31.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/1

(1)

Kommissionen modtog den 26. september 2007 en klage indgivet i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 384/96 af European Industrial Fasteners Institute (EIFI eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål.

(2)

Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål fra Folkerepublikken Kina (»Kina«), og at der som følge heraf forvoldes væsentlig skade, hvilket blev anset for at være tilstrækkeligt til at berettige indledningen af en procedure.

(3)

Proceduren blev indledt den 9. november 2007 ved offentliggørelsen af en indledningsmeddelelse (2) i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(4)

I betragtning af behovet for yderligere analyse af visse aspekter af undersøgelsen blev det besluttet at fortsætte undersøgelsen uden at indføre midlertidige foranstaltninger for importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Kina.

(5)

Den 4. august 2008 modtog alle interesserede parter et informationsdokument med de foreløbige resultater af undersøgelsen på pågældende tidspunkt i undersøgelsen (»informationsdokumentet«), og de fik desuden lejlighed til at fremsætte bemærkninger til resultaterne.

(6)

Efter den dato fortsatte undersøgelsen bl.a. med hensyn til Fællesskabets interesser og en detaljeret undersøgelse af varedækningen/varernes sammenlignelighed, da en række interesserede parter havde gjort indsigelser imod analysen.

(7)

Kommissionen underrettede officielt de klagende EF-producenter, andre EF-producenter, de eksporterende producenter, importører, brugere og sammenslutninger, som den vidste var berørt af proceduren, samt repræsentanter for den kinesiske regering om indledningen af proceduren. De berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren.

(8)

En række interesserede parter fremsatte deres synspunkter skriftligt især vedrørende valget af referenceland, type og kvalitetsforskelle mellem skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, som produceres i Kina, og dem, som produceres og sælges af EF-producenterne, klagernes status samt aspekter vedrørende skade og Fællesskabets interesser. Desuden blev alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, hørt.

(9)

Alle interesserede parter (EF-producenter, EF-importører og kinesiske eksporterende producenter), der havde fremsat bemærkninger vedrørende varedækningen, deltog i et fælles møde, som blev afholdt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 6, stk. 6, i høringskonsulentens regi den 18. september 2008 (»det fælles møde«).

(10)

I betragtning af det store antal kendte eksporterende producenter i Kina og det store antal kendte EF-producenter og -importører påtænktes det i indledningsmeddelelsen at benytte stikprøver til at fastsætte dumping og skade, jf. grundforordningens artikel 17.

(11)

Som anført ovenfor blev det i betragtning af det store antal eksporterende producenter i Kina i indledningsmeddelelsen foreslået at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1.

(12)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at udtage stikprøver og i givet fald gøre dette, blev de eksporterende producenter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter datoen for indledningen af undersøgelsen og afgive grundlæggende oplysninger om deres eksport- og hjemmemarkedssalg, samt oplyse navnene på alle med dem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der var involveret i fremstilling og/eller salg af den pågældende vare, og redegøre for disse virksomheders aktiviteter. Myndighederne i Kina blev også hørt.

(13)

I alt 120 virksomheder eller grupper af virksomheder i Kina gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger inden for fristen. Det fremgik dog af oplysningerne, at enkelte af disse virksomheder eller grupper af virksomheder ikke selv producerede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, og enkelte oplyste, at de eksporterede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til Fællesskabet via forretningsmæssigt forbundne virksomheder. De virksomheder eller grupper af virksomheder, som producerede og eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden og gav udtryk for, at de gerne ville deltage i stikprøven, blev anset for at være samarbejdende virksomheder og blev taget i betragtning ved udtagelsen af stikprøven. Der var tale om 110 ud af de i alt 120 virksomheder eller grupper af virksomheder, der gav sig selv til kende efter indledningen af proceduren.

(14)

Eksporterende producenter, der ikke gav sig til kende inden for ovennævnte frist, blev anset for ikke at have udvist samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen.

(15)

De eksportører, der tegnede sig for de største eksportmængder til Fællesskabet, blev udtaget med henblik på at opnå de største repræsentative eksportmængder, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1.

(16)

På dette grundlag blev der udtaget en stikprøve på ni eksporterende producenter eller grupper af producenter fra Kina. De udvalgte virksomheder tegnede sig for ca. 61 % af de samarbejdende virksomheders eksport af den pågældende vare til Fællesskabet og 39 % af den samlede eksport fra Kina.

(17)

I henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, fik de samarbejdende eksporterende producenter og myndighederne i Kina mulighed for at kommentere udtagningen af stikprøven.

(18)

En række kinesiske producenter påstod, at de burde indgå i stikprøven på grund af særlige omstændigheder i deres virksomheder såsom det forhold, at de producerer særlige varetyper, der angiveligt ikke produceres af de virksomheder, der blev udtaget til stikprøven. De typer af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål, som produceres af eksportørerne, indgik imidlertid ikke i de kriterier, der blev lagt til grund for udtagningen af stikprøven. Det kriterium, der blev anvendt, var de største eksportmængder til Fællesskabet, jf. betragtning 15 ovenfor. Dette er i overensstemmelse med betingelserne i grundforordningens artikel 17, stk. 1.

(19)

Der blev sendt spørgeskemaer til virksomhederne i stikprøven, og der blev modtaget svar fra dem alle inden for de fastsatte frister.

(20)

Fem virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, indsendte besvarelser af spørgeskemaet med henblik på at anmode om en individuel undersøgelse i medfør af grundforordningens artikel 9, stk. 6, og artikel 17, stk. 3. Fire af disse anmodninger blev accepteret. Da den sidste virksomhed ikke selv producerede den pågældende vare, blev anmodningen afvist.

(21)

Efter fremlæggelsen af de endelige resultater påstod en eksportør, at de virksomheder, som blev undersøgt individuelt, burde medtages i stikprøven i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 9, stk. 5. En anden eksportør påstod, at Kommissionen burde have udvidet den oprindelige stikprøve i stedet for at acceptere anmodninger om individuelle undersøgelser, jf. artikel 17, stk. 3. Det skal i den forbindelse bemærkes, at stikprøven stadig betragtes som tilstrækkelig repræsentativ. Selv efter at fire af virksomhederne i stikprøven undlod at samarbejde, jf. betragtning 62, tegnede de resterende virksomheder i stikprøven sig for 54 % af de samarbejdende virksomheders samlede eksport af den pågældende vare til Fællesskabet. Desuden blev det af hensyn til objektivitet og gennemsigtighed skønnet relevant at udtage en stikprøve i begyndelsen af proceduren og at bevare den i hele forløbet, medmindre der er grund til at antage, at stikprøven ikke længere er repræsentativ. Endelig skal stikprøveundersøgelsen af samme grund betragtes som uafhængig af de individuelle undersøgelser, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(22)

Som anført ovenfor blev det i betragtning af det store antal EF-producenter i indledningsmeddelelsen foreslået at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1.

(23)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at udtage stikprøver og i givet fald gøre dette, blev EF-producenter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter datoen for indledningen af undersøgelsen og afgive grundlæggende oplysninger om deres produktion og salg, samt oplyse navnene på alle med dem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der var involveret i produktion og/eller salg af den pågældende vare, og redegøre for disse virksomheders aktiviteter.

(24)

I alt 46 EF-producenter, der producerede den pågældende vare i Fællesskabet i undersøgelsesperioden og gav udtryk for, at de gerne ville deltage i stikprøven inden for ovennævnte frist, blev anset for at være samarbejdende virksomheder og blev taget i betragtning ved udtagelsen af stikprøven.

(25)

Disse EF-producenter tegnede sig for over 30 % af den anslåede produktion i Fællesskabet i 2006. Producenterne anses derfor for at udgøre EF-erhvervsgrenen, jf. betragtning 114 nedenfor.

(26)

Enkelte EF-importører og eksporterende producenter satte spørgsmålstegn ved EF-erhvervsgrenens status. Efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen indgav visse interesserede parter en række lister over EF-producenter, der angiveligt ikke var blevet hørt vedrørende deres støtte i forbindelse med proceduren. Der blev efterfølgende sendt spørgeskemaer til alle disse producenter. Desuden gav en række virksomheder sig til kende på eget initiativ uden at have modtaget et spørgeskema. Ingen af besvarelserne fra disse producenter har dog reduceret statusniveauet, jf. foregående betragtning. Mange af disse virksomheder støttede faktisk klagen.

(27)

De EF-producenter, der udgør EF-erhvervsgrenen og tegnede sig for den største produktion, blev udtaget til stikprøven med henblik på at opnå den største repræsentative produktionsmængde af den samme vare produceret i Fællesskabet, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1.

(28)

På dette grundlag blev der udtaget en stikprøve på syv producenter. Virksomhederne i stikprøven tegnede sig for ca. 70 % af EF-erhvervsgrenens produktion. Da en producent, der indgik i stikprøven, blev betragtet som ikke-samarbejdende, faldt denne procentdel til ca. 65 %.

(29)

I henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, fik de samarbejdende EF-producenter mulighed for at kommentere udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget bemærkninger, der berettigede ændringer af stikprøven.

(30)

Der blev sendt spørgeskemaer til virksomhederne i stikprøven, og der blev modtaget svar fra dem alle inden for de fastsatte frister.

(31)

Som anført ovenfor blev det i betragtning af det store antal EF-importører i indledningsmeddelelsen påtænkt at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1.

(32)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at udtage stikprøver og i givet fald gøre dette, blev EF-importørerne anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter datoen for indledningen af undersøgelsen og afgive grundlæggende oplysninger om deres import og salg samt oplyse navnene på alle med dem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der var involveret i produktion og/eller salg af den pågældende vare, og redegøre for disse virksomheders aktiviteter.

(33)

I alt 45 virksomheder eller grupper af virksomheder i Fællesskabet, som tegnede sig for ca. 29 % af den samlede import i Fællesskabet, gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger inden for fristen.

(34)

De EF-importører, der tegnede sig for de største salgsmængder i Fællesskabet, blev udtaget til stikprøven med henblik på at opnå den største repræsentative mængde, der med rimelighed kan undersøges, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1. De syv største importører blev således udtaget til stikprøven i betragtning af deres salgsmængder. Der blev sendt spørgeskemaer til virksomhederne i stikprøven, og der blev modtaget svar fra dem alle inden for de fastsatte frister.

(35)

For at give de eksporterende producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de kinesiske eksporterende producenter, som den vidste, var berørt af sagen, til kendte sammenslutninger af eksportører og til myndighederne i Kina. 106 eksporterende producenter anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7. Alle ovennævnte virksomheder anmodede også om individuel behandling, hvis undersøgelsen skulle vise, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling. To andre virksomheder anmodede udelukkende om individuel behandling. Samtlige ni virksomheder, der indgik i stikprøven, anmodede om både markedsøkonomisk behandling og individuel behandling.

(36)

Der blev sendt spørgeskemaer til de eksporterende producenter i Kina, der indgik i stikprøven, og til de fire eksporterende producenter i Kina, der anmodede om og blev indrømmet en individuel undersøgelse, de EF-producenter og -importører, der indgik i stikprøven, samt til brugere i Fællesskabet. Der blev modtaget besvarelser fra de ni eksporterende producenter i Kina, der indgik i stikprøven, de fire eksporterende producenter, der blev indrømmet en individuel undersøgelse, en eksportør fra Kina, der ikke blev udtaget til stikprøven, og som anmodede om, men i sidste ende ikke blev indrømmet en individuel undersøgelse, jf. betragtning 20 ovenfor, fra de syv EF-producenter, der indgik i stikprøven, de syv ikke-forretningsmæssige forbundne importører, der indgik i stikprøven, tre brugere og to producenter i referencelandet Indien.

(37)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en fastlæggelse af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(38)

I betragtning af, at det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina, der eventuelt ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland (Indien):

(39)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2006 til den 30. september 2007 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Hvad angår de relevante tendenser for skadesvurderingen, undersøgte Kommissionen oplysninger fra perioden fra den 1. januar 2003 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(40)

Den pågældende vare er visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål, bortset fra rustfrit stål, dvs. træskruer (bortset fra svelleskruer), selvskærende skruer, andre skruer og bolte med hoved (også med tilhørende møtrikker eller underlagsskiver, men dog bortset fra skruer drejet af massivt materiale, med stifttykkelse på højst 6 mm, og bortset fra skruer og bolte med gevind, til fastholdelse af skinnemateriel) og underlagsskiver med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »skruer« eller »den pågældende vare«).

(41)

Den pågældende vare angives normalt under KN-kode 7318 12 90, 7318 14 91, 7318 14 99, 7318 15 59, 7318 15 69, 7318 15 81, 7318 15 89, ex 7318 15 90, ex 7318 21 00 og ex 7318 22 00.

(42)

Skruer anvendes til mekanisk at samle to eller flere elementer i bl.a. bygnings- eller maskinindustrien og anvendes i en lang række industrisektorer og af forbrugere. På grundlag af de grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål anses alle skruer for at udgøre en og samme vare i forbindelse med denne procedure. Inden for de samme nationale eller internationale standarder skal skuer opfylde de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber, herunder blandt andet styrke, tolerance, finish og beklædning.

(43)

I løbet af undersøgelsen og navnlig ved det fælles møde påstod en række importører og eksporterende producenter fra Kina, at visse typer skruer, bolte og møtrikker med lav resistens burde udelukkes fra undersøgelsens varedækning, da de ikke produceres af EF-erhvervsgrenen og ikke kan sammenlignes med EF-erhvervsgrenens typiske varer. I undersøgelsen konkluderes det i den forbindelse, at EF-erhvervsgrenen har en betydelig produktion af de samme eller lignende skruetyper. Grundforordningen indeholder desuden ikke krav om, at eksporterede varer i alle forhold skal være identiske med en enkelt vare i forbindelse med undersøgelsen. Påstandene måtte derfor afvises.

(44)

En forhandler i Fællesskabet påstod i særdeleshed, at træskruer skulle udelukkes fra undersøgelsen, da de angiveligt i) ikke fremstilles i store mængder af EF-erhvervsgrenen, og ii) da de EF-producenter, der er specialiserede i træskruer, ikke gik ind for proceduren. Undersøgelsen har dog vist, at der er en betydelig produktion af træskruer blandt EF-producenterne, bl.a. hos de producenter, der gik ind for proceduren. Det skal desuden nævnes, at grundforordningens mindstemål af støtte ikke er påkrævet for hver enkelt varetype, og at dette ikke kan lægges til grund for at definere varedækningen for undersøgelsen. Påstandene måtte derfor afvises.

(45)

En anden forhandler i Fællesskabet påstod, at skruer til gør det selv-markedssegmentet bør udelukkes fra undersøgelsen, da de angiveligt ikke kan erstattes af skruer produceret af EF-erhvervsgrenen, og produceres af en særlig »erhvervsniche«. Efter fremlæggelsen af resultaterne anmodede forhandleren om en yderligere høring, som også blev indrømmet, hvorunder det igen blev påstået, at gør det selv-skruer klart kan adskilles fra de andre varer, og at de ikke er af interesse for EF-erhvervsgrenen. Det skal først og fremmest bemærkes, at skruer til gør det selv-markedet ikke adskiller sig grundlæggende fra andre skruer til mere professionel brug, og at gør det selv-skruer, professionelle eller industrielle skruer i en vis grad er overlappende varekategorier. Den samme forhandler beskrev en række af de typiske egenskaber ved de såkaldte gør det selv-skruer, såsom emballage, resistens, mærkning og beklædning, og påstod, at skruer til gør det selv-markedssegmentet på denne baggrund kunne adskilles fra skruer til brug i andre segmenter. Det blev dog fastslået, at disse egenskaber ikke var tilstrækkeligt til klart at adskille skruer til gør det selv-markedssegmentet fra andre skruetyper. Endelig fremlagde EF-erhvervsgrenens repræsentanter under undersøgelsen og ved det fælles møde eksempler på EF-virksomheder, der producerer standardskruer, som også omfatter skruer til gør det selv-markedet. Det blev desuden konstateret, at de resterende EF-producenter har den tekniske kapacitet til at producere disse skruer, hvis markedsvilkårene tillader det. Denne forhandlers påstande blev derfor afvist.

(46)

En EF-producent af importerede slagnitter fra Kina, som bruges til produktion af ankre, påstod, at der ifølge deres oplysninger ikke fandtes nogen produktionskapacitet for sådanne slagnitter i Fællesskabet. De påstod desuden, at slagnitter ikke skulle inkluderes i varedækningen, da de ikke kan anvendes som en normal skrue. Undersøgelsen har dog vist, at slagnitter har de samme grundlæggende fysiske egenskaber som andre skruer og desuden produceres af EF-erhvervsgrenen. Den pågældende virksomhed har ikke gjort indsigelser mod resultaterne. Der var derfor ingen grund til at udelukke disse varer fra varedækningen.

(47)

To EF-producenter påstod, at skruer uden hoved og møtrikker og bolte burde medtages i undersøgelsen, da de har fysiske egenskaber, der kan sammenlignes med den pågældende vares egenskaber, og desuden er udsat for skade som følge af importen fra Kina. Der skal i den forbindelse påpeges, at disse varer ikke blev medtaget i varedækningen i klagen, jf. betragtning 1, og at der derfor ikke findes oplysninger om disse varer i undersøgelsesdokumenterne. Det er derfor ikke muligt på dette tidspunkt i undersøgelsen at acceptere sådanne ændringer af undersøgelsens varedækning.

(48)

En række parter påstod, at de skruer, der fremstilles i Kina med henblik på eksport til Fællesskabet, ikke kunne sammenlignes med dem, EF-erhvervsgrenen fremstiller, og at disse skruer anvendes til formål, som adskiller sig fra de skruer, der fremstilles i Kina, og at de derfor ikke var i direkte konkurrence med dem. De påstod navnlig, at hovedparten af de skruer, der produceres i Kina i) er standardprodukter (som især befinder sig mellem belastningsklasse 4,8 og 8,8) uden særlige egenskaber, hvad angår råmaterialer, belastning, belægning eller certificering eller sikkerhedsrelaterede aspekter, ii) at de er bestemt til anvendelsesformål i den lavere ende af markedet (ikke-professionel brug og generel distribution) i modsætning til højteknologiske anvendelsesformål, og iii) at de ikke opfylder de strenge krav til særlige anvendelsesformål såsom bilindustrien, den kemiske industri eller rumfartsindustrien. Disse påstande fremgik af en række skriftlige indlæg og af det fælles møde. De fremgik ligeledes af et skriftligt indlæg fra de kinesiske myndigheder.

(49)

En række importører og deres sammenslutninger påstod desuden på det fælles møde, at skruer, der fremstilles i Kina, solgtes til konsekvent lavere priser end de skruer, der produceres af EF-erhvervsgrenen, og at dette beviser, at de kinesiske producenters og EF-erhvervsgrenens produktion af skruer var bestemt til forskellige anvendelsesformål. De bemærkede endvidere, at EF-erhvervsgrenen havde været i stand til at øge sine salgsmængder og den gennemsnitlige salgspris pr. enhed, selv om importen fra Kina var steget betydeligt i den samme periode.

(50)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at samtlige parter på det fælles møde anerkendte, at der er en afgørende forskel i skrueindustrien mellem standardskruer og såkaldte »specialskruer«. Standardvarer er beskrevet i detaljer i industristandarder såsom f.eks. DIN-standarder (DIN står for Deutsches Institut für Normung eller det tyske institut for standardisering). Disse standarder sikrer, at produkter, der fremstilles af forskellige leverandører i forskellige lande i alt væsentligt er ombyttelige ud fra brugernes synspunkt. Specialskruer derimod opfylder en specifik brugers udformning og/eller krav. Det er endvidere alment anerkendt, at specialskruer anvendes til mere krævende formål såsom bilindustrien, kemisk eller anden industri og generelt er dyrere at fremstille og sælge end standardskruer.

(51)

Selv om sondringen mellem standard- og specialskruer ikke oprindeligt var en del af varetypeklassificeringen (varekontrolnumre eller »PCN«), som anvendes i undersøgelsen, blev det efter det fælles møde besluttet, at den skulle tilføjes til de vareegenskaber, der tages i betragtning i forbindelse med beregning af dumping- og skadesmargen. Da de undersøgte virksomheders eksport af den pågældende vare i overvejende grad bestod af standardskruer, foretages sammenligningen i de fleste tilfælde mellem standardvarer, der produceres i Kina, referencelandet og EF.

(52)

De kinesiske myndigheders skriftlige indlæg, jf. betragtning 48, omfattede en analyserapport om påståede forskelle mellem skruer af en bestemt standard (DIN 933 anvendes som et eksempel) fremstillet i EF og i Kina. Analysen tog højde for en række udsving i geometri, hårdhed og kemisk sammensætning. Det blev påstået, at de EF-producerede skruer var mere ensartede, dvs. færre udsving i de analyserede parametre, end de kinesiske skruer, selv om begge varer opfyldte kravene i DIN-standarden. De kinesiske myndigheder konkluderede derfor, at EF-erhvervsgrenens vare på grund af den højere kvalitet ikke kunne sammenlignes med den kinesiske vare. Det skal derfor bemærkes, at formålet med DIN og andre alment anerkendte standarder er at sikre, at produkterne opfylder visse grundlæggende brugerkrav. Andre udsving skal være inden for grænser, som ikke påvirker skruernes kvalitet og funktion væsentligt. En bolt, der er mærket som en DIN 933 bolt, skal derfor grundlæggende kunne sammenlignes med andre bolte under den samme standard. Eventuelle kvalitetsforskelle ud fra brugernes synspunkt kan behandles ved en tilpasning for fysiske forskellige (jf. betragtning 103), hvilket dog ikke betyder, at de to varer ikke kan sammenlignes.

(53)

I det samme indlæg blev det desuden påstået, at der til skrueproduktionen i EF-erhvervsgrenen anvendes bedre teknikker til beklædning, som producenterne i Kina ikke har adgang til, og at varerne derfor ikke kan betragtes som værende ens. Der er dog taget højde for disse forskelle i beklædningstyper med det varekontrolnummer, der anvendes i undersøgelsen, og forskellene betyder ikke, at de skruer, der produceres af EF-erhvervsgrenen og dem, der produceres i Kina, ikke er identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. I nævnte artikel hedder det nemlig, at den samme vare blot skal have egenskaber, som ligger tæt op ad den pågældende vares egenskaber. Argumentet kunne derfor ikke accepteres.

(54)

Hvad angår de påståede forskelle i de fysiske og tekniske egenskaber, viste undersøgelsen i korte træk, at til trods for den lange række af varetyper på markedet markedsføres mange af de typer, der produceres i Kina med henblik på eksport til Fællesskabet, og de varer, der produceres af EF-erhvervsgrenen, under lignende industristandarder. Desuden vedrørte prissammenligningerne i undersøgelsen næsten udelukkende skruer af »standardtyper«. I den forbindelse mindes der om, at skruer, der produceres og tariferes under de samme standarder, i princippet skal opfylde de samme krav, hvad angår de anvendte råmaterialers mekaniske egenskaber, form, tolerance mv. Det medgives dog, at ikke alle typer skruer anvendes til de samme anvendelsesformål, og at dette især er tilfældet for »specialskruer« og anvendelsesformål i den højere ende af markedet, men det konstateres dog, at inden for den samme standard blev alle typer skruer anset for ombyttelige i forbindelse med de fleste andre anvendelsesformål. Uanset de lavere priser, der konstateredes i Kina, bekræftede den europæiske sammenslutning af jern- og stålvirksomheder (»Eurofer«), at der ikke er betydelige kvalitetsforskelle mellem stål, der produceres i Kina, og stål, der produceres i Fællesskabet, når det pågældende stål svarer til en standardkvalitet. Det blev derfor konkluderet, at kvalitetsforskellene i råmaterialerne ikke påvirker sammenligneligheden mellem skruer eksporteret fra Kina og skruer, der produceres og sælges i Fællesskabet.

(55)

Hvad angår de forskellige prisniveauer, blev det konstateret, at prisforskellene mellem varerne i sig selv ikke berettiger, at en vis varetype skal anses for at udgøre en anden vare. Da det blev konstateret, at alle typer skruer inden for den samme standard havde omtrent de samme grundlæggende egenskaber og anvendelsesformål, blev ovenstående påstand afvist.

(56)

En række importører og eksporterende producenter påstod desuden, at de skruer, der produceres i referencelandet Indien, overvejende er varetyper af høj værdi til bilindustrien og lignende anvendelser, og som derfor adskiller sig fra de skruer, der eksporteres til Fællesskabet af de kinesiske producenter. Undersøgelsen har dog vist, at der fremstilles og sælges både standard- og specialvarer i Indien. Som forklaret ovenfor har disse skruer vist sig at have de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber som varer, der eksporteres fra Kina.

(57)

Det konkluderes derfor, at de skruer, der produceres og sælges af EF-erhvervsgrenen i Fællesskabet, de skruer, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Kina og de skruer, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Indien, der blev anvendt som referenceland, og de skruer, der produceres i Kina og sælges til Fællesskabet, er identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(58)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de producenter, der opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(59)

Til orientering er kriterierne for markedsøkonomisk behandling kort beskrevet herunder:

(60)

106 eksporterende producenter, herunder alle de ni virksomheder i stikprøven, anmodede om markedsøkonomisk behandling, jf. betragtning 35.

(61)

Kommissionen efterprøvede alle oplysningerne i ansøgningerne fra virksomhederne eller grupperne af virksomheder om markedsøkonomisk behandling ved kontrolbesøg i de ni virksomheder eller grupper i stikprøven.

(62)

Fire af de ni virksomheder eller grupper af virksomheder, der blev kontrolleret med henblik på markedsøkonomisk behandling, havde indsendt urigtige eller vildledende oplysninger. De fire pågældende virksomheder eller grupper af virksomheder blev underrettet herom og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil, jf. grundforordningens artikel 18. De fire virksomheder fremlagde dog ikke nye beviser eller oplysninger, der kunne hindre anvendelsen af grundforordningens artikel 18 på disse virksomheder. I medfør af nævnte artikel blev ingen af disse fire virksomheder indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(63)

De fem resterende virksomheder eller grupper af virksomheder i stikprøven blev heller ikke indrømmet markedsøkonomisk behandling, da omkostningerne til det vigtigste råmateriale, valsetråd, ikke afspejlede markedsværdier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Det blev konstateret, at priserne for valsetråd, eller i visse tilfælde trukket stålarmering, på det kinesiske marked var markant lavere end priserne på andre markeder, f.eks. Europa, Indien, Nordamerika og Japan (3). Da Kina importerer størstedelen af jernmalmen til internationale markedspriser, er det klart, at der ikke findes nogen naturlige komparative fordele, som kunne forklare de unormalt lave priser for valsetråd på det kinesiske hjemmemarked. Samtidig peger en række forskellige undersøgelser (4) og selv årsrapporterne fra store valsetrådsproducenter (5) (som leverer råmaterialer til skrueproducenter, dog hovedsagelig gennem salgsvirksomheder) på omfattende statslig indgriben i denne sektor. Ifølge de reviderede regnskaber fra ovennævnte producenter modtog de begge omfattende statsstøtte i 2006 og 2007. Desuden betalte en af de ovennævnte virksomheder ved hjælp af en række skattelettelser og støtteordninger kun ca. 4,5 % i skat af en fortjeneste på 2,8 mia. CNY i 2007 i stedet for den almindelige virksomhedsskat på 33 %. En af ovennævnte rapporter, »Money for Metal«, opsummerer de forskellige former for statsstøtte og de tilhørende beløb, som de største kinesiske stålproducenter har modtaget i de seneste 10 år. Det hedder endvidere, at der er ydet over 393 mia. CNY i støtte til de kinesiske stålproducenter, og det konkluderes, at dette har medført en kunstig vækst i Kinas stålkapacitet og -produktion på de internationale konkurrenters bekostning.

(64)

De interesserede parter fik lejlighed til at kommentere ovennævnte resultater.

(65)

En række eksporterende producenter påstod, at beslutningen om ikke at indrømme alle virksomhederne i stikprøven markedsøkonomisk behandling i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), på grund af forvridninger i råmaterialeomkostningerne, var en fejlfortolkning af den pågældende artikel, som angiveligt skulle gælde for virksomhederne individuelt og ikke for en sektor som helhed. Andre virksomheder påstod desuden, at markedsværdierne i samme artikel skulle fortolkes som markedsværdierne i Kina og ikke på det internationale marked.

(66)

Som svar på disse påstande skal det bemærkes, at det i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), bl.a. hedder, at omkostningerne til de vigtigste råmaterialer i alt væsentligt skal afspejle markedsværdierne. Det vigtigste råmateriale til produktion af skruer, nemlig valsetråd, udgør ca. 50 % af produktionsomkostningerne. Ud fra de oplysninger, der blev indhentet og efterprøvet som led i undersøgelsen, og fra uafhængige markedskilder såsom »Steel Bulletin Board« er priserne for valsetråd på det kinesiske hjemmemarked uomtvisteligt betydeligt lavere end priserne på andre markeder. Da der i Kina ikke findes nogen naturlige komparative fordele, hvad angår jernmalm, som Kina importerer til internationale markedspriser, konkluderes det, at der ikke er nogen berettigelse for de unormalt lave priser for valsetråd, som ikke i alt væsentligt afspejler markedsværdierne. Denne konklusion gælder både sektoren som helhed og de enkelte virksomheder i stikprøven, som blev undersøgt. Det første kriterium i artikel 2, stk. 7, litra c), er derfor ikke opfyldt.

(67)

Hvad angår fortolkningen af »markedsværdi«, skal »markedsværdi« forstås som en markedspris uden fordrejninger. I den forbindelse peger en række kilder og undersøgelser på statslig indgriben i den kinesiske stålsektor, jf. ovenfor. Desuden modtog en række af de største kinesiske valsetrådsproducenter, jf. ovenfor, forskellige former for støtte i 2006 og 2007, hvilket fremgår af deres reviderede regnskaber. Det skal også erindres, at de eksporterende producenter skal bevise, at de driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår, og at omkostningerne til deres vigtigste råmaterialer afspejler markedsværdierne. Det er ikke blevet bevist i dette tilfælde.

(68)

Enkelte eksporterende producenter har også påstået, at prisforskellene mellem råmaterialerne på det kinesiske hjemmemarked og andre internationale markeder kan forklares ved kvalitetsforskelle. Selv om der skulle være kvalitetsforskelle, er det dog klart, at de ikke kan forklare den voldsomme prisforskel på de ensartede stålkvaliteter, som anvendes af de kinesiske eksporterende producenter og producenter i Fællesskabet og i Indien. Desuden er forskellen mellem de kinesiske priser for valsetråd og priserne på andre markeder, jf. offentlige kilder, og for samme type af valsetråd meget markant; ifølge data fra Steel Bulletin Board lå de kinesiske hjemmemarkedspriser for valsetråd på mellem 300 og 350 EUR/MT i undersøgelsesperioden, mens priserne i Nordamerika, Europa og Japan lå mellem 400 og 500 EUR/MT for samme kvalitet. De oplysninger, der blev indhentet og efterprøvet i forbindelse med undersøgelser hos de eksporterende producenter og EF-producenter, der indgik i stikprøven, bekræfter ovennævnte oplysninger. Selv om der skulle være kvalitetsforskelle, fastholdes det derfor, at disse forskelle ikke kunne forklare den voldsomme prisforskel mellem råmaterialepriserne på det kinesiske hjemmemarked og på andre internationale markeder.

(69)

En række eksporterende producenter påstod desuden, at enhver fordrejning af råmaterialepriserne skulle behandles ved at tilpasse den normale værdi i beregningen af dumping i stedet for at afslå markedsøkonomisk behandling. I dette tilfælde, hvor valsetråd udgør en stor andel af de samlede omkostninger, er det dog tydeligt, at kriteriet i artikel 2, stk. 7, litra c), hvori det bl.a. hedder, at »omkostningerne til de vigtigste råmaterialer skal afspejle markedsværdierne«, ikke er opfyldt. Derfor ville enhver tilpasning i beregningen af dumping med henblik på at tage højde for forvridninger i råmaterialepriserne gøre artikel 2, stk. 7, litra c), meningsløs.

(70)

En eksporterende producentgruppe anfægtede konklusionen om også at afslå markedsøkonomisk behandling ud fra den begrundelse, at den kinesiske stat (med en aktiebeholdning på 47,18 %) var i stand til enten at øve betydelig indflydelse eller blokere enhver beslutning vedrørende virksomheden, og fremlagde bevis herfor. Den eksporterende producentgruppe fremførte navnlig, at beslutninger om priser, omkostninger og råmaterialer træffes af den administrerende direktør og administrerende vicedirektører, som udpeges af bestyrelsen og ikke af aktionærerne. Producenten påstod derfor, at det forhold, at visse beslutninger træffes af aktionærerne med 2/3 flertal, var irrelevant, da ingen af disse beslutninger var erhvervsmæssige beslutninger vedrørende priser, omkostninger og råmaterialer.

(71)

Det konkluderes, at bestyrelsen, som udpeges af den kontrollerende aktionær, forblev uændret under privatiseringsprocessen, hvilket sår tvivl om bestyrelsens uafhængighed i forhold til staten. Det skal desuden bemærkes, at bestyrelsens sammensætning ikke afspejlede aktiebeholdningers størrelse i gruppen efter privatiseringen. Det kan derfor ikke udelukkes, at de erhvervsmæssige beslutninger blev indirekte påvirket af staten, og virksomheden ikke var i stand til at fremlægge bevis for det modsatte.

(72)

Den oprindelige konklusion om heller ikke at indrømme denne gruppe markedsøkonomisk behandling på denne baggrund fastholdes derfor.

(73)

En anden eksporterende producent, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, anfægtede Kommissionens konklusioner vedrørende virksomhedens regnskabsstandarder og fordrejninger overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system og fremlagde argumenter for, at disse konklusioner ikke skulle lægges til grund for ikke at indrømme virksomheden markedsøkonomisk behandling. Disse konklusioner er blevet nøje gennemgået. Hvad angår regnskabsstandarderne, er det stadig uomtvisteligt, at virksomheden ikke opfylder de internationale og kinesiske regnskabsstandarder, hvad angår afskrivning af anlægsaktiver. Hvad angår fordrejninger overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system i forbindelse med privatiseringen af virksomheden forud for undersøgelsesperioden, har virksomheden ikke fremlagt nye beviser, som ville få Kommissionen til at ændre sine konklusioner vedrørende privatiseringsprocessen.

(74)

Kommissionen fastholder derfor sin oprindelige konklusion om heller ikke at indrømme denne virksomhed markedsøkonomisk behandling af disse to yderligere årsager.

(75)

En tredje eksporterende producent påstod, at selv om en stor del af kapitalen kontrolleres af en fagforening, betød dette ikke, at det første kriterium for markedsøkonomisk behandling ikke var opfyldt. Virksomheden var dog ikke i stand til at vise, hvordan aktionærerne frit udøver kontrol med virksomheden og i overensstemmelse med deres aktieandel, sådan som det er tilfældet i et markedsøkonomisk miljø. Det kunne derfor ikke udelukkes, at der var tale om indgriben fra statens side. Samme virksomhed anfægtede konklusionen om, at den havde modtaget statsstøtte på særlige favorable betingelser, da dens gæld til staten omfattede en vis rentesats, som var tæt på de gældende renter på markedet. Den aftalte rentesats lå under niveauet på markedet, og rente- og afdragsbetalingen havde samtidig ikke fulgt forfaldsplanen. Virksomheden påstod endvidere, at kun de kinesiske regnskabsstandarder skulle anvendes som kriterium for tildeling af markedsøkonomisk behandling.

(76)

Grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), foreskriver dog, at virksomhederne skal revideres i henhold til internationale regnskabsstandarder, jf. ovenfor. Det blev desuden konstateret, at virksomhedens regnskabspraksis ikke var i overensstemmelse med kinesiske regnskabsregler. Påstandene blev derfor afvist.

(77)

Som nævnt ovenfor anmodede fire eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, om og blev indrømmet en individuel undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(78)

En producentgruppe fremlagde vildledende oplysninger, hvorefter bestemmelserne i grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev anvendt. To af de resterende tre virksomheder blev af samme årsag som virksomhederne i stikprøven, dvs. at de ikke opfyldte det første kriterium for markedsøkonomisk behandling i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), heller ikke indrømmet markedsøkonomisk behandling, da omkostningerne til deres vigtigste råmateriale, valsetråd, ikke i alt væsentligt afspejlede de internationale markedsværdier. Den fjerde virksomhed blev ikke indrømmet markedsøkonomisk behandling, da virksomheden ikke opfyldte det andet og tredje kriterium for markedsøkonomisk behandling.

(79)

En af de virksomheder, der blev indrømmet en individuel undersøgelse, anfægtede Kommissionens konklusion om ikke at indrømme markedsøkonomisk behandling, fordi den ikke opfyldte det første kriterium for markedsøkonomisk behandling, og påstod, at valsetråd ikke var det vigtigste råmateriale i virksomhedens produktionsproces og desuden, at en del af dette råmateriale indkøbes fra andre kilder end de kinesiske stålværker. Virksomhedens omkostninger i undersøgelsesperioden var stærkt påvirket af opstartsudgifter, hvorved andelen af valsetråd i de samlede omkostninger tilsyneladende er mindre end under normale omstændigheder. Valsetråd indkøbt fra de kinesiske stålværker udgjorde hovedparten af den valsetråd, der blev indkøbt i UP. Disse påstande blev derfor afvist.

(80)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), kan der eventuelt fastsættes en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen i tilfælde hvor virksomhederne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, beviser, at deres eksportpriser og -mængder samt salgsbetingelser fastsættes frit, at valutakursomregninger foretages til markedskursen, og at statens eventuelle indgriben ikke er af en sådan art, at der er mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der fastsættes forskellige toldsatser for eksportører.

(81)

Samtlige fem eksporterende producenter i stikprøven, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, anmodede også om individuel behandling, hvis der ikke kunne indrømmes dem markedsøkonomisk behandling. På grundlag af de foreliggende oplysninger konstateredes det oprindeligt, at fire af disse virksomheder opfyldte alle kravene til individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(82)

Som det fremgår af det informationsdokument med de foreløbige undersøgelsesresultater, som blev sendt til de interesserede parter, var det oprindeligt ikke planlagt at indrømme den femte virksomhed individuel behandling, da den ikke kunne bevise, at de udenlandske aktionærer frit kan hjemtage kapital og fortjeneste, jf. grundforordningens krav. Efter offentliggørelsen af de foreløbige resultater indsendte virksomheden dog en række yderligere uddybninger, som blev bekræftet under en høring med en repræsentant for den udenlandske aktionær. Det accepteres derfor, at der ikke er restriktioner for hjemtagelse af kapital og fortjeneste, og virksomheden indrømmes derfor individuel behandling.

(83)

Det konkluderes derfor, at af de ni eksporterende producenter i Kina, der indgik i stikprøven, bør der indrømmes individuel behandling til de følgende:

(84)

Alle de tre eksporterende producenter, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, anmodede også om individuel behandling, hvis der ikke kunne indrømmes dem markedsøkonomisk behandling. På grundlag af de foreliggende oplysninger konstateredes det, at de opfyldte alle kravene til individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(85)

Det blev således konkluderet, at følgende tre eksporterende producenter i Kina bør indrømmes individuel behandling:

(86)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et referenceland.

(87)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den havde til hensigt at anvende Indien som et passende referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og interesserede parter blev anmodet om at fremsætte bemærkninger til dette.

(88)

En række EF-importører og eksporterende producenter fra Kina modsatte sig valget af Indien og fremførte, at varesortimentet i Indien ikke kan sammenlignes med de kinesiske eksporterende producenters. De fleste af parterne foreslog, at Taiwan anvendes i stedet for Indien.

(89)

Kommissionen søgte aktivt at samarbejde med kendte producenter af skruer på verdensplan, heriblandt i Taiwan. Ingen af producenterne i Taiwan ønskede dog at samarbejde. Ingen andre tredjelandsproducenter tilbød at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Derimod indvilgede to indiske producenter i at samarbejde og besvarede spørgeskemaet for producenter i referencelandet. De indsendte oplysninger i spørgeskemabesvarelserne blev efterprøvet hos de to virksomheder. Kun den ene virksomhed indsendte dog tilstrækkeligt detaljerede oplysninger, som kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi.

(90)

Efter fremlæggelsen af de endelige resultater rejste en række importører og eksportører tvivl om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende data fra førnævnte indiske producent, da i) mængden af skruer, der produceres og sælges af denne producent på det indiske hjemmemarked, angiveligt ikke var repræsentativt for den mængde, der eksporteres fra Kina til Fællesskabet, og ii) denne indiske producent angiveligt har handelsmæssige forbindelser til en af de EF-producenter, der støtter klagen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at i) den indiske producents salgsmængder blev betragtet som værende tilstrækkeligt repræsentative til, at der kunne beregnes pålidelige normale værdier, og at ii) valget af Indien som referenceland ikke er urimeligt, selv om den pågældende indiske producent har forbindelser til en EF-producent, der støtter klagen. Det blev endvidere bemærket, at disse forbindelser blev etableret efter undersøgelsesperioden. På grund af manglende samarbejde fra andre tredjelandsproducenter og i betragtning af ovennævnte blev valget af Indien som referenceland betragtet som rimeligt.

(91)

I betragtning af ovenstående og konkurrencevilkårene og åbenheden på det indiske marked og i betragtning af, at den samarbejdende indiske producent solgte varetyper, der kunne sammenlignes med dem, som de kinesiske eksporterende producenter solgte, blev det derfor konkluderet, at Indien var et egnet tredjeland med markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(92)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for de eksporterende producenter, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra producenten i referencelandet, som anført nedenfor.

(93)

Kommissionen undersøgte, om Indiens hjemmemarkedssalg af hver type af den pågældende vare i repræsentative mængder kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg af hver varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden.

(94)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastlagt på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet. Prisen blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i undersøgelsesperioden, uanset om der var tale om fortjenstgivende salg eller ej.

(95)

I tilfælde hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitspris på den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på det vejede gennemsnit af det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg af alene den varetype.

(96)

Den normale værdi blev, afhængigt af varetypen, baseret på de vejede gennemsnitlige salgspriser på alt salg eller de vejede gennemsnitlige salgspriser udelukkende på fortjenstgivende salg på hjemmemarkedet i referencelandet på grundlag af de efterprøvede data for en producent i det pågældende land.

(97)

En af de virksomheder, der blev indrømmet individuel behandling, og en række importører påstod, at den normale værdi baseret på en enkelt producent i Indien, som angiveligt ikke producerer samme type skruer som den pågældende virksomhed, ikke ville være et egnet grundlag for en relevant sammenligning. Det blev derfor foreslået, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), at den normale værdi skulle beregnes »på ethvert andet rimeligt grundlag« i dette tilfælde på grundlag af eksportørernes egne tal, justeret for de påståede forvridninger i råmaterialeomkostningerne.

(98)

Ovenstående påstand blev afvist, da det blev konstateret, at den indiske producent, jf. betragtning 91, også solgte skruetyper, som kunne sammenlignes med de typer, som de kinesiske eksporterende producenter solgte til eksport. Desuden blev der, jf. betragtning 103 nedenfor, foretaget passende korrektioner, der påvirkede prissammenligningen, i den normale værdi.

(99)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen udregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der var betalt eller skulle betales.

(100)

For to eksporterende producenter foregik alt eller dele af deres eksportsalg til Fællesskabet via forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Fællesskabet, som derefter videresolgte varerne til ikke-forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Fællesskabet. I disse tilfælde beregnedes eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer for første gang videresolgtes til en uafhængig køber, behørigt justeret for alle omkostninger mellem import og videresalg samt fortjeneste. Fortjenstmargenen blev fastsat på grundlag af de oplysninger, som de samarbejdende ikke-forretningsmæssigt forbundne importører havde forelagt.

(101)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed.

(102)

Sammenligningen af priserne for skruer eksporteret fra Kina og skruer solgt på det indiske marked af den samarbejdende indiske producent blev foretaget ved at sondre mellem standardskruer og særlige skruetyper.

(103)

På baggrund af beviser, som blev indsamlet ved kontrolbesøgene, fremgik det desuden, at den indiske producent, hvis data blev anvendt til at fastsætte den normale værdi, anvendte mere avancerede procedurer til kvalitetskontrol end de samarbejdende kinesiske eksporterende producenter, som især producerede og eksporterede skruer af standardtyper. I disse tilfælde blev den normale værdi for Indien justeret på grundlag af omkostningerne til kvalitetskontrol hos den indiske producent.

(104)

Derudover blev der foretaget passende justeringer vedrørende transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger og dermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger og bankgebyrer i alle tilfælde, hvor dette blev anset for at være berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

(105)

For de fem virksomheder i stikprøven, der blev indrømmet individuel behandling, blev dumpingmargenerne fastlagt ved en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi for den indiske producent, som samarbejdede fuldt ud, og hver enkelt virksomheds vejede gennemsnitlige eksportpris ved salg til Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(106)

Gennemsnittet for stikprøven blev beregnet som et vejet gennemsnit af dumpingmargenerne for alle fem samarbejdende virksomheder i stikprøven, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 6.

(107)

De endelige dumpingmargener udtrykt i procent af cif-importprisen ved Fællesskabets grænse, ufortoldet, er som følger:

(108)

Dumpingmargenerne blev fastlagt i overensstemmelse med det ovenstående, jf. betragtning 107.

(109)

De endelige dumpingmargener udtrykt i procent af cif-importprisen ved Fællesskabets grænse, ufortoldet, er som følger:

(110)

For at fastsætte den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Kina blev graden af samarbejdsvilje først bestemt. Samarbejdsgraden kan betragtes som lav, dvs. ca. 53 % af den samlede import fra Kina. Derfor blev dumpingmargenen for ikke-samarbejdende virksomheder fastlagt ud fra et gennemsnit af værdien i Eurostats oplysninger og de højeste margener for varetyper, der solgtes i repræsentative mængder af den samarbejdende eksporterende producent med den højeste dumpingmargen.

(111)

På det grundlag blev dumpingmargenen for hele landet fastsat til 115,4 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(112)

Undersøgelsen viste, at den samme vare produceres af en lang række EF-producenter, anslået til over 300 overvejende små og mellemstore virksomheder, men dog også enkelte større virksomheder. Hovedparten af EF-producenterne gav sig ikke til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. De klagende producenter, på hvis vegne klagen blev indgivet, samarbejdede i undersøgelsen, selv om en af virksomhederne, som indgik i stikprøven, ikke fremlagde tilstrækkelige oplysninger ved kontrolbesøget til at kunne anses som samarbejdsvillig. Virksomheden blev derfor udelukket fra oplysninger om EF-erhvervsgrenen. En række andre producenter, som enten støttede eller modsatte sig proceduren, fremlagde generelle oplysninger om produktion og salg. Da mange EF-producenter, hovedsagelig små virksomheder, ikke samarbejdede i undersøgelsen, var det ikke muligt præcist at definere den samlede EF-produktion på grundlag af virksomhedernes individuelle oplysninger.

(113)

EF-produktionen blev derfor anslået ved hjælp af Eurostats data for industriproduktion. På grundlag af disse data lå Fællesskabets samlede produktion i 2006 på 1 431 602 MT.

(114)

De EF-producenter, der støttede klagen og samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, tegner sig for 27,0 % af produktionen af den pågældende vare i Fællesskabet. Disse virksomheder anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(115)

En række EF-importører og eksporterende producenter påstod, at en række samarbejdende EF-producenter i tillæg til deres egne produktionsfaciliteter i Fællesskabet desuden havde importeret betydelige mængder af den pågældende vare fra Kina til videresalg på fællesskabsmarkedet, hvilket blev bekræftet i forbindelse med undersøgelsen.

(116)

Det blev desuden hævdet, at tre af de samarbejdende EF-producenter havde flyttet dele af deres produktion ved at oprette produktionsanlæg i Kina, og at disse virksomheder derfor burde udelukkes fra beregningen af statusniveauet. Det blev dog konkluderet, at producenternes datterselskaber i Kina hovedsagelig blev oprettet for at betjene det kinesiske marked, og at disse virksomheders interessecenter stadig ligger i Fællesskabet.

(117)

Hvad angår de samarbejdende EF-producenters importmængder, viste undersøgelsen, at visse virksomheder importerede relativt små mængder af den pågældende vare med oprindelse i Kina i forhold til salget af deres egen produktion i Fællesskabet. Dette salg foregik gennem både forretningsmæssigt forbundne og ikke-forretningsmæssigt forbundne virksomheder og i meget mindre mængder end påstået af førnævnte parter.

(118)

Undersøgelsen viste, at disse virksomheders interessecenter med sikkerhed lå i Fællesskabet, og at de til trods for deres import fra Kina bør betragtes som en del af EF-produktionen.

(119)

Forbruget i Fællesskabet i 2006 blev fastlagt på grundlag af den samlede produktion, som medlemsstaternes myndigheder havde meddelt Eurostat, plus import og minus eksport. Det blev konstateret, at det synlige forbrug stemte overens med oplysningerne i klagen. I mangel af andre oplysninger blev oplysninger i klagen for 2004-2005 derfor også anvendt. For perioden mellem 2003 og undersøgelsesperioden blev import- og eksportmængderne baseret på Eurostats tal. Der forelå ingen data for 2003, og derfor var det ikke muligt at anslå forbruget i Fællesskabet og markedsandelene.

(120)

På baggrund af disse data blev det konstateret, at efterspørgslen efter den pågældende vare i Fællesskabet steg med 29 % mellem 2004 og UP.

(121)

Oplysninger om mængden af importen fra Kina blev indhentet fra Eurostats data. Importen fra Kina har udviklet sig således med hensyn til mængde og markedsandel:

(122)

Mens forbruget af den pågældende vare steg med 29 % mellem 2004 og UP, steg importen fra Kina kontinuerligt med 103 % i samme periode. Kinas markedsandel steg følgelig fra 17 % til 26 % i den samme periode.

(123)

Følgende tabel viser udviklingen i de gennemsnitlige priser for importen fra Kina. I den betragtede periode var priserne forholdsvis stabile med en let stigning indtil 2005 og et fald i 2006.

(124)

Hvad angår salgsprisen på fællesskabsmarkedet for den pågældende vare i UP, blev der foretaget en sammenligning af priserne hos de EF-producenter, der indgik i stikprøven, og priserne hos de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven. EF-erhvervsgrenens relevante salgspriser var priserne ved salg til uafhængige kunder, om fornødent justeret til ab fabrik, dvs. ekskl. fragtomkostninger i Fællesskabet og efter fradrag af nedslag og rabatter. Disse priser blev sammenlignet med de kinesiske eksporterende producenters salgspriser, uden rabatter og om nødvendigt justeret til cif-priser Fællesskabets grænse med passende justering for toldklareringsomkostninger og omkostninger påløbet efter importen. Eftersom EF-erhvervsgrenen normalt sælger sin produktion både til forhandlere og slutbrugere, hvorimod kinesiske varer sælges via forretningsmæssigt forbundne eller ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og/eller forhandlere, blev der i relevante tilfælde foretaget en justering af importprisen for at sikre, at sammenligningen sker i samme handelsled.

(125)

Som nævnt ovenfor påstod en række EF-importører og eksporterende producenter, at de kinesiske varer overvejende er standardskruer af basiskvalitet, mens EF-erhvervsgrenen især leverer til markedssegmenter for de dyreste skruer. Det blev derfor påstået, at prissammenligninger på grundlag af gennemsnitspriser ville være vildledende. I den forbindelse skal det bemærkes, at underbudsmargenen blev fastlagt på grundlag af virksomhedernes data for hver varetype, som tager hensyn til egenskaberne for de varer, der sammenlignes. Der blev navnlig anvendt en metode i stil med den, der er beskrevet i betragtning 102 og 103, og der blev sondret mellem standardskruer, som udgør hovedparten af eksporten fra Kina, og specielle skruetyper.

(126)

Sammenligningen viste, at de importerede varer i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, som underbød EF-erhvervsgrenens priser med gennemsnitligt over 40 %.

(127)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af den kinesiske dumpingimports indvirkning på EF-erhvervsgrenen også en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på erhvervsgrenens situation fra 2003 til undersøgelsesperioden. Analysen af EF-erhvervsgrenens situation blev gennemført for virksomhederne i stikprøven, jf. ovenfor, undtagen for produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salg, markedsandel, beskæftigelse og produktivitet, hvor oplysningerne gælder hele EF-erhvervsgrenen og er baseret på oplysningerne fra de samarbejdende EF-producenter.

(128)

Produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen har udviklet sig således for EF-erhvervsgrenen:

(129)

Til trods for den markante stigning i efterspørgslen på 29 % mellem 2004 og UP svingede EF-erhvervsgrenens produktionsmængder i hele den betragtede periode og var kun 6 % højere i UP end i 2003.

(130)

Produktionskapaciteten steg kun lidt i den betragtede periode, hvilket betyder, at kapacitetsudnyttelsen forblev på et meget lavt niveau på 52-53 % i hele perioden. Enkelte EF-importører påstod, at tallene vedrørende produktionskapaciteten var overvurderet, eksempelvis ved at antage, at der var kontinuerlig drift (24 timer i døgnet, 365 dage om året), eller ved at undervurdere den nødvendige tid til at omstille maskinerne til nye produktionstyper eller ved at inkludere gammelt materiel. Kapaciteten blev dog beregnet på grundlag af 3-holdsskift i 220 dage, samtidig med at der blev taget højde for flaskehalse i produktionen, som i de fleste tilfælde fandtes i varmebehandlingen på produktionslinjen. Antallet af maskiner til koldsmedning blev også undersøgt, og der blev taget hensyn til den gennemsnitlige tid, der var nødvendig til at tilpasse maskinerne til nye produktionsserier (som kan variere mellem 2 og 12 timer), i forbindelse med beregningen af den disponible kapacitet.

(131)

Produktions- og produktionskapacitetsindikatorerne har af følgende årsager udviklet sig således for EF-erhvervsgrenen:

(132)

En række ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet påstod desuden, at selv om EF-producenterne havde produceret de samme mængder, som blev importeret fra Kina i den betragtede periode, ville virkningen for kapacitetsudnyttelsen have været meget lille og ville være blevet under 60 %. Det skal i den forbindelse bemærkes, at importmængderne fra Kina i den betragtede periode var betydelige, da de udgjorde ca. 26,9 % af den samlede produktion i Fællesskabet i 2006. Den positive virkning for kapacitetsudnyttelsen ville derfor have været større end påstået, hvis disse mængder var blevet produceret i Fællesskabet, hvor der var uudnyttet kapacitet.

(133)

Efter fremlæggelsen af de endelige resultater fremførte en række ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importører, at hvis de endelige foranstaltninger blev vedtaget, ville dette medføre en mangel på leverancer på fællesskabsmarkedet på over 200 000 MT. På grundlag af den uudnyttede kapacitet i UP anslås den faktiske ledige produktionskapacitet i Fællesskabet til over 2,5 mio. MT, dvs. langt over forbruget i Fællesskabet på 2,27 mio. MT. Det blev derfor konstateret, at den ledige uudnyttede produktionskapacitet i Fællesskabet ligger langt over den påståede mangel på 200 000 MT, og at den let vil kunne tilfredsstille efterspørgslen efter den pågældende vare.

(134)

Nedenstående tal viser størrelsen af EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger ved udgangen af hver periode.

(135)

Lagerbeholdningerne faldt med 5 % i den betragtede periode til trods for en stigning på 7 % i produktionen. Dette skyldes hovedsagelig den faldende andel af standardvarer i EF-erhvervsgrenens portefølje. Da produktionen af den samme vare i Fællesskabet i vid udstrækning sker efter ordre, anses lagerbeholdningens størrelse dog ikke for at være en særlig nyttig skadesindikator for denne vare.

(136)

Nedenstående tal viser EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder i Fællesskabet.

(137)

EF-erhvervsgrenens salg steg med 12 % i den betragtede periode og med 21 % i værdi som følge af den stigende andel af specielle varer baseret på kundernes tegninger.

(138)

Samtidig blev det konstateret, at de gennemsnitlige salgspriser til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på fællesskabsmarkedet steg i den betragtede periode. Denne prisstigning skal ses i lyset af den markante stigning i råmaterialepriserne og af, at EF-erhvervsgrenen koncentrerede sin indsats på det højere markedssegment (specielle varer), som var mindre påvirket af dumpingimporten. Varer af høj kvalitet, som opfylder kundernes særlige krav, er generelt dyrere, målt i salgspris pr. enhed, end standardvarer. Stigningen i salgspriserne afspejler således både stigningen i råmaterialeomkostningerne og ændringerne i varesortimentet i EF-erhvervsgrenen.

(139)

Efter en stigning mellem 2003 og 2004 faldt EF-producenternes salgsmængder med 1 %. Samtidig steg forbruget i Fællesskabet med 29 %, hvilket betyder, at EF-erhvervsgrenen ikke var i stand til at drage fordel af det øgede forbrug i Fællesskabet, og at EF-producenternes markedsandel dermed faldt med 24 % på under tre år. Faldet i EF-producenternes markedsandel ville sandsynligvis være endnu større, hvis det blev beregnet for hele den betragtede periode (dvs. inkl. 2003).

(140)

Det blev derfor konstateret, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne drage fordel af væksten på markedet som følge af en stigning i forbruget i Fællesskabet, da dumpingimporten fra Kina forhindrede EF-producenterne i at udnytte muligheden for fortsat at producere standardvarer i stordrift.

(141)

EF-erhvervsgrenens fortjeneste fra salget af den samme vare svingede i hele den betragtede periode og udviste kun moderat positive niveauer.

(142)

Rentabiliteten var på sit laveste i 2003 (2,1 %) men er dog siden steget, hvilket dels skyldes EF-erhvervsgrenens indsats for at reducere produktionsomkostningerne og øge produktiviteten, og dels at den koncentrerede sin indsats på at levere varer af høj kvalitet, som skaber større indtægter end standardvarer, da varer af høj kvalitet er mindre påvirkede af dumpingimporten fra Kina end standardvarerne.

(143)

Det skal bemærkes, at den samlede positive rentabilitet i den betragtede periode faldt sammen med et marked i udvikling, da den økonomiske udvikling befandt sig i en ekspansionsfase i 2004 og begyndelsen af 2008, og rentabiliteten vil sandsynligvis forværres markant, når disse tendenser vender. Skruer er en udbredt industrivare, og varen er derfor meget følsom over for udsving i den generelle økonomiske situation og i den industrielle produktion især.

(144)

Udviklingen i likviditeten fra salg i Fællesskabet af den samme vare steg med 33 % i perioden indtil 2005, men faldt i UP næsten til det oprindelige niveau.

(145)

Produktionen af skruer er forholdsvis kapitalkrævende. EF-erhvervsgrenen har påstået, at produktionen skal optimeres for at imødekomme et stadig mere krævende marked. For at kunne være fleksibel har EF-erhvervsgrenen fortsat foretaget forholdsvis store investeringer, som dog faldt i et vist omfang i den betragtede periode, men stadig ligger på et betydeligt niveau. Investeringer blev navnlig foretaget med henblik på indkøb af nye maskiner for at optimere produktionen.

(146)

I den betragtede periode steg investeringsafkastet, målt i procent af nettosalget, med 7 procentpoint mellem 2003 og UP. Dette skyldtes, at EF-erhvervsgrenen søgte at maksimere brugen af den eksisterende produktionskapacitet uden af foretage større investeringer. Som det fremkom under undersøgelsen, udviklede samtlige producenter i stikprøven deres egne maskiner med henblik på at omstille deres produktionsfaciliteter til den nye kundekreds (specielle varer baseret på kundernes tegninger).

(147)

Der blev ikke konstateret dokumentation for en nedsat eller forbedret evne til at rejse kapital i den betragtede periode.

(148)

Beskæftigelsen, produktiviteten og arbejdskraftomkostningerne har udviklet sig således for EF-erhvervsgrenen:

(149)

EF-erhvervsgrenen øgede beskæftigelsen mellem 2003 og UP. Dette skete som følge af en indsats for at opretholde produktionsmængden og produktionen af mere diversificerede komplekse varer, der kræver konstant fleksibilitet i bearbejdningen og fleksible maskiner. Resultatet af denne strategiske proces i EF-erhvervsgrenen afspejledes også i produktiviteten, som forblev stabil i den betragtede periode, selv om EF-erhvervsgrenen måtte tilpasse sig den nye kundekreds (specielle varer baseret på kundernes tegninger), som krævede flere menneskelige ressourcer.

(150)

De gennemsnitlige lønninger steg moderat i den betragtede periode.

(151)

De konstaterede dumpingmargener er, jf. ovenstående betragtning, helt tydeligt over ubetydelighedsgrænsen. I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten kan virkningerne af den faktiske dumpingmargen endvidere ikke anses for at være ubetydelige.

(152)

Fællesskabet er ikke ved at overvinde virkningerne af tidligere dumping, da der ikke tidligere er foretaget sådanne undersøgelser.

(153)

Mellem 2003 og UP steg mængden dumpingimporten af den pågældende vare fra Kina med næsten 180 % og tegnede sig for en markedsandel på 26 % i UP. Desuden blev EF-erhvervsgrenens salgspriser i undersøgelsesperioden markant underbudt af dumpingimporten af den pågældende vare. På basis af et vejet gennemsnit var prisunderbuddet på over 40 %.

(154)

Samtidig steg forbruget i Fællesskabet med 29 %, mens EF-erhvervsgrenens salgsmængde kun faldt med 1 %. Dens markedsandel faldt med 24 %, og den kunne ikke lægge hele den samlede stigning i råmaterialepriserne over på kunderne, hvilket resulterede i en meget lav rentabilitet.

(155)

Produktionen steg derfor ikke i samme takt som forbruget i Fællesskabet, og kapacitetsudnyttelsen forblev meget lav og udgjorde ca. 50 % i den betragtede periode. Dette havde desuden en negativ indvirkning på rentabiliteten, da det forhindrede erhvervsgrenen i at udnytte mulighederne for stordrift.

(156)

Dumpingimportens virkning på EF-erhvervsgrenens rentabilitet blev i den betragtede periode i et vist omfang afbødet af ekspansionen på fællesskabsmarkedet og den favorable økonomiske udvikling. Denne situation kan dog ændres, når udviklingen vender.

(157)

Uanset EF-erhvervsgrenens betydelige bestræbelser for at opretholde produktionen ved hjælp af fleksibel produktion i den betragtede periode og dens fortsatte bestræbelser på at øge produktiviteten og konkurrenceevnen, afspejlede dens rentabilitet, likviditet og investeringsafkast ikke den vedvarende stigning i efterspørgslen i Fællesskabet efter den pågældende vare. Denne tendens kunne i alvorlig grad påvirke EF-erhvervsgrenens evne til at opretholde produktionen af varer af høj kvalitet.

(158)

Efter fremlæggelsen af informationsdokumentet påstod en række eksporterende producenter i Kina og EF-importører, at Kommissionens konklusion burde være, at EF-erhvervsgrenen ikke havde lidt væsentlig skade, da visse indikatorer såsom salgsmængder, priser og fortjeneste havde fulgt en positiv udvikling i den betragtede periode.

(159)

EF-erhvervsgrenen påstod derimod, at den aktuelle lave rentabilitet i stigende grad påvirker erhvervsgrenens evne til at opretholde og forbedre produktionsudstyret med henblik på at opretholde dens betydelige markedsposition i det øverste markedssegment. Tabet af omfattende produktionsmængder af standardvarer påvirker derfor også EF-erhvervsgrenens evne til fortsat at levere varer af høj kvalitet.

(160)

Undersøgelsen har efterfølgende bekræftet, at der opstod væsentlig skade som følge af, at EF-erhvervsgrenens varer i høj grad blev fortrængt af den kinesiske import i en række vigtige markedssegmenter med en negativ indvirkning på kapacitetsudnyttelsen og rentabiliteten, selv om denne indvirkning i en vis grad blev afbødet, da EF-erhvervsgrenen var i stand til at kompensere for de lavere produktionsmængder ved at fokusere på markedssegmenter og varer, som skaber større indtægter.

(161)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3.

(162)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om der var en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(163)

Mellem 2004 og undersøgelsesperioden, hvor det synlige forbrug i Fællesskabet steg med 29 % (i mængder), steg EF-producenternes salgsmængde kun med 17 %. EF-producenterne mistede derfor over 6,8 procentpoint i markedsandele i samme periode.

(164)

En række ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importører påstod, at hvis salget blev målt i værdi i stedet for kvantitet, ville billedet se ganske anderledes ud, da salgsprisen pr. enhed for EF-producerede skruer er betydeligt højere end for kinesiske varer og er steget i den betragtede periode. Ved en analyse af lavprisimportens indvirkning på fællesskabsmarkedet blev det dog, i tråd med tidligere praksis, fundet relevant hovedsagelig at måle importtendenserne og markedsandelene i mængde og ikke i værdi. Værdien af salget påvirkes desuden af ændringer i varesammensætningen, som det er tilfældet her, hvor EF-erhvervsgrenen gik over til varer af højere værdi. Endelig skal det bemærkes, at salgstendenserne kun er en af de skadevoldende faktorer og ikke er afgørende som sådan.

(165)

Den markante stigning i mængden af dumpingimporten fra Kina med over 170 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden og i dens markedsandel, målt i mængde, i Fællesskabet fra 17 % til 26 % mellem 2004 og undersøgelsesperioden faldt sammen med EF-producenternes vedvarende tab af markedsandele.

(166)

I den betragtede periode forblev priserne for dumpingimporten forholdsvis stabile og lave til trods for en stigning i råmaterialepriserne på verdensplan. I modsætning til de kinesiske eksportørers priser fulgte EF-producenternes salgspriser den stigende tendens i råmaterialeomkostningerne.

(167)

Som svar på den stigende import af standardvarer fra Kina har EF-erhvervsgrenen udviklet sine produktionsaktiviteter for specielle skruer (baseret på kundernes tegninger) og derved kunnet opretholde sine produktionsmængder og undgået en yderligere forværring af rentabiliteten. Disse varer, der hører til i et højere markedssegment, kan dog ikke fuldt ud kompensere for tabet af store produktionsmængder af standardvarer.

(168)

Desuden lå priserne på dumpingimporten markant under EF-erhvervsgrenens priser og udøvede et stærkt tryk på et tidspunkt, hvor omkostninger til råmaterialer steg markant. Undersøgelsen viste, at EF-erhvervsgrenen ikke var i en situation, hvor den kunne lægge alle omkostningsstigningerne over på sine kunder på grund af det kraftige pristryk fra de betydelige mængder dumpingvarer importeret fra Kina. Dette førte til en mangel på tilstrækkelig rentabilitet, lavt investeringsafkast og lav likviditet.

(169)

En række eksportører, importører og sammenslutninger heraf påstod, at de kinesiske eksportvarer ikke konkurrerer med EF-erhvervsgrenens varer, da de tilhører andre og supplerende varekategorier. Selv om den kinesiske eksport i den betragtede periode tilsyneladende var koncentreret i visse markedssegmenter såsom standardskruer og -bolte, skal det erindres, at der ikke desto mindre er en betydelig overlapning mellem varer, der produceres og sælges af EF-erhvervsgrenen og af de kinesiske eksportører, og at dette er en situation i konstant udvikling. EF-erhvervsgrenen har allerede mistet hovedparten af sin markedsandel til importvarerne i visse markedssegmenter, men kunne også miste markedsandele for de nu vigtigere varer, hvis den nuværende tendens fortsætter.

(170)

Desuden viste Eurostats data betydelige produktionsmængder i Fællesskabet for hver KN-kode, som er i konkurrence med importen fra Kina. En række importører påstod, at dette ikke gælder visse varetyper og kvaliteter inden for hver KN-kode, selv om der i Fællesskabet produceres inden for alle KN-koder. Der blev dog ikke fremlagt data til støtte for denne påstand. Som nævnt i afdeling 4.5.1 udnytter EF-producenterne på nuværende tidspunkt omkring halvdelen af deres produktionskapacitet og er teknisk set i stand til at producere alle skruetyper, hvis markedsforholdene kræver det.

(171)

Derfor konkluderes det, at presset fra de pågældende dumpingimportvarer, som fra 2003 tegnede sig for en voksende mængde og markedsandel og blev solgt til dumpingpriser, spillede en afgørende rolle for den skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen.

(172)

Som nævnt ovenfor var Kina den største eksportør af samme vare til EF-markedet i den betragtede periode. Importen af den pågældende vare fra Kina steg i forhold til den samlede import fra resten af verden med 20 % i den betragtede periode og udgjorde 61 % ved udgangen af UP.

(173)

Desuden blev det, jf. nedenstående grafik (kilde: Comext) konkluderet, at den gennemsnitlige enhedssalgspris (i EUR) for importerede varer fra resten af verden ikke fulgte den samme tendens som importen fra Kina, da førstnævnte steg med 19 % i den betragtede periode sammenlignet med 2 % for importen fra Kina. Den gennemsnitlige enhedspris (i EUR) pr. MT ved import fra resten af verden var 180 % højere end den gennemsnitlige enhedspris pr. MT ved import fra Kina.

(174)

Det konkluderes derfor, at import med oprindelse i andre tredjelande ikke kunne have bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. Mere specifikt viser tabellen nedenfor, som indeholder oplysninger om de vigtigste eksportlande, nemlig Taiwan, Japan og USA, nøjagtig de samme tendenser som for resten af verden.

(175)

Det blev også undersøgt, om EF-erhvervsgrenens eksport til lande uden for Fællesskabet kan have bidraget til den skade, der blev forvoldt i den betragtede periode. Eksporten til lande uden for Fællesskabet udgjorde kun ca. 11 % af EF-erhvervsgrenens produktion af samme vare i 2006. Eksporten steg med ca. 81 % mellem 2003 og UP. De eksporterede varer solgtes desuden til konsekvent højere priser end på fællesskabsmarkedet. Derfor konkluderes det, at eksporten til tredjelande ikke har bidraget væsentligt til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(176)

De foreliggende oplysninger antyder en vis stigning i stålpriserne i Fællesskabet i løbet af UP, men det fremgår dog, at disse stigninger ikke var den afgørende faktor bag EF-erhvervsgrenens forværrede situation. Forværringen skyldtes derimod et tab af markedsandele, jf. betragtning 165 ovenfor. Undersøgelsen afslørede, at stigningen i den gennemsnitlige salgspris pr. enhed i den betragtede periode hovedsagelig skyldtes stigningen i andelen af særlige skruetyper i EF-erhvervsgrenens varesammensætning, da disse typer er dyrere at fremstille.

(177)

EF-erhvervsgrenen kunne dog ikke øge sine salgspriser nok til at opveje omkostningsforøgelsen ved produktion af varer til de højere markedssegmenter. Denne manglende prisfleksibilitet skyldtes den samtidige stigning i dumpingimporten med oprindelse i Kina til priser, der i betydelig grad underbød EF-erhvervsgrenens priser. Det må på den baggrund konkluderes, at EF-erhvervsgrenen var udsat for et kraftigt pristryk fra denne dumpingimport og derfor ikke havde mulighed for at kompensere fuldt ud for de stigende omkostninger ved at hæve salgspriserne.

(178)

Endelig bør det bemærkes, at stigningen i råmaterialepriserne burde have påvirket alle operatørerne på markedet, herunder de kinesiske eksporterende producenter, og derfor ikke kan betragtes som en særlig faktor, der forvoldte EF-erhvervsgrenens skade, især da salgsprisen pr. enhed for den pågældende vare med oprindelse i Kina forblev stabil til trods for stigningen i råmaterialepriserne.

(179)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at stigningen i råmaterialepriserne i sig selv ikke ændrer på, at der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EF-erhvervsgrenen er påført.

(180)

I dette tilfælde udmønter skaden sig især i tab af potentielt salg på et marked i udvikling og tab af markedsandele. Det heraf følgende pristryk og tab af stordriftsfordele på grund af lav kapacitetsudnyttelse førte til et utilstrækkeligt rentabilitetsniveau til trods for de generelt favorable økonomiske forhold i den betragtede periode.

(181)

Undersøgelsen har vist, at den udeblevne forbedring af de fleste af EF-erhvervsgrenens skadesindikatorer faldt sammen med en kraftig stigning i mængder af og markedsandele for varer importeret fra Kina og et væsentligt prisunderbud i forbindelse med denne import. Det blev desuden konstateret, at importen fra andre tredjelande ikke kunne have bidraget til den skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen, da de gennemsnitlige importpriser er betydeligt højere end priserne på importen fra Kina, og markedsandelen af import fra andre lande end Kina er faldet i forhold til importen fra Kina i Fællesskabet.

(182)

Den positive udvikling i EF-erhvervsgrenens eksport til lande uden for Fællesskabet har betydet, at den potentielle virkning af den udvikling ikke i sig selv ændrer på, at der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EF-erhvervsgrenen er påført.

(183)

Selv om der skete en hidtil uset stigning i råmaterialepriserne i den betragtede periode, skulle dette have påvirket samtlige aktører på markedet, og desuden tyder tidsmønstret for skadesindikatorerne ikke på, at dette var hovedårsagen til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(184)

Det konkluderes derfor, at dumpingimporten med oprindelse i Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(185)

I henhold til grundforordningens artikel 21 er det blevet undersøgt, om der er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke ville være i Fællesskabets interesse at indføre antidumpingforanstaltninger på importen fra det pågældende land. Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle importører, forhandlere og industrielle brugere, som var nævnt i klagen. Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra syv importører, og en række industrielle brugere indsendte også oplysninger.

(186)

Indførelsen af foranstaltninger forventes at hindre yderligere fordrejninger og genskabe redelige konkurrencevilkår på markedet. EF-erhvervsgrenen er konkurrencedygtig og levedygtig; dette underbygges af, at erhvervsgrenen eksporterer en række produkter til verdensmarkeder med voldsom konkurrence. Med indførelsen af foranstaltningerne skulle det således blive muligt at opnå rimelige kapacitetsudnyttelsesniveauer og forbedre EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. Det vil også give den mulighed for at fortsætte investeringer i teknologi og modernisering af produktionsanlæg og således sikre EF-erhvervsgrenens overlevelse.

(187)

Hvis der på den anden side ikke indføres antidumpingforanstaltninger, er det sandsynligt, at EF-erhvervsgrenens situation vil forværres. Erhvervsgrenen vil ikke være i stand til at foretage de investeringer, der kræves for at kunne konkurrere effektivt med importen fra tredjelande og især Kina. Dette vil i nær fremtid tvinge flere virksomheder til at indstille produktionen og afskedige deres ansatte. Hvis EF-produktionen indstilles, vil EF-erhvervsgrenen i en række andre sektorer blive mere afhængige af leverandører uden for Fællesskabet.

(188)

Det konkluderes derfor, at antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at overvinde virkningerne af den skadevoldende dumping, som den har været udsat for, og at antidumpingforanstaltningerne derfor vil være i EF-erhvervsgrenens interesse.

(189)

Syv importører, der indgik i den endelige stikprøve (jf. betragtning 28 ovenfor), samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. Disse syv importører tegnede sig for ca. 15 % af den samlede import af den pågældende vare til Fællesskabet i UP. En importør accepterede dog ikke et kontrolbesøg, og der måtte derfor ses bort fra oplysningerne om denne virksomhed. For de importører, der samarbejdede fuldt ud, udgør den pågældende vare en betydelig del af omsætningen. Det blev konstateret, at den gennemsnitlige rentabilitet for den pågældende vare var højere end virksomhedernes generelle rentabilitet. Der blev observeret en stigning i importen af den pågældende vare hos disse importører i UP og et fald i salget hos EF-producenterne.

(190)

I mange af besvarelserne fra ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importører blev det påstået, at indførelsen af foranstaltningerne vil få to negative virkninger: a) mangel på tilstrækkelig kapacitet i Fællesskabet til evt. at opretholde det samme forsyningsniveau af den pågældende vare, og b) stigende priser for den pågældende vare, som ikke vil kunne lægges over på de endelige forbrugere, hvilket vil føre til et tab i rentabilitet for importørerne. Undersøgelsen viste, at den pågældende vare kun udgør en begrænset del af varesortimentet blandt de ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importører, og at resten hovedsagelig indkøbes i Fællesskabet. For ikke at være afhængige af en enkelt leverandør indkøber EF-importørerne desuden de samme typer varer fra EF-producenter og kinesiske producenter, dog overvejende fra de eksporterende producenter i Kina. Derudover blev det konstateret, at EF-importørerne stadig er afhængige EF-producenterne i forbindelse med levering af mindre mængder af den pågældende vare, således at de kan opfylde kundernes kortfristede behov og fortsat tilbyde et komplet varesortiment. EF-importørerne fremlagde ingen overbevisende dokumentation for, at EF-producenterne ikke kunne opfylde deres efterspørgsel efter alle typer skruer, både standardskruer og specialskruer i henhold til brugeres specifikke behov. Undersøgelsen viste desuden, at EF-importørerne i stigende grad tilbyder supplerende særlige logistiktjenester til deres kunder og altså ikke blot leverer skruer. Eventuelle foranstaltninger, der kun gælder en begrænset del af varesortimentet vil derfor have en endnu mere begrænset virkning, da logistiktjenesterne genererer nye omkostninger og indtægter. Hvis foranstaltningerne indføres, vil EF-importørerne således stadig kunne tilbyde den samme service til deres kunder, da der i Fællesskabet findes omfattende og diversificeret produktionskapacitet, hvilket ville begrænse foranstaltningernes indvirkning på EF-importørernes rentabilitet.

(191)

Undersøgelsen viste, at de seks ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importører, som blev kontrolleret, indkøbte væsentligt større mængder af kinesiske varer i den betragtede periode, og dette indvirkede positivt på rentabiliteten af deres salg af skruer. Den gennemsnitlige fortjenstmargen for den pågældende vare lå over den samlede fortjeneste og udgjorde nærved 10 % i gennemsnit. Den overordnede fortjeneste for de seks ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importører, hos hvem der blev aflagt kontrolbesøg, blev desuden fundet positiv i alle tilfælde og udgjorde mellem 5 og 10 %.

(192)

De undersøgte virksomheders varesammensætning er meget omfattende, og den pågældende vare udgør blot en del heraf. Importørerne indkøber desuden fortsat den pågældende vare fra EF-producenter og importerer fra andre tredjelande for ikke udelukkende at være afhængige af leverancer fra de kinesiske producenter og for at opfylde kortsigtede behov. Da importørerne diversificerer deres indkøb mellem EF-producenter og producenter i Fjernøsten for at tilbyde deres kunder et så bredt sortiment som muligt, kan det konkluderes, at konsekvenserne af eventuelle antidumpingforanstaltninger vedrørende et eksporterende land ikke vil kunne forhindre dem i fortsat at tilbyde de samme varer og samtidig opretholde rimelige fortjenstmargener.

(193)

Efter fremlæggelsen af ovennævnte resultater påstod en række importører og deres sammenslutninger, at de foreslåede foranstaltninger ville have en meget negativ indvirkning på deres virksomheder, hvad angår omsætning, rentabilitet og beskæftigelse. Importørerne påstod navnlig, at indførelsen af told sammenholdt med den senere tids markante stigninger i skruepriserne på grund af stigninger i råmaterialepriserne ville belaste deres likviditet alvorligt og øge deres behov for arbejdskapital og finansiering. Det blev desuden påstået, at kunderne vanskeligt ville kunne acceptere yderligere prisstigninger, og at de eksisterende kontrakter i mange tilfælde betyder, at importørerne ikke vil kunne overvælte prisstigningerne efter indførelsen af foranstaltningerne. En række importører påstod desuden, at de er meget afhængige af import fra Kina, og at det vil blive vanskeligt at finde alternative leverandører i Fællesskabet eller andre tredjelande. Dette vil især blive tilfældet for importører, der har investeret i produktionsfaciliteter i Kina, eller som har etableret tekniske relationer med kinesiske producenter vedrørende f.eks. produktion af særlige skruetyper.

(194)

Selv om disse påstande ikke kunne efterprøves, kan det ikke udelukkes, at foranstaltningerne kan få en negativ indvirkning på visse importører og andre forhandlere i Fællesskabet, i det mindste i en periode indtil kontrakterne kan genforhandles, og distributionskæden kan omstruktureres. Den negative indvirkning vil sandsynligvis afhænge af disse operatørers særlige markedsposition og deres relation med eksporterende producenter fra Kina. Det blev dog bemærket, at der blandt EF-producenter er betydelig uudnyttet produktionskapacitet, og at dette kunne være en mulig alternativ kilde til leverancer ligesom andre tredjelandsleverandører.

(195)

Det skal, som ved indvirkningen på priserne, bemærkes, at selv om der har været en markant og hidtil uset stigning i priserne for valsetråd i første halvår af 2008, vendte denne udvikling i andet halvår, således at indførelsen af told sandsynligvis vil finde sted i en kontekst med faldende priser for den pågældende vare.

(196)

Det konkluderes, at selv om de foreslåede foranstaltningers indvirkning på importører og distributører ikke kan betragtes som værende så markant, som det påstås af visse parter, kan det dog ikke udelukkes, at parterne vil blive negativt påvirket, hvad angår likviditet og rentabilitet især i den første tid efter indførelsen af foranstaltningerne.

(197)

Spørgeskemaet for brugere blev sendt til 16 virksomheder eller grupper af virksomheder. Der blev kun modtaget tre besvarelser. To bilfabrikanter oplyste, at de ikke var berørte af undersøgelsen, da de ikke direkte indkøbte den pågældende vare fra Kina, og da de ikke havde kendskab til deres leverandørers situation. På grund af de særlige krav ser det ud til, at bilindustrien som helhed (dvs. bilfabrikanter og deres leverandører af dele hertil) for øjeblikket hovedsagelig indkøber den pågældende vare i Fællesskabet.

(198)

Den tredje besvarelse blev indsendt af Verband der Automobilindustries (»VDA«) — de tyske bilfabrikanters sammenslutning — som angav, at VDA's medlemmer hovedsagelig indkøber den pågældende vare fra EF-producenter, hvilket bekræftede de to ovennævnte brugeres udtalelser. VDA går dog ikke ind for indførelsen af antidumpingforanstaltninger, da dens medlemmer har en interesse i at have flest mulige alternative kilder til leverancer. Det skal i den forbindelse erindres, at formålet med foranstaltningerne ikke er at lukke fællesskabsmarkedet for tredjelandsleverandører, men udelukkende at genoprette redelige konkurrencevilkår. Selv med de foreslåede antidumpingforanstaltninger forventes der et tilstrækkeligt antal aktører fra Fællesskabet, Kina og andre tredjelande til at sikre et konkurrencepræget udbud af skruer til bilindustrien i Fællesskabet.

(199)

Ingen af de kontaktede brugere reagerede på fremlæggelsen af informationsdokumentet. Efter fremlæggelsen af de endelige resultater fremførte en producent af saml-selv-møbler, at den foreslåede antidumpingtold ville have en betydelig indvirkning på omkostningerne til virksomhedens varer. Det skal bemærkes, at de fremførte tal ikke kunne efterprøves, da oplysningerne blev indgivet på et meget sent tidspunkt i undersøgelsen. Når dette er sagt, synes den påståede indvirkning på denne virksomheds samlede møbelomkostninger at være overdrevet i betragtning af den typiske mængde af den pågældende vare i saml-selv-møbler.

(200)

Før og efter fremlæggelsen af de endelige resultater gav en række importører og deres sammenslutninger også udtryk for lignende bekymringer vedrørende den mulige indvirkning på byggeindustriens økonomiske situation, da denne industri er storforbruger af skruer og lider under en voldsom økonomisk nedgang. I den forbindelse skal det først og fremmest bemærkes, at byggeindustrien ikke er udsat for international konkurrence, hvilket vil begrænse prisstigningernes indvirkning på deres markedssituation. Dernæst opgjorde de parter, der indsendte disse bemærkninger, aldrig den pågældende vares andel i denne industris omkostninger.

(201)

På grundlag af de foreliggende oplysninger i undersøgelsen udgør skruer i de fleste tilfælde kun en lille del af de samlede produktionsomkostninger, og antidumpingtolden vil derfor ikke få større virkning for brugerindustriernes omkostninger og konkurrencesituation.

(202)

Efter fremlæggelsen af de endelige resultater påstod en detailhandler og to sammenslutninger heraf i gør-det-selv-segmentet, at foranstaltningerne ville få en voldsom indvirkning på detailpriserne med negative følger for inflationen, for forbrugerne og for den økonomiske situation i gør-det-selv-sektoren. Selv om disse påstande ikke kunne efterprøves i detaljer, da de blev indsendt på et sent tidspunkt, skal det dog bemærkes, at de foreslåede foranstaltninger ikke vil udgøre mere end nogle få procent af de anvendte detailpriser for skruer, bolte og møtrikker i gør-det-selv-sektoren. På grundlag af de foreliggende oplysninger udgør den pågældende vare desuden kun ca. 0,5 % af omsætningen i gør-det-selv-sektoren, hvilket også antyder, at den pågældende vare ikke er en større komponent i en typisk forbrugers forbrugsmønster.

(203)

En producent og to sammenslutninger, der repræsenterer producenter af de såkaldte slagankre, indsendte bemærkninger efter fremlæggelsen af de endelige resultater. Samtlige parter var imod indførelsen af foranstaltningerne, selv om en sammenslutning dog erkendte, at dens medlemmer var i forskellige situationer og gav udtryk for forskellige holdninger, hvad dette angår. De påstod navnlig, at EF-producenterne af slagankre ville komme i en konkurrencemæssigt ufordelagtig situation, da foranstaltningerne ikke ville omfatte den færdige vare, altså slagankre, men ville dække nogle af de komponenter, der importeres fra Kina. Det blev desuden påstået, at disse komponenter ikke kan indkøbes i Fællesskabet, hvilket blev anfægtet af EF-erhvervsgrenen. Da ovenstående påstande blev fremsat relativt sent i proceduren, kunne de ikke efterprøves i detaljer. Det blev dog konstateret, at EF-producenterne om nødvendigt er i stand til at levere de komponenter, der for øjeblikket importeres fra Kina.

(204)

Eurofer har påstået, at leverandørerne i den europæiske stålindustri, dvs. EF-producenter af stænger og valsetråd til koldvalsning, har oplevet en forværring af deres kapacitetsudnyttelse mellem 2004 og 2007, som angiveligt skyldes både det direkte importpres i deres varesortiment og udhulingen af aftagermarkederne på grund af konkurrencefordrejning. Eurofer påstod derfor, at EF-producenterne af valsetråd og stænger til koldvalsning også har ledig kapacitet til at betjene EF-producenterne af den pågældende vare.

(205)

Kort efter blev denne påstand opfulgt af to producenter af valsetråd i Spanien og Tjekkiet. Disse virksomheder udtalte, at der er tilstrækkelig kapacitet i Fællesskabet til at varetage en eventuel stigning i EF-produktionen af den pågældende vare.

(206)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at indførelsen af foranstaltningerne vil være til fordel for råmaterialeleverandørerne i Fællesskabet.

(207)

En række importører, eksportører og deres sammenslutninger påstod, at indførelsen af foranstaltningerne ville styrke de to største EF-producenters påståede dominerende markedsposition.

(208)

I den forbindelse blev det konstateret, at der er et stort antal EF-producenter og import fra forskellige andre tredjelande, der vil sikre, at brugere og detailhandlere fortsat vil have et bredt udvalg af forskellige leverandører af den samme vare til rimelige priser. Det blev desuden konstateret, at de eksporterende producenter fra Kina fortsat vil kunne sælge den pågældende vare, dog til ikke-skadevoldende priser, da de har en stærk markedsposition i Fællesskabet.

(209)

Der vil således være et betydeligt antal aktører på markedet, som vil være i stand til at tilfredsstille efterspørgslen. På grundlag af ovenstående konkluderes det derfor, at konkurrencen efter al sandsynlighed fortsat vil være stærk efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger.

(210)

En række importører, eksportører og deres sammenslutninger meddelte, at priserne ved import af den pågældende vare var steget markant efter UP som følge af udviklingen i råmaterialeomkostningerne, situationen på det kinesiske marked og stigningen i transportomkostningerne. Det blev påstået, at dette ville føre til betydeligt lavere dumping og skade, hvilket ville gøre indførelsen af foranstaltningerne irrelevant.

(211)

Det skal bemærkes, at udviklingen i de globale råmaterialepriser, energi mv. påvirker samtlige aktører på markedet på samme måde og derfor ikke i sig selv vil føre til lavere dumping eller prisunderbud end i UP.

(212)

Spørgsmålet blev dog undersøgt. Ifølge de seneste statistikker steg importen fra Kina i første halvår af 2008 kun lidt i enhedspriser sammenlignet med året før, til trods for en markant stigning i de internationale stålpriser. Desuden faldt importmængderne fra Kina ikke i det første halvår af 2008.

(213)

Det konkluderes derfor, at der ikke er sket udviklinger efter UP, som ville indebære, at det ikke længere var rimeligt at indføre foranstaltninger ud fra Fællesskabets interesser.

(214)

Det angives i grundforordningens artikel 21, at der skal tages særligt hensyn til behovet for at bringe den fordrejning, som skyldes skadevoldende dumping, til ophør og at genskabe reel konkurrence, selv om denne bestemmelse skal ses i forbindelse med spørgsmålet om Fællesskabets overordnede interesser, som omhandlet i nævnte artikel. Derfor skal der tages hensyn til virkningerne ved at indføre eller ved ikke at indføre foranstaltninger for alle berørte parter.

(215)

Det kan ikke udelukkes, at indførelsen af foranstaltningerne vil få negative følger for visse importører og forhandlere i Fællesskabet. Det skønnes dog, at indførelsen af foranstaltningerne vil skabe visse fordele for EF-erhvervsgrenen og for dens leverandører i Fællesskabet i form af øget produktion og beskæftigelse.

(216)

Selv om brugerne kun i begrænset omfang har samarbejdet, vurderes det, at foranstaltningernes indvirkning på omkostningerne hos disse leverandører vil være forholdsvis ubetydelige, og at foranstaltningerne ikke vil medføre manglende konkurrence på fællesskabsmarkedet.

(217)

Endelig skal det nævnes, at det i dette tilfælde — i betragtning af den høje dumpingmargen og skadestærskel og på grundlag af de forelagte oplysninger — er opfattelsen, at der ikke foreligger tilstrækkelige beviser til at konkludere, at en eventuel indførelse af foranstaltninger ville stå i klart misforhold til og gå imod Fællesskabets interesser.

(218)

Kommissionen modtog pristilsagn fra en række individuelle eksporterende producenter og fra det kinesiske handelskammer for import og eksport af maskiner og elektroniske produkter (»CCCME«), som repræsenterer de kinesiske eksportører, på vegne af dets medlemmer. En række andre eksporterende producenter erklærede, at de havde til hensigt at afgive pristilsagn.

(219)

Det skal først bemærkes, at der er over 100 eksporterende producenter involveret i denne procedure. Antallet af faktiske og mulige eksporterende producenter blev vurderet for stort til, at tilsagnene kan fungere, da det ville være vanskeligt at overvåge alle former for pristilsagn. Desuden blev kun otte af disse virksomheder undersøgt og indrømmet individuel behandling.

(220)

Der findes dernæst et betydeligt antal forskellige typer af den pågældende vare med betydelige prisforskelle og visse egenskaber, som er vanskelige at differentiere ved indførsel. Dette gør det stort set umuligt at fastsætte relevante mindstepriser for hver varetype, som med rimelighed kan kontrolleres af Kommissionen og medlemsstaternes toldmyndigheder ved importen. Desuden betyder det store antal forskellige varetyper, der klassificeres under ikke mindre end 10 KN-koder, at risikoen for omgåelse øges betydeligt. Samtidig skal det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt gælder antidumpingforanstaltninger for visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (6). Da kun et lille antal eksporterende producenter kunne undersøges individuelt, kan det ikke udelukkes, at visse virksomheder, der afgiver pristilsagn, også producerer og sælger disse skruer, bolte og møtrikker af rustfrit stål til de samme kunder i Fællesskabet. I disse tilfælde er der yderligere risiko for omgåelse.

(221)

Endelig har der været betydelige prisudsving for den pågældende vare, hvorfor den ikke er særlig egnet til faste pristilsagn, der gælder i en længere periode. Prisudsvingene skyldes udsving i råmaterialepriserne, dvs. prisen på valsetråd især i de senere måneder. Dette ville gør det endnu vanskeligere at overvåge pristilsagnene.

(222)

Under disse omstændigheder fandt Kommissionen, at pristilsagn ikke kunne anvendes i praksis og ikke kunne godtages.

(223)

Antidumpingforanstaltningerne bør være af et omfang, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige de konstaterede dumpingmargener. Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EF-erhvervsgrenen mulighed for at opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. i en situation uden dumpingimport. Det blev i den forbindelse konkluderet, at en fortjenstmargen på 5 % kan anses for at være et rimeligt niveau, som EF-erhvervsgrenen kunne forvente at opnå også på samme vare i en situation uden skadevoldende dumping.

(224)

Den nødvendige prisstigning blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris for hver varetype, der blev fastlagt i forbindelse med prisunderbudsberegningerne, og den ikke-skadevoldende pris på den samme vare, der sælges af EF-erhvervsgrenen på Fællesskabets marked. Den ikke-skadevoldende pris er blevet beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med ovennævnte fortjenstmargen. Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi.

(225)

Efter fremlæggelsen af de endelige resultater påpegede en eksportør en skrivefejl i beregningen af skadesmargenen. Det blev konstateret, at denne fejl påvirkede skadesmargenen for samtlige eksportører. Skadesmargenerne blev derfor rettet.

(226)

Ovennævnte prissammenligning viste følgende skadesmargener for de eksporterende producenter i stikprøven:

(227)

For de samarbejdende eksporterende producenter, der blev indrømmet en individuel undersøgelse, blev skadesmargenerne, jf. beregningen ovenfor, fastsat som følger:

(228)

Som nævnt i betragtning 110 ovenfor, kan samarbejdsgraden blandt de eksporterende producenter i Kina betragtes som lav. Derfor blev skadesmargenen for ikke-samarbejdende virksomheder fastlagt ud fra et gennemsnit af værdien i Eurostats oplysninger og de højeste margener for varetyper, der solgtes i repræsentative mængder af den samarbejdende eksporterende producent med den højeste skadesmargen.

(229)

På det grundlag blev skadesmargenen for hele landet fastsat til 85,0 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(230)

I løbet af undersøgelsen og navnlig efter fremlæggelsen af de endelige resultater påstod en række importører, at de udfører en række operationer i Kina såsom emballering i detailleddet og kvalitetskontrol, hvis værdi ikke bør medtages i cif-prisen, som lægges til grund for at pålægge tolden. Denne situation blev dog ikke fundet i undersøgelsen af de eksporterende producenter, og selv hvis den var blevet bevist, ville den vise sig kun at berøre en lille del af importen fra Kina. Kommissionen kan dog yderligere undersøge dette aspekt.

(231)

I betragtning af ovenstående og i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 4, fastslås det, at der bør indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer med oprindelse i Kina af samme størrelse som dumping- eller skadesmargenen, afhængig af hvilken der er lavest.

(232)

Antidumpingtolden bør derfor være følgende:

(233)

De individuelle antidumpingtoldsatser, der er anført ved denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den udførte undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder således (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Kina og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af den landsdækkende told.

(234)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(235)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til parternes bemærkninger, og hvor det var relevant, blev konklusionerne ændret i overensstemmelse hermed.

(236)

For at sikre lige behandling af nye eksportører og de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og som er nævnt i bilaget til denne forordning, bør der fastsættes bestemmelser om, at den vejede gennemsnitlige told, der indføres for sidstnævnte virksomheder, også skal gælde for nye eksportører, som ellers ville være berettiget til en genoptagelse af undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4. Artikel 11, stk. 4, gælder ikke i tilfælde af stikprøver.

(237)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser blandt de eksporterende producenter, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger omfatter følgende:

(238)

Forelæggelse for toldmyndighederne i medlemsstaterne af en gyldig handelsfaktura, som skal være i overensstemmelse med kravene i bilag II til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den rest antidumpingtold, som gælder for alle andre eksportører.

(239)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af virksomhederne, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told —