Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004L0061

    Kommissionens direktiv 2004/61/EF af 26. april 2004 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF for så vidt angår maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af visse pesticider, som det er forbudt at anvende i Det Europæiske Fællesskab (EØS-relevant tekst)

    EUT L 127 af 29.4.2004, p. 81–91 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/08/2008; stiltiende ophævelse ved 32005R0396

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2004/61/oj

    32004L0061

    Kommissionens direktiv 2004/61/EF af 26. april 2004 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF for så vidt angår maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af visse pesticider, som det er forbudt at anvende i Det Europæiske Fællesskab (EØS-relevant tekst)

    EU-Tidende nr. L 127 af 29/04/2004 s. 0081 - 0091


    Kommissionens direktiv 2004/61/EF

    af 26. april 2004

    om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF for så vidt angår maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af visse pesticider, som det er forbudt at anvende i Det Europæiske Fællesskab

    (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 86/362/EØF af 24. juli 1986 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn(1), særlig artikel 10,

    under henvisning til Rådets direktiv 86/363/EØF af 24. juli 1986 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse(2), særlig artikel 10,

    under henvisning til Rådets direktiv 90/642/EØF af 27. november 1990 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager(3), særlig artikel 7, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I henhold til Rådets direktiv 79/117/EØF(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003(5), er det i Fællesskabet forbudt at anvende og markedsføre pesticiderne mercurioxid, mercurochlorid (kalomel), andre uorganiske kviksølvforbindelser, alkyl-kviksølvforbindelser, alcoxyalkyl- og arylkviksølvforbindelser, aldrin, chlordan, dieldrin, HCH, hexachlorbenzen, camphechlor (toxaphen), ethylenoxid, nitrofen, 1,2-dibromethan, 1,2-dichlorethan, dinoseb og binapacryl. Da nogle af disse pesticider forhandles på verdensmarkedet, er det hensigtsmæssigt, at maksimalgrænseværdien for alle produkter fastsættes til bestemmelsesgrænseværdien. Visse kviksølvforbindelser kan ikke skelnes fra kviksølvforbindelser, der skyldes miljøforurening.

    (2) I tilfælde, hvor det ikke er tilladt at anvende et givet pesticid, og hvor der ikke kan tolereres restkoncentrationer, bør den maksimalgrænseværdi, der er fastsat som bestemmelsesgrænseværdien for friske produkter, også gælde for sammensatte og forarbejdede produkter.

    (3) Der er taget hensyn til udtalelserne fra Den Videnskabelige Komité for Planter, navnlig råd og henstillinger angående den metode, der skal følges ved beskyttelsen af forbrugere af landbrugsprodukter, der er behandlet med pesticider.

    (4) Bilagene til direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF bør derfor ændres.

    (5) De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

    UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

    Artikel 1

    I del A i bilag II til direktiv 86/362/EØF indsættes følgende:

    ">TABELPOSITION>"

    Artikel 2

    I del A i bilag II til direktiv 86/363/EØF indsættes følgende:

    ">TABELPOSITION>"

    Artikel 3

    I del B i bilag II til direktiv 86/363/EØF indsættes følgende:

    ">TABELPOSITION>"

    Artikel 4

    Maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer i bilaget til dette direktiv føjes til dem, der er opført i bilag II til direktiv 90/642/EØF for de pågældende pesticider.

    Artikel 5

    1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest otte måneder efter vedtagelsen af dette direktiv de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

    De anvender disse bestemmelser fra ni måneder efter vedtagelsen af dette direktiv.

    Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

    2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

    Artikel 6

    Dette direktiv træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Artikel 7

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 26. april 2004.

    På Kommissionens vegne

    David Byrne

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 221 af 7.8.1986, s. 37. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/2/EF (EUT L 14 af 21.1.2004, s. 10).

    (2) EFT L 221 af 7.8.1986, s. 43. Senest ændret ved direktiv 2004/2/EF.

    (3) EFT L 350 af 14.12.1990, s. 71. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/2/EF.

    (4) EFT L 33 af 8.2.1979, s. 36.

    (5) EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36.

    BILAG

    ">TABELPOSITION>"

    Top