52010DC0464

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 9.9.2010

KOM(2010) 464 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om aktiviteter gennemført af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i 2009

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om aktiviteter gennemført af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i 2009

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 4

2. Overblik over Globaliseringsfondens aktiviteter i 2009 4

3. Opfølgning på årsrapporten 2008 om Globaliseringsfondens aktiviteter 5

Forordning (EF) nr. 546/2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen 5

4. Analyse af Globaliseringsfondens aktiviteter i 2009 5

4.1. Modtagne ansøgninger 5

Tabel 1 – Ansøgninger modtaget i 2009 6

4.1.1. Ansøgninger modtaget i 2009 pr. medlemsstat og sektor 6

4.1.2. Ansøgninger modtaget i 2009 efter ansøgningsbeløbets størrelse 6

4.1.3. Ansøgninger modtaget i 2009 efter antal arbejdstagere i støttemålgruppen 7

4.1.4. Ansøgninger modtaget i 2009 efter ansøgningsbeløbets størrelse pr. arbejdstager 7

4.1.5. Ansøgninger modtaget i 2009 efter interventionskriterium 7

4.2. Forenkling af beslutningstagningen vedrørende ansøgninger til Globaliseringsfonden: ny procedure for indgivelse af forslag til Rådet og Europa-Parlamentet 7

4.3. Støtte bevilget i 2009 8

Tabel 2 - Nærmere oplysninger om støtte bevilget i 2009 8

4.3.1. Profil for de arbejdstagere, der modtager støtte fra Globaliseringsfonden 8

Tabel 3 - Støtte fra Globaliseringsfonden bevilget i 2009: Profil for arbejdstagerne 9

4.3.2. Foranstaltninger finanseret med støtte fra Globaliseringsfonden 9

Tabel 4 - Foranstaltninger støttet i 2009 på grundlag af Eurostats klassifikation 10

4.3.3. Komplementaritet med foranstaltninger, der modtager støtte fra strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond 11

4.4 Globaliseringsfondens resultater: endelige rapporter modtaget i 2009 om gennemførelsen af den økonomiske støtte 12

4.4.1. Endelige rapporter fra medlemsstaterne 12

4.4.2. Sammenfatning af de indberettede resultater 12

4.4.3. God praksis og erfaringer fremlagt i de endelige rapporter 12

Tabel 5- Resultater ifølge de endelige rapporter modtaget i 2009 15

4.5. Finansiel rapport 16

4.5.1. Midler tildelt af Globaliseringsfonden 16

4.5.2. Udgifter til teknisk bistand 17

Tabel 6 - Udgifter til teknisk bistand i 2009 17

4.5.3. Anmeldte eller afsluttede uregelmæssigheder 17

4.5.4. Afvikling af den finansielle støtte fra Globaliseringsfonden 18

Tabel 7 - Sager afviklet i 2009 18

4.5.5. Andre tilbagebetalinger 18

4.6. Tekniske støtteaktiviteter, som varetages af Kommissionen 19

4.6.1. Information og presse 19

4.6.2. Møder med de nationale myndigheder og arbejdsmarkedets parter 20

5. Tendenser 21

1. INDLEDNING

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ("Globaliseringsfonden" eller "EGF") blev oprettet ved forordning (EF) nr. 1927/2006[1] med det formål at vise solidaritet med og yde støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Den er ment som et middel til at forene de overordnede langsigtede positive virkninger af åben handel i form af vækst og beskæftigelse med de mere kortsigtede negative virkninger, som globaliseringen kan medføre, især for beskæftigelsen af de mest udsatte og mindst kvalificerede arbejdstagere.

Reglerne blev ændret ved forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 med henblik på at reagere mere effektivt på den globale finansielle og økonomiske krise (se punkt 3).

I henhold til artikel 16 i EGF-forordningen forelægger Kommissionen senest den 1. juli hvert år en kvantitativ og kvalitativ rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Globaliseringsfondens aktiviteter i løbet af det foregående år. Rapporten skal navnlig fokusere på de resultater, der er opnået gennem Globaliseringsfonden, og den skal især indeholde oplysninger om indgivne ansøgninger, vedtagne beslutninger og støttede foranstaltninger, herunder komplementariteten med foranstaltninger, der modtager støtte gennem strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF), og om afviklingen af den tildelte finansielle støtte. Rapporten skal også dokumentere de ansøgninger, der er blevet afvist som følge af manglende bevillinger, eller fordi de ikke opfyldte kriterierne.

2. Overblik over Globaliseringsfondens aktiviteter i 2009

I 2009 modtog Kommissionen 30 ansøgninger om støtte fra Globaliseringsfonden, hvilket var seks gange så mange som i 2008. Punkt 4 og tabel 1 indeholder nærmere oplysninger om ansøgningerne.

Budgetmyndigheden besluttede i 10 tilfælde at bevilge støtte fra Globaliseringsfonden i 2009. Otte af dem vedrørte ansøgninger indgivet i 2009, og de to andre vedrørte ansøgninger, som blev modtaget ved udgangen af 2008. Punkt 4 og tabel 2, 3 og 4 indeholder nærmere oplysninger om støttebevillingerne.

I 2009 modtog Kommissionen ni endelige rapporter om gennemførelsen af EFG-støtten. De opnåede resultater beskrives nærmere i punkt 4 og i tabel 5.

Endvidere blev fire støttebidrag, der er bevilget i tidligere år, afviklet. Der blev anvendt teknisk bistand på Kommissionens initiativ (artikel 8, stk. 1, i EGF-forordningen). Punkt 4.5 og 4.6 og tabel 6 og 7 indeholder nærmere oplysninger.

3. Opfølgning på årsrapporten 2008 om Globaliseringsfondens aktiviteter

Forordning (EF) nr. 546/2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen [2]

I den europæiske økonomiske genopretningsplan, som blev offentliggjort den 26. november 2008 [3], meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at revidere bestemmelserne for Globaliseringsfonden, så EU bliver bedre i stand til at hjælpe arbejdstagere, som er ramt af den finansielle og økonomiske krise, og forbedre deres langsigtede jobmuligheder. Tre uger senere foretog Kommissionen en mere indgående analyse af, hvilke forventninger og behov Globaliseringsfondens vigtigste interessenter (repræsentanter for medlemsstaterne og for arbejdsmarkedets organisationer på nationalt og europæisk plan) har, og den vedtog et forslag om ændring af EGF-forordningen[4]. De vigtigste ændringer er som følger:

- en nedsættelse af interventionskriteriet fra 1 000 ledige arbejdstagere til 500

- en udvidelse af gennemførelsesperioden fra 12 til 24 måneder

- en stigning i interventionssatsen fra 50 % til 75 %[5]

- en midlertidig undtagelse, hvorefter arbejdstagere, der bliver afskediget som følge af den globale finansielle og økonomiske krise, er berettigede til støtte, såfremt ansøgningerne i henhold til dette kriterium indgives inden udgangen af 2010.

Den ændrede EGF-forordning (EF) nr. 546/2009 blev vedtaget den 18. juni 2009 på grundlag af Kommissionens forslag.

4. Analyse af Globaliseringsfondens aktiviteter i 2009

4.1. Modtagne ansøgninger

De 30 ansøgninger, som Kommissionen modtog i 2009 (se tabel 1), er en stor stigning i forhold til de to foregående år. Den modtog 28 ansøgninger på kun otte måneder (fra maj til december 2009, dvs. fra ændringen af EGF-forordningen til årets udgang), sammenlignet med 14 ansøgninger i løbet af 24 måneder i 2007 og 2008[6].

Ansøgningerne blev indgivet af 13 medlemsstater, omfattede 29 021 ledige arbejdstagere, og der blev ansøgt om 166 581 220 EUR fra Globaliseringsfonden. De 28 ansøgninger, der blev indgivet fra maj 2009, var omfattet af de nye regler (dvs. en finansieringssats på 65 %, en periode på 24 måneder osv.).

I 2009 blev ingen ansøgninger afvist. Én ansøgning blev trukket tilbage og er derfor ikke inkluderet i statistikkerne.

Tabel 1 – Ansøgninger modtaget i 2009

[pic]

4.1.1. Ansøgninger modtaget i 2009 pr. medlemsstat og sektor

De 30 modtagne ansøgninger blev indgivet af 13 medlemsstater og vedrørte 17 brancher[7]:

Østrig (en ansøgning; bilindustrien), Belgien (to ansøgninger; tekstiler), Bulgarien (en ansøgning; basismetaller), Danmark (to ansøninger; mekanisk/elektronisk), Frankrig (en ansøgning; bilindustrien), Tyskland (to ansøgninger; mobiltelefoner, bilindustrien), Irland (tre ansøgninger; computere, krystalglas, flyvedligeholdelse), Italien (en ansøgning; husholdningsartikler), Litauen (fire ansøgninger; husholdningsartikler, møbler, byggeri, beklædningsartikler), Nederlandene (otte ansøgninger; byggeri, trykkeriindustrien, udgivervirksomhed), Portugal (to ansøgninger; tekstiler, elektronisk udstyr), Spanien (to ansøgninger; keramik, snedker- og tømrerarbejde) og Sverige (en ansøgning; bilindustrien).

4.1.2. Ansøgninger modtaget i 2009 efter ansøgningsbeløbets størrelse

De medlemsstater, der ansøger om støtte fra Globaliseringsfonden, skal udarbejde en samordnet pakke af foranstaltninger, der bedst muligt passer til de berørte arbejdstageres profil, og fastlægge, hvor stort et støttebeløb de har behov for. EGF-forordningen hverken anbefaler eller begrænser størrelsen af det samlede støttebeløb, men Kommissionen kan ved vurderingen af en ansøgning rejse spørgsmål, som foranlediger medlemsstaten til at ændre i pakken af individualiserede tilbud, hvilket kan påvirke ansøgningsbeløbets størrelse.

Ansøgningerne om støtte fra Globaliseringsfonden i 2009 varierede i størrelse fra 258 164 EUR til 56 385 144 EUR (gennemsnit 5 552 707 EUR).

4.1.3. Ansøgninger modtaget i 2009 efter antal arbejdstagere i støttemålgruppen

Antallet af arbejdstagere, som var berørt af de foranstaltninger, der var foreslået til støtte fra Globaliseringsfonden, androg 29 021 (30 ansøgninger), varierende fra 111 til 3 582 arbejdstagere (i gennemsnit 967 arbejdstagere). Tre ansøgninger vedrørte mere end 2 000 arbejdstagere, syv vedrørte mellem 1 000 og 2 000 arbejdstagere, og 20 ansøgninger vedrørte under 1 000 arbejdstagere.

Forskellen i antallet af afskedigede arbejdstagere og arbejdstagere i målgruppen for EGF-støtte kan skyldes, at ansøgermedlemsstaten har valgt at koncentrere støtten bl.a. på arbejdstagere, der har særlige vanskeligheder ved at blive på arbejdsmarkedet, og/eller dem, der har mest brug for støtte.

4.1.4. Ansøgninger modtaget i 2009 efter ansøgningsbeløbets størrelse pr. arbejdstager

Det beløb, der ansøges om pr. arbejdstager i 2009, varierede fra lidt over 500 EUR til over 15 700 EUR (i gennemsnit 5 740 EUR pr. arbejdstager).

Ansøgermedlemsstaterne bestemmer selv sammensætningen af den pakke af individualiserede tilbud, som de tilbyder de afskedigede arbejdstagere, så længe den er i overensstemmelse med EGF-forordningens bestemmelser. Det beløb, der ansøges om pr. berørt arbejdstager, kan således variere alt efter afskedigelsernes omfang, situationen på det berørte arbejdsmarked, de pågældende arbejdstageres individuelle situation, de foranstaltninger, medlemsstaten allerede har truffet, og udgifterne til at gennemføre foranstaltningerne i den pågældende medlemsstat eller region.

4.1.5. Ansøgninger modtaget i 2009 efter interventionskriterium

24 af de indgivne ansøgninger (80 %) havde til formål at støtte arbejdstagere, der var blevet afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise (artikel 1a i den ændrede forordning), mens de seks øvrige ansøgninger (20 %) blev indgivet på grundlag af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre som følge af globaliseringen .

11 ansøgninger blev indgivet i henhold til artikel 2, litra a), i EGF-forordningen og 13 ansøgninger i henhold til artikel 2, litra b). Af de seks ansøgninger i henhold til artikel 2, litra c), (som alle anførte "særlige omstændigheder"), blev det i halvdelen anført, at betingelserne i artikel 2, litra a), ikke var fuldt ud opfyldt, mens det i den anden halvdel blev anført, at betingelserne i artikel 2, litra b), ikke var fuldt ud opfyldt.

4.2. Forenkling af beslutningstagningen vedrørende ansøgninger til Globaliseringsfonden: ny procedure for indgivelse af forslag til Rådet og Europa-Parlamentet

Ved udgangen af 2009 blev beslutningstagningen i Globaliseringsfonden strømlinet. Kommissionen fjernede et af de krævede trin ved at samle to procedurer til én procedure, som kommissærerne for beskæftigelse og budgettet har fælles ansvar for. Som følge heraf indeholder budgetmyndighedens forslag Kommissionens vurdering af ansøgningen i form af en begrundelse. Dette skulle give en besparelse på gennemsnitligt 22 dage, og forhåbentlig bliver drøftelserne i Europa-Parlamentet og Rådet mere problemfrie og gennemsigtige.

4.3. Støtte bevilget i 2009

Budgetmyndigheden besluttede i 10 tilfælde at bevilge støtte fra Globaliseringsfonden i 2009 med henblik på at finansiere aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger (se tabel 2, 3 og 4). Otte af dem vedrørte ansøgninger indgivet i 2009, og to vedrørte ansøgninger modtaget ved udgangen af december 2008.

Den bevilgede støtte vedrørte 10 938 afskedigelser i otte medlemsstater, og der blev i alt udbetalt 52 349 047 EUR fra Globaliseringsfonden (10,5 % af det årlige beløb, der er til rådighed for Globaliseringsfonden). Det gennemsnitlige beløb pr. arbejdstager var 4 786 EUR. Seks af de 10 godkendte ansøgninger blev indgivet den 1. maj 2009 eller senere, dvs. i henhold til de nye regler.

Budgetmyndigheden afviste ingen af de forslag, Kommissionen forelagde den om støtte fra Globaliseringsfonden.

Tabel 2 - Nærmere oplysninger om støtte bevilget i 2009

[pic]

4.3.1. Profil for de arbejdstagere, der modtager støtte fra Globaliseringsfonden

Profilen for arbejdstagerne i støttemålgruppen (køn, EU-borgere/ikke-EU-borgere, aldersgruppe og sundheds- og kvalifikationsstatus) fremgår af tabel 3:

Tabel 3 - Støtte fra Globaliseringsfonden bevilget i 2009 : Profil for arbejdstagerne

[pic]

4.3.2. Foranstaltninger finanseret med støtte fra Globaliseringsfonden

Artikel 3 i forordning 1927/2006 fastsætter, at Globaliseringsfonden udelukkende kan yde økonomisk støtte til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som tager sigte på at reintegrere ledige arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Endvidere foreskriver den, at Globaliseringsfonden kan finansiere medlemsstaternes forberedelser, forvaltning, oplysning og publicitet samt kontrolaktiviteter i forbindelse med fondens virke (teknisk bistand).

De foranstaltninger, som blev godkendt i de 10 bevillinger fra Globaliseringsfonden i 2009, og som sigtede på at reintegrere 10 938 ledige arbejdstagere på arbejdsmarkedet, omfattede primært efteruddannelse og omskoling, dagpenge under uddannelse eller andre aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, uddannelsesstøtte og hjælp til jobsøgning og sagsstyring.

Fordelingen af de skønnede udgifter til de foreslåede foranstaltninger og teknisk bistand fremgår af tabel 4.

Tabel 4 - Foranstaltninger støttet i 2009 på grundlag af Eurostats klassifikation [8]

Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger på grundlag af Eurostats klassifikation | Anslåede udgifter EGF + MS (EUR) | % af de samlede bet. |

Arbejdsmarkedspolitiske tjenester | 12 954 880 |

1 | Individuel hjælp til jobsøgning og sagsstyring og generelle informationstjenester (erhvervsvejledning, attestering af kvalifikationer, individuelle handlingsplaner osv.; åbne informationtjenester for jobsøgende) | 9 406 680 | 10,91 % |

Jobsøgningstilskud | 174 600 | 0,20 % |

Befordringstilskud | 2 528 400 | 2,93 % |

Andre tilskud (f,eks, lærlingeordninger) | 845 200 | 0,98 % |

Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger | 69 664 315 |

2 | Efteruddannelse og omskoling | 35 806 540 | 41,51 % |

Uddannelsesstøtte | 12 579 650 | 14,58 % |

Dagpenge under uddannelsen eller andre aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger | 13 077 200 | 15,16 % |

3 | Jobrotation og jobdeling | Ikke relevant | Ikke relevant |

4 | Beskæftigelses- og ansættelsesincitamenter | 2 577 500 | 2,99 % |

5 | Støttet beskæftigelse og revalidering | 281 600 | 0,33 % |

6 | Direkte jobskabelse | 594 000 | 0,69 % |

7 | Incitamenter til start af egen virksomhed | 4 747 825 | 5,50 % |

Teknisk bistand (artikel 3 i forordning 1927/2006) | 3 635 200 | 4,21 % |

I alt | 86 254 395 | 100 % |

4.3.3. Komplementaritet med foranstaltninger, der modtager støtte fra strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond

Globaliseringsfonden har til formål at bidrage til at øge beskæftigelsen og sikre hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet ved hjælp af aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Komplementariteten består i deres tidsmæssigt forskellige tilgang til problemerne. Globaliseringsfonden står for målrettet hjælp i en konkret situation, hvor arbejdstagere har mistet deres arbejde som led i en masseafskedigelse på EU-plan, mens Socialfonden støtter strategiske, langsigtede mål (f.eks. opkvalificering af den menneskelige kapital og håndtering af forandringer) gennem flerårige programmer. I lyset af de sociale virkninger af den aktuelle finansielle og økonomiske krise blev de to fondes funktionsmåde ændret i 2009 på forslag af Kommissionen, således at de kunne reagere med større fleksibilitet på virkningen af krisen.

Det afgørende kriterium er de tilgængelige instrumenter og foranstaltningers potentiale til at hjælpe arbejdstagerne på en effektiv måde. Indholdet af den samordnede pakke af individualiserede tilbud, som Globaliseringsfonden skal yde støtte til, bør være afstemt med andre foranstaltninger og supplere dem. Det betyder, at EGF-forantaltninger skal gå ud over standardkurser, som arbejdstagerne alligevel har adgang til. På den anden side behøver medlemsstaterne ikke at opfinde helt nye foranstaltninger, og de tilbud, der foreslås til støtte fra Globaliseringsfonden, kan allerede eksistere. Praksis i forbindelse med Globaliseringsfonden er at foreslå en blanding af tilbud, som omfatter foranstaltninger, der er helt nye, er nye for de berørte arbejdstagere eller foreslås dem i nye kombinationer, og foranstaltninger, de normalt ikke ville have adgang til (f.eks. efteruddannelse på andet eller tredje niveau).

Et godt eksempel på komplementariteten mellem Socialfonden og Globaliseringsfonden er Nokia-sagen (EGF/2009/002) indgivet af Tyskland. I ansøgningen blev der skelnet mellem EGF-pakken og en indledende pakke med aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som blev finansieret af Socialfonden og ved national offentlig og privat samfinansiering. Den indledende pakke, som fik støtte fra Globaliseringsfonden, omfattede oprettelsen af et overførselsselskab ( Transfergesellschaft ) og profileringsforanstaltninger, erhvervsvejledning, individuel rådgivning, praktikcoaching og kortsigtede kvalifikationer i overensstemmelse med retningslinjerne fra Socialfondens føderale beskæftigelseskontor. EGF-pakken med aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger var udformet som et supplement til den ovennævnte ESF-pakke, hvilket sikrede komplementariteten med de andre foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Et andet godt eksempel på komplementaritet er Volvo-sagen (EGF/2009/007) indgivet af Sverige. Arbejdstagere, som i stedet for at blive afskediget blev omskolet til nye opgaver i virksomheden, modtog støtte fra Globaliseringsfonden, mens de, der blev afskediget, fik bistand gennem den samordnede pakke af individualiserede tilbud.

Medlemsstaterne har sørget for ikke at få dobbelt finansiering fra de finansielle fællesskabsinstrumenter i henhold til artikel 6, stk. 5, i EGF-forordningen.

4.4 Globaliseringsfondens resultater: endelige rapporter modtaget i 2009 om gennemførelsen af den økonomiske støtte

Den vigtigste kilde til information om Globaliseringsfondens resultater er de endelige rapporter, som medlemsstaterne skal forelægge i henhold til EGF-forordningens artikel 15.

4.4.1. Endelige rapporter fra medlemsstaterne

I 2009 modtog Kommissionen ni endelige rapporter, seks vedrørende ansøgninger indsendt i 2007 og tre vedrørende ansøgninger indsendt i 2008 (se tabel 5).

4.4.2. Sammenfatning af de indberettede resultater

De ni endelige rapporter viste, at 3 717 arbejdstagere (40,1 %) ved udgangen af gennemførelsesperioden havde fundet nye job. Resten var enten arbejdsløse (2 219 personer/24 %) eller ikke erhvervsaktive (893 personer/9,6 %), eller medlemsstaterne havde ikke oplyst deres beskæftigelsesstatus (2 439 personer/26,3 %).

4.4.3. God praksis og erfaringer fremlagt i de endelige rapporter

Bortset fra den vellykkede gennemførelse af arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet oplyste medlemsstaterne, at støtten fra Globaliseringsfonden havde givet dem mulighed for at øge deres bistand til afskedigede arbejdstagere og for at forlænge støttens varighed ud over det, der ville have været muligt uden støtten fra Globaliseringsfonden. En række medlemsstater (Finland, Malta og Portugal) mente, at gennemførelsesperioden på 12 måneder i alle disse sager ikke var lang nok, særlig med hensyn til foranstaltningerne til fremme af iværksætterånd og start af egen virksomhed.

På nuværende tidspunkt kan resultaterne ikke fordeles på køn, aldersgruppe, uddannelsesniveau, nationalitet osv. Dette vil ske fremover i hver enkelt sag, og det vil også indgå i midtvejsevalueringen af Globaliseringsfonden.

EGF/2007/004 Perlos/Finland

Af de 921 arbejdstagere, som var omfattet af de foranstaltninger, der modtog støtte fra Globaliseringsfonden, var 56,9 % i arbejde igen ved udgangen af gennemførelsesperioden. Efteruddannelse til nye job med en fremtid var en væsentlig fordel, ikke blot for arbejdstagerne, men for hele regionen, som er afsidesliggende og truet af affolkning. Oprettelsen og vedligeholdelsen af et bredt netværk af aktører bidrog til at støtte de ledige arbejdstagere og fik dem hurtigere i arbejde igen. Ved hjælp af et tidligt samarbejde med Kommissionen kunne der udformes en mere ambitiøs pakke til arbejdstagerne, end der ellers ville have været mulighed for. Den endelige rapport indeholdt en SWOT-analyse (styrker og svagheder, muligheder og trusler) af sagen, som kan være nyttig ved planlægningen af fremtidige sager. Med de foranstaltninger, som Globaliseringsfonden støttede, kunne myndighederne i Nordkarelen udarbejde beredskabsplaner til brug ved fremtidige omfattende afskedigelser.

EGF/2007/006 Piemonte/Italien

Af de 1 298 arbejdstagere, som var omfattet af de foranstaltninger, der modtog støtte fra Globaliseringsfonden, var 48,9 % i arbejde igen ved udgangen af gennemførelsesperioden (herunder fem arbejdstagere, som startede egen virksomhed). Beskæftigelsesstatussen for de øvrige 51,1 % blev ikke oplyst. Foranstaltningerne lagde særlig vægt på incitamenter til kvinder og arbejdstagere over 55, der sigtede på at få dem til at blive på arbejdsmarkedet. En stor procentdel af arbejdstagerne over 40 fandt nyt arbejde, og genansættelsesprocenten for ældre arbejdstagere, der blev opnået ved hjælp af disse foranstaltninger, var særlig høj for området. Takket være omskoling blev arbejdstagerne flyttet fra tekstilsektoren til andre mere konkurrencedygtige produktionssektorer.

EGF/2007/005 Sardinien/Italien

Af de 1 044 arbejdstagere, som var omfattet af de foranstaltninger, der modtog støtte fra Globaliseringsfonden, var 6,2 % i arbejde igen ved udgangen af gennemførelsesperioden (herunder én arbejdstager, som startede egen virksomhed). Beskæftigelsesstatus for de øvrige 93,8 % blev ikke oplyst.

EGF/2007/007 Lombardiet/Italien

Af de 1 215 arbejdstagere, som var omfattet af de foranstaltninger, der modtog støtte fra Globaliseringsfonden, var 45,8 % i arbejde igen ved udgangen af gennemførelsesperioden. Beskæftigelsesstatussen for de øvrige 54,2 % blev ikke oplyst.

EGF/2008/001 Toscana/Italien

Af de 1 352 arbejdstagere, som var omfattet af de foranstaltninger, der modtog støtte fra Globaliseringsfonden, var 65,6 % i arbejde igen ved udgangen af gennemførelsesperioden (herunder to arbejdstagere, som startede egen virksomhed), og 26 % var arbejdsløse eller ikke erhvervsaktive. Beskæftigelsesstatussen for de øvrige 8 % blev ikke oplyst.

De italienske myndigheder sender flere oplysninger om de ovennævnte tre sager, således at Kommissionen kan vurdere, hvordan støtten fra Globaliseringsfonden har virket.

EGF/2007/008 Tekstiler/Malta

Af de 672 arbejdstagere, som var omfattet af de foranstaltninger, der modtog støtte fra Globaliseringsfonden, var 65,5 % i arbejde igen ved udgangen af gennemførelsesperioden (herunder 24 arbejdstagere, som startede egen virksomhed). Støtten bevirkede, at de berørte arbejdstagere fik en mere individuel hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Følgelig betød det også, at de fik færre sociale og økonomiske problemer. I Malta syntes man, at erhvervsvejledning var meget nyttigt, da mange arbejdstagere, som ikke kendte til jobmulighederne i andre sektorer, kunne overveje at blive ansat uden for tekstilsektoren. De fleste af arbejdstagerne havde begrænsede overførbare kvalifikationer, så løntilskuddet tilskyndede arbejdsgiverne til at give dem jobmuligheder. Anvendelsen af iværksætterfaciliteten var også en succes.

EGF/2007/010 Lissabon-Alentejo/Portugal

Af de 558 arbejdstagere, som var omfattet af de foranstaltninger, der modtog støtte fra Globaliseringsfonden, var 19,5 % i arbejde igen ved udgangen af gennemførelsesperioden (herunder 11 arbejdstagere, som startede egen virksomhed). Denne ret lave procentdel skal ses i lyset af bilindustriens strukturproblemer, som allerede eksisterede før den internationale finansielle og økonomiske krise og blev forværret af den. I det sidste kvartal af 2008, da foranstaltningerne sluttede, faldt antallet af nyindregistrerede biler i Europa med gennemsnitligt 20 %[9]. Trods denne ugunstige situation fik de arbejdstagere, der havde laveste uddannelsesmæssige kvalifikationer, gennem programmer for anerkendelse og validering af kvalifikationer en bedre start til at finde et nyt job. EGF-foranstaltningerne blev normalt suppleret med andre foranstaltninger, hvoraf nogle fik støtte fra Den Europæiske Socialfond.

EGF/2008/002 Delphi/Spanien

Af de 1 589 arbejdstagere, som var omfattet af de foranstaltninger, der modtog støtte fra Globaliseringsfonden, var 10,7 % i arbejde igen ved udgangen af gennemførelsesperioden (herunder otte arbejdstagere, som startede egen virksomhed). Ifølge den endelige rapport skal denne lave procentdel ses i lyset af den hurtige forværring af arbejdsmarkedet i Andalusien på dette tidspunkt. Da gennemførelsesperioden sluttede i februar 2009, var beskæftigelsesraten 6,6 % lavere end i februar 2008. De spanske myndigheder fortsatte med at tilbyde uddannelse til bestemte målgrupper ved hjælp af deres egne midler indtil den 31. juli 2009. Trods den ugunstige økonomiske situation havde ca. 600 af de afskedigede Delphi-medarbejdere således sidst i juli 2009 gode udsigter til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

EGF/2008/003 Alytaus Tekstile/Litauen

Af de 619 arbejdstagere, som var omfattet af de foranstaltninger, der modtog støtte fra Globaliseringsfonden, var 53,3 % i arbejde igen efter gennemførelsesperioden (herunder 11 arbejdstagere, som startede egen virksomhed).

Tabel 5- Resultater ifølge de endelige rapporter modtaget i 2009

[pic]

4.5. Finansiel rapport

4.5.1. Midler tildelt af Globaliseringsfonden

I 2009 besluttede budgetmyndigheden at godkende 10 bevillinger til støtte fra Globaliseringsfonden til et samlet beløb af 52 349 047 EUR, hvilket udgjorde 10,5 % af det årlige maksimumsbeløb (tabel 2). De 10 bevillinger kom fra budgettet for 2009, selv om seks af dem blev udbetalt i begyndelsen af 2010.

I henhold til artikel 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006[10], som fastlægger budgetrammen for Globaliseringsfonden, kan Globaliseringsfonden ikke overstige et årligt beløb på 500 mio. EUR, som kan hentes fra enhver eksisterende margen under det samlede udgiftsloft for det foregående år og/eller fra annullerede forpligtelsesbevillinger fra de to foregående år, bortset fra dem, der vedrører udgiftsområde 1B i den finansielle ramme. Desuden bestemmes det i EGF-forordningens artikel 12, at mindst 25 % af Globaliseringsfondens samlede årlige midler skal være til rådighed den 1. september hvert år for at sikre, at der er dækning for de behov, der måtte opstå frem til årets udgang.

Forpligtelsesbevillingerne til de midler, der blev bevilget i 2009, blev overført fra reserven til EGF-budgetposten. Fremgangsmåden i 2009 for betalingsbevillinger har været at hente dem fra Globaliseringsfondens budget på grund af "politiknærheden", idet det årlige krav til Globaliseringsfonden hidtil kun har været ca. 1 % af Socialfondens betalingsbevilling. For at undgå forvirring om anvendelsen af budgetmidler under de forskellige instrumenter begyndte Kommissionen i 2009 at undersøge, om der kunne findes en alternativ anvendelse af betalingsbevillinger, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, og hvis der ikke er risiko for at forsinke behandlingen af overførselsanmodningen.

Der er forskellige forklaringer på, hvorfor kun 10,5 % af det årlige maksimumsbeløb blev anvendt i 2009. Kun 13 medlemsstater ansøgte om støtte fra Globaliseringsfonden, og processen fra at sætte en ansøgning sammen, over behandlingen og til meddelelsen om den endelige afgørelse fra budgetmyndigheden kan være lang og kompleks. Der er bl.a. følgende grunde til ikke at søge om støtte fra Globaliseringsfonden: Medlemsstaterne foretrækker at anvende Socialfonden, særlig hvis Socialfondens interventionssats er højere end EGF's sats, problemer med at finde national matchende finansiering midt i et finansår, utilstrækkeligt personale på centralt plan og manglende erfaring med EGF-procedurer, lange perioder med finansiel usikkerhed, mens de afventer budgetmyndighedens afgørelse samt en politisk beslutning om ikke at anvende Globaliseringsfonden. Det ser også ud til, at nogle medlemsstater ventede på, at den ændrede EGF-forordning trådte i kraft, før de indgav deres ansøgninger.

Når de får større erfaring, kan medlemsstaterne mere problemfrit udforme og indgive ansøgninger til Globaliseringsfonden i fremtiden. Forhåbentlig bidrager den forenklede bedømmelse og beslutningstagning, der blev indført ved udgangen af 2009 (se punkt 4.2), til at gøre Globaliseringsfonden mere effektiv.

4.5.2. Udgifter til teknisk bistand

I henhold til artikel 8, stk. 1, i EGF-forordningen kan Globaliseringsfonden på Kommissionens initiativ op til et loft på 0,35 % af de finansielle midler, der er til rådighed for det pågældende år (højst 1,75 mio. EUR), benyttes til finansiering af teknisk bistand til aktiviteter i forbindelse med oplysning, administrativ og teknisk støtte, overvågning, revision, kontrol og evaluering, der er nødvendige for at gennemføre forordningen. I 2009 blev der bevilget 690 000 EUR til teknisk bistand[11] til de i tabel 6 anførte aktiviteter. Der blev anvendt en budgetpost til Teknisk bistand fra Globaliseringsfonden (04.010414).

De resterende 1 060 000 EUR, der var til rådighed til teknisk bistand i årets løb, blev ikke anvendt.

Tabel 6 - Udgifter til teknisk bistand i 2009

Teknisk bistand i 2009 Beskrivelse og beløb foreslået af Kommissionen | Anvendte midler |

EUR | EUR |

Information (f.eks. websted, publikationer og audiovisuelle aktiviteter) | 160 000 | 67 069,39 |

Administrativ og teknisk bistand - Møder mellem kontaktpersoner for EGF - Udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne (netværksaktiviteter) | 70 000 160 000 | 40 200,00 99 539,48 |

Evaluering (forberedelser til midtvejsevalueringen af Globaliseringsfonden i henhold til artikel 17, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen) | 300 000 | 0 EUR (forberedelserne bliver gennemført i 2010) |

Overvågning, revision og kontrol: Der blev ikke anvendt bevillinger til disse kategorier (de revisioner, der blev gennemført i 2009, blev finansieret med andre Kommissionsmidler) |

I alt | 690 000 | 206 808,87 |

4.5.3. Anmeldte eller afsluttede uregelmæssigheder

Kommissionen modtog ingen anmeldelser om uregelmæssigheder i henhold til EFG-forordningen i 2009. Ingen sager om uregelmæssigheder blev afsluttet i 2009 i henhold til EFG-forordningen.

4.5.4. Afvikling af den finansielle støtte fra Globaliseringsfonden

Artikel 15, stk. 2, i EGF-forordningen fastlægger procedurerne for afvikling af den finansielle støtte fra Globaliseringsfonden. De første fire støttebidrag fra Globaliseringsfonden blev afviklet i 2009:

Tabel 7 - Sager afviklet i 2009

(alle beløb i EUR) | EGF/2007/001 Peugeot/Fran-krig | EGF/2007/003 BenQ/Tyskland | EGF/2007/004 Perlos/Finland | EGF/2007/008 Malta textiles/Malta |

Ansøgningsdato | 9.3.2007 | 27.6.2007 | 18.7.2007 | 12.9.2007 |

År for budgetmyndighedens godkendelse | 2007 | 2007 | 2007 | 2008 |

Frist for endelig rapport | 8.9.2008 | 26.12.2008 | 17.1.2009 | 11.3.2009 |

Dato for afviklingsbrev | 18.11.2009 | 1.9.2009 | 1.9.2009 | 25.6.2009 |

Bevilget EGF-støtte (50 %) | 2 558 250 | 12 766 150 | 2 028 538 | 681 207 |

Bekræftet EGF-andel af faktiske udgifter (50 %) som anført i de endelige rapporter | 2 353 583 | 10 273 723 | 1 321 253 | 318 920 |

Ikke anvendte midler tilbagebetalt til Kommissionen i 2009 | 204 667 | 2 492 427 | 707 285 | 362 287 |

Det samlede beløb for ikkeanvendte midler tilbagebetalt til Kommissionen i budgettet for 2009 for disse tre sager er 3 766 666 EUR .

Der er forskellige grunde til, at medlemsstaterne ikke anvendte al den bevilgede støtte fra Globaliseringsfonden. Selv om medlemsstaterne opfordres til at udarbejde realistiske budgetoverslag for den foreslåede samordnede pakke af individualiserede tilbud, er det ikke sikkert, at alle de midler, der ansøges om, er nødvendige under gennemførelsen af foranstaltningerne. Antallet af arbejdstagere, der har behov for bistand, kan være overvurderet (dvs. at antallet af arbejdstagere, som er i stand til at finde et nyt job uden støtte fra Globaliseringsfonden, kan være større end oprindeligt antaget), nogle arbejdstagere foretrækker måske foranstaltninger med lavere omkostninger i stedet for foranstaltninger med højere omkostninger, eller nogle af dem deltager i en foranstaltning i kortere tid end forventet, fordi de har fundet et nyt job. Forsinket start på foranstaltningerne kan være en anden grund til lavere udgifter. Medlemsstaternes budgettering af foranstaltningerne og planlægning af arbejdstagernes deltagelse forventes at blive bedre, efterhånden som de får større erfaring.

4.5.5. Andre tilbagebetalinger

Ud over de tilbagebetalte beløb i tabel 7 blev følgende fulde støttebidrag bevilget af Globaliseringsfonden i 2007 tilbagebetalt til Kommissionen: 1 258 030 EUR for ansøgning EGF/2007/002 (Renault), som blev trukket tilbage af de franske myndigheder i 2009. De tyske myndigheder modtog derudover 1 588,55 EUR i renter, som de betalte tilbage til Kommissionen.

4.6. Tekniske støtteaktiviteter, som varetages af Kommissionen

4.6.1. Information og presse

Websted

I henhold til EGF-forordningens artikel 9 skal Kommissionen oprette "en hjemmeside tilgængelig på alle fællesskabssprog med oplysning om Globaliseringsfonden, vejledning med hensyn til indgivelse af ansøgninger, og ajourførte oplysninger om godkendte og afviste ansøgninger, der fremhæver budgetmyndighedens rolle."

I overensstemmelse med kravene i artikel 9 er Globaliseringsfondens websted ( http://ec.europa.eu/egf ), som er oprettet af Kommissionen, tilgængeligt på 22 fællesskabssprog (alle undtagen irsk). I 2009 blev webstedet moderniseret for at gøre det mere brugervenligt.

Som et direkte resultat af disse forbedringer i 2009 steg antallet af besøgende og besøgte sider med henholdvis 120 % og 138 %. Globaliseringsfondens websted registrerede 195 768 sider, som blev besøgt af 83 719 personer.

Videopressemeddelelse (VNR)

En videopressemeddelelse blev stillet til rådighed for de audiovisuelle medier i alle 27 medlemsstater. Det førte til 28 originale udsendelser (på 19 tv-stationer, otte radiostationer og én onlineavis) i ni medlemsstater (BE, DE, ES, FR, IE, IT, MT, RO og SI) og i tre lande uden for EU (Montenegro, Rusland og Congo). Mindst 7 164 750[12] personer så udsendelserne.

Eurobarometer

Den særlige udgave af Eurobarometerundersøgelsen om europæisk beskæftigelse og socialpolitik (juni 2009) omfattede et spørgsmål om Globaliseringsfonden, som allerede var blevet stillet i Eurobarometer 70 (oktober 2008), med henblik på at kontrollere kendskabet til fonden.

På spørgsmålet " Har De nogensinde hørt eller læst om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som er en fond, der yder støtte til ofre for globaliseringen? ", blev de adspurgte anmodet om at give et af følgende svar:

"Ja, og jeg har et godt kendskab til den", eller

"Ja, men jeg kender ikke så meget til den", eller

"Nej, jeg har aldrig hørt eller læst om den".

Resultaterne fra 2009 viser, at kendskabet til Globaliseringsfonden er øget lidt sammenlignet med året før: I hele EU havde 26 % af de adspurgte hørt om Globaliseringsfonden, og 4 % af disse anførte, at de havde et godt kendskab til den. 71 % af de adspurgte svarede, at de aldrig havde hørt om Globaliseringsfonden, hvilket stadig er en stor andel, som ikke er blevet mindre sammenlignet med året før.

Andre pr-aktiviteter i 2009

Der blev i 2009 udgivet en serie EGF-plakater i forskellige formater og på alle EU-sprog samt kinesisk, tyrkisk, arabisk og urdu. Der blev distribueret 57 000 eksemplarer til de offentlige arbejdsmarkedskontorer i hele EU og til befolkningen.

Udgaven fra marts 2009 af Kommissionens magasin "Social Agenda" om beskæftigelse og sociale anliggender satte fokus på Globaliseringsfonden og Den Europæiske Socialfond som instrumenter, der kan afbøde virkningen af den finansielle og økonomiske krise på arbejdsmarkedet.

Kommissionen overvejede yderligere kanaler til formidling af oplysninger om Globaliseringsfonden, f.eks. sektionen "Social Europe" på Facebook.

4.6.2. Møder med de nationale myndigheder og arbejdsmarkedets parter

Det fjerde møde i Ekspertgruppen af Kontaktpersoner for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne, fandt sted den 9. juli 2009.

Den 11. december 2009 blev der i Malta afholdt et EGF-netværksseminar om gennemførelsen af Globaliseringsfonden i medlemsstaterne med henblik på at drøfte gennemførelsen og understrege både god praksis og udestående spørgsmål og problemer. Seminaret var yderst vellykket.

5. Tendenser

Med et stigende antal EGF-sager er der flere data til rådighed til at identificere tendenser i ansøgningerne og få et overblik over, i hvilken retning Globaliseringsfondens foranstaltninger går. Kommissionen anvender for øjeblikket data for 2007, 2008, 2009 og en del af 2010, og der kan allerede gives eksempler på grundlag af dette materiale. Dataene i de tre nedenstående grafiske fremstillinger vedrører 57 ansøgninger modtaget indtil den 30. april 2010.

Figur 1: Antal arbejdstagere i støttemålgruppen pr. medlemsstat

[pic]

Italien ligger øverst på listen over medlemsstater med i alt 8 300 arbejdstagere i støttemålgruppen, mens Tjekkiet og Bulgarien hver har omkring 650 arbejdstagere i målgruppen.

Figur 2: Antal arbejdstagere i støttemålgruppen pr. sektor

[pic]

De berørte sektorer er først og fremmest bilindustrien med over 12 000 arbejdstagere i støttemålgruppen efterfulgt af tekstilsektoren med mere end 11 000 arbejdstagere[13].

Figur 3: Gennemsnitlig støtte fra Globaliseringsfonden pr. sektor

[pic]

Figur 3 viser den gennemsnitlige støtte fra Globaliseringsfonden pr. arbejdstager i de forskellige sektorer. Arbejdstagere i sektoren "flyvedligeholdelse" og "basismetaller" modtog de højeste gennemsnitsbeløb i støtte fra Globaliseringsfonden (ca. 10 000 EUR pr. arbejdstager), efterfulgt af bilindustrien (næsten 8 000 EUR pr. arbejdstager) og den mekaniske/elektroniske sektor (over 7 000 EUR pr. arbejdstager). Sektorerne beklædningsartikler, byggeri, møbler og detailhandel har de laveste gennemsnitsbeløb (ca. 1 000 EUR pr. arbejdstager).

Der findes flere resultater og tendenser i "Statistical portrait of the EGF 2007-2010", der fås efter anmodning på Globaliseringsfondens websted (http//ec.europa.eu/egf) fra sommeren 2010.

Bilag 1

Bilindustrien (NACE: Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne, ref. nr. 29) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2007/001 | FR | Peugeot |

EGF/2007/010 | PT | Lissabon-Alentejo |

EGF/2008/002 | ES | DELPHI |

EGF/2008/004 | ES | Castilla Leon |

EGF/2009/007 | SE | Volvo |

EGF/2009/009 | AT | Steiermark |

EGF/2009/013 | DE | Karmann |

EGF/2009/019 | FR | Renault |

EGF/2010/002 | ES | Catalonien |

EGF/2010/004 | PL | Wielkopolskie |

Tekstilindustrien (NACE: Fremstilling af tekstiler, ref. nr. 13) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2007/005 | IT | Sardegna |

EGF/2007/006 | IT | Piemonte, |

EGF/2007/007 | IT | Lombardiet |

EGF/2008/001 | IT | Toscana, |

EGF/2008/003 | LT | Alytaus tekstilė |

EGF/2008/005 | ES | Catalonien |

EGF/2009/001 | PT | North/Centre |

EGF/2009/004 | BE | Oost-West Vlaanderen |

EGF/2009/005 | BE | Limburg |

EGF/2010/009 | ES | Valencia |

Mobiltelefoner (NACE: Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, ref. nr. 26) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2007/003 | DE | BenQ |

EGF/2007/004 | FI | Perlos |

EGF/2009/002 | DE | Nokia |

Beklædningsartikler (NACE: Fremstilling af beklædningsartikler, ref. nr. 14) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2007/008 | MT | Tekstilindustrien |

EGF/2009/018 | LT | Beklædningsartikler |

EGF/2010/003 | ES | Galicien |

EGF/2010/014 | SI | Mura |

Husholdningsartikler (NACE: Fremstilling af elektrisk udstyr, ref. nr. 27) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/006 | IT | Gruppo Merloni |

EGF/2009/010 | LT | AB Snaige |

Mekanisk/elektronisk (NACE: Fremstilling af maskiner og udstyr, ref. nr. 28) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/015 | DK | Danfoss Group |

EGF/2009/031 | DK | Linak |

EGF/2010/001 | DK | Nordjylland |

EGF/2010/006 | PL | H.Cegielski-Poznań |

EGF/2010/013 | PL | Podkarpackie |

Trykkeriindustrien (NACE: Trykning og reproduktion af indspillede medier, ref. nr. 18) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/026 | NL | Noord Holland og Utrecht |

EGF/2009/027 | NL | Noord Brabant og Zuid Holland |

EGF/2009/028 | NL | Limburg |

EGF/2009/029 | NL | Gelderland og Overijssel |

EGF/2009/030 | NL | Drenthe |

Computere (NACE: Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, ref. nr. 26) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/008 | IE | Dell |

Elektronisk udstyr (NACE: Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, ref. nr. 26) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/023 | PT | Qimonda |

EGF/2010/008 | AT | AT&S |

EGF/2010/011 | NL | NXP Semiconductors |

Keramik (NACE: Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter, ref. nr. 23) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/014 | ES | Valencia |

Byggeri (NACE: Opførelse af bygninger, ref. nr. 41) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/011 | NL | Heijmans |

EGF/2009/017 | LT | Byggeri |

Basismetaller (NACE: Fremstilling af basismetaller, ref. nr. 24) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/022 | BG | Kremitkovtsi AD |

EGF/2010/007 | AT | Steiermark-Niederoesterreich |

Flyvedligeholdelse (NACE: Reparation og installation af maskiner og udstyr, ref. nr. 33) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/021 | IE | SR Technics |

Udgivervirksomhed (NACE: Udgivervirksomhed, ref. nr. 58) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/024 | NL | Noord Holland og Zuid Holland |

EGF/2009/025 | NL | Noord Brabant |

Møbler (NACE: Fremstilling af møbler, ref. nr. 31) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/016 | LT | Møbler |

Detailhandel (NACE: Detailhandel, undtagen med motorkøretøjer og motorcykler, ref. nr. 47) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2010/010 | CZ | Unilever |

Engroshandel (NACE: Engroshandel, undtagen med motorkøretøjer og motorcykler, ref. nr. 46) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2010/012 | NL | Noord Holland ICT |

Krystalglas (NACE: Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter, ref. nr. 23) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/012 | IE | Waterford Crystal |

Snedker- og tømrerarbejde (NACE: Fremstilling af træ og varer af træ og kork, undtagen møbler, ref. nr. 16) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/020 | ES | Castilla La Mancha |

Sten/marmor (NACE: Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter, ref. nr. 23) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2010/005 | ES | Valencia |

[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1). Berigtiget i EUT L 48 af 22.2.2008, s. 82.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EUT L 167 af 29.6.2009).

[3] Meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råd - En europæisk økonomisk genopretningsplan (KOM(2008) 800 endelig af 26.11.2008).

[4] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (KOM(2008) 867 af 16.12.2008).

[5] I henhold til ændringsforordningen som vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2009 (EUT L 167 af 29.6.2009) hæves interventionssatsen midlertidigt fra 50 til 65 % (ikke 75 % som foreslået), indtil "kriseundtagelsesperioden" udløber den 31. december 2011 .

[6] Ni ansøgninger i 2007 og fem i 2008 (en ansøgning, der blev trukket tilbage og senere indgivet igen, er kun talt med én gang: EGF/2008/002/Delphi/ES).

[7] Trykkeriindustrien (5), bilindustrien (4), tekstiler (3), bygger (2), husholdningsartikler (2), mekanisk/elektronisk (2), udgivervirksomhed (2), mobiltelefoner (1), computere (1), krystalglas (1), keramik (1), møbler (1), snedker- og tømrerarbejde (1), basismetaller (1), elektronisk udstyr (1), beklædningsartikler (1), flyvedligeholdelse (1).

[8] Tabellen er opstillet af Kommissionen på grundlag af foranstaltninger foreslået af medlemsstaterne og godkendt af budgetmyndigheden. Den svarer ikke fuldstændigt til den metodologi, der anvendes af Eurostat som beskrevet i "Labour market policy database – Methodology – revideret udgave fra juni 2006", fordi nogle af de foranstaltninger, Globaliseringsfonden har ydet støtte til, ikke passer til Eurostats kategorier (f.eks. jobsøgningstilskud, uddannelsesstøtte og dagpenge under uddannelse eller andre aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og befordringstilskud). De Eurostat-klassifikationskategorier, der er markeret med "ikke relevant" i tabellen, indgik ikke i medlemsstaternes forslag til foranstaltninger i de 10 interventioner, der blev godkendt til støtte fra Globaliseringsfonden i 2009.

[9] Meddelelse fra Kommissionen Udspil til imødegåelse af krisen i den europæiske bilindustri (KOM(2009) 104).

[10] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

[11] EUT L 132 af 29.5.2009, s. 10.

[12] Dette tal tager ikke højde for downloads fra EU's Audiovisuelle Tjeneste, websted eller udsendelser på satellit-tv eller genudsendelser.

[13] Se bilag 1 vedrørende en mere detaljeret fordeling.