EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008L0004

Kommissionens direktiv 2008/4/EF af 9. januar 2008 om ændring af direktiv 94/39/EF for så vidt angår foder til mindskelse af risikoen for mælkefeber (EØS-relevant tekst)

EUT L 6 af 10.1.2008, p. 4–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/07/2008; stiltiende ophævelse ved 32008L0038

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/4/oj

10.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 6/4


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/4/EF

af 9. januar 2008

om ændring af direktiv 94/39/EF for så vidt angår foder til mindskelse af risikoen for mælkefeber

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 93/74/EØF af 13. september 1993 om foder med særlige ernæringsformål (1), særlig artikel 6, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv 94/39/EF (2) opstillede Kommissionen en liste over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål.

(2)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (herefter benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 8. december 2004, at zeolit (natriumaluminiumsilikat, syntetisk) kan mindske risikoen for mælkefeber hos malkekøer (3). Mangel på tilstrækkelige oplysninger betød imidlertid, at autoriteten ikke kunne foretage en tilbundsgående vurdering af risikoen for dyrs og menneskers sundhed. I sin udtalelse af 11. juli 2007 konkluderede autoriteten på baggrund af de supplerende oplysninger, den modtog, at tilsætning af zeolit til foder til malkekøer i omkring to uger inden kælvning ikke udgør nogen risiko for dyrs eller menneskers sundhed eller for miljøet (4). Zeolit bør derfor tilføjes under »Mindskelse af risikoen for mælkefeber« på listen over anvendelsesområder i del B i bilaget til direktiv 94/39/EF.

(3)

I sin udtalelse af 12. juni 2007 konkluderede autoriteten, at foder med et højt calciumindhold, som gives omkring kælvningstidspunktet, kan være et meget effektivt middel til behandling af mindre alvorlige tilfælde af mælkefeber og til forebyggelse af tilbagefald hos malkekvæg, og at der derfor burde føjes nye oplysninger til listen vedrørende forebyggelse af risikoen for mælkefeber (5). Autoriteten konkluderede desuden, at en marginal dyresundhedsrisiko ikke helt kan udelukkes, og at risikoen i det enkelte tilfælde derfor må afvejes mod de overordnede fordele ved at give dyrene stoffet. For at driftslederen for den enkelte malkekvægsbesætning skal kunne foretage en sådan vurdering, bør de forskellige calciumkilder angives på etiketten sammen med de respektive mængder. På etiketten bør det ydermere anbefales at konsultere en ernæringsekspert. Autoriteten har ingen formodning om hverken risici for forbrugeren eller yderligere risici for miljøet. Foder med et højt calciumindhold bør derfor tilføjes under »Mindskelse af risikoen for mælkefeber« på listen over anvendelsesområder i del B i bilaget til direktiv 94/39/EF.

(4)

Direktiv 94/39/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilaget til direktiv 94/39/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

Medlemsstaterne sætter de fornødne love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 24. juni 2008. De underretter straks Kommissionen herom.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. januar 2008.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 237 af 22.9.1993, s. 23. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2)  EFT L 207 af 10.8.1994, s. 20. Senest ændret ved direktiv 2002/1/EF (EFT L 5 af 9.1.2002, s. 8).

(3)  Udtalelse efter anmodning fra Kommissionen fra Ekspertpanelet for Tilsætningsstoffer og Produkter eller Stoffer, der Anvendes i Foder, om anvendelse af syntetisk natriumaluminiumsilikat (zeolit) til mindskelse af risikoen for mælkefeber hos malkekøer. Vedtaget den 8. december 2004. EFSA Journal (2004) 160, 1-11.

(4)  Udtalelse fra Ekspertpanelet for Tilsætningsstoffer og Produkter eller Stoffer, der Anvendes i Foder, om sikkerheden ved zeolit (natriumaluminiumsilikat, syntetisk) til mindskelse af risikoen for mælkefeber hos malkekøer. Vedtaget den 11. juli 2007. EFSA Journal (2007) 523, 1-11.

(5)  Udtalelse fra Ekspertpanelet for Tilsætningsstoffer og Produkter eller Stoffer, der Anvendes i Foder, om sikkerheden ved foder med et højt calciumindhold til mindskelse af risikoen for mælkefeber hos malkekøer. Vedtaget den 12. juni 2007. EFSA Journal (2007) 504, 1-10.


BILAG

I del B i bilaget til direktiv 94/39/EF affattes oplysningerne vedrørende det særlige ernæringsformål »Mindskelse af risikoen for mælkefeber« således:

Særligt ernæringsformål

Væsentlige ernæringsegenskaber

Dyreart eller kategori

Mærkningsoplysninger

Anbefalet brugsperiode

Andre bestemmelser

»Mindskelse af risikoen for mælkefeber

Lavt calciumindhold

Malkekøer

Calcium

Phosphor

Magnesium

1 til 4 uger inden kælvning

I brugsanvisningen anføres:

»Ophør med indgivelse efter kælvning«

og/eller

 

 

 

Lavt kation/anionforhold

Calcium

Phosphor

Natrium

Kalium

Chlorider

Svovl

1 til 4 uger inden kælvning

I brugsanvisningen anføres:

»Ophør med indgivelse efter kælvning«

eller

 

 

 

Højt indhold af zeolit (natriumaluminiumsilikat, syntetisk)

Indhold af natriumaluminiumsilikat, syntetisk

I 2 uger inden kælvning

I brugsanvisningen anføres:

»Det sikres via begrænsning af fodermængden, at et dagligt indtag på 500 g natriumaluminiumsilikat pr. dyr ikke overskrides.«

»Ophør med indgivelse efter kælvning«

eller

 

 

 

Højt indhold af calcium i form af lettilgængelige calciumsalte

Samlet calciumindhold samt kilder og respektive mængder calcium herfra

Indgives fra de første kælvningstegn til to dage efter kælvning

På emballagen, beholderen eller etiketten anføres:

Brugsanvisning, dvs. angivelse af antal indgivelser og tidspunkt herfor før og efter kælvning.

Teksten »Det anbefales at konsultere en ernæringsekspert inden brug«.«


Top