31993L0007

RAADETS DIREKTIV 93/7/EOEF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats omraade

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

I henhold til Traktatens artikel 8 A oprettes det indre marked senest den 1. januar 1993, hvilket indebaerer et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med Traktatens bestemmelser;

medlemsstaterne vil i medfoer af og inden for rammerne af Traktatens artikel 36, efter 1992, bevare retten til at definere deres nationale skatte og muligheden for at traeffe de noedvendige foranstaltninger til beskyttelse af disse nationale skatte inden for dette omraade uden indre graenser;

der boer derfor indfoeres en tilbageleveringsordning, saaledes at medlemsstaterne kan opnaa, at kulturgoder, der er klassificeret som nationale skatte i den i Traktatens artikel 36 anvendte betydning, og som er blevet fjernet fra deres omraade i strid med foernaevnte nationale bestemmelser eller Raadets forordning (EOEF) nr. 3911/92 af 9. december 1992 om udfoersel af kulturgoder (4), vender tilbage til deres omraade; gennemfoerelsen af denne ordning boer vaere saa enkel og effektiv som muligt; det er med henblik paa at lette samarbejdet om tilbagelevering noedvendigt at begraense naevnte ordnings anvendelsesomraade til genstande, der henhoerer under faelles kategorier af kulturgoder; formaalet med bilaget til dette direktiv er saaledes ikke at definere, hvilke goder der har rang af »nationale skatte« i den i naevnte artikel 36 anvendte betydning, men udelukkende at definere, hvilke kategorier af goder der kan have en saadan rang og saaledes goeres til genstand for en tilbageleveringsprocedure i henhold til dette direktiv;

kulturgoder, der er klassificeret som nationale skatte, og som indgaar i offentlige samlinger, eller som tilhoerer gejstlige institutioner, men som ikke henhoerer under disse faelles kategorier, boer ogsaa vaere omfattet af dette direktiv;

der boer indfoeres et administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne hvad angaar deres nationale skatte i snaever tilknytning til deres samarbejde om stjaalne kunstvaerker; dette samarbejde skal navnlig omfatte registrering hos Interpol og andre kvalificerede organer, der udsteder lignende lister over forsvundne, stjaalne eller ulovligt fjernede kulturgoder, der er en del af deres nationale skatte og deres offentlige samlinger;

proceduren i dette direktiv er et foerste skridt i retning af et samarbejde mellem medlemsstaterne paa dette omraade inden for rammerne af det indre marked; formaalet er at naa frem til en gensidig anerkendelse af de nationale lovgivninger paa dette omraade; det boer saaledes bl.a. bestemmes, at Kommissionen bistaas af et raadgivende udvalg;

ved forordning (EOEF) nr. 3911/92, og ved naervaerende direktiv indfoeres der en faellesskabsordning for beskyttelse af medlemsstaternes kulturgoder; den dato, fra hvilken medlemsstaterne skal efterkomme dette direktiv, boer ligge saa taet som muligt paa datoen for ikrafttraedelsen af naevnte forordning; nogle medlemsstater har brug for en laengere periode som foelge af arten af deres retsorden og omfanget af de lovaendringer, der er noedvendige med henblik paa gennemfoerelsen af naervaerende direktiv -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I dette direktiv forstaas ved:

1) »kulturgode«:

- en genstand, der, foer eller efter at vaere fjernet fra en medlemsstats omraade paa ulovlig vis, ifoelge national lovgivning eller nationale administrative procedurer er klassificeret som »national skat af kunstnerisk, historisk eller arkaeologisk vaerdi« som anfoert i Traktatens artikel 36, og

- som henhoerer under en af de i bilaget anfoerte kategorier eller som uden at henhoere under en af de paagaeldende kategorier udgoer en integrerende del af:

- offentlige samlinger, der er opfoert paa museers, arkivers og bibliotekssamlingers lister

- i forbindelse med dette direktiv forstaas ved offentlige samlinger de samlinger, som ejes af en medlemsstat, en lokal eller regional myndighed i en medlemsstat eller en institution beliggende paa en medlemsstats omraade og defineret som offentlig i henhold til den paagaeldende medlemsstats lovgivning, hvis denne institution ejes af eller i betydeligt omfang finansieres af denne medlemsstat eller en lokal eller regional myndighed

- gejstlige institutioners lister

2) »fjernet fra en medlemsstats omraade paa ulovlig vis«:

- enhver udfoersel fra en medlemsstats omraade, som er i strid med den paagaeldende medlemsstats lovgivning om beskyttelse af nationale kulturskatte eller i strid med forordning (EOEF) nr. 3911/92, samt

- enhver manglende tilbagelevering efter udloebet af fristen for en midlertidig lovlig forsendelse eller enhver overtraedelse af de oevrige betingelser for den midlertidige forsendelse

3) »den ansoegende medlemsstat«: den medlemsstat, fra hvis omraade et kulturgode er fjernet paa ulovlig vis

4) »den ansoegte medlemsstat«: den medlemsstat, paa hvis omraade et kulturgode, som er fjernet fra en anden medlemsstats omraade paa ulovlig vis, befinder sig

5) »tilbagelevering«: et kulturgodes fysiske tilbagevenden til den ansoegende medlemsstats omraade

6) »besidder«: den person, som har kulturgodet i sin besiddelse for egen regning

7) »indehaver«: den person, som har kulturgodet i sin besiddelse for fremmed regning.

Artikel 2

De kulturgoder, som er fjernet fra en medlemsstats omraade paa ulovlig vis, tilbageleveres i overensstemmelse med den procedure og paa de betingelser, som omhandles i dette direktiv.

Artikel 3

Hver medlemsstat udpeger en eller flere centrale myndigheder, som skal udfoere de i dette direktiv omhandlede opgaver.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke centrale myndigheder de udpeger i henhold til denne artikel.

Kommissionen offentliggoer en fortegnelse over disse centrale myndigheder samt aendringer i forbindelse hermed i C-udgaven af De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 4

Medlemsstaternes centrale myndigheder samarbejder og etablerer et samraad mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder udfoerer navnlig foelgende opgaver:

1) de eftersoeger paa den ansoegende medlemsstats anmodning et bestemt kulturgode, som er fjernet fra en medlemsstats omraade paa ulovlig vis, og fastslaar besidderens og/eller indehaverens identitet. Denne anmodning skal ledsages af alle de relevante oplysninger, der kan lette eftersoegningen, navnlig med hensyn til hvor godet faktisk befinder sig eller formodes at befinde sig

2) de underretter de beroerte medlemsstater, hvis der paa deres omraade opdages kulturgoder, og det med rimelighed kan antages, at de paagaeldende goder er fjernet fra en anden medlemsstats omraade paa ulovlig vis

3) de goer det lettere for den ansoegende medlemsstats kompetente myndigheder at paavise, at den paagaeldende genstand udgoer et kulturgode, saafremt paavisningen finder sted inden to maaneder efter den i nr. 2 naevnte underretning. Hvis paavisningen ikke finder sted inden for den fastsatte frist, finder nr. 4 og 5 ikke laengere anvendelse

4) de traeffer i givet fald og i samarbejde med den beroerte medlemsstat, de noedvendige foranstaltninger med henblik paa den fysiske bevaring af kulturgodet

5) de soeger ved hjaelp af midlertidige foranstaltninger at undgaa, at kulturgodet unddrages tilbageleveringsproceduren

6) de optraeder som mellemled mellem besidderen og/eller indehaveren og den ansoegende medlemsstat i forbindelse med tilbageleveringen. Med henblik herpaa kan de kompetente myndigheder i den ansoegte medlemsstat lette ivaerksaettelsen af en voldgiftsprocedure, i henhold til den ansoegte medlemsstats nationale lovgivning, saafremt den ansoegende medlemsstat samt besidderen/indehaveren giver deres udtrykkelige tilslutning dertil, jf. dog artikel 5.

Artikel 5

Den ansoegende medlemsstat kan sagsoege besidderen, eller, hvis en saadan ikke findes, indehaveren ved den ansoegte medlemsstats kompetente domstol med henblik paa tilbagelevering af et kulturgode, som er fjernet fra dens omraade paa ulovlig vis.

Et soegsmaal kan kun antages til paakendelse, hvis der samtidig forelaegges:

- et dokument, hvori det gode, der er omfattet af ansoegningen, beskrives, og hvori det godtgoeres, at der er tale om et kulturgode

- en erklaering fra den ansoegende medlemsstats kompetente myndigheder om, at kulturgodet har forladt dens omraade paa ulovlig vis.

Artikel 6

Den ansoegende medlemsstats centrale myndighed meddeler straks den ansoegte medlemsstats centrale myndighed, at der er anlagt sag om tilbagelevering.

Den ansoegte medlemsstats centrale myndighed underretter straks de centrale myndigheder i de oevrige medlemsstater herom.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne fastsaetter i deres lovgivning, at adgangen til at anlaegge sag om tilbagelevering som omhandlet i dette direktiv foraeldes et aar efter den dato, paa hvilken den ansoegende medlemsstat fik kendskab til det sted, hvor kulturgodet befandt sig, og til besidderens eller indehaverens identitet.

Under alle omstaendigheder foraeldes adgangen til at anlaegge sag om tilbagelevering 30 aar efter den dato, hvor kulturgodet blev fjernet fra den ansoegende medlemsstats omraade paa ulovlig vis. Naar det drejer sig om goder, der er en del af offentlige samlinger som omhandlet i artikel 1, stk. 1, og kirkelige goder i medlemsstater, hvori de er undergivet saerlig beskyttelse i henhold til national lovgivning, foraeldes adgangen til at anlaegge sag om tilbagelevering dog foerst efter 75 aar, undtagen i de medlemsstater, hvor adgangen til at anlaegge sag herom ikke kan foraeldes, eller hvor der ved bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne er fastsat en frist, der er laengere end 75 aar.

2. Soegsmaalet om tilbagelevering kan ikke antages til paakendelse, hvis fjernelsen fra den ansoegende medlemsstats omraade ikke laengere er ulovlig paa det tidspunkt, hvor sagen anlaegges.

Artikel 8

Med forbehold af artikel 7 og 13 paabyder den kompetente domstol, at kulturgodet skal tilbageleveres, hvis det fastslaas, at det paagaeldende gode er et kulturgode i henhold til artikel 1, nr. 1, og at fjernelsen fra omraadet var ulovlig.

Artikel 9

Hvis der straks paabydes tilbagelevering, tildeler den kompetente domstol i den ansoegte medlemsstat besidderen en erstatning, som den anser for at vaere rimelig efter omstaendighederne i det foreliggende tilfaelde, forudsat at domstolen er overbevist om, at besidderen har udvist den noedvendige agtpaagivenhed, da han erhvervede genstanden.

Bevisbyrden fastlaegges i henhold til den ansoegte medlemsstats lovgivning.

I tilfaelde af gave eller arv tilkommer der ikke besidderen en gunstigere retsstilling end den, der tilkom den tidligere indehaver.

Den ansoegende medlemsstat skal betale den omhandlede erstatning ved tilbageleveringen.

Artikel 10

Udgifterne i forbindelse med fuldbyrdelsen af retsafgoerelsen om tilbagelevering af kulturgodet afholdes af den ansoegende medlemsstat. Det samme gaelder for de i artikel 4, nr. 4, omhandlede foranstaltninger.

Artikel 11

Betaling af den i artikel 9 omhandlede rimelige erstatning og af de i artikel 10 omhandlede udgifter beroerer ikke den ansoegende medlemsstats ret til at kraeve disse beloeb tilbagebetalt hos de personer, som er ansvarlige for kulturgodets ulovlige fjernelse fra medlemsstatens omraade.

Artikel 12

Ejendomsretten til kulturgodet efter tilbageleveringen afgoeres efter den ansoegende medlemsstats retsregler.

Artikel 13

Dette direktiv finder kun anvendelse paa ulovlig fjernelse fra en medlemsstats omraade, der finder sted fra den 1. januar 1993.

Artikel 14

1. Hver medlemsstat kan udvide sin tilbageleveringsforpligtelse til ogsaa at omfatte andre kategorier af kulturgoder end dem, der er omhandlet i bilaget.

2. Hver medlemsstat kan anvende den i dette direktiv omhandlede ordning paa ansoegninger om tilbagelevering af kulturgoder, som er fjernet fra andre medlemsstaters omraade paa ulovlig vis inden den 1. januar 1993.

Artikel 15

Dette direktiv beroerer ikke den ret til at anlaegge erstatnings- eller straffesag, som den ansoegende medlemsstat og/eller ejeren af et stjaalet gode har i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale retsregler.

Artikel 16

1. Medlemsstaterne forelaegger hvert tredje aar, foerste gang i februar 1996, Kommissionen en rapport om dette direktivs gennemfoerelse.

2. Kommissionen forelaegger hvert tredje aar, Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg en rapport, hvori dette direktivs gennemfoerelse vurderes.

3. Raadet vurderer, efter at direktivet har vaeret anvendt i tre aar, om det fungerer effektivt og foretager de fornoedne tilpasninger paa forslag af Kommissionen.

4. Under alle omstaendigheder foretager Raadet hvert tredje aar paa forslag af Kommissionen en gennemgang og i givet fald ajourfoering af de beloeb, der er anfoert i bilaget paa baggrund af de oekonomiske og monetaere indekstal i Faellesskabet.

Artikel 17

Kommissionen bistaas af det ved artikel 8 i forordning (EOEF) nr. 3911/92 nedsatte udvalg.

Udvalget behandler alle spoergsmaal om anvendelsen af bilaget til dette direktiv, som forelaegges af formanden enten paa dennes eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repraesentant.

Artikel 18

Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden ni maaneder efter dets vedtagelse, dog bortset fra Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Nederlandene, som skal efterkomme dette direktiv senest tolv maaneder efter dets vedtagelse. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

Artikel 19

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 15. marts 1993.

Paa Raadets vegne

M. JELVED

Formand

(1) EFT nr. C 53 af 28. 2. 1992, s. 11, og EFT nr. C 172 af 8. 7. 1992, s. 7.

(2) EFT nr. C 176 af 13. 7. 1992, s. 124, og EFT nr. C 72 af 15. 3. 1993.

(3) EFT nr. C 223 af 31. 8. 1992, s. 10.

(4) EFT nr. L 395 af 31. 12. 1992, s. 1.

BILAG

Kategorier omhandlet i artikel 1, nr. 1, andet led, som kulturgoder, der er klassificeret som »nationale skatte« i henhold til Traktatens artikel 36, skal henhoere under for at kunne tilbageleveres i overensstemmelse med naervaerende direktiv A. 1. Arkaeologiske genstande, der er mere end 100 aar gamle, og som hidroerer fra:

- udgravninger og fund paa landjorden og paa havbunden

- arkaeologiske fundsteder

- arkaeologiske samlinger.

2. Dele, der udgoer en integrerende del af kunstneriske, historiske eller religioese mindesmaerker eller som er fjernet herfra, saafremt de er mere end 100 aar gamle.

3. Malerier og billeder, der udelukkende er fremstillet som haandarbejde, uanset underlagets og materialernes artikel (1).

4. Mosaikker, der ikke hoerer ind under kategori 1 eller 2, samt tegninger, der udelukkende er fremstillet som haandarbejde, uanset underlagets og materialernes artikel (1).

5. Originale stik, tryk, serigrafier og litografier og de paagaeldende matricer samt originalplakater (1).

6. Originale statuer og skulpturer og kopier heraf, der er fremstillet efter samme fremgangsmaade som originalen (1), og som ikke hoerer ind under kategori 1.

7. Fotografier, film og disses negativer (1).

8. Inkunabler og haandskrifter, herunder geografiske kort og musikpartiturer, enkeltvis eller samlet (1).

9. Boeger, som er mere end 100 aar gamle, enkeltvis eller samlet.

10. Trykte geografiske kort, som er mere end 200 aar gamle.

11. Arkivalier af enhver art, som omfatter elementer, der er mere end 50 aar gamle, uanset materialets art.

12. a) Zoologiske, botaniske, mineralogiske eller anatomiske samlinger (2) og samlerobjekter.

b) Samlinger (2), der frembyder historisk, palaeontologisk, etnografisk eller numismatisk interesse.

13. Befordringsmidler, der er over 75 aar gamle.

14. Andre antikviteter, der ikke hoerer ind under kategori 1 til 13, og som er mere end 50 aar gamle.

De kulturgoder, der henhoerer under kategori 1 til 14, omfattes kun af naervaerende direktiv, hvis deres vaerdi svarer til eller overstiger de under B omhandlede taerskler.

B. Vaerditaerskler for visse af kategorierne under A (i ecu)

VAERDI 0 (nul)

- 1 (arkaeologiske genstande)

- 2 (dele fjernet fra monumenter)

- 8 (inkunabler og manuskripter)

- 11 (arkiver)

15 000

- 4 (mosaikker og tegninger)

- 5 (stik)

- 7 (fotografier)

- 10 (trykte geografiske kort)

50 000

- 6 (statuer)

- 9 (boeger)

- 12 (samlinger)

- 13 (transportmidler)

- 14 (alle andre genstande)

150 000

- 3 (malerier)

Overholdelsen af betingelserne med hensyn til oekonomisk vaerdi skal bedoemmes paa det tidspunkt, hvor anmodningen om tilbagelevering fremsaettes. Godets oekonomiske vaerdi er den vaerdi, som genstanden har i den ansoegte medlemsstat.

Datoen for omregning af vaerdierne i ecu i bilaget til national valuta er den 1. januar 1993.

(1) Som er mere end 50 aar gamle, og som ikke tilhoerer ophavsmanden selv.

(2) Som defineret af Domstolen i afgoerelse nr. 252/84, der lyder saaledes: »Ved samlerobjekter henhoerende under Den Faelles Toldtarifs pos. 99.05 forstaas genstande, der opfylder betingelserne for at kunne optages i en samling, dvs. genstande, der er forholdsvis sjaeldne, normalt ikke anvendes i overensstemmelse med deres oprindelige formaal, er genstand for en specialiseret handel, der finder sted uden for den normale omsaetning af lignende, brugbare genstande, samt har en betydelig vaerdi.«