændringer kan tænkes at vanskeliggøre situationen yderligere. Mange medlemsstater er afhængige af et begrænset antal energileverandører og er derfor sårbare over for flaskehalse og prisudsving, især hvad angår gas og olie. Derfor bør man hurtigst muligt sørge for et langt stærkere fundament for EU's eksterne energipolitik. Det er afgørende, at Europa handler i forening for at sikre en passende, stabil og sikker energiforsyning inden for en overskuelig fremtid, og at man fortsætter bestræbelserne på at etablere et effektivt indre energimarked.

2.5   På nuværende tidspunkt findes der få effektive instrumenter til dette formål. Det forventes, at energi vil spille en vigtig rolle i den vidtgående og omfattende frihandelsaftale, som er ved at blive forhandlet færdig mellem EU og Ukraine. Til gengæld regulerer Energifællesskabet EU's energiforbindelser med ni partnerlande (7) i det østlige og sydøstlige Europa. En langsigtet strategisk international tilgang kræver langt mere strukturerede og konsekvente institutionelle bestemmelser. EU's 2020-strategi på energiområdet påpeger ganske korrekt, at en styrkelse af den eksterne dimension af EU's energipolitik er en nøgleprioritet, hvilket den foreslåede afgørelse har til formål at tage hånd om.

2.6   Den foreslåede afgørelse kræver, at medlemsstaterne udveksler information med Kommissionen om deres planer om mellemstatslige energiaftaler med tredjelande. Ved hjælp af en mekanisme til kontrol af foreneligheden (artikel 5) vil Kommissionen sikre, at sådanne aftaler er i overensstemmelse med reglerne for det indre marked. En stor fordel heraf vil være etableringen af retssikkerhed i forbindelse med investeringer (8). Kommissionen understreger, at den nye mekanisme er et koordineringstiltag, der skal støtte medlemsstaterne og styrke deres forhandlingsposition frem for at erstatte den eller begrænse deres frihed til at indgå sådanne aftaler. I artikel 7 understreges det, at der er bestemmelser, der garanterer oplysningers fortrolighed, hvilket er et yderst følsomt punkt.

2.7   EØSU beklager dog, at anvendelsesområdet ikke omfatter aftaler mellem kommercielle operatører, ikke mindst på grund af Kommissionens klare advarsel om, at visse transportører risikerer at opnå monopol eller kvasi-monopol, hvilket ville være i strid med EU-lovgivningen (9). EØSU anmoder Kommissionen om i det mindste aktivt at træffe foranstaltninger, der kan give den fuld adgang til dele af handelsaftaler, hvor det formodes, at der kan være tale om lovgivningsmæssige virkninger på europæisk niveau, særligt når disse er bilag til mellemstatslige aftaler.

3.   EØSU bakker fuldt op om en stærk europæisk ekstern energipolitik med udgangspunkt i energiforsyningssikkerhed

3.1   I marts 2011 opfordrede udvalget til, at man hurtigt og gradvist styrker den fælles udenrigspolitik på energiområdet (10). EØSU anmodede det daværende ungarske formandskab om konkrete tiltag med henblik på bedre at kunne afstemme interne og eksterne politikker og om en sammenhængende og konsekvent tilgang. Udvalget efterlyste også en ny institutionel ramme for energi, en strategisk multilateral politisk kurs og en effektiv iværksættelse af privilegerede energipartnerskaber med EU's nabolande.

3.2   I 2009 efterlyste EØSU (11) en vidtrækkende ekstern energistrategi for EU samt midlerne til at gennemføre den i praksis. Udvalget så på det langsigtede perspektiv og udpegede energiforsyningssikkerhed og klimapolitik som de to grundsten i EU's internationale forbindelser på energiområdet. Det understregede, at den tredje energipakke er vigtig for at gøre EU mindre afhængig af eksterne leverandører, men påpegede samtidigt, at man bør fremme bæredygtig produktion og anvendelse af energi i tredjelande. EØSU påpegede den nære forbindelse mellem energi og relevant handelspolitik samt partnerlandenes forpligtelse til at indføre regler på deres markeder såsom gensidighed, ligebehandling, åbenhed, beskyttelse af investeringer, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder. Energi vil spille en stadig vigtigere rolle i internationale konflikter, og EØSU betoner atter det påtrængende behov for at afbalancere medlemsstaternes nationale interesser med en fælles europæisk stemme.

3.3   Udvalget (12) har desuden fremhævet, at fremme af vedvarende energi og diversificering af energikilder ikke kan adskilles fra ekstern europæisk handling, særligt i Euro-Middelhavsregionen. For at overholde EU's klimapolitik er det nødvendigt at afvikle den skadelige støtte til fossile brændstoffer i partnerlande, øge støtten til F&U i projekter om vedvarende energi og fremme handelen med energivenlige varer og tjenesteydelser.

4.   Civilsamfundets rolle

4.1   Civilsamfundets afgørende rolle i overgangen til demokrati, reform af forfatninger og oprettelse af institutioner er atter blevet påvist af de utilstrækkeligheder, der førte til de omfattende oprør i den arabiske verden i 2011. Civilsamfundets og særligt arbejdsmarkedsparternes bidrag både i de arabiske lande og i landene i det østlige partnerskab (13) skal tages i betragtning i fuldt omfang for at sikre gennemsigtige og inklusive beslutningsprocesser, der har offentlighedens accept i ryggen. EØSU beklager dybt, at der hverken i forslaget eller i meddelelsen henvises til en mekanisme til inddragelse af civilsamfundet på trods af, at arbejdsmarkedets parter vil være dybt involveret og er nødvendige for at indhente vigtig feedback, når problemer opstår, og trods meddelelsens reference til »fælles industristyrede projekter« (14). Dog bifalder EØSU, at udvalget endelig er blevet inddraget i det østlige partnerskabs tematiske platform om energi, ikke mindst da inddragelsen af civilsamfundet allerede er en veletableret del af møderne under de øvrige tre platforme.

4.2   Formelle mekanismer er eller vil desuden snart være under udarbejdelse med henblik på overvågning af gennemførelsen af de nyligt indgåede EU-frihandelsaftaler, særligt aftalen med Sydkorea. Desuden er der etableret et civilsamfundsforum for det østlige partnerskab. På energiområdet er civilsamfundets stemme lige så vigtig. Dette bør omfatte forbrugerne, som ofte påvirkes i uforholdsmæssig grad af markedssvigtene, ikke mindst med henblik på større gennemsigtighed, større indflydelse og uddannelse af befolkningen.

5.   Bredere strategiske overvejelser

5.1   EØSU støtter fuldt ud Kommissionens bestræbelser på at spille en førende rolle i etableringen af en vidtrækkende og koordineret europæisk ekstern energistrategi og opfordrer medlemsstaterne til at støtte disse bestræbelser på et grundlag af solidaritet og gensidig tillid.

5.2   Udvalget ser solidaritet som en grundsten i en kommende europæisk energipolitik ikke mindst med henblik på at hjælpe de medlemsstater, der ikke har den fornødne forhandlingsposition til at sikre en energiforsyning til rimelige og bæredygtige priser.

5.3   EU er storforbruger af energi og samtidig også storleverandør af teknologi, hvilket anerkendes, og Unionens standarder for markedsgennemsigtighed og -regulering er blandt de højeste i verden, også hvad angår sikkerhed inden for nukleare og andre energityper.

5.4   EØSU bemærker tallene i meddelelsen (15), hvor det nævnes, at Rusland, Norge og Algeriet tegner sig for 85 % af EU's import af naturgas og for næsten 50 % af EU's import af råolie. OPEC-landene leverer ca. 36 % af EU's råolie. Rusland spiller også en ledende rolle i forbindelse med EU's kul- og uranforsyning.

5.5   Sammen med adgang til råstoffer er adgang til energi et grundlæggende strategisk punkt til overvejelse for EU, da den globale efterspørgsel på energi vil stryge i vejret i løbet af de næste 20 år. EØSU går ind for at etablere strategiske partnerskaber med de største globale aktører (hvad enten de er leverandør-, transit- eller forbrugsaktører) på energiområdet, hvilket bør omfatte et samarbejde om at forbedre rentabiliteten og anvendelsen af kulstoffattige teknologier samt om fremme af energieffektivitet og energifornyelse og mere fokus (16) på forsyningssikkerheden. Udvalget ser særligt frem til den nært forestående aftale med Ukraine, der bør omfatte sikkerhed for uafbrudt forsyning, pris og andre centrale områder.

5.6   Dette er især vigtigt for fremtiden for EU's handelspolitik, men EØSU bifalder også meddelelsens henvisning til et større samspil mellem energipolitik og de politikker, der vedrører EU's udvikling, udvidelse, investeringer og bredere internationale forbindelser. En af Lissabontraktatens primære målsætninger var at bringe forvaltningen af disse forskellige områder af EU-politikken tættere sammen. Det er afgørende, at EU's energipolitik nu også er i tråd med disse politikker, ikke mindst i forbindelse med udviklingslandenes bæredygtige økonomiske og sociale udvikling.

5.7   EØSU regner med, at Energifællesskabets partnere vil arbejde for at opfylde og respektere lovgivningen på EU's indre marked for energi. Udvalget er dog bekymret over Kommissionens kritiske vurdering af Fællesskabets resultater fra marts 2011 (17). Der eksisterer stadig en betydelig kløft mellem de politiske løfter og den praktiske gennemførelse af lovgivningen på energiområdet af Fællesskabets medlemmer, som også kritiseres af Kommissionen for at opretholde forældede markedsbetingelser, vanskeliggøre investeringer og forvrænge konkurrencen, da offentlige leverandører stadig gives en fordel gennem regulerede priser. EØSU overvejer derfor, hvilke instrumenter der er mest hensigtsmæssige for EU's forvaltning af aftaler med mere fjerntliggende partnere, og hvorvidt man skal fjerne sig fra leverandør-køber-forhold og gå i retning af større overensstemmelse mellem energimarkederne.

5.8   Da Rusland på nuværende tidspunkt er EU's førende leverandør på energiområdet, anmoder EØSU Kommissionen om fortsat at arbejde hårdt på at opnå en ny aftale mellem EU og Rusland, som bør omfatte en vidtgående energiaftale. Rusland er i samme grad afhængig af det store marked, som EU kan tilbyde. En sådan aftale ville være et stort fremskridt og en milepæl i arbejdet mod en fælles EU-politik på området for eksterne energiforbindelser.

5.8.1   I forhandlingerne om en sådan aftale bør man tage særligt hensyn til de baltiske stater i de tilfælde, hvor deres energinet er synkroniserede med det russiske, men ikke med noget EU-system. Dermed afhænger disse tre lande fuldstændigt af Rusland med hensyn til stabilitet og regulering af frekvensen i deres energisystemer.

5.9   Algeriet, Libyen og Euro-Middelhavsområdet som helhed er også et centralt område for det eksterne energisamarbejde.

5.10   Endelig har EØSU anerkendt, at Centralasien (18)»besidder betydelige potentielle energireserver, som kan udgøre yderligere og supplerende (i modsætning til alternative) energikilder for Europa« og opfordrer til, at levedygtigheden af en sådan forbindelse bedømmes ud fra praktiske og økonomiske aspekter. Udvalget understreger, at EU's forbindelser med den region »i høj grad skal være tæt forbundet med og gensidigt påvirket af EU's forbindelser med Rusland, Kina og Tyrkiet«. Kina er en særligt vigtig aktør som endnu en storforbruger af energi, hvilket betyder, at det er afgørende, at også dette partnerskab lægger særlig vægt på et tæt samarbejde på områder som energi, teknologi og klimaændringer.

---

(1)  Giles Chichester, medlem af Europa-Parlamentet, tidligere formand for et af Europa-Parlamentets udvalg, oktober 2011.

(2)  Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(3)  KOM(2010) 639 endelig.

(4)  EUT C 318 af 29.10.2011, s. 150-154.

(5)  KOM(2011) 540 endelig.

(6)  KOM(2011) 539 endelig.

(7)  Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Moldova, Montenegro, Serbien, Ukraine og Kosovo.

(8)  Dette skal naturligvis være i tråd med EU's nye vidtrækkende investeringsbeføjelser og -politikker fra Lissabontraktaten – se udvalgets udtalelse EUT C 318 af 29.10.2011, s. 150-154.

(9)  Begrundelse, kapitel 1 i KOM (2011) 540 endelig.

(10)  EUT C 132 af 3.5.2011, s. 15-21.

(11)  EUT C 182 af 4.8.2009, s. 8-12.

(12)  EUT C 376 af 22.12.2011, s. 1.

(13)  Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan og Hviderusland.

(14)  Kapitel 1.3, s. 7.

(15)  KOM(2011) 539 endelig, s. 9 (fodnote 20).

(16)  EUT C 318 af 29.10.2011, s. 150-154.

(17)  KOM(2011) 105 endelig.

(18)  EUT C 248 af 25.8.2011, s. 49-54.

---