30.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/38

(1)

Flere på hinanden følgende reformer af den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, nu indeholdt i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (4), har haft markedsorientering som formål, dvs. at lade prissignaler styre landbrugernes beslutninger om, hvad og hvor meget de skal fremstille, for at styrke mejerisektorens konkurrencesituation og dens bæredygtighed i forbindelse med global handel. Det blev derfor besluttet gradvist at øge kvoterne gennem vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 72/2009 af 19. januar 2009 om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1405/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. 479/2008 samt om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1883/78, (EØF) nr. 1254/89, (EØF) nr. 2247/89, (EØF) nr. 2055/93, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 2596/97, (EF) nr. 1182/2005 og (EF) nr. 315/2007 (5) (»sundhedstjekket« i 2008-2009), og dette skete med henblik på at sikre en gnidningsløs afvikling af mælkekvoteordningen i 2015.

(2)

I perioden fra 2007 til 2009 forløb udviklingen på markederne for mælk og mejeriprodukter på en usædvanlig måde, som kulminerede med et prissammenbrud i 2008/09. Indledningsvis forårsagede ekstreme vejrforhold i Oceanien en væsentlig nedgang i udbuddet, hvilket medførte en hurtig og væsentlig prisstigning. Selv om udbuddet på verdensplan var i fremgang, og priserne begyndte at vende tilbage til mere normale niveauer, påvirkede den efterfølgende finansielle og økonomiske krise Unionens mælkeproducenter negativt, hvilket medførte en forværring af prisvolatiliteten. Højere varepriser medførte væsentlige stigninger i foderpriser og råvareomkostninger, herunder energiomkostninger. Efterfølgende medførte et fald i efterspørgslen globalt og i Unionen, herunder efterspørgslen efter mælk og mejeriprodukter, samtidig med at produktionen i Unionen var stabil, at Unionens priser styrtdykkede til det laveste niveau i sikkerhedsnettet. Denne kraftige nedgang i mejerivarepriserne udmøntede sig ikke fuldt ud i lavere mejeripriser på forbrugerniveau, hvilket for downstreamsektorerne medførte en forøgelse af bruttofortjenesten for de fleste mælke- og mejeriprodukter og lande og forhindrede, at efterspørgslen derefter tilpassede sig de lave varepriser, hvilket bremsede prisfremgangen og forværrede konsekvenserne af de lave priser for mælkeproducenterne, som i mange tilfælde var alvorligt truet på deres eksistens.

(3)

Som reaktion på den vanskelige markedssituation for mælk blev der i oktober 2009 oprettet en gruppe af højtstående eksperter på mælkeområdet med det formål at drøfte mellem- og langsigtede ordninger for mælke- og mejerisektoren, der i forbindelse med afviklingen af mælkekvoteordningen i 2015 kan bidrage til at stabilisere markedet og mælkeproducenternes indkomst samt øge gennemsigtigheden i sektoren.

(4)

Gruppen af højtstående eksperter modtog mundtlige og skriftlige indlæg fra de vigtigste europæiske interessegrupper inden for forsyningskæden i mejerisektoren, der repræsenterede landbrugere, mælkeproducenter, forarbejdningsvirksomheder i mejerisektoren, forhandlere og forbrugere. Desuden modtog gruppen af højtstående eksperter bidrag fra indbudte akademiske eksperter, repræsentanter fra tredjelande, nationale konkurrencemyndigheder og fra Kommissionens tjenestegrene. Der blev også afholdt en konference for de vigtigste interessegrupper i mejerisektoren den 26. marts 2010, hvor et større antal aktører inden for forsyningskæden fik lejlighed til at udtrykke deres synspunkter. Gruppen af højtstående eksperter fremlagde sin rapport den 15. juni 2010. Rapporten indeholdt en analyse af mejerisektorens aktuelle tilstand og en række anbefalinger, der fokuserede på kontraktforhold, producenternes forhandlingsposition, erhvervs- og brancheorganisationer, gennemsigtighed (herunder videreudviklingen af prisovervågningsværktøjet for europæiske fødevarer), markedsforanstaltninger og futures, handelsnormer og oprindelsesmærkning samt innovation og forskning. Som et første skridt omfatter denne forordning de fire første af disse områder.

(5)

Gruppen af højtstående eksperter gjorde opmærksom på, at mejeriproduktions- og forarbejdningssektorerne er meget forskellige i de enkelte medlemsstater. Der er også en meget variabel situation mellem operatører og typer af operatører i de enkelte medlemsstater. Dog er koncentrationen af udbuddet i mange tilfælde lav, hvilket medfører en uligevægt i forhandlingsposition i forsyningskæden mellem landbrugere og mejerier. Denne uligevægt kan medføre urimelig handelspraksis. Det skal navnlig bemærkes, at landbrugere på leveringstidspunktet ikke kender den pris, som de får for deres mælk, fordi prisen ofte fastsættes meget senere af mejerierne på basis af den opnåede merværdi, hvilket ofte ligger uden for landbrugerens kontrol.

(6)

Der er derfor et problem med pristransmission i kæden, især hvad angår priser ab bedrift, der generelt ikke udvikler sig i takt med stigende produktionsomkostninger. Udbuddet af mælk tilpassede sig heller ikke straks til den nedsatte efterspørgsel i løbet af 2009. I nogle store producentmedlemsstater reagerede landbrugere endog på de lavere priser ved at producere mere end i det foregående år. Merværdien i mejerikæden bliver i stadigt større omfang koncentreret i downstreamsektorerne, især hos mejerier og detailhandlere, som fastsætter en endelig forbrugerpris, der ikke afspejles i den pris, der betales til mælkeproducenten. Alle aktører i mejerikæden, inklusive i distributionsleddet, bør tilskyndes til at samarbejde med henblik på at afhjælpe denne skævhed.

(7)

Når det gælder mejerier er den mælkemængde, som de får leveret i løbet af en sæson, ikke altid velplanlagt. Selv i forbindelse med mejerikooperativer, der ejes af landbrugere, og hvis forarbejdningsfaciliteter forarbejder 58 % af Unionens råmælk, er der et potentielt problem med at tilpasse udbuddet til efterspørgslen, idet landbrugerne er forpligtede til at levere deres samlede mælkemængde til deres kooperativ, og kooperativet skal modtage hele denne mælkemængde.

(8)

Anvendelsen af formelle, skriftlige kontrakter indgået forud for levering, der indeholder de mest grundlæggende elementer, er ikke udbredt. Sådanne kontrakter kunne imidlertid bidrage til at pålægge operatørerne i mejerikæden et større ansvar for at tage mere hensyn til markedssignalerne, forbedre pristransmissionen og tilpasse udbuddet til efterspørgslen samt bidrage til at undgå visse urimelige handelspraksisser.

(9)

Da sådanne kontrakter ikke er omfattet af Unionens lovgivning, kan medlemsstater inden for deres egen kontraktlovgivning beslutte at gøre anvendelsen af sådanne kontrakter obligatorisk, såfremt Unionens lovgivning overholdes, navnlig i spørgsmål vedrørende det indre markeds og den fælles markedsordnings funktion. I betragtning af de mange forskellige forhold, der gør sig gældende på dette område i hele Unionen, bør en sådan beslutning i overensstemmelse med nærhedsprincippet henhøre under medlemsstaternes kompetence. Der bør være ensartede betingelser for leverancer af råmælk inden for et givet område. Hvis en medlemsstat derfor beslutter, at hver leverance af råmælk på dens område fra en landbruger til en forarbejdningsvirksomhed skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, bør denne betingelse også gælde for leverancer af råmælk fra andre medlemsstater, men ikke for leverancer til andre medlemsstater. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør det overlades til medlemsstaterne at bestemme, om en første køber skal afgive et skriftligt tilbud til en landbruger om at indgå en sådan kontrakt.

(10)

For at sikre passende minimumsstandarder for sådanne kontrakter og for at sikre, at det indre marked og den fælles markedsordning fungerer efter hensigten, bør visse grundlæggende betingelser for anvendelse af sådanne kontrakter dog fastsættes på EU-plan. Alle disse grundlæggende betingelser bør dog gøres til genstand for frie forhandlinger. Med henblik på at styrke stabiliteten af mejerimarkedet og afsætningsmulighederne for mælkeproducenter i visse medlemsstater, hvor anvendelsen af yderst kortfristede kontrakter er forholdsvis udbredt, bør medlemsstaterne endvidere kunne fastsætte en mindste gyldighedsperiode, der skal indgå i sådanne kontrakter og/eller tilbud. En sådan mindste gyldighedsperiode bør imidlertid kun fastsættes for kontrakter indgået mellem første købere og mælkeproducenter eller for tilbud afgivet af første købere til mælkeproducenter. Endvidere bør dette ikke udgøre nogen hindring for det indre markeds funktionsevne, og mælkeproducenter bør frit kunne fravælge eller afvise en sådan mindste gyldighedsperiode. Blandt de grundlæggende betingelser er det vigtigt, at den pris, der skal betales for leverancen, efter de kontraherende parters valg kan fastsættes i kontrakten som en statisk pris eller en pris, der varierer i henhold til nærmere definerede faktorer såsom den leverede mængde og kvaliteten eller sammensætningen af den leverede råmælk, eventuelt som en kombination af en statisk pris for en bestemt mængde og en formelbaseret pris for en supplerende mængde af råmælk leveret i henhold til en enkelt kontrakt.

(11)

Mejerikooperativer, som i deres vedtægter eller i regler og afgørelser, som bygger herpå, har bestemmelser med tilsvarende virkning som de betingelser for kontrakter, der er fastsat i denne forordning, bør af forenklingshensyn være undtaget fra et krav om at indgå skriftlige kontrakter.

(12)

For at styrke effektiviteten af at et kontraktbaseret system, som beskrevet ovenfor, hvor mellemmænd indsamler mælk hos landbrugere for at aflevere den hos forarbejdningsvirksomheder, bør medlemsstater have mulighed for også at lade samme system finde anvendelse på de pågældende mellemmænd.

(13)

I artikel 42 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsættes det, at Unionens konkurrenceregler kun finder anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsprodukter, i det omfang Europa-Parlamentet og Rådet beslutter dette inden for rammerne af artikel 43, stk. 2, i TEUF, hvori oprettelsen af den fælles ordning for markederne for landbrugsprodukter fastsættes.

(14)

For at sikre en rentabel udvikling af produktionen og dermed sikre en rimelig levestandard for mælkeproducenter bør deres forhandlingsposition i forhold til forarbejdningsvirksomhederne i mejerisektoren styrkes, hvilket bør resultere i en mere rimelig fordeling af merværdi i forsyningskæden. For at realisere disse mål med den fælles landbrugspolitik bør der i henhold til artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i TEUF vedtages en bestemmelse, der gør det muligt for producentorganisationer, der udelukkende består af mælkeproducenter eller disses sammenslutninger, at forhandle kontraktbetingelser, herunder pris, med et mejeri for hele eller dele af medlemmernes produktion. Imidlertid bør kun producentorganisationer, der søger om og opnår anerkendelse i henhold til artikel 122 i forordning (EF) nr. 1234/2007, have mulighed for at drage fordel af denne bestemmelse. Endvidere bør bestemmelsen ikke gælde anerkendte producentorganisationer, herunder kooperativer, der forarbejder al råmælk fra deres medlemmer, eftersom der ikke er tale om leverancer af råmælk til andre forarbejdningsvirksomheder. Der bør endvidere åbnes mulighed for, at eksisterende producentorganisationer, som er anerkendt i national ret, kan opnå en de facto-anerkendelse i henhold til denne forordning.

(15)

For ikke at undergrave kooperativernes effektive drift og af hensyn til klarheden bør det præciseres, at når en landbrugers medlemskab af et kooperativ indebærer en forpligtelse til at levere hele eller en del af den pågældende landbrugers mælkeproduktion som råmælk i henhold til betingelser, der er fastlagt i kooperativets vedtægter eller i regler og afgørelser, som bygger herpå, bør disse betingelser ikke være genstand for forhandlinger gennem en producentorganisation.

(16)

For at bevare en effektiv konkurrence på mejerimarkedet bør denne mulighed desuden være underlagt passende begrænsninger udtrykt i form af en procentdel af produktionen i Unionen og produktionen i enhver medlemsstat, der er genstand for sådanne forhandlinger. Begrænsningen udtrykt i form af en procentdel af den nationale produktion bør i første omgang gælde den mængde råmælk, der produceres i producentmedlemsstaten eller i hver af producentmedlemsstaterne. Den samme procentgrænse bør desuden gælde den mængde råmælk, der leveres til en given bestemmelsesmedlemsstat.

(17)

I betragtning af den vigtige rolle, som spilles af beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB), navnlig i sårbare landdistrikter, og for at sikre merværdien og opretholde kvaliteten, navnlig af oste med BOB eller BGB, samt i lyset af, at mælkekvoteordningen er under afvikling, bør medlemsstaterne have tilladelse til at anvende regler til regulering af udbuddet af sådanne oste, der er produceret inden for det pågældende geografiske område. Sådanne regler bør gælde for den samlede produktion af den pågældende ost og fastlægges efter anmodning fra en brancheorganisation, en producentorganisation eller en sammenslutning som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (6). En sådan anmodning bør støttes af et stort flertal af mælkeproducenter, der repræsenterer en stor part af den mælkemængde, der indgår i produktionen af den pågældende ost, og for så vidt angår brancheorganisationer og sammenslutninger, af et stort flertal af osteproducenter, der repræsenterer en stor part af produktionen af den pågældende ost. Disse regler bør endvidere være underlagt strenge betingelser, navnlig for at undgå, at de skader handelen med produkter på andre markeder, og for at beskytte mindretalsrettigheder. Medlemsstaterne bør straks offentliggøre de pågældende regler og underrette Kommissionen herom, sørge for regelmæssige tilsyn og ophæve reglerne i tilfælde af manglende overholdelse.

(18)

Der er på EU-plan blevet indført regler for brancheorganisationer i nogle sektorer. Disse organisationer kan spille nyttige roller med hensyn til at muliggøre dialog mellem aktørerne i forsyningskæden og med hensyn til at fremme bedste praksis og gøre markedet mere gennemsigtigt. Sådanne regler bør også anvendes i mælke- og mejerisektoren sammen med de bestemmelser, der præciserer sådanne organisationers position i henhold til konkurrencelovgivningen, under forudsætning af at disse organisationers aktiviteter ikke medfører konkurrenceforvridning eller påvirker det indre markeds funktion eller den fælles markedsordning for landbrugsprodukter i negativ retning. Medlemsstaterne bør tilskynde alle relevante aktører til at deltage i brancheorganisationer.

(19)

For at følge udviklingerne på markedet har Kommissionen behov for rettidige oplysninger om den mængde af råmælk, der leveres. Det bør derfor sikres, at den første køber regelmæssigt meddeler sådanne oplysninger til medlemsstaterne, og at disse underretter Kommissionen herom.

(20)

Kommissionen har endvidere behov for underretninger fra medlemsstaterne med hensyn til kontraktforhandlinger, anerkendelse af producentorganisationer og deres sammenslutninger og brancheorganisationer og kontraktforhold i mælke- og mejerisektoren for at kunne overvåge og analysere anvendelsen af denne forordning, navnlig med henblik på de rapporter, som Kommissionen bør forelægge for Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen på mejerimarkedet.

(21)

De foranstaltninger, der er fastlagt i denne forordning, har deres begrundelse i de nuværende økonomiske forhold på mejerimarkedet og i forsyningskædens struktur. De bør derfor anvendes i en så lang periode, at de har mulighed for at få den fulde effekt. I betragtning af deres vidtrækkende karakter bør de dog være midlertidige og underlagt revision for at se, hvordan de har fungeret, og om de skal fortsætte med at gælde. Dette bør behandles i to rapporter fra Kommissionen om udviklingen på mejerimarkedet, hvori der især bør fokuseres på potentielle incitamenter for landbrugere til at indgå i fælles produktionsaftaler, og hvoraf den først rapport forelægges senest den 30. juni 2014 og den anden rapport senest den 31. december 2018.

(22)

Visse ugunstigt stillede regioner i Unionen er økonomisk meget afhængige af mælkeproduktionen. Som følge af disse regioners specifikke forhold bør de overordnede politikker tilpasses, så de bedre kan opfylde deres behov. Den fælles landbrugspolitik omfatter i forvejen særlige foranstaltninger for disse ugunstigt stillede regioner. Supplerende politiske foranstaltninger i denne forordning kan bidrage til at styrke mælkeproducenternes stilling i de ugunstigt stillede regioner. Virkningerne heraf bør imidlertid gøres til genstand for en vurdering i ovennævnte rapporter, og på grundlag heraf bør Kommissionen om nødvendigt forelægge forslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

(23)

For at sikre en klar definition af mål og ansvarsområder for producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår betingelserne for anerkendelse af tværnationale producentorganisationer og tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer, reglerne vedrørende fastlæggelsen af og betingelserne for administrativ bistand i tilfælde af tværnationalt samarbejde samt beregningen af de mængder af råmælk, der er omfattet af en producentorganisations forhandlinger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører passende høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(24)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med gennemførelsen af betingelserne for anerkendelse af producentorganisationer og deres sammenslutninger og brancheorganisationer, disse organisationers meddelelser vedrørende de mængder af råmælk, der er omfattet af forhandlinger, medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen vedrørende disse organisationer og reglerne for regulering af udbuddet af ost, der er omfattet af en BOB eller BGB, detaljerede regler vedrørende aftaler, afgørelser og samordnede praksisser i mælke- og mejerisektoren, indholdet, formatet og timingen af obligatoriske anmeldelser i den pågældende sektor, visse aspekter af kontrakterne om landbrugernes leverancer af råmælk samt meddelelser til Kommissionen om de valg, medlemsstaterne har truffet i denne forbindelse, bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (7).

(25)

På baggrund af Kommissionens beføjelser inden for Unionens konkurrencepolitik og i betragtning af de pågældende tiltags særlige karakter bør Kommissionen, uden at anvende forordning (EU) nr. 182/2011, afgøre hvorvidt visse aftaler og former for samordnet praksis i mælke- og mejerisektoren er uforenelige med Unionens konkurrenceregler, hvorvidt en producentorganisation kan få tilladelse til at føre forhandlinger, der vedrører mere end én medlemsstat, og hvorvidt bestemte regler, som medlemsstaterne har fastsat til regulering af udbuddet af ost omfattet af en BOB eller en BGB, bør ophæves.

(26)

Forordning (EF) nr. 1234/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 122, stk. 1, litra a), indsættes følgende nummer:

2)

I artikel 123 tilføjes følgende stykke:

»4.   Medlemsstaterne kan også anerkende brancheorganisationer:

3)

I del II, afsnit II, kapitel II, indsættes følgende afdeling:

»Afdeling IIA

Regler for producentorganisationer og brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren

Artikel 126a

Anerkendelse af producentorganisationer og deres sammenslutninger i mælke- og mejerisektoren

1.   Medlemsstaterne anerkender som producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren alle juridiske enheder eller klart definerede dele af juridiske enheder, der ansøger om en sådan anerkendelse, forudsat at de:

2.   En medlemsstat kan imødekomme en ansøgning om anerkendelse af en sammenslutning af anerkendte producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren, såfremt den pågældende medlemsstat skønner, at denne sammenslutning effektivt kan udføre alle aktiviteterne i en anerkendt producentorganisation, og at den opfylder betingelserne i stk. 1.

3.   Medlemsstaterne kan bestemme, at producentorganisationer, der har opnået anerkendelse efter national ret før 2. april 2012, og som opfylder betingelserne i stk. 1, skal betragtes som anerkendte producentorganisationer i henhold til artikel 122, stk. 1, litra a), nr. iiia).

Producentorganisationer, der har opnået anerkendelse efter national ret før 2. april 2012, men som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan fortsætte med at udøve deres aktiviteter i henhold til national ret indtil 3. oktober 2012.

4.   Medlemsstaterne:

Artikel 126b

Anerkendelse af brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren

1.   Medlemsstaterne kan anerkende brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren, hvis sådanne organisationer:

2.   Medlemsstaterne kan bestemme, at brancheorganisationer, der har opnået anerkendelse efter national ret før 2. april 2012, og som opfylder betingelserne i stk. 1, skal betragtes som anerkendte brancheorganisationer i henhold til artikel 123, stk. 4.

3.   Når medlemsstaterne gør brug af muligheden for at anerkende en brancheorganisation i medfør af stk. 1 og/eller 2:

Artikel 126c

Kontraktforhandlinger i mælke- og mejerisektoren

1.   En producentorganisation i mælke- og mejerisektoren, som er anerkendt i henhold til artikel 122, kan på vegne af dens landbrugermedlemmer for så vidt angår hele eller en del af deres fælles produktion føre forhandlinger om kontrakter om levering af råmælk fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder råmælk, eller til en virksomhed, der indsamler råmælk, som defineret i artikel 185f, stk. 1, andet afsnit.

2.   En producentorganisation kan føre forhandlinger:

3.   Uanset stk. 2, litra c), nr. ii) og iii), kan en producentorganisation føre forhandlinger i henhold til stk. 1, såfremt denne producentorganisations mængde råmælk, som er genstand for forhandlingerne, og som produceres eller leveres i en medlemsstat med en samlet årlig råmælkeproduktion på under 500 000 t, ikke overstiger 45 % af den samlede nationale produktion i den pågældende medlemsstat.

4.   I denne artikel omfatter henvisninger til producentorganisationer også sammenslutninger af sådanne producentorganisationer.

5.   Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra c), og stk. 3 offentliggør Kommissionen ved hjælp af de midler, som den finder hensigtsmæssige, produktionsmængderne af råmælk i Unionen og medlemsstaterne under anvendelse af de mest tidssvarende, tilgængelige oplysninger.

6.   Uanset stk. 2, litra c), og stk. 3 kan den konkurrencemyndighed, der henvises til i dette stykkes andet afsnit, selv i tilfælde, hvor de deri fastsatte tærskler ikke overskrides, beslutte i individuelle tilfælde, at producentorganisationens forhandling enten skal begynde forfra, eller slet ikke bør finde sted, hvis myndigheden finder, at dette er nødvendigt for at forhindre, at konkurrence udelukkes, eller for at undgå en alvorlig negativ påvirkning af SMV'er, der forarbejder råmælk, på dens område.

For forhandlinger, der omfatter mere end én medlemsstat, træffes den beslutning, der henvises til i første afsnit, af Kommissionen uden at anvende proceduren i artikel 195, stk. 2, eller artikel 196b, stk. 2. I andre tilfælde træffes den af den nationale konkurrencemyndighed i den medlemsstat, som er omfattet af forhandlingerne.

De beslutninger, der henvises til i dette stykke, kan ikke anvendes fra en dato, der ligger før datoen for beslutningens meddelelse til de pågældende virksomheder.

7.   I denne artikel forstås ved:

a)   en »national konkurrencemyndighed«: den myndighed, der henvises til i artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 101 og 102 (8)

b)   »SMV'er«: mikrovirksomheder, små eller mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (9).

8.   De medlemsstater, hvori der foregår forhandlinger i henhold til denne artikel, giver Kommissionen meddelelse om anvendelsen af stk. 2, litra f), og stk. 6.

Artikel 126d

Regulering af udbuddet af ost med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse

1.   På anmodning af en producentorganisation, som er anerkendt i henhold til artikel 122, stk. 1, litra a), en brancheorganisation, som er anerkendt i henhold til artikel 123, stk. 4, eller en sammenslutning af erhvervsdrivende, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 510/2006, kan medlemsstaterne i en begrænset periode fastlægge bindende regler til regulering af udbuddet af ost, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller af en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 510/2006.

2.   Reglerne i stk. 1 skal overholde de betingelser, der er fastsat i stk. 4, og skal være genstand for en forudgående aftale mellem parterne i det geografiske område, som er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 510/2006. En sådan aftale skal være indgået mellem mindst to tredjedele af mælkeproducenterne eller deres repræsentanter, der skal repræsentere mindst to tredjedele af den råmælk, der anvendes til produktion af den ost, der er omhandlet i stk. 1, og, hvis det er relevant, mindst to tredjedele af producenterne af den pågældende ost, der skal repræsentere mindst to tredjedele af produktionen af den pågældende ost i det geografiske område, som er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 510/2006.

3.   For så vidt angår ost med en beskyttet geografisk betegnelse, jf. stk. 1, skal det geografiske område, som råmælken stammer fra i henhold til varespecifikationen for osten, være det samme som det geografiske område for den pågældende ost, jf. artikel 4, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 510/2006.

4.   De i stk. 1 omhandlede regler:

5.   Reglerne i stk. 1 skal offentliggøres i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.

6.   Medlemsstaterne foretager kontrol for at sikre, at betingelserne i stk. 4 overholdes, og ophæver de i stk. 1 omhandlede regler i tilfælde, hvor de kompetente nationale myndigheder har konstateret, at betingelserne ikke er blevet overholdt.

7.   Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de regler, de har vedtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen oplyser medlemsstaterne om enhver meddelelse om sådanne regler.

8.   Kommissionen kan til enhver tid vedtage gennemførelsesretsakter med krav til en medlemsstat om at ophæve de regler, den har fastlagt i henhold til denne artikels stk. 1, hvis Kommissionen konstaterer, at reglerne ikke overholder betingelserne i denne artikels stk. 4, hindrer eller forvrider konkurrencen på en væsentlig del af det indre marked, skader den frie samhandel eller bringer opnåelsen af målene i artikel 39 i TEUF i fare. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages uden at anvende proceduren i artikel 195, stk. 2, eller artikel 196b, stk. 2.

Artikel 126e

Kommissionens beføjelser i forhold til producent- og brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren

1.   For at sikre en klar definition af mål og ansvar for producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren samt for at bidrage til, at disse organisationer kan udføre deres aktiviteter effektivt og uden at pålægge en unødig byrde, tillægges Kommissionen beføjelse til i overensstemmelse med artikel 196a at vedtage delegerede retsakter, som fastsætter:

2.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastlægges detaljerede regler, som er nødvendige for:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 196b, stk. 2.

4)

I artikel 175 ændres henvisningen »jf. artikel 176 til 177 i denne forordning« til »jf. artikel 176 til 177a i denne forordning«.

5)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 177a

Aftaler, vedtagelser og samordnet praksis i mælke- og mejerisektoren

1.   Artikel 101, stk. 1, i TEUF finder ikke anvendelse på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedtaget af anerkendte brancheorganisationer med henblik på gennemførelse af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 123, stk. 4, litra c), i denne forordning.

2.   Stk. 1 finder kun anvendelse såfremt:

3.   Aftalerne, vedtagelserne og tilfældene af samordnet praksis må ikke bringes i anvendelse før udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 2, litra b).

4.   Aftaler, vedtagelser og tilfælde af samordnet praksis erklæres under alle omstændigheder for uforenelige med EU-reglerne, såfremt de:

5.   Konstaterer Kommissionen efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 2, litra b), at betingelserne for at anvende stk. 1 ikke er opfyldt, vedtager den uden at anvende proceduren i artikel 195, stk. 2, eller artikel 196b, stk. 2, en afgørelse om, at artikel 101, stk. 1, i TEUF finder anvendelse på den pågældende aftale, vedtagelse eller samordnede praksis.

Kommissionens afgørelse kan ikke anvendes fra en dato, som ligger før datoen for afgørelsens meddelelse til den pågældende brancheorganisation, medmindre denne har givet urigtige oplysninger, eller har misbrugt den undtagelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 1.

6.   For flerårige aftaler gælder meddelelsen for det første år også for aftalens følgende år. I dette tilfælde kan Kommissionen dog på eget initiativ eller på anmodning af en anden medlemsstat til enhver tid afgive en udtalelse om manglende overensstemmelse.

7.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastlægges foranstaltninger, som er nødvendige for en ensartet anvendelse af denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 196b, stk. 2.«

6)

Artikel 184 ændres således:

7)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 185e

Obligatoriske anmeldelser i mælke- og mejerisektoren

Fra 1. april 2015 anmelder første købere af råmælk den mængde råmælk, der er blevet leveret til dem hver måned, til den kompetente nationale myndighed.

I denne artikel og i artikel 185f forstås ved en »første køber« en virksomhed eller sammenslutning, som køber mælk af producenter med henblik på at:

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om den mængde råmælk, der er omhandlet i Stk. 1.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med regler for indholdet, formatet og timingen af sådanne anmeldelser og foranstaltninger vedrørende de meddelelser, medlemsstaterne skal afgive i henhold til denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 196b, stk. 2.

Artikel 185f

Kontraktforhold i mælke- og mejerisektoren

1.   Hvis en medlemsstat beslutter, at hver leverance af råmælk på dens område fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder råmælk, skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, og/eller beslutter, at første købere skal afgive et skriftligt tilbud om at indgå en kontrakt med landbrugerne om levering af råmælk, skal en sådan kontrakt og/eller et sådant tilbud om en kontrakt opfylde betingelserne i stk. 2

Såfremt medlemsstaten beslutter, at en landbrugers leverancer af råmælk til en virksomhed, der forarbejder råmælk, skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, skal den samtidig beslutte, hvilket eller hvilke trin i leveringen der skal være omfattet af en sådan kontrakt mellem parterne, i tilfælde af at råmælken leveres gennem en eller flere virksomheder, der indsamler mælk. I denne artikel betyder en »virksomhed, der indsamler mælk«, en virksomhed, der transporterer råmælk fra en landbruger eller en anden virksomhed, der indsamler mælk, til en virksomhed, der forarbejder råmælk, eller en anden virksomhed, der indsamler mælk, hvor der i hvert tilfælde sker en overdragelse af ejendomsretten til råmælken.

2.   Kontrakten og/eller tilbuddet om en kontrakt skal:

3.   Uanset stk. 1 er en kontrakt og/eller et tilbud om en kontrakt ikke nødvendig, hvis råmælken leveres af en landbruger til et kooperativ, hvor landbrugeren er medlem, hvis kooperativets vedtægter eller regler og afgørelser fastlagt i eller truffet i henhold til disse vedtægter indeholder bestemmelser, der har samme virkning som dem, der er fastsat i stk. 2, litra a), b) og c).

4.   Alle elementer i de kontrakter om levering af råmælk, som landbrugere, virksomheder, der indsamler råmælk, eller virksomheder, der forarbejder råmælk, har indgået, herunder de elementer, der henvises til i stk. 2, litra c), forhandles frit mellem parterne.

Uanset bestemmelserne i første afsnit gælder følgende:

Bestemmelserne i andet afsnit berører ikke landbrugerens ret til at afslå en sådan mindste gyldighedsperiode, forudsat at dette sker skriftligt. I så fald kan parterne frit forhandle alle elementerne i kontrakten, herunder dem, der er omhandlet i stk. 2, litra c).

5.   Medlemsstater, som gør brug af valgmulighederne i denne artikel, meddeler Kommissionen, hvordan disse anvendes.

6.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de nødvendige foranstaltninger til en ensartet anvendelse af stk. 2, litra a) og b), og stk. 3, samt foranstaltninger vedrørende de meddelelser, medlemsstaterne skal afgive i henhold til denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 196b, stk. 2.«

8)

I del VII, kapitel I, indsættes følgende artikler:

»Artikel 196a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 126e, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra 2 april 2012. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 126e, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning fra dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 126e, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen kan forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 196b

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg, der benævnes Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter. Denne komité er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (10).

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

9)

I artikel 204 tilføjes følgende stykke:

»7.   For mælke- og mejerisektoren anvendes artikel 122, stk. 1, litra a), nr. iiia), artikel 123, stk. 4, samt artikel 126a, 126b, 126e og 177a fra 2. april 2012 indtil den 30. juni 2020 og artikel 126c, 126d, 185e og 185f fra 3. oktober 2012 indtil den 30. juni 2020.«