EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012D0306

2012/306/EU: Rådets afgørelse af 12. juni 2012 om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mozambique

EUT L 153 af 14.6.2012, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/306/oj

Related international agreement

14.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 153/3


RÅDETS AFGØRELSE

af 12. juni 2012

om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mozambique

(2012/306/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 22. november 2007 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 1446/2007 om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mozambique (1) (»aftalen«). En protokol om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen (2), var knyttet dertil. Protokollen udløb den 31. december 2011.

(2)

Unionen forhandlede med Mozambique om en ny protokol om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mozambique (»protokollen«), hvorved EU-fartøjer tildeles fiskerimuligheder i de farvande, som fiskerimæssigt hører ind under Mozambiques højhedsområde eller jurisdiktion.

(3)

Disse forhandlinger resulterede i, at protokollen blev paraferet den 2. juni 2011.

(4)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2012/91/EU (3) blev protokollen undertegnet og anvendes midlertidigt.

(5)

Protokollen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mozambique (4), godkendes herved på Unionens vegne.

Artikel 2

Formanden for Rådet udpeger den eller de personer, som på Unionens vegne er beføjet til at deponere det godkendelsesinstrument, der er omhandlet i protokollens artikel 16 med henblik på at udtrykke Unionens samtykke i at blive bundet af protokollen (5).

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 12. juni 2012.

På Rådets vegne

M. GJERSKOV

Formand


(1)  EUT L 331 af 17.12.2007, s. 1.

(2)  EUT L 331 af 17.12.2007, s. 39.

(3)  EUT L 46 af 17.2.2012, s. 3.

(4)  Protokollen er offentliggjort i EUT L 46 af 17.2.2012, s. 4, sammen med afgørelsen om undertegnelse.

(5)  Aftalens ikrafttrædelsesdato offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


Top