6.3.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/15

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om civilsamfundets deltagelse i gennemførelsen af et fremtidigt europæisk energifællesskab (initiativudtalelse)

2012/C 68/03

Ordfører: Pierre-Jean COULON

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 14. juni 2011 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, på eget initiativ at udarbejde en udtalelse om:

Civilsamfundets deltagelse i gennemførelsen af et fremtidigt europæisk energifællesskab.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som vedtog sin udtalelse den 20. december 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 477. plenarforsamling den 18.-19. januar 2012, mødet den 18. januar 2012, følgende udtalelse med 183 stemmer for, 2 stemmer imod og 8 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1   EØSU bifalder Kommissionens seneste initiativer til at fortsætte sammenkoblingerne og fuldføre det indre marked for energi. Udvalget støtter ligeledes indsatsen – navnlig i Rådet – med henblik på at styrke EU's og medlemsstaternes position på den internationale scene. EØSU bemærker især energikøreplanen for 2050, som blev offentliggjort af Kommissionen den 15. december 2011. Det gælder navnlig målet om at udarbejdelse »en europæisk strategi, hvori alle medlemsstaterne har en fælles vision (…)«.

1.2   EØSU støtter i princippet etableringen af et europæisk energifællesskab og godkender de mellemliggende stadier, der er nødvendige, navnlig europæiske, regionale energinet, en fond til udvikling af vedvarende energi og en indkøbscentral for gas.

1.3   EØSU anbefaler at gå videre og at integrere de europæiske markeder for at samordne og nedbringe energipriserne. Da der er tale om et energimix, anbefaler udvalget samtidig at træffe de mest sammenhængende og effektive valg i EU. Grupperinger af stater kunne formalisere et tættere samarbejde med udgangspunkt i prioriterede infrastrukturprojekter, sammenkoblinger og komplementaritet i energiproduktionen og energiforsyningen.

1.4   EØSU foreslår at lade investeringerne – også de nationale – fokusere på energiteknologi med lav CO2-udledning. Vægten bør lægges på den vedvarende energi og større projekter, der forventes at kunne bidrage til Europas genindustrialisering og beskæftigelse.

1.5   EØSU opfordrer til, at universel adgang til energi bliver en af målsætningerne for den fælles energipolitik i EU. Udvalget anbefaler, at de kompetente myndigheder eller energiselskaber rutinemæssigt informerer slutbrugerne om deres rettigheder, og at man i givet fald styrker forbrugerbeskyttelsen. EØSU henstiller til, at den umiddelbare løsning på problemet med energifattigdom foregår gennem en »europæisk solidaritetspagt på energiområdet«.

1.6   EØSU opfordrer til, at der oprettes en europæisk struktur for fossil energiforsyning. Det opfordrer til en styrkelse af EU's kompetencer i forhandlingerne og overvågningen af internationale aftaler om levering af energi.

1.7   Udvalget anbefaler at intensivere samarbejdet på energiområdet med udviklingslandene og EU's naboer i en ånd præget af udvikling og partnerskab.

1.8   I betragtning af de miljømæssige udfordringer, mængden af nødvendige investeringer, de politiske beslutningers sociale konsekvenser, indflydelsen på livsstil og den nødvendige støtte fra offentligheden, er det vigtigt, at borgerne bliver informeret og inddraget i debatten om energispørgsmål. EØSU opfordrer til at skabe et europæisk civilsamfundsforum til overvågning af energispørgsmål, der giver medlemsorganisationerne mulighed for at give deres mening til kende over for beslutningstagerne.

1.9   EØSU bør være et forum for periodiske, strukturerede debatter med det europæiske civilsamfundsforum, om hvor langt man er nået med dette europæiske energifællesskab.

1.10   EØSU anbefaler, at man inden 2014 foretager en evaluering af fremskridtene ved hjælp af artikel 194 i EUF-traktaten og derefter undersøger, om der er behov for ændringer i lyset af de forslag, udtalelsen indeholder.

2.   EU's energipolitik: udfordringer, fremskridt og begrænsninger

2.1   EU's energisituation er kendetegnet ved en voksende ubalance mellem indenlandsk produktion og forbrug og en stærk og vedholdende afhængighed af kulstofholdige energikilder. EU står således over for tre store udfordringer på samme tid, som umiddelbart er vanskelige at forene:

—	kampen mod klimaændringer og overgangen til et samfund med lav CO2-udledning,

—	integrationen og et effektivt indre marked for energi samt fornuftige energipriser samt,

—	forsyningssikkerhed.

2.2   Målsætningen om at skabe et indre marked for elektricitet og gas går tilbage til 1996 (første liberaliseringspakke), men 15 år senere er det indre marked for energi stadigvæk stort set ikke andet end en tom skal: blot 10 % af elektriciteten bevæger sig fra et land til et andet; forbrugerne kan endnu ikke vælge en leverandør, der er etableret i en anden medlemsstat; udviklingen af vedvarende energi – som ifølge planerne bliver den overvejende el-produktionskilde – er fortsat baseret på nationale støttemekanismer. Planlægningen af netværkerne er overvejende en national kompetence (ACER har kun ansvaret for den grænseoverskridende kapacitet, selvom et egentligt indre marked forudsætter, at der handles i fællesskab i de nationale netværker), og EU taler stadig ikke med samme røst over for leverandørlandene, osv. De vigtigste politikker, der finder anvendelse for gas- og elsektoren, fastlægges hovedsageligt stadig på nationalt niveau.

2.3   Omfanget af disse spørgsmål, og den høje grad af politisk, økonomisk og teknisk indbyrdes afhængighed mellem EU's medlemsstater forudsætter fælles tiltag, hvor der fokuseres på EU's fælles interesser frem for de interesser, der opfattes som værende af national karakter.

2.4   Målet er på nuværende tidspunkt, at det indre marked for energi skal være etableret i 2014. Etableringen et europæisk energisystem svarer til de ønsker, europæerne har. Det fremgår af nyere Eurobarometer-undersøgelser fra Europa-Parlamentet, (Standard EB 74.3 on Energy fra 31.1.2011 og Special EB 75.1 fra 19.4.2011) (i) at europæerne tror på den europæiske merværdi og foretrækker en EU-tilgang, og (ii) at deres bekymringer svarer til de store udfordringer, der er skitseret ovenfor i nævnte rækkefølge: prisstabilitet, vedvarende energi og garanti for energiforsyning. 60 % af Europas borgere mener, at de for så vidt angår forsyningssikkerheden ville være bedre beskyttet af en koordineret indsats med andre EU-lande. Endelig går 78 % af europæerne ind for forslaget om et europæisk energifællesskab.

2.5   EØSU mener, at EU atter vil være i stand til at berettige sin indsats ved effektivt at forholde sig til borgernes alvorlige bekymringer. En gradvis etablering af et europæisk energifællesskab er den bedste måde for europæerne til at mindske de økonomiske og sociale konsekvenser af den energimæssige udfordring. Medlemsstaternes faktuelle indbyrdes energiafhængighed udgør i virkeligheden en alvorlig trussel mod samhørigheden i EU, hvis den ikke ledsages af ordninger for demokratisk regeringsførelse, så man kan træffe fælles beslutninger til fælles bedste.

3.   Mod et Europæisk Energifællesskab

3.1   Jacques Delors fremsatte i denne sammenhæng idéen om at skabe et vaskeægte »europæisk energifællesskab«, et projekt som Jerzy Buzek har støttet. EØSU mener, at dette politiske projekt, som har været genstand for en detaljeret rapport udarbejdet af tænketanken Notre Europe (se: http://www.notre-europe.eu/uploads/tx_publication/Etud_Energie_fr.pdf), formår at tage udfordringerne op, samtidig med, at det kan bidrage til at give den europæiske konstruktion en ny start og fornyet legitimitet.

3.2   Der foreslås flere muligheder lige fra status quo (artikel 194 i EUF-traktaten) til indgåelse af en ny europæisk energitraktat.

3.3   Der foreslås også mellemliggende etaper, navnlig:

—	et udvidet samarbejde omkring europæiske regionale energinet,

—	en fælles energifond til udvikling af nye teknologier,

—	oprettelse af en europæisk indkøbscentral for gas.

3.4   EØSU, der allerede i tidligere udtalelser har slået til lyd for en fælles europæisk energitjeneste (1), finder, at tiden er inde til at udnytte den fremdrift, som tænketanken Notre Europes rapport har igangsat, og at gå et skridt videre ved både at inddrage civilsamfundet i debatten og iværksætte foranstaltninger for at nå målsætningerne om integration og samarbejde.

4.   EU er på vej mod en mere integreret energipolitik

4.1   EØSU glæder sig over Kommissionens initiativer med henblik på at løse de energimæssige udfordringer, herunder de seneste forslag til kriseforebyggelse, netværker, infrastruktur og forsyningssikkerhed over for tredjelande. Disse forslag bidrager til solidaritet, samarbejde samt øget effektivitet og samles i en fælles vision.

4.2   EØSU ser med velvilje på det nylige forslag til forordning om retningslinjer for transeuropæisk energiinfrastruktur (KOM (2011) 658 endelig), som udspringer af en masterplan for et integreret europæisk energinet foreslået i 2010 (KOM (2010) 677 endelig). Udvalget vil tage stilling i en separat udtalelse (udtalelse TEN/470)

4.3   EØSU støtter Kommissionens initiativer med henblik på at give EU's energipolitik en integreret og sammenhængende ekstern dimension, der formår at fremme forsyningssikkerheden fra tredjelande (KOM (2011) 539 endelig). EØSU støtter enhver styrkelse af EU's stilling over for sine partnere uden for EU. Udvalget vil undersøge spørgsmålet nærmere i sin udtalelse TEN/464.

4.4   EØSU støtter mekanismen til informationsudveksling om mellemstatslige aftaler, der er indgået mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet (KOM (2011) 540 endelig). Dette forslag fra Kommissionen er vigtigt for at fastholde, at europæiske interesser har forrang frem for nationale interesser (udtalelse TEN/464).

5.   En mere ambitiøs og dynamisk deltagelse er nødvendig for at kunne klare fremtidens udfordringer

5.1   På trods af disse betydelige fremskridt, anser EØSU det for nødvendigt at gå længere i den fælles styring af energispørgsmål, især i lyset af målet om et kulstoffattigt energisystem i 2050.

Mod et integreret energimarked i Europa

5.2   Når det kommer til energiproduktion, bør europæisk lovgivning om energi i højere grad fremme en fælles tilgang. Dette gælder især for vedvarende energi, der har nationale målsætninger. Det er vigtigt at fokusere på de investeringer, der bedst kan betale sig omkostnings- og indtjeningsmæssigt ved produktion i EU. Der er også behov for øget solidaritet i tilfælde af perioder med lav produktion på europæisk plan. Dette kan forudsætte en tilpasning af europæisk lovgivning.

5.3   EØSU minder således om, at det er vigtigt i fællesskab at planlægge netværkerne og forbinde disse indbyrdes, så flaskehalsproblemer undgås, navnlig ved grænserne. Kommissionen bør i den forbindelse spille en ledende rolle. De private operatører skal også være synlige på længere sigt for så vidt angår investeringsafkast. Man kunne i den forbindelse forestille sig offentlige-private partnerskaber.

5.4   Selvom valg af energimix er et nationalt anliggende, skal medlemsstaterne udvise ansvarlighed i deres beslutninger for så vidt angår energiproduktion. De beslutninger, der træffes ensidigt af visse medlemsstater, såsom dem, der direkte udspringer af ulykken i Fukushima, der har forrykket balancen mellem udbud og efterspørgsel for energi på regionalt niveau, bør fremover træffes på EU-niveau, da der er tale om en høj grad af indbyrdes afhængighed. Den øgede anvendelse af vedvarende energikilder forudsætter, at man i fællesskab på sigt kan sikre en reserve af produceret energi, der fungerer som en tilstrækkelig stødpude i tilfælde af lav produktion fra vedvarende energikilder.

5.5   Den manglende koordinering går ud over pålideligheden af energiforsyningen i medlemsstaterne og ødelægger de parallelle bestræbelser for at styrke sammenkoblingen og solidariteten mellem EU's medlemmer. Samtidig bør afkaldet på atomkraft – som er en kulstoffattig energikilde – på kort sigt ikke ske til fordel for en massiv brug af forurenende energikilder. Det ville være stik imod EU's målsætninger. Dette bør ske med størst mulig gennemsigtighed og i samråd med det organiserede civilsamfunds repræsentanter.

5.6   EØSU mener, at på grund af medlemsstaternes indbyrdes afhængighed på energiområdet, kan udsigten til energimæssig uafhængighed kun opnås europæisk og ikke nationalt.

5.7   Udvalget foreslår at overveje etableringen af fælles tilgange blandt undergrupper af medlemsstater eller operatører på baggrund af deres respektive energimix og praksis for grænseoverskridende handel med energi. En sådan regional koordinering kan sikre en større sammenhæng mellem de pågældende medlemsstaters energivalg og øget sikkerhed af deres forsyninger. Disse grupper ville desuden også kunne få større udbytte af hver enkelt lands energiressourcer både med hensyn til vedvarende energi og den grundlæggende el-produktion fra andre energikilder.

5.8   EØSU foreslår, at disse grupper får ansvaret for at vælge såvel deres energimix som deres netværk af infrastrukturer. Der kunne således oprettes regionale, sammenhængende og indbyrdes forbundne energifællesskaber. De udgør den fordel, at der etableres ensartede markedsvilkår (energipriser, tilskud til vedvarende energi, kunderelationer osv.) mellem medlemsstaterne.

5.9   En af de politikker, der med succes er blevet harmoniseret i visse af Europas regioner er et godt bevis på, at harmonisering af politikker klart påvirker markedernes integration: det drejer sig om sammenkoblingen af markederne til fordeling af transmissionskapacitet. En prissammenkædning mellem forskellige lande gør det muligt at oprette et enkelt handelsområde – og som følge deraf områder med enhedspriser, når kapaciteten for samkøring ikke begrænser den grænseoverskridende handel. Det medvirker til et indre europæisk marked for elektricitet. Nord Pool Spot indførte »price splitting« i 1993, og i 2006 anvendtes for første gang en prissammenkædning mellem Frankrig, Belgien og Nederlandene. Disse markedsbetingelser forventes med tiden at give forbrugerne et bredere transeuropæisk udvalg.

5.10   EØSU henleder opmærksomheden på de økonomiske muligheder, som disse makroregionale grupper kan have for medlemsstaterne, hovedsagelig på grund af stordriftsfordele og den industrielle udvikling i forbindelse med vedvarende energikilder.

5.11   EØSU minder om sin støtte til et diversificeret og bæredygtigt sammensat energimix. De nationale valg skal være i overensstemmelse med national lovgivning og EU's målsætninger. EØSU holder fast ved, at disse valg ikke må have en uforholdsmæssig stor negativ indvirkning på økonomien, miljøet eller samfundet. EU bør i den ånd udnytte nye energikilder såsom skifergas efter en bred og åben høring af det organiserede civilsamfunds repræsentanter for at forebygge risikoen for forskelle i de nationale strategier.

Fremme af EU's konkurrenceevne: gensidige og øgede finansielle midler

5.12   Den fælles forskningsindsats mellem medlemsstater og operatører bør fremmes, og der bør etableres relevante netværker og fællesskaber inden for forskning, især på områder som vedvarende energi og teknologier med lave kulstofemissioner eksempelvis gennem platforme for teknologisk forskning.

5.13   I lyset af de større nødvendige investeringer og de nuværende budgetmæssige begrænsninger, bør de tilgængelige ressourcer koncentreres om de store udfordringer. Det er vigtigt at styrke forbindelserne mellem national og europæisk finansiering. Dette kan indebære, at medlemsstaterne retter deres nationale støtte mod forskningsprojekter relateret til europæiske mål.

5.14   Det er nødvendigt at vurdere, om en konsolidering af de finansielle midler til infrastruktur og forskning vil kunne øge effektiviteten af finansieringen. Dette kunne betyde en tildeling af faste beløb til energiprojekter under de forskellige finansieringsprogrammer på europæisk og nationalt plan.

5.15   Hvis en sådan vurdering viser sig at være positiv, kan anvendelsen af obligationer til finansiering af projekterne være et effektivt middel til at øge ressourcerne til fremme af forskning og udbredelse af vedvarende energikilder og infrastrukturer.

5.16   Det er vigtigt bedre at kunne prioritere lån fra EIB til EU's prioriterede infrastrukturprojekter. Investeringer foretaget af medlemsstaternes makroregionale grupper bør være berettigede til EIB-lån.

5.17   EØSU mener, at en samlet og koordineret indsats til fordel for vedvarende energi kan hjælpe EU ud af den aktuelle økonomiske krise. At have adgang til energi til rimelige priser er et væsentligt element for den økonomiske konkurrenceevne. Fordelene er mange: jobskabelse, knowhow, genindustrialisering af EU osv. Projekter som Supergrid eller udvikling og udbredelse af intelligente forsyningsnet ville egne sig til industrielt samarbejde og øget innovation i hele EU.

En energipolitik for alle

5.18   Den universelle adgang til energi skal være et af målene for den fælles energipolitik i EU, ud over det indre markeds integration.

5.19   Retfærdige og gennemsigtige energipriser giver virksomhederne mulighed for at vokse og investere. Tilgængelige energipriser opnås gennem effektive valg, et integreret og gennemsigtigt indre marked for energi samt øgede kontrolbeføjelser til de nationale og europæiske lovgivningsmyndigheder.

5.20   EU-lovgivningen sikrer forbrugerne nogle rettigheder, men disse er ikke fortrolige med dem og drager derfor ikke fuld nytte af dem. EØSU anbefaler, at de kompetente myndigheder eller elselskaber rutinemæssigt informerer slutbrugerne om deres rettigheder. Udvalget anmoder om, at man på nationalt plan offentliggør regelmæssige rapporter om gennemførelsen af forbrugernes rettigheder. Om nødvendigt kan yderligere foranstaltninger træffes for at sikre gennemførelsen af forbrugernes rettigheder.

5.21   I løbet af vinterhalvåret 2010/2011 har energifattigdom ramt mellem 50 og 125 millioner europæere (alt efter hvilken definition, der lægges til grund). Denne mangelsituation rammer de dårligst stillede med dårlige boligforhold, der som oftest bor i dårligt isolerede boliger og ikke engang har råd til de lave priser for en almennyttig bolig, man har indført i medlemsstaterne. Parallelt med en europæisk indsats, der er nødvendig for energieffektivitet og begrænsning af efterspørgslen, foreslår EØSU, at man gør sig fornyede tanker om en styrkelse af solidaritetsmekanismerne i de 27 medlemslande i kampen mod energifattigdom, hvor første skridt er en fælles definition. (2)

5.22   En »europæisk pagt for energisolidaritet« kan således knæsætte den strategiske og vitale dimension i energien (tilgængelighed, rimelige satser og priser, regelmæssighed, pålidelighed, oprindelse). Et sådant europæisk socialt energiskjold er en måde at få Europa til at lytte til borgernes bekymringer. Det kan være en del af bestræbelserne for at nå at en højere social harmonisering, hvilket er ønskeligt for at styrke og give det europæiske projekt fornyet mening. Det bør gennemføres ved hjælp af praktiske foranstaltninger på de relevante niveauer.

Styrkelse af den eksterne dimension i EU's energipolitik

5.23   EØSU støtter forslaget fra tænketanken Notre Europe vedrørende oprettelsen af en europæisk indkøbscentral for gas, såfremt det kommer de deltagende stater og virksomheder til gode i form af en styrket forhandlingsposition, bedre forsyningsgaranti og mere stabile priser under overholdelse af konkurrencereglerne. Et yderligere skridt kunne være oprettelsen af en fælles europæisk struktur for forsyning af gas og eventuelt andre fossile brændstoffer.

5.24   Såfremt flere medlemsstater berøres, bør Rådet give Kommissionen mandat til på et samlet EU's vegne at forhandle aftaler om energiforsyning med tredjelande. EØSU glæder sig over Rådets beslutning om at give Kommissionen til opgave på medlemsstaternes vegne at forhandle aftaler med Aserbajdsjan og Turkmenistan med henblik på levering af gas via den transkaspiske rørledning. EØSU opfordrer Rådet og Kommissionen til under lignende omstændigheder at fortsætte denne praksis.

5.25   EØSU anbefaler, at Kommissionen foretager en nærmere opfølgning på samtlige nationale energiforsyningsaftaler indgået med tredjelande. Kommissionen bør være i stand til at godkende disse aftaler, alt efter de såvel positive som negative følger, de kan have for EU som helhed (udtalelse TEN/464).

5.26   EØSU anbefaler en tilgang i form af udvikling og partnerskab med Euromedlandene og EU's østlige naboer, der giver mulighed for at sprede og sikre energiforsyningerne i EU (herunder vedvarende energi gennem Desertec, Mediterranean Ring, Mediterranean Solar Plan, Medgrid) samt at hjælpe sine partnere med at udnytte deres potentiale. EU kunne yde teknisk bistand og ekspertise samt knowhow inden for uddannelse og projektledelse (udtalelse REX/329).

5.27   EØSU mener, at et europæisk energifællesskab og de mellemliggende enheder bør udstyres med en stærk ekstern dimension, der fremmer adgangen til energi i udviklingslandene. Disse lande bør have hjælp til at fremstille den energi, de har behov for, men de bør også være i stand til at eksportere energi til Europa til finansiering af deres investeringer.

5.28   EØSU noterer sig Rådets konklusioner i »Transport, telekommunikation og energi« fra 24. november 2011 til fordel for en styrkelse af den eksterne dimension af energipolitikken. Udvalget noterer sig ligeledes Rådets prioriteter og holder fast i sit krav om en bedre integration af energipolitikkerne og som minimum systematisk samråd, inden beslutningerne træffes. Med hensyn til metode anbefaler udvalget en EU-tilgang i tæt samarbejde med medlemsstaterne, i hvert fald når dette indebærer en merværdi.

Inddragelse af civilsamfundet

5.29   I betragtning af de miljømæssige udfordringer, beløbsstørrelsen for de nødvendige investeringer, de politiske beslutningers sociale konsekvenser, indflydelsen på livsstil og den nødvendige støtte fra offentligheden, er det vigtigt, at borgerne bliver inddraget i debatten om energispørgsmål. Europæerne har ret til klare og gennemskuelige oplysninger, om hvilke energivalg der træffes på europæisk, nationalt og regionalt plan (3). De nationale økonomiske og sociale råd spiller i den forbindelse en vigtig rolle. Der er behov for informationskampagner og høringer om, hvad der står på spil for Europa rent energimæssigt. Vægten bør tillige lægges på energieffektivitet.

5.30   Borgerne bør også have mulighed for at give deres mening til kende om de vigtigste politiske valg gennem afholdelse af høringer på det passende niveau. EØSU har igennem en årrække afholdt sådanne høringer i EU (navnlig om atomenergi samt opsamling og lagring af CO2 – også kaldet CCS). De nationale, regionale og lokale myndigheder opfordres til at iværksætte en bred høring af det civile samfund.

5.31   EØSU foreslår at oprette et europæisk civilsamfundsforum til overvågning af energispørgsmål. Idéen er, at dette forum skal arbejde tæt sammen med EU-institutionerne og mødes regelmæssigt for at bidrage til et flerårigt program for integration af energimarkedet. Det kunne fungere som samlingspunkt for europæiske og nationale organisationer, der er aktive på energiområdet og kunne høres om udformningen af EU's energisystem, overgangen til et kulstoffattigt energisystem i 2050 og de deraf følgende økonomiske og social spørgsmål. Forummets medlemmer bør samtidig modtage den nødvendige information, som de kan formidle videre til lignende organisationer i medlemsstaterne.

5.32   Offentlighedens accept af de energimæssige valg udgør en yderligere udfordring (atomkraft, CCS, vindmølleparker, højspændingsledninger osv.). Deltagelse og ansvar går hånd i hånd. EØSU, der netop sidder i spidsen for arbejdsgruppen »Gennemsigtighed« i Det Europæiske Kerneenergiforum (ENEF), kunne bidrage til gennemsigtig information af borgerne og kommunikere med dem via sin hjemmeside (udbredelse af god praksis, overvågning af initiativer og samarbejdsprojekter, udvikling af branchen, indsamling af synspunkter fra civilsamfundet med henblik på diskussioner i civilsamfundsforummet om energi og formidling til de politiske beslutningstagere). EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give borgerne relevant information gennem neutrale og objektive kanaler. I den henseende spiller civilsamfundsorganisationerne og høringsforaene en afgørende rolle.

Overvejelser om eventuelle institutionelle forandringer på længere sigt

5.33   Oprettelsen af Det Europæiske energifællesskab er og bliver det endelig mål. Men i betragtning af at det kan være svært for 27 medlemsstater at bevæge sig i samme retning på én og samme gang, kan et mere indgående samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig på regionalt plan, gøre det muligt at gøre hurtigere fremskridt. Disse tiltag må dog ikke være i strid med lovgivning eller andre foranstaltninger i EU, og dette sikres gennem løbende høring og inddragelse af EU-institutionerne. Om nødvendigt kan der oprettes mere formelle mekanismer.

5.34   EØSU anbefaler, at man inden 2014 foretager en evaluering af fremskridtene ved hjælp af artikel 194 i EUF-traktaten og derefter undersøger, om der er behov for ændringer i lyset af de mest ambitiøse forslag i dette dokument. En eventuel ny institutionel ramme kunne lade sig inspirere af EKSF-traktaten. Det bør være muligt at integrere enhver ny institutionel foranstaltning og dens resultater i EU-strukturen, hvis medlemsstaterne beslutter det.

---

(1)  EUT C 175 af 28.7.2009, s. 43-49.

EUT C 306 af 16.12.2009, s. 51-55.

(2)  EØSU's udtalelse om »Energifattigdom på baggrund af liberaliseringen og den økonomiske krise«, EUT C 44 af 11.2.2011, s. 53-56.

(3)  Angående atomkraft i f.eks. Frankrig, se: l'ANCCLI, Association nationale des comités et des commissions locales d'information, instaurée par décret en Conseil d'État.

---