EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Europæisk sygesikringskort

Europæisk sygesikringskort

RESUMÉ AF:

Afgørelser om det europæiske sygesikringskort

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DISSE AFGØRELSER?

De indfører et europæisk standardsygesikringskort. Dette erstatter formularerne E 111 og E 111 B, som tidligere blev anvendt. Det tillader borgere, der opholder sig midlertidigt i et andet EU-land, at drage fordel af forenklede refusionsprocedurer for den sygehjælp, de måtte modtage.

HOVEDPUNKTER

  • Kortet udstedes gratis af kortindehaverens nationale myndighed. Denne bestemmer, hvor længe det skal gælde.
  • Kortet kan bruges i alle 28 EU-lande (1) samt i Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz under samme betingelser, som gælder for det pågældende lands borgere.
  • Kortet sikrer, at den institution, der yder den medicinske hjælp, får refunderet sine udgifter.
  • Kortet indeholder indehaverens navn, fødselsdato og personlige identifikationsnummer. Oplysningerne omfatter også detaljer om kortindehaverens sygesikringsorganisation.
  • Hvis en forsikret person ikke kan fremvise kortet, kan denne person få udstedt en midlertidig sygesikringsattest med en begrænset gyldighedsperiode.
  • Kortets model har et ensartet format og ensartede specifikationer for at sikre, at det let kan genkendes af sundhedspersonale og forsikringsselskaber.
  • Kortet er ikke et alternativ til rejseforsikring og dækker ikke nogen form for udgifter til privat sundhedspleje.

BAGGRUND

Flere oplysninger: Det europæiske sygesikringskort.

DOKUMENT

2003/751/EF: Afgørelse nr. 189 af 18. juni 2003 om udskiftning af de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 i forbindelse med tilkendelse af sygehjælp under et midlertidigt ophold i en anden medlemsstat end den kompetente stat eller bopælsstaten, med et europæisk sygesikringskort.

2003/752/EF: Afgørelse nr. 190 af 18. juni 2003 om de tekniske specifikationer for det europæiske sygesikringskort.

2003/753/EF: Afgørelse nr. 191 af 18. juni 2003 om udskiftning af blanket E 111 og E 111 B med det europæiske sygesikringskort.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

2003/751/EF: Afgørelse nr. 189

18.6.2003

-

EUT L 276 af 27.10.2003, s. 1-3

2003/752/EF: Afgørelse nr. 190

18.6.2003

-

EUT L 276 af 27.10.2003, s. 4-18

2003/753/EF: Afgørelse nr. 191

18.6.2003

-

EUT L 276 af 27.10.2003, s. 19-21

seneste ajourføring 22.09.2015



(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den 1. februar 2020.

Top