EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 01999L0063-20090520

Consolidated text: RÅDETS DIREKTIV 1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST)

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1999/63/2009-05-20

Denne konsoliderede tekst indeholder muligvis ikke følgende ændringer:

Ændringsretsakter Ændringstype Berørt underafsnit Ikrafttrædelsesdato
32009L0013 ændret ved ... bilag 1 20/08/2013

1999L0063 — DA — 20.05.2009 — 001.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

RÅDETS DIREKTIV 1999/63/EF

af 21. juni 1999

om gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST)

(EFT L 167, 2.7.1999, p.33)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

RÅDETS DIREKTIV 2009/13/EF af 16. februar 2009

  L 124

30

20.5.2009




▼B

RÅDETS DIREKTIV 1999/63/EF

af 21. juni 1999

om gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST)



RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 139, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som følge af Amsterdam-traktatens ikrafttræden er bestemmelserne i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, der er knyttet som bilag til protokol nr. 14 om social- og arbejdsmarkedspolitikken, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, som ændret ved Amsterdam-traktaten, blevet indarbejdet i artikel 136-139 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab;

(2)

arbejdsgivere og arbejdstagere, »arbejdsmarkedets parter«, kan i henhold til artikel 139, stk. 2, i traktaten i fællesskab anmode om, at aftaler, der indgås på fællesskabsplan, bliver iværksat ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen;

(3)

Rådet har vedtaget direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden ( 1 ); søtransport var en af de sektorer, der ikke var omfattet af direktivet;

(4)

der bør tages hensyn til Den Internationale Arbejdsorganisations principper om tilrettelæggelse af arbejdstiden, herunder navnlig arbejdstiden for søfarende;

(5)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken konsulteret arbejdsmarkedets parter om de mulige retningslinjer for en fællesskabsindsats vedrørende de sektorer og aktiviteter, der er udelukket fra direktiv 93/104/EF;

(6)

Kommissionen har efter denne konsultation ment, at en fællesskabsindsats på dette område var ønskelig, og har derpå konsulteret arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan om indholdet af det påtænkte forslag i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i den pågældende aftale;

(7)

European Community Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST) har meddelt Kommissionen, at de ønsker at indlede forhandlinger i henhold til artikel 4 i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken;

(8)

de nævnte organisationer indgik den 30. september 1998 en aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende; denne aftale indeholder en fælles anmodning til Kommissionen om, at aftalen iværksættes ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken;

(9)

Rådet har i sin resolution af 6. december 1994 om visse perspektiver for en social- og arbejdsmarkedspolitik for Den Europæiske Union: Bidrag til økonomisk og social konvergens i Unionen ( 2 ) anmodet arbejdsmarkedets parter om at være sig bevidst, at de selv har mulighed for at indgå overenskomster, eftersom de er tættere på de sociale og arbejdsmarkedsmæssige problemer og den sociale og arbejdsmarkedsmæssige virkelighed;

(10)

denne aftale finder anvendelse på søfarende på ethvert søgående skib, uanset om det er privatejet eller offentligt ejet, som er registreret inden for en medlemsstats territorium, og som normalt er beskæftiget med erhvervsmæssig skibsfart;

(11)

en passende retsakt til gennemførelse af aftalen er et direktiv ifølge traktatens artikel 249; medlemsstaterne holdes på den måde fast på, hvilket resultat der skal nås, mens de nationale myndigheder selv kan vælge form og metode;

(12)

i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, kan målene for dette direktiv ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og de kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; direktivet går ikke længere end det, der kræves for at nå målene;

(13)

udtryk, der anvendes i aftalen, men som ikke er særskilt defineret deri, kan medlemsstaterne ifølge direktivet selv definere i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, således som det også er tilfældet ved andre social- og arbejdsmarkedspolitiske direktiver, der anvender lignende udtryk, forudsat at de pågældende definitioner er i overensstemmelse med aftalens indhold;

(14)

Kommissionen har udarbejdet sit direktivforslag i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 20. maj 1998 om tilpasning og fremme af den sociale dialog på fællesskabsplan under hensyntagen til de kontraherende parters repræsentative status samt lovmæssigheden af hver enkelt bestemmelse i aftalen;

(15)

Kommissionen har i overensstemmelse med sin meddelelse af 14. december 1993 om gennemførelsen af aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken informeret Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, idet den har fremsendt disse sit direktivforslag, der indeholder aftalen;

(16)

iværksættelsen af aftalen bidrager til gennemførelse af de mål, der er omhandlet i traktatens artikel 136 —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:



Artikel 1

Dette direktiv har til formål at iværksætte aftalen om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, der den 30. september 1998 blev indgået mellem de organisationer, der repræsenterer arbejdsgivere og arbejdstagere i søfartssektoren (ECSA og FST), jf. bilaget.

Artikel 2

Minimumskrav

1.  Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre bestemmelser, der er mere gunstige end dem, der er fastsat i dette direktiv.

2.  Gennemførelsen af direktivet må under ingen omstændigheder anvendes som tilstrækkelig begrundelse for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne på de områder, direktivet omfatter. Dette tilsidesætter dog ikke medlemsstaternes og/eller arbejdsmarkedets parters ret til som følge af ændrede omstændigheder at fastsætte andre retlige, administrative og aftalemæssige bestemmelser end dem, der gælder på direktivets vedtagelsestidspunkt, forudsat at de minimumsforskrifter, der er fastsat i direktivet, overholdes.

Artikel 3

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2002, eller sikrer sig senest på denne dato, at arbejdsmarkedets parter ved aftale har truffet de nødvendige foranstaltninger, idet medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for til enhver tid at kunne garantere de ved dette direktiv krævede resultater. De underretter straks Kommissionen herom.

2.  Når medlemsstaterne vedtager de i stk. 1 omhandlede love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 4

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.




BILAG




EUROPÆISK AFTALE

om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende



Under henvisning til aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, der er knyttet som bilag til protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, som igen er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til artikel 4, stk. 2, i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken iværksættes aftaler, der indgås på fællesskabsplan, efter fælles anmodning fra de underskrivende parter, ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen;

de underskrivende parter indgiver hermed anmodning herom;

HAR DE UNDERSKRIVENDE PARTER INDGÅET FØLGENDE AFTALE:



§ 1

1. Denne aftale finder anvendelse på søfarende på søgående skibe, uanset om de er i offentligt eller privat eje, som er registreret inden for en medlemsstats territorium, og som anvendes til almindelig erhvervsmæssig skibsfart. I forbindelse med denne aftale anses et skib, som er registreret i to stater, for at være registreret inden for den stats territorium, hvis flag det fører.

2. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt et skib i forbindelse med denne aftale skal anses for at være et søgående skib eller et skib, som anvendes til erhvervsmæssig skibsfart, afgøres af den kompetente myndighed i medlemsstaten. De berørte sammenslutninger af skibsredere og søfarende bør høres.

▼M1

3. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt en personkategori skal betragtes som søfarende i denne aftale, afgøres spørgsmålet af den kompetente myndighed i hver medlemsstat efter høring af de sammenslutninger af skibsredere og søfarende, der beskæftiger sig med dette spørgsmål. Der skal i denne forbindelse tages behørigt hensyn til den resolution, der blev vedtaget på den Internationale Arbejdsorganisations generalkonferences 94. møde (søfartskonferencen) vedrørende oplysninger om erhvervsmæssige grupper.

▼B

§ 2

I denne aftale forstås ved:

a) »arbejdstid« det tidsrum, hvor en søfarende skal arbejde på grund af skibet

b) »hvileperiode« det tidsrum, der ligger uden for arbejdstiden; udtrykket omfatter ikke korte pauser

▼M1

c) »søfarende« en person, der, uanset i hvilken stilling, er ansat eller forhyret eller arbejder om bord på et skib, for hvilket denne aftale er gældende

d) »reder« ejeren af skibet eller en hvilken som helst anden organisation eller person, såsom en operatør, agent eller bareboat-befragter, som har overtaget ansvaret for skibets drift fra ejeren af skibet, og som ved denne ansvarsoverdragelse har accepteret at overtage alle opgaver og pligter, der er pålagt redere i overensstemmelse med denne aftale, uanset om andre organisationer eller personer opfylder visse af opgaverne eller pligterne på rederens vegne.

▼B

§ 3

Inden for de grænser, der omhandles i § 5, fastsættes der enten et maksimalt antal arbejdstimer, som ikke må overskrides inden for et givet tidsrum, eller et minimalt antal hviletimer, som skal gives inden for et bestemt tidsrum.

§ 4

En normal arbejdstidsnorm for søfarende er i princippet baseret på en 8-timers dag med en hviledag pr. uge og fri på offentlige feriedage, jf. dog § 5. Medlemsstaterne kan have procedurer til godkendelse eller registrering af en kollektiv overenskomst, i henhold til hvilken søfarendes normale arbejdstid fastsættes på et grundlag, som er mindst lige så gunstigt som denne norm.

§ 5

1.

Grænserne for arbejds- eller hviletid fastsættes enten som:

a) et maksimalt antal arbejdstimer, som ikke må overstige

i) 14 timer i en given 24-timers periode, og

ii) 72 timer i en given 7-dages periode

eller

b) et minimalt antal hviletimer, som ikke må være under:

i) 10 timer i en given 24-timers periode, og

ii) 77 timer i en given 7-dages periode.

2.

Hviletimerne kan højst opdeles i to perioder, hvoraf den ene skal være på mindst 6 timer, og tidsrummet mellem to på hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige 14 timer.

3.

Mønstring, brand- og bådøvelser og øvelser, som er foreskrevet af national lovgivning og internationale aftaler, gennemføres således, at de griber mindst muligt ind i hvileperioder og ikke medfører træthed.

4.

I forbindelse med situationer, hvor søfarende har tilkaldevagt, som f.eks. når maskinrummet er ubemandet, skal den søfarende have en tilstrækkelig kompenserende hvileperiode, hvis den normale hvileperiode afbrydes ved tilkaldelse til arbejde.

5.

Hvis der ikke findes kollektive overenskomster eller voldgiftsafgørelser, eller hvis den kompetente myndighed beslutter, at bestemmelserne i overenskomsten eller afgørelsen er utilstrækkelige, påhviler det for så vidt angår stk. 3 og 4 den kompetente myndighed at fastsætte bestemmelser, som kan sikre, at de berørte søfarende får tilstrækkelig hvile.

6.

Forudsat at der tages behørigt hensyn til de generelle principper om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, kan medlemsstaterne have nationale love og administrative bestemmelser eller en procedure, som gør det muligt for den kompetente myndighed at godkende eller registrere kollektive overenskomster, der giver adgang til undtagelser fra de grænser, der er omhandlet i stk. 1 og 2. Sådanne undtagelser følger så vidt muligt de givne normer, men der kan tages hensyn til hyppigere eller længere fridagsperioder, eller sikring af kompenserende fridage for vagtgående søfarende eller søfarende, som arbejder på skibe på korte rejser.

7.

På et lettilgængeligt sted opslås der en oversigt over arbejdstilrettelæggelsen om bord, og her angives der i det mindste for hver funktion:

a) opgaverne til søs og i havn, samt

b) det maksimale antal arbejdstimer eller det minimale antal hviletimer i henhold til lovgivning, administrative bestemmelser eller kollektive overenskomster, som gælder i medlemsstaterne.

8.

Den oversigt, som er nævnt i § 7, udfærdiges i standardformat på det eller de sprog, der er skibets arbejdssprog, og på engelsk.

§ 6

▼M1

1. Søfarende under 18 år må ikke arbejde om natten. Ved anvendelsen af denne paragraf defineres »nat« i henhold til national lovgivning og praksis. Natten dækker en periode på mindst ni timer, der begynder senest ved midnat og slutter tidligst kl. 5.

2. Den kompetente myndighed kan dispensere fra kravet om nøje overholdelse af begrænsningerne for natarbejde, hvis:

a) den effektive uddannelse af de pågældende søfarende i henhold til etablerede programmer og planer ellers ville blive forringet, eller

b) opgavens specifikke art eller et anerkendt uddannelsesprogram kræver, at de søfarende, der er omfattet af dispensationen, udfører opgaver om natten, og myndigheden efter høring af redernes og de søfarendes relevante organisationer beslutter, at arbejdet ikke vil være skadeligt for deres sundhed og velbefindende.

3. Det er forbudt for søfarende under 18 år at være ansat eller forhyret eller at arbejde, hvis arbejdet kan forventes at bringe deres sundhed eller sikkerhed i fare. Efter høring af redernes og de søfarendes relevante organisationer skal det i henhold til relevante internationale normer i nationale love og forskrifter eller af den kompetente myndighed fastsættes, hvilke typer arbejde der kan bringe sundheden eller sikkerheden i fare.

▼B

§ 7

1. Skibsføreren på et skib har ret til at kræve, at en søfarende arbejder det antal timer, som er nødvendigt for skibets, ombordværendes eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at bistå andre skibe eller personer i havsnød.

2. I overensstemmelse med stk. 1 kan skibsføreren midlertidigt se bort fra arbejds- eller hviletid og kræve, at en søfarende arbejder det antal timer, som er nødvendigt, indtil den normale situation er genoprettet.

3. Så snart som muligt efter, at den normale situation er genoprettet, sørger skibsføreren for, at søfarende, som har udført arbejde i en planlagt hvileperiode, får en tilstrækkelig hvileperiode.

§ 8

1. Søfarendes daglige arbejdstid eller daglige hviletid registreres for at gøre det muligt at kontrollere, om bestemmelserne i § 5 overholdes. Den søfarende modtager en kopi af den registrering, der vedrører ham eller hende, og den påtegnes af skibsføreren eller en person, som skibsføreren har bemyndiget hertil, og af den søfarende.

2. Der fastlægges procedurer for opbevaring af sådanne registreringer om bord og herunder for, hvor ofte oplysningerne skal registreres. Det format, som registreringen af de søfarendes arbejdstid eller hviletid skal have, fastlægges under hensyntagen til eventuelle internationale retningslinjer. Registreringen foretages på det eller de sprog, som er nævnt i § 5, stk. 8.

3. Der opbevares en kopi om bord af de bestemmelser i den nationale lovgivning, som er relevante for denne aftale, samt af de relevante kollektive overenskomster, og de skal være lettilgængelige for besætningen.

§ 9

De registreringer, der er omhandlet i § 8, gennemgås og påtegnes med passende mellemrum for at kontrollere, om bestemmelserne i denne aftale om arbejdstid eller hviletid overholdes.

§ 10

1. Når bemandingens omfang fastlægges, godkendes eller ændres, er det nødvendigt at tage hensyn til behovet for at undgå eller så vidt muligt begrænse overarbejde for at sikre tilstrækkelig hvile og begrænse træthed.

2. Hvis det fremgår af registreringerne eller andet materiale, at bestemmelserne om arbejdstid eller hviletid ikke overholdes, træffes der foranstaltninger, herunder om nødvendigt til ændring af skibets bemanding, med henblik på at undgå fremtidige overtrædelser.

3. Alle skibe, som denne aftale finder anvendelse på, skal være tilstrækkeligt, sikkert og effektivt bemandet i overensstemmelse med besætningsfastsættelsen eller et tilsvarende dokument, som den kompetente myndighed har udstedt.

§ 11

Ingen under 16 år må arbejde på et skib.

§ 12

Rederen giver skibsføreren de midler, der er nødvendige for at overholde bestemmelserne i denne aftale, herunder midler til passende bemanding af skibet. Kaptajnen tager alle nødvendige skridt til at sikre, at kravene vedrørende søfarendes arbejds- og hviletid i henhold til denne aftale overholdes.

§ 13

▼M1

1. Søfarende må ikke arbejde på et skib, medmindre de har attest på, at de ud fra et lægeligt synspunkt er egnede til at udføre deres opgaver.

2. Undtagelser er kun tilladt i henhold til det i denne aftale foreskrevne.

3. Den kompetente myndighed kræver, at søfarende, før de påbegynder arbejde på et skib, har en gyldig lægeattest, der bekræfter, at de ud fra et lægeligt synspunkt er egnede til at udføre de opgaver, de skal udføre til søs.

4. For at sikre, at lægeattester virkelig afspejler de søfarendes sundhedstilstand i lyset af de opgaver, de skal udføre, foreskriver den kompetente myndighed efter høring af redernes og de søfarendes relevante organisationer og under behørig hensyntagen til gældende internationale retningslinjer arten af den lægelige undersøgelse og lægeattesten.

5. Denne aftale indskrænker ikke anvendelsen af den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold fra 1978 (STCW-konventionen) som ændret. En lægeattest udstedt i overensstemmelse med kravene i STCW-konventionen accepteres af den kompetente myndighed ved anvendelsen af stk. 1 og 2 i denne paragraf. En lægeattest, der opfylder substansen i disse krav, accepteres ligeledes for søfarende, der ikke er omfattet af STCW-konventionen.

6. Lægeattesten udstedes af en behørigt kvalificeret læge eller, for så vidt angår attester, der udelukkende vedrører synet, af en person, der af den kompetente myndighed anerkendes som kvalificeret til at udstede en sådan attest. Læger skal fagligt være helt uafhængige i udøvelsen af deres lægelige vurdering ved udførelsen af lægeundersøgelsens procedurer.

7. Søfarende, der er blevet nægtet lægeattest, eller som har fået pålagt begrænsninger for deres arbejdsevne — specielt med hensyn til tid, arbejdsområde eller fartsområde — skal have mulighed for at få endnu en undersøgelse af en anden uafhængig læge eller af en uafhængig medicinsk opmand.

8. Hver lægeattest skal specielt angive,

a) at den pågældende søfarendes hørelse og syn samt farvesyn for søfarende, der skal ansættes i en stilling, hvor egnetheden til det arbejde, der skal udføres, påvirkes af defekt farvesyn, er tilfredsstillende, og

b) at den pågældende søfarende ikke lider af en medicinsk tilstand, der kan forventes at blive forværret af arbejde til søs eller gøre den søfarende uegnet til det pågældende arbejde eller bringe andre ombordværendes sundhed i fare.

9. Medmindre der på grund af de specifikke opgaver, som den pågældende søfarende skal udføre, eller i henhold til STCW-konventionen kræves en kortere periode, skal:

a) en lægeattest være gyldig i en periode på højst to år, medmindre den søfarende er under 18 år, idet den maksimale gyldighedsperiode i så fald skal være et år

b) en attest på farvesyn have en gyldighedsperiode på maksimalt seks år.

10. I påtrængende tilfælde kan den kompetente myndighed tillade, at en søfarende arbejder uden en gyldig lægeattest indtil den næste anløbshavn, hvor den søfarende kan få en lægeattest fra en kvalificeret læge, under forudsætning af at:

a) gyldighedsperioden for en sådan tilladelse ikke overstiger tre måneder, og

b) den pågældende søfarende er i besiddelse af en udløbet lægeattest af nyere dato.

11. Hvis en attests gyldighedsperiode udløber under en rejse, fortsætter attesten med at være i kraft indtil næste anløbshavn, hvor den søfarende kan få en lægeattest fra en kvalificeret læge, under forudsætning af at denne periode ikke overstiger tre måneder.

12. Lægeattester for søfarende, der arbejder på skibe, der normalt foretager internationale rejser, skal som minimum være på engelsk.

13. Hvilken form for helbredskontrol, der skal foretages, og hvilke nærmere oplysninger, der skal indgå i lægeerklæringen, fastlægges efter høring af de berørte sammenslutninger af skibsredere og søfarende.

14. Alle søfarende skal have foretaget regelmæssig helbredskontrol. Vagtgående personale, som lider af helbredsproblemer, der ifølge en læge skyldes, at de udfører natarbejde, skal om muligt overføres til dagarbejde, som passer til dem.

15. Den helbredskontrol, der er nævnt i stk. 13 og 14, skal være gratis og omfattet af lægens tavshedspligt. En sådan helbredskontrol kan foretages inden for det nationale sundhedssystem.

▼B

§ 14

Skibsredere skal give informationer om vagtgående personale og andre natarbejdere til den nationale myndighed, hvis de anmodes herom.

§ 15

Der skal for søfarende gælde et beskyttelsesniveau for sikkerhed og sundhed, som svarer til arten af de arbejde, de udfører. Med hensyn til de søfarendes sikkerhed og sundhed skal de have adgang til de samme beskyttelses- og forebyggelsestjenester og -faciliteter, uanset om de arbejder om dagen eller om natten.

§ 16

▼M1

Enhver søfarende har ret til en årlig betalt ferie. Retten til årlig ferie med løn beregnes på grundlag af et minimum på 2,5 kalenderdage pr. måneds ansættelse og pro rata for perioder på under en hel måned. Den minimale årlige betalte ferieperiode kan ikke erstattes med en finansiel godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet ophører.



( 1 ) EFT L 307 af 13.12.1993, s. 18.

( 2 ) EFT C 368 af 23.12.1994, s. 6.

Top