EUR-Lex El acceso al Derecho de la Unión Europea

Volver a la página principal de EUR-Lex

Este documento es un extracto de la web EUR-Lex

Documento 32007R1458

Rådets forordning (EF) nr. 1458/2007 af 10. december 2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og afsendt fra eller med oprindelse i Taiwan og på importen af visse lommetændere med fyrsten, til genopfyldning, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og afsendt fra eller med oprindelse i Taiwan

EUT L 326 af 12.12.2007, p. 1/17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Estatuto jurídico del documento Ya no está vigente, Fecha de fin de validez: 13/12/2012

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/1458/oj

12.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1458/2007

af 10. december 2007

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og afsendt fra eller med oprindelse i Taiwan og på importen af visse lommetændere med fyrsten, til genopfyldning, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og afsendt fra eller med oprindelse i Taiwan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 9 og artikel 11, stk. 2,

under henvisning til forslag fremsat af Kommissionen efter høring af Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

1.   Gældende foranstaltninger

(1)

I 1991 indførte Rådet ved forordning (EØF) nr. 3433/91 (2) en endelig antidumpingtold på 16,9 % på importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«).

(2)

I 1995 blev den oprindelige værditold, der var blevet indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1006/95 (3), erstattet af en særtold på 0,065 ECU pr. lommetænder.

(3)

Efter en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 (4) blev overnævnte foranstaltninger udvidet ved Rådets forordning (EF) nr. 192/1999 (5) til at omfatte 1) importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, afsendt fra eller med oprindelse i Taiwan og til 2) importen af visse lommetændere med fyrsten, til genopfyldning, med oprindelse i Kina eller afsendt fra eller med oprindelse i Taiwan, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, under 0,15 EUR pr. stk.

(4)

I 2001 bekræftede Rådet ved forordning (EF) nr. 1824/2001 (6) den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1006/95, som udvidet ved forordning (EF) nr. 192/1999 (i det følgende benævnt »de gældende foranstaltninger«) jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

2.   Anmodning om en fornyet undersøgelse

(5)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse den 16. juni 2006 om det forestående udløb (7) af gyldigheden af de gældende foranstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(6)

Anmodningen blev indgivet af BIC SA, en EF-producent, der tegner sig for mere end 80 % af den samlede EF-produktion af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning. Anmodningen om en udløbsundersøgelse blev indgivet, fordi foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville resultere i fortsat eller fornyet dumping og deraf følgende skade for EF-erhvervsgrenen.

(7)

Efter høring af det rådgivende udvalg fastslog Kommissionen, at der var tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, og indledte denne undersøgelse den 16. september 2006 (8) ved meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelse«).

3.   Undersøgelse

3.1.   Undersøgelsesperiode

(8)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat og/eller fornyet dumping med deraf følgende skade omfattede perioden fra den 1. juli 2005 til den 30. juni 2006 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af de relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat og/eller fornyet skade omfattede perioden fra den 1. januar 2003 til udgangen af undersøgelsesperioden, i det følgende benævnt »den betragtede periode«.

3.2.   Parter berørt af undersøgelsen

(9)

Kommissionen underrettede officielt den ansøgende EF-producent, de øvrige to EF-producenter, eksportørerne/producenterne i Kina, de importører, som den vidste var berørt, og myndighederne i Kina og Taiwan om indledningen af udløbsundersøgelsen. De berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for tidsfristen i indledningsmeddelelsen.

(10)

Den ansøgende EF-producent, de øvrige to EF-producenter, der var imod opretholdelsen af antidumpingforanstaltningen, samt en importørsammenslutning tilkendegav deres mening. Alle berørte parter, som anmodede om det og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at der kunne udtages stikprøver blandt eksportører/producenter i Kina. Da ingen af de kendte eksportører/producenter i Kina gav sig til kende, blev det besluttet, at stikprøver ikke var påkrævede.

(12)

Der blev udsendt spørgeskemaer til den ansøgende EF-producent, de to andre EF-producenter, de 62 kendte eksportører/producenter i Kina og 33 importører samt til The European Lighter Importers’ Association (i det følgende benævnt »ELIAS«). Desuden blev der taget kontakt til producenten i det foreslåede referenceland, Brasilien, og til 8 producenter i andre mulige referencelande, og de blev tilsendt et spørgeskema. Der blev kun modtaget besvarelser fra den ansøgende EF-producent og producenten i Brasilien såvel som fra en virksomhed i Malaysia, der var blevet kontaktet som et alternativt referenceland. Ingen af de kendte producenter/eksportører i Kina besvarede spørgeskemaet. Endvidere indsendte ingen af importørerne besvarelser på spørgeskemaet med angivelse af, at de ikke importerer den pågældende vare, men derimod kun elektroniske tændere (piezo-tændere).

(13)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på undersøgelsen, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

 

Producenter i Fællesskabet :

BIC SA HQ — Clichy, Frankrig

BIC IBERIA S.A. — Tarragona, Spanien.

 

Producent og forretningsmæssigt forbundet virksomhed i referencelandet :

BIC Amazonia S.A., Manaus, Brasilien

BIC Brasil S.A., Cajamar, Brasilien.

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

(14)

Den pågældende vare er den samme som i den undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, dvs. lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning. Som beskrevet i betragtning 3 blev varedækningen i 1999 udvidet til at omfatte lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof og en plastbeholder til genopfyldning (i det følgende benævnt »lommetændere« eller »den pågældende vare«). Den pågældende vare tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 9613 10 00 og ex 9613 20 90 (Taric-kode 9613100011, 9613100019, 9613209021 og 9613209029).

(15)

En af de EF-producenter, der ikke havde klaget, hævdede, at varer fremstillet og solgt i referencelandet, Brasilien, ikke var identiske med varer fremstillet i og eksporteret fra Kina til Fællesskabet. Producenten anførte især, at lommetændere fremstillet i Brasilien var af højere kvalitet og havde længere levetid end lommetændere fremstillet i Kina. Kvalitetsforskelle som sådan er imidlertid ikke afgørende, når man afgør, om der er tale om samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. Undersøgelsen afslørede, at lommetændere fremstillet i Kina og lommetændere fremstillet i Brasilien faktisk havde de samme grundlæggende tekniske, fysiske og kemiske egenskaber og endelige anvendelsesformål. Påstanden blev derfor afvist.

(16)

Som det fremgik af de tidligere undersøgelser omtalt i betragtning 1-4 og bekræftet af den igangværende undersøgelse, er lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, fremstillet af kinesiske eksporterende producenter og solgt i Kina og på EF-markedet, og den vare, der blev fremstillet og solgt af den ansøgende EF-producent på EF-markedet derfor i alle henseender identiske, eller de har i det mindste samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber, og der er heller ikke er nogen forskel i deres anvendelse. Det samme gælder for varer fremstillet og solgt i Brasilien. Disse varer er derfor identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

1.   Indledende bemærkninger

(17)

Som det var tilfældet i de tidligere fornyede undersøgelser, samarbejdede de kinesiske eksporterende producenter ikke. Derfor kunne der ikke indsamles pålidelige oplysninger direkte fra de eksporterende producenter om importen af den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Under disse omstændigheder og i henhold til grundforordningens artikel 18 besluttede Kommissionen at anvende de tilgængelige oplysninger, dvs. oplysninger fra Eurostat, anmodningen om indledningen af undersøgelsen og oplysninger offentliggjort den 30. januar 2007 af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (i det følgende benævnt »OLAF«) om omgåelse af den gældende antidumpingtold (OLAF/07/01).

2.   Dumping af import i undersøgelsesperioden

2.1.   Referenceland

(18)

De gældende foranstaltninger består af én enkelt landsdækkende told på al import til Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i Kina. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 9, anvendte Kommissionen samme metode som i den oprindelige undersøgelse. Den normale værdi blev derfor fastsat ud fra oplysninger fra et tredjeland med markedsøkonomi (i det følgende benævnt »referenceland«).

(19)

Referencelandet i den oprindelige undersøgelse var Thailand. I de efterfølgende undersøgelser blev Filippinerne imidlertid anvendt som referenceland, da de thailandske producenter nægtede at samarbejde, og Filippinerne blev anset for at være et hensigtsmæssigt valg af referenceland bl.a. med hensyn til hjemmemarkedets størrelse og åbenhed.

(20)

I indledningsmeddelelsen vedrørende den nuværende undersøgelse angav Kommissionen, at den havde til hensigt at anvende Brasilien som et egnet referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Brasilien blev anset for at være egnet med hensyn til hjemmemarkedets størrelse og åbenhed, og fordi en brasiliansk producent havde indvilget i at samarbejde fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til dette valg.

(21)

En importørsammenslutning var imod valget af Brasilien som referenceland og anførte, at der kun var én stor producent i Brasilien, og at hjemmemarkedspriserne var ekstremt høje. En af de EF-producenter, der ikke havde klaget, hævdede, at konkurrenceniveauet i Brasilien var lavere end på det kinesiske hjemmemarked, og at markederne derfor ikke kunne sammenlignes. Selv om antallet af producenter i Brasilien var lavere end det påståede antal producenter i Kina, bekræftede undersøgelsen imidlertid, at der var to producenter af den pågældende vare i Brasilien, og at der var tale om import fra EU og Kina. Med hensyn til lommetændere importeret fra Kina, fremgik det af de fakturaer, som var fremkommet ved kontrol på stedet i Brasilien, at varerne blev importeret til meget lave priser, hvilket var med til at trykke priserne på det brasilianske marked. Desuden indvilgede ingen af de kendte producenter, som blev kontaktet i andre mulige referencelande, herunder Filippinerne, i at samarbejde. En virksomhed i Malaysia besvarede spørgeskemaet for producenter i referencelandet, men da det viste sig, at denne virksomhed ikke selv producerede lommetændere, kunne Malaysia ikke betragtes som referenceland.

(22)

På baggrund af ovenstående konkluderedes det, at det var mest hensigtsmæssigt at anvende Brasilien som referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7.

2.2.   Normal værdi

(23)

Den normale værdi blev fastsat på grundlag af efterprøvede oplysninger fra producenten i referencelandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(24)

Kommissionen fastslog først, at den brasilianske producents samlede hjemmemarkedssalg fandt sted i tilstrækkelige mængder og dermed kunne anses for at være repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(25)

Det blev senere undersøgt, om referencelandets salg i repræsentative mængder af hver type af den pågældende vare på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev konstateret, at salgsmængden for hver type vare, der solgtes til en nettopris på eller over produktionsomkostningerne, udgjorde mindst 80 % af den samlede salgsmængde, og den vejede gennemsnitspris for den pågældende type lå på eller over produktionsomkostningerne. Følgelig kunne de faktiske hjemmemarkedspriser, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, anvendes, uanset om der var tale om fortjenstgivende salg eller ej.

(26)

Den normale værdi blev derfor fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, ud fra den pris, som uafhængige kunder betalte eller skulle betale i normal handel på referencelandets hjemmemarked.

2.3.   Eksportpris

(27)

Eftersom ingen af de kinesiske producenter samarbejdede, blev eksportprisen på den pågældende vare beregnet ud fra de tilgængelige oplysninger, i dette tilfælde oplysninger fra Eurostat, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1.

2.4.   Sammenligning

(28)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev i alle tilfælde foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring og kreditter, hvor dette var berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

(29)

En af de EF-producenter, der ikke havde klaget, hævdede, at lommetænderne i Brasilien blev fremstillet til højere priser på grund af højere kvalitetsstandarder, men fremlagde ingen beviser som dokumentation for denne påstand. Som følge af manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter afslørede undersøgelsen ikke noget, der kunne berettige en tilpasning af den normale værdi som følge af påståede kvalitetsforskelle. Påstanden blev derfor afvist.

2.5.   Dumpingmargen

(30)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi fastsat for referencelandet sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris ab fabrik. Denne sammenligning viste en betydelig dumping og en dumpingmargen på mere end 150 %.

3.   Udviklingen i importen, hvis foranstaltningerne ophæves

3.1.   Indledende bemærkninger

(31)

Der mindes om, at foranstaltningerne har fundet anvendelse siden 1991. Der er imidlertid en lang række eksempler på omgåelse af foranstaltningerne. I 1999 blev der konstateret to former for omgåelse, nemlig afsendelse via Taiwan og indsættelse af falske ventiler i lommetænderne, således at de ligner lommetændere til genopfyldning, for derigennem at undgå betaling af antidumpingtold. Følgelig blev foranstaltningerne som anført i betragtning 3 udvidet i 1999 for at modvirke disse former for omgåelse. I 2001 viste en udløbsundersøgelse af de gældende foranstaltninger, at foranstaltningerne burde forlænges yderligere fem år på grund af sandsynligheden for fortsat og fornyet dumping og deraf følgende skade.

3.2.   Nuværende import og undersøgelser udført for nylig af omgåelsen af foranstaltningerne

(32)

Importmængden af den pågældende vare fra Kina og Taiwan i undersøgelsesperioden var ifølge Eurostat på 11,7 mio. lommetændere. I virkeligheden er importen til Fællesskabet imidlertid meget højere, eftersom der er tale om massiv omgåelse i forbindelse med, at de kinesiske lommetændere afsendes via Malaysia og Indonesien, hvilket for nylig blev påvist af OLAF. Ifølge oplysninger, som OLAF offentliggjorde i januar 2007, er der blevet afsendt mere end 300 mio. lommetændere med fyrsten af kinesisk oprindelse via Malaysia bare inden for de seneste fire år. Formålet med afsendelserne var udelukkende at sløre varernes egentlige kinesiske oprindelse og dermed undgå betaling af antidumpingtold.

(33)

Af OLAF-undersøgelsen fremgik det også, at en stor del af de lommetændere, der blev importeret fra Indonesien, faktisk ikke stammede fra dette land. Undersøgelsen af deres egentlige oprindelse er endnu ikke afsluttet. Ansøgeren har til hensigt at klage over omgåelse i forbindelse med seks fjernøstlige lande.

(34)

Ud over den omgåelse gennem afsendelse, der var blevet påvist af OLAF, fremlagde ansøgeren i sin anmodning om undersøgelse beviser for, at lommetændere med fyrsten (den pågældende vare) fejlagtigt var blevet angivet som såkaldte elektroniske lommetændere (eller piezo-tændere) (ikke den pågældende vare) for at undgå betaling af antidumpingtold.

(35)

Importørsammenslutningen ELIAS og én importør hævdede, at Kommissionen drager endelige konklusioner ud fra OLAF’S igangværende undersøgelse, og anførte, at man ikke var i stand til på gyldig måde at udøve sine rettigheder til at forsvare sig og fremlægge kommentarer til de konklusioner, som Kommissionen har draget ud fra disse fortrolige undersøgelser.

(36)

I den henseende bør det bemærkes, at Kommissionen kun har anvendt offentliggjorte oplysninger, som alle berørte parter har haft adgang til, og at resultaterne var så indlysende, at man ikke kunne se bort fra dem i forbindelse med denne procedure.

3.3.   Udviklingen i produktionen og kapacitetsudnyttelsen i Kina

(37)

I mangel af samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter i forbindelse med den igangværende og de tidligere undersøgelser findes der ingen tilgængelige oplysninger om deres kapacitet og kapacitetsudnyttelse. Ifølge ansøgerens vurdering beløber den samlede årlige produktionskapacitet i Kina sig til ca. 3,9 mia. lommetændere, hvoraf størstedelen formodentlig er lommetændere med fyrsten. Denne vurdering stemmer overens med oplysninger på hjemmesiderne for de kinesiske producenter af lommetændere. For eksempel angiver en kinesisk producent, Zhuoye Lighter Manufacturing Co. Ltd, på sin hjemmeside, at produktionen på dens tre fabrikker er på 700 mio. lommetændere om året. Den pågældende producent uddyber imidlertid ikke, hvordan fordelingen er mellem den pågældende vare og andre former for lommetændere. Ifølge ansøgeren kan produktionen imidlertid nemt omstilles mellem lommetændere med fyrsten og elektroniske lommetændere (piezo-tændere).

(38)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at i lyset af den store kapacitet, der findes i Kina, og den formodede fleksibilitet i produktionsprocessen, som gør det nemt at skifte mellem forskellige former for lommetændere, er der stor sandsynlighed for øget import til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Den påviste omgåelsespraksis viser yderligere, at de kinesiske eksportører er stærkt interesseret i EF-markedet.

3.4.   Kinesisk eksport til andre tredjelande

(39)

Da ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede, findes der ingen tilgængelige oplysninger om eksporten af lommetændere med fyrsten til andre tredjelande. Eftersom der i de tilgængelige statistikker over tredjelande ikke skelnes mellem lommetændere med fyrsten og elektroniske lommetændere (piezo-tændere), er det endvidere ikke muligt at sammenligne eksportpriserne til Fællesskabet og eksportpriserne til andre tredjelande.

(40)

EF-erhvervsgrenen har vist, at den med held har kunnet konkurrere med kinesisk import på det amerikanske marked, hvor kineserne har mistet markedsandele. Det tyder på, at der kunne være et klart incitament for kinesiske producenter til at omlægge deres eksport til EF-markedet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(41)

Importørerne afviste ovennævnte konklusioner og hævdede, at EF-erhvervsgrenens præstationer på det amerikanske marked måske ikke skyldes dens konkurrencedygtighed, men en forretningsbeslutning om at flytte indtjeningen fra Fællesskabet til USA. Importørerne hævdede yderligere, at som følge af de højere fortjenstmargener i USA ville de kinesiske eksporterende producenter ikke have noget incitament til at omlægge eksporten til EF-markedet.

(42)

Importørerne fremlagde ingen bevis eller yderligere begrundelse hverken for den påståede flytning af EF-erhvervsgrenens fortjeneste til USA eller de kinesiske eksporterende producenters påståede højere fortjenstmargener på markedet i USA. Disse påstande blev heller ikke bekræftet gennem de kontrollerede oplysninger, der var tilgængelige i undersøgelsesdokumenterne. De var derfor af ren spekulativ art og blev afvist.

(43)

Det bør bemærkes, at konkurrenceniveauet på det amerikanske marked ikke kan anses for at være den eneste grund til at konkludere, at EF-erhvervsgrenen opnår mindre fortjeneste. Andre elementer, som f.eks. kundernes forventninger og prisniveauer, bør også tages i betragtning.

(44)

Dertil kommer, at importørerne hævdede, at markederne i Fællesskabet og i USA ligner hinanden i den forstand, at de samme sikkerhedskrav skal opfyldes på begge markeder; det blev konstateret, at der siden 1994 havde eksisteret skærpede krav på det amerikanske marked til børnesikrede lommetændere, hvorimod sådanne standarder først var blevet indført i Fællesskabet i marts 2007.

4.   Konklusion

(45)

Af undersøgelsen fremgik det, at mens importen af den pågældende vare var relativt lav i undersøgelsesperioden, var dumpingniveauet for denne import betydeligt.

(46)

I lyset af den store kapacitet, der findes i Kina, og EF-markedets tilsyneladende attraktivitet over for de kinesiske eksporterende producenter, hvilket fremgår af den omfattende omgåelsespraksis, kan det konkluderes, at der er stor sandsynlighed for, at importmængden til dumpingpriser til Fællesskabet vil være omfattende, hvis de gældende foranstaltninger får lov til at udløbe.

D.   DEFINITION AF EF-ERHVERVSGRENEN

(47)

Samme vare fremstilles i Fællesskabet af tre producenter, der tegner sig for den samlede produktion i Fællesskabet af samme vare, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(48)

Det bør bemærkes, at sammenlignet med den oprindelige undersøgelse er ansøgerens produktion stadig hovedsageligt placeret i EU (Frankrig og Spanien), hvilket ikke er tilfældet for Swedish Match og Flamagas.

(49)

Den ansøgende EF-producent, BIC SA, tegner sig for mere end 80 % af produktionen i Fællesskabet af lommetændere, ikke til genopfyldning, og udgør derfor EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. De øvrige EF-producenter blev ikke anset for at være en del af EF-erhvervsgrenen, da de ikke fuldt ud samarbejdede, men kun indsendte visse oplysninger om foranstaltningernes indvirkning på deres aktiviteter.

E.   SITUATIONEN PÅ FÆLLESSKABSMARKEDET

1.   Indledende bemærkninger

(50)

Af de i betragtning 16 omhandlede grunde blev analysen af situationen på markedet i Fællesskabet baseret på de indsamlede data vedrørende lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning og lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, til genopfyldning (i det følgende benævnt »lommetændere med fyrsten« eller »den pågældende vare«).

(51)

Som nævnt ovenfor var det desuden ikke muligt at indhente oplysninger om aktiviteterne hos to EF-producenter, som har produktionsanlæg på EF-markedet. Derfor anvendte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 de oplysninger, der var tilgængelige, i de tilfælde, hvor mere detaljerede oplysninger ikke var tilgængelige fra andre berørte parter.

(52)

Da der kun kunne indhentes oplysninger om salg og produktion hos én interesseret part, nemlig ansøgeren, blev det anset for hensigtsmæssigt at undlade at anføre de absolutte tal. De er derfor blevet erstattet med symbolet »—«, og indekstallene er anført.

2.   Forbruget på EF-markedet

(53)

Det synlige forbrug af lommetændere med fyrsten blev vurderet ud fra salgsmængden i Fællesskabet som oplyst af EF-erhvervsgrenen og importen fra ikke-EU-lande som oplyst af Eurostat. Disse tal omfatter ikke salget fra de EF-producenter, som ikke samarbejdede.

Tabel 1 —   Forbruget i Fællesskabet af lommetændere med fyrsten (i 1 000)

 

2003

2004

2005

UP

Enheder

529 550

575 394

661 378

727 715

Indeks

100

109

125

137

År/år-udvikling

 

+9 %

+15 %

+10 %

Kilde: Bekræftede besvarelser af spørgeskemaerne og EU-import (Comext Taric-database).

(54)

Det synlige forbrug i Fællesskabet steg med 37 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden.

3.   Importmængde, markedsandel og priser på importen fra Kina og Taiwan

3.1.   Importmængde og markedsandel

(55)

I den betragtede periode steg importmængden af lommetændere med fyrsten fra Kina og Taiwan med 136 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden, selv om den stadig var lav, og nåede op på mere end 11 mio. lommetændere i undersøgelsesperioden. Det betød en markedsandel på 1,6 %. Markedsandelene steg fra 0,9 % i 2003 til 1,6 % i undersøgelsesperioden.

Tabel 2 —   Importen fra Kina og Taiwan af lommetændere med fyrsten og markedsandel (i 1 000)

 

2003

2004

2005

UP

Importmængde

4 949

7 902

15 452

11 657

Indeks

100

160

312

236

Markedsandel

0,9 %

1,4 %

2,3 %

1,6 %

Enhedspris

0,22

0,14

0,13

0,14

Indeks

100

66

60

65

Kilde: Bekræftede besvarelser af spørgeskemaerne og EU-import (Comext Taric-database).

4.   Importen fra andre lande

(56)

Importen fra andre lande steg fra ca. 276 mio. lommetændere til ca. 487 mio. Det bør imidlertid bemærkes, at der er tegn på, at en væsentlig del af denne import faktisk stammer fra Kina og Taiwan.

Tabel 3 —   Importen af lommetændere med fyrsten fra andre lande og markedsandel (i 1 000)

 

2003

2004

2005

UP

Importmængde fra Malaysia

60 596

57 717

65 729

47 162

Indeks

100

95

108

78

Markedsandel

11,4 %

10,0 %

9,9 %

6,5 %

Enhedspris

0,04

0,04

0,04

0,04

Indeks

100

95

93

89

 

 

 

 

 

Importmængde fra Indonesien

51 968

56 907

68 524

72 012

Indeks

100

110

132

139

Markedsandel

9,8 %

9,9 %

10,4 %

9,9 %

Enhedspris

0,05

0,04

0,04

0,04

Indeks

100

76

75

81

 

 

 

 

 

Importmængde fra Vietnam

106 117

156 938

191 498

237 529

Indeks

100

148

180

224

Markedsandel

20,0 %

27,3 %

29,0 %

32,6 %

Enhedspris

0,05

0,04

0,04

0,04

Indeks

100

92

87

91

 

 

 

 

 

Importmængde fra resten af verden

53 294

56 377

65 025

119 268

Indeks

100

106

122

224

Markedsandel

10,1 %

9,8 %

9,8 %

16,4 %

Enhedspris

0,08

0,09

0,07

0,07

Indeks

100

101

81

83

5.   Prisudvikling og prisadfærd i forbindelse med importen af den pågældende vare

(57)

Som anført i betragtning 12 og i mangel af samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter fandtes der ingen kontrollerede oplysninger om prisniveauerne på lommetændere med fyrsten. OLAF fandt for nylig beviser for omgåelse via Indonesien og Malaysia, og der er tegn på omgåelse via en række andre asiatiske lande (Laos, Thailand, Vietnam og Filippinerne). Tilsyneladende kan fabrikker til omgåelse af foranstaltningerne etableres i Østasien i løbet af nogle få uger. Denne vellykkede form for omgåelse af foranstaltningerne kan være en forklaring på, at ingen af de kinesiske eksportører samarbejdede i forbindelse med denne procedure.

(58)

Der kan således ikke drages endelige konklusioner om prisudviklingen og prisadfærden i forbindelse med importen af den pågældende vare.

6.   EF-erhvervsgrenens økonomiske situation

6.1.   Generelle bemærkninger

(59)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

6.2.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(60)

EF-erhvervsgrenens samlede produktion af lommetændere med fyrsten steg støt i den betragtede periode, dvs. med 22 %.

Tabel 4 —   Produktionsmængde

 

2003

2004

2005

UP

Produktion

Indeks

100

109

120

122

År/år-udvikling

 

+9 %

+10 %

+1 %

Kilde: Bekræftede besvarelser af spørgeskemaerne.

(61)

Da produktionen steg hurtigere end stigningen i produktionskapaciteten, steg kapacitetsudnyttelsen også i den betragtede periode. Overordnet set har kapacitetsudnyttelsesgraden fulgt samme tendens som produktionen med en stigning mellem 2003 og undersøgelsesperioden på 3 procentpoint.

Tabel 5 —   Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2003

2004

2005

UP

Produktionskapacitet

Indeks

100

109

114

118

År/år-udvikling

 

+9 %

+4 %

+4 %

Kapacitetsudnyttelse

76 %

75 %

80 %

78 %

Indeks

100

100

105

103

Kilde: Bekræftede besvarelser af spørgeskemaerne.

6.3.   Lagerbeholdninger

(62)

Lagerbeholdningerne var stabile i den betragtede periode. Den spidsværdi, der kan konstateres i undersøgelsesperioden, skyldes en bevidst ophobning af lagrene som følge af produktionsaktiviteternes ophør i sommerperioden og forventes normaliseret efter denne periode. Denne faktor blev derfor ikke anset for at være relevant i forbindelse med fastsættelsen af skade.

Tabel 6 —   Lagre

 

2003

2004

2005

UP

Lagre

Indeks

100

105

95

225

År/år-udvikling

 

+5 %

–10 %

137 %

Kilde: Bekræftede besvarelser af spørgeskemaerne.

6.4.   Salgsmængde, priser og markedsandel

(63)

EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet faldt med 5 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden, uden at dette dog svarede til stigningen i forbruget i Fællesskabet, som steg markant (med 37 %) i samme periode. Denne stigning i forbruget betyder, at det samlede fald i EF-erhvervsgrenens markedsandel er på mere end 14 procentpoint (i det følgende benævnt »pp«) i den betragtede periode.

(64)

De gennemsnitlige salgspriser, som faldt lidt mellem 2003 og undersøgelsesperioden, faldt med 2 % mellem 2005 og undersøgelsesperioden.

Tabel 7 —   Salgsmængde, priser og markedsandel

 

2003

2004

2005

UP

Salgsmængde (enheder)

Indeks

100

95

101

95

År/år-udvikling

 

–5 %

+7 %

–6 %

Gennemsnitspriser (EUR/enhed)

Indeks

100

98

95

97

År/år-udvikling

 

–1 %

–4 %

+3 %

Markedsandel

47,7 %

41,6 %

38,6 %

33 %

År/år-udvikling

 

–6,1 pp

–3 pp

–5,6 pp

Kilde: Bekræftede besvarelser af spørgeskemaerne.

6.5.   Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

(65)

I den betragtede periode steg beskæftigelsen med 5 %, dvs. med en lavere hastighed end produktionen i mængde, hvilket medførte en betydelig stigning i produktiviteten (15 %). Det bør bemærkes, at stigningen i beskæftigelsen var resultatet af ansættelsen af nyt personale, der skulle uddannes, for at kunne erstatte personale, der gik på pension.

(66)

I den betragtede periode steg EF-erhvervsgrenens arbejdsomkostninger rent faktisk kun en smule (+ 7 %). Som følge heraf forblev lønomkostningernes andel af de samlede produktionsomkostninger stabil.

Tabel 8 —   Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

 

2003

2004

2005

UP

Beskæftigelse

816

856

856

859

Indeks

100

105

105

106

År/år-udvikling

 

+5 %

0 %

+0 %

Produktivitet (enheder pr. ansat)

Indeks

100

104

114

115

År/år-udvikling

 

+4 %

+10 %

+1 %

Lønomkostninger (i 1 000 EUR)

Indeks

100

99

104

107

År/år-udvikling

 

–1 %

+5 %

+2 %

Kilde: Bekræftede besvarelser af spørgeskemaerne.

6.6.   Fortjeneste

(67)

Rentabiliteten faldt med 4,6 procentpoint.

Tabel 9 —   Rentabilitet

 

2003

2004

2005

UP

Rentabilitet (%)

År/år-udvikling

 

–0,2 pp

–2,0 pp

–2,4 pp

Kilde: Bekræftede besvarelser af spørgeskemaerne.

6.7.   Investeringer

(68)

Investeringerne steg kraftigt mellem 2003 og undersøgelsesperioden, dvs. med 60 %, og igen meget kraftigt i 2005, med ca. 65 %, hvilket skyldes EF-erhvervsgrenens udvikling af nye produktionsanlæg. Disse investeringer vedrørte hovedsageligt omstruktureringen af produktionen fra 2005, der skulle sikre nye produktionskapaciteter. Denne stigning, som fandt sted med en begrænset stigning i arbejdskraften, betød, at virksomheden kunne øge sin produktivitet udtrykt som produktion pr. ansat.

Tabel 10 —   Investeringer

 

2003

2004

2005

UP

Investeringer

Indeks

100

111

165

160

År/år-udvikling

 

11 %

49 %

–3 %

Kilde: Bekræftede besvarelser af spørgeskemaerne.

6.8.   Evnen til at tilvejebringe kapital

(69)

Det konstateredes, at EF-erhvervsgrenen ikke havde vanskeligheder med at tilvejebringe kapital i den betragtede periode.

6.9.   Likviditet

(70)

Likviditeten faldt betydeligt i den betragtede periode (– 50 %). Denne negative tendens viser, at erhvervsgrenen er under pres. Udviklingen stemmer overens med udviklingen i den overordnede rentabilitet i den betragtede periode. Det bør bemærkes, at likviditeten i undersøgelsesperioden kun repræsenterede ca. 1 % af det samlede salg i Fællesskabet og dermed ikke kan betragtes som værende for høj.

Tabel 11 —   Likviditet

 

2003

2004

2005

UP

Likviditet

Indeks

100

74

72

50

År/år-udvikling

 

–26 %

–4 %

–30 %

Kilde: Bekræftede besvarelser af spørgeskemaerne.

6.10.   Vækst

(71)

Mellem 2003 og undersøgelsesperioden, hvor forbruget i Fællesskabet steg med 37 %, faldt EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet med 7 %. EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med mere end 14,7 procentpoint, mens importen fra Fjernøsten øgede sin markedsandel.

(72)

Undersøgelsen har vist, at markedet for lommetændere med fyrsten i de seneste år er vokset, om end det er rigtigt, at markedsandelen for lommetændere med fyrsten og elektroniske lommetændere (piezo-tændere) har været kendetegnet af et langsomt skift fra lommetændere med fyrsten til elektroniske lommetændere. Undersøgelsen afslørede, at lommetændere med fyrsten stadig udgør ca. 70 % af EF-markedet, og at det stadig vokser på grund af den generelle stigning i EF-forbruget. EF-erhvervsgrenen kunne imidlertid ikke udnytte væksten på markedet, hvilket fremgik af tabet af markedsandele.

6.11.   Dumpingmargenens størrelse

(73)

I forbindelse med analysen af dumpingens omfang skal der tages hensyn til, at der allerede er indført foranstaltninger for at fjerne skadevoldende dumping. Som fastslået i betragtning 32 viser de foreliggende oplysninger, at de kinesiske eksporterende producenter fortsat sælger til Fællesskabet til dumpingpriser. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit for referencelandet med den vejede gennemsnitlige eksportpris. Denne sammenligning viste en betydelig dumping og en dumpingmargen på mere end 150 %.

(74)

I lyset af ovennævnte, dvs. den høje dumpingmargen, den store kapacitet i Kina, og de former for omgåelse, som OLAF og ansøgeren har påvist, kan det konkluderes, at dumpingimporten fra Kina sandsynligvis vil stige betydeligt, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

6.12.   Genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping

(75)

EF-erhvervsgrenens situation blev ikke forbedret i den betragtede periode siden udvidelsen af foranstaltningerne i 2001 til afslutningen af den foregående udløbsundersøgelse. Selv om man kunne fastslå, at EF-erhvervsgrenen var rentabel i hele den betragtede periode, faldt fortjenesten dog støt i perioden. Selv om erhvervsgrenen opretholdt en stor del af markedsandelen, faldt den dog også støt i den betragtede periode. Men presset fra kinesisk import er fortsat stort som følge af omgåelse, og de ovenfor nævnte indikatorer viser også, at EF-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en udsat og sårbar situation.

6.13.   EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet

(76)

Det fremgik af undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet udviklede sig således:

Tabel 12 —   EF-erhvervsgrenens eksport

 

2003

2004

2005

UP

Mængde (enheder)

Indeks

100

113

129

135

År/år-udvikling

 

+13 %

+14 %

+5 %

Værdi (1 000 EUR)

Indeks

100

107

134

147

År/år-udvikling

 

+7 %

+25 %

+10 %

Gennemsnitspris (EUR/enh.)

Indeks

100

95

104

109

År/år-udvikling

 

–5 %

+9 %

+5 %

Kilde: Bekræftede besvarelser af spørgeskemaerne.

(77)

EF-erhvervsgrenens eksportmængde steg kraftigt fra 2003 til undersøgelsesperioden. Denne generelt positive tendens blev ledsaget af en lille stigning i gennemsnitspriserne, som blev forklaret med en bedre konkurrencemæssig position på tredjelandsmarkederne, som f.eks. USA.

7.   Konklusion om EF-erhvervsgrenens situation

(78)

Salgsmængden faldt med 5 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden, hvilket betød tab af markedsandel fra 47,7 % i 2003 til 33 % i undersøgelsesperioden. Enhedspriserne faldt lidt fra 2003 til undersøgelsesperioden, dvs. med 3 % trods stigninger i råvarepriserne. EF-erhvervsgrenens rentabilitet faldt i undersøgelsesperioden. Produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsesgraden steg, hvilket imidlertid hovedsageligt skyldtes stigningen i EF-erhvervsgrenens eksportaktiviteter. Historisk set har sektoren altid haft en meget høj rentabilitet, hvilket er nødvendigt for at kunne tjene de investeringer ind igen, som kræves for at tilpasse produktionen de nye sikkerhedskrav og forbedre virksomhedens overordnede konkurrenceevne. Det skal bemærkes, at skadesmargenen for undersøgelsesperioden var på mere end 60 %. Importen fra Kina og Taiwan underbød EF-erhvervsgrenens priser med et gennemsnit på 39 %.

(79)

De årlige investeringer i den samme vare udviklede sig positivt i den betragtede periode, dvs. at de steg med 60 %. Disse investeringer vedrørte hovedsageligt omstruktureringen af produktionen fra 2005, der skulle etablere nye produktionskapaciteter. Beskæftigelsen steg med 5 %. Likviditeten fulgte den samme udviklingstendens som fortjenesten i undersøgelsesperioden og faldt med 50 %.

(80)

Af betragtning 69 og 70 fremgår det, at de væsentlige skadesfaktorer (salgspriser, salgsmængde, markedsandel og rentabilitet) faldt i den betragtede periode, og at EF-erhvervsgrenen stadig led skade trods de gældende foranstaltninger. Skaden giver sig hovedsageligt udslag i tabte markedsandele trods et stigende forbrug, men også i et fald i rentabiliteten som følge af pres på priserne forårsaget af importen fra Kina og Taiwan. Derfor kunne der ikke kompenseres for stigningen i råvareomkostningerne ved hjælp af højere salgspriser.

(81)

Historisk set har sektoren altid haft en meget høj rentabilitet. I den oprindelige undersøgelse og med henblik på at fastsætte skadestærkslen blev det anslået, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at få sine produktionsomkostninger dækket og opnå en rimelig fortjeneste, dvs. 15 % af omsætningen. Denne procentdel er nødvendig for at kunne tjene de investeringer ind igen, som kræves for at tilpasse produktionen de nye sikkerhedskrav og forbedre virksomhedens overordnede konkurrenceevne.

(82)

EF-erhvervsgrenens noget negative situation trods de gældende foranstaltninger kan forklares gennem den meget høje grad af omgåelse, som kendetegner sektoren, jf. OLAF.

(83)

Importørerne gjorde indsigelse mod Kommissionens resultater i forbindelse med EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. De tal, der var blevet fremlagt som bevis for deres påstand, vedrørte imidlertid ikke EF-erhvervsgrenens situation i Europa, for så vidt angår importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, men derimod de globale aktiviteter, der udføres af EF-producentens samlede sektor for lommetændere. Disse oplysninger var irrelevante i forbindelse med fastsættelsen af EF-erhvervsgrenens situation, og påstanden blev derfor afvist.

(84)

Importørerne påstod, at EF-producenten havde flyttet en betydelig del af EF-produktionen fra lommetændere med fyrsten til piezo-tændere. Derfor viste markedsandelen for lommetændere med fyrsten en faldende tendens. Af undersøgelsen fremgik det, at denne påstand ikke er korrekt. Faktisk har det samlede marked i Fællesskabet for lommetændere været faldende i de seneste år, og andelen af lommetændere med fyrsten ud af det samlede marked for lommetændere er gået lidt tilbage, men forblev på 70 % i 2006. I den forbindelse bør man erindre, at forbruget på markedet for lommetændere med fyrsten steg i den betragtede periode, og at andelen af lommetændere med fyrsten, som blev solgt af EF-erhvervsgrenen, faldt i den betragtede periode. Argumenterne afvises derfor.

(85)

Importørerne indvendte, at EF-producenten indtager en monopolstilling i Fællesskabet, og antidumpingforanstaltningerne vil derfor forstærke denne position yderligere. Denne påstand er ikke korrekt, idet der importeres betydelige mængder fra tredjelande til EF-markedet. Endvidere konkurrerede den ansøgende EF-producent også med andre producenter i Fællesskabet. Dertil kommer også, at der ikke blev fremlagt beviser for eller på anden måde var tegn på, at EF-erhvervsgrenen misbrugte en påstået dominerende stilling.

(86)

Ansøgerens overordnede positive økonomiske situation kan delvis forklares ved dennes evne til at sælge den pågældende vare, som er fremstillet i USA og i EU, til en højere enhedspris på det amerikanske marked, da den højere sikkerhedsstandard og børnesikringsanordning (i det følgende benævnt »sikringsanordning«) på den pågældende vare giver ansøgeren mulighed for at sælge den pågældende vare til en højere pris. Endelig bør det bemærkes, at lommetændere med fyrsten er massivt repræsenteret på det amerikanske marked, og at den relative vækst på dette marked, trods et konstant fald i antallet af rygere, viser, at EF-erhvervsgrenen har været i stand til at skabe vækstmargener på et meget konkurrencepræget marked.

F.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE

(87)

Selv om OLAF’s konklusioner understøtter, at der fortsat er tale om væsentlig skade som følge af en urigtig erklæring i forbindelse med den pågældende vare og omgåelse i forbindelse med den pågældende vare med oprindelse i Kina via andre asiatiske lande (jf. betragtning 33), fokuserede analysen på sandsynligheden for fornyet skade. I den forbindelse blev to hovedparametre analyseret, nemlig 1) en eventuel omlægning af eksporten af den pågældende vare fra det amerikanske marked til EF-markedet og 2) indvirkningen på EF-erhvervsgrenen af det pågældende lands forventede eksportmængder og -priser.

1.   Omlægning af eksporten fra det amerikanske marked til EF-markedet

(88)

Kinesiske lommetænderes faldende markedsandel i USA viser, at store mængder kan omlægges til EF-markedet til en meget lav pris. Som nævnt i betragtning 37 findes der desuden store produktionskapaciteter for den pågældende vare i Kina, som kan overføres til EU. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil importen med oprindelse i Kina efter al sandsynlighed blive foretrukket med udsigten til et højere prisniveau end i udviklingslandene.

2.   Virkningerne af denne import i Fællesskabet

(89)

Hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, er det klart, at i betragtning af den lavere pris og den eksisterende kapacitet hos de kinesiske eksporterende producenter vil de fleste af de skadesindikatorer (hovedsageligt salgsmængde, produktionsomkostninger og rentabilitet), som gør sig gældende for EF-erhvervsgrenen, aftage betydeligt.

3.   Konklusion om sandsynligheden for fornyet skade

(90)

I lyset af ovennævnte og i betragtning af, at skadesmargenen for undersøgelsesperioden var på mere end 60 %, og at importen fra Kina og Taiwan underbød EF-erhvervsgrenens priser med et gennemsnit på 39 %, er konklusionen derfor, at foranstaltningernes bortfald efter al sandsynlighed vil medføre, at EF-erhvervsgrenen igen påføres væsentlig skade.

(91)

En af de EF-producenter, der ikke havde klaget, gjorde indsigelse over for disse konklusioner ved at hævde, at eftersom lommetændere til lave priser importeres fra forskellige kilder, vil et bortfald af de gældende foranstaltninger ikke have nogen virkning på EF-erhvervsgrenens nuværende situation. Det blev anført, at hvis der er tale om skade, findes den allerede og skyldes importen fra disse andre kilder. Imidlertid bestred denne EF-producent ikke, at der findes store uudnyttede kapaciteter i Kina, og at de kinesiske eksporterende producenter har et incitament til at omlægge eksporten til EF-markedet. På samme måde fremlagde producenten heller ikke oplysninger om eller beviser for en forbindelse mellem importen af lommetændere fra andre tredjelande og indvirkningen på EF-erhvervsgrenens finansielle situation. Ingen af disse argumenter havde derfor betydning for konklusionerne, som anført i betragtning 87-90. Påstanden blev derfor afvist.

G.   FÆLLESSKABETS INTERESSER

1.   Indledning

(92)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om en videreførelse af de bestående antidumpingforanstaltninger ville stride mod Fællesskabets interesser som helhed. Fastlæggelsen af Fællesskabets interesser baseredes på en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, dvs. de interesser, som EF-erhvervsgrenen, de andre fællesskabsproducenter og importørerne af den pågældende vare har.

(93)

Det bør erindres, at det i de tidligere undersøgelser flere gange er blevet fastslået, at det ikke var i strid med Fællesskabets interesser at indføre foranstaltninger og efterfølgende forlænge dem.

(94)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for konklusionen om sandsynligheden for fortsat eller fornyet skadevoldende dumping er tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde.

2.   EF-erhvervsgrenens interesser

(95)

Hvis antidumpingforanstaltningerne blev ophævet, vil importen til Fællesskabet til dumpingpriser og til lave priser stige voldsomt og fremskynde forværringen af EF-erhvervsgrenens situation.

(96)

EF-erhvervsgrenen er i strukturel henseende levedygtig, hvilket fremgår af dens positive resultater på markeder uden for EU f.eks. USA. Den har løbende foretaget investeringer, hvilket har være muligt takket være den høje rentabilitet. Det kan imidlertid konkluderes, at dens situation højst sandsynligt vil forværres, hvis antidumpingforanstaltningerne ikke videreføres.

3.   De øvrige EF-producenters interesser

(97)

En af de EF-producenter, som ikke besvarede spørgeskemaet, hævdede, at de gældende antidumpingforanstaltninger skader den europæiske forbruger. Producenten hævdede bl.a., at prisniveauerne i Fællesskabet er højere end på tredjelandemarkederne som følge af de gældende foranstaltninger. Endvidere hævdede denne producent, som har flyttet en del af sin produktion til Kina, at eftersom de gældende foranstaltninger også finder anvendelse på eksporten til Fællesskabet af den pågældende vare fremstillet i Kina, vil disse foranstaltninger skade denne virksomheds interesser og følgelig ikke være i Fællesskabets interesse.

(98)

Denne producent indvendte også, at eftersom EF-erhvervsgrenen ikke havde genvundet sin styrke, var de gældende foranstaltninger ineffektive og burde ikke fornyes. Endelig blev det hævdet, at eventuelle skader skyldtes, at EF-erhvervsgrenen ikke tilpassede sig det nye globale marked.

(99)

For så vidt angår den påståede negative indvirkning på forbrugerne af foranstaltningerne, fremlagde den pågældende EF-producent ingen beviser for denne påstand.

(100)

Producenten hævdede, at antidumpingforanstaltningerne hindrer udviklingen af dens aktiviteter i Kina og har en negativ indvirkning på ekspansionen i Fjernøsten såvel som en afsmittende virkning på de europæiske produktionssteder. Producenten anførte, at de gældende foranstaltninger havde en negativ indvirkning på dens samlede rentabilitet. Virksomheden antydede imidlertid, at den for nylig havde øget sin produktion på anlæggene i EU og fortsat søgte at opnå synergieffekter i forbindelse med produktionsanlæg i Fjernøsten for at udvide sit varesortiment. Af den grund kunne den påståede negative indvirkning af foranstaltningerne på produktionsanlæggene i EU ikke efterprøves.

(101)

Den pågældende EF-producent benægtede at have flyttet sin produktion og hævdede i stedet, at der kun var blevet etableret yderligere produktionsanlæg i Kina, hvor der blev fremstillet andre varetyper end i Fællesskabet, hvilket således var en udvidelse af varesortimentet. Det havde angiveligt en positiv virkning på produktionen i Fællesskabet, som forøgedes. Som allerede nævnt besvarede denne producent ikke spørgeskemaet og samarbejdede dermed ikke i tilstrækkelig grad i denne procedure. Ingen af de indsendte oplysninger, der til dels blev indsendt efter de fastsatte frister, kunne derfor efterprøves. Desuden hverken forklarede eller viste producenten forbindelsen mellem produktionsforøgelsen i Kina og den påståede stigning i produktionen i Fællesskabet. Ud fra oplysningerne i sagen var der ikke nogen åbenlys forbindelse. Producenten kunne heller ikke forklare, hvordan disse oplysninger kunne påvirke eller underminere konklusionerne i betragtning 100. Påstanden måtte derfor afvises.

(102)

På samme måde bør denne virksomheds import heller ikke drage fordel af dumping på bekostning af EF-erhvervsgrenen. Under alle omstændigheder bør det bemærkes, at der på denne producents resterende produktionsanlæg i Fællesskabet kun fremstilles den pågældende vare. I Kina og Indien fremstilles der nye og mindre lommetændere med fyrsten, som også er underlagt den gældende foranstaltning.

(103)

Med hensyn til de øvrige EF-producenters interesser henvendte begge sig og gjorde indsigelse mod de gældende foranstaltninger og deres fortsættelse. De kunne imidlertid ikke begrunde deres indsigelser og bevise, at foranstaltningerne havde en skadelig indvirkning på dem.

(104)

Ud fra ovenstående blev det konkluderet, at de gældende foranstaltninger ikke vil få en betydelig negativ indvirkning på de øvrige EF-producenter og ikke i nævneværdig grad vil påvirke deres finansielle interesser negativt.

4.   Importørernes og forhandlernes interesser

(105)

Importørsammenslutningen ELIAS gjorde på vegne af sine medlemmer indsigelse mod de gældende foranstaltninger sammen med Polyconcept, som også er en importør.

(106)

Det bør bemærkes, at ingen af de enkelte importører udfyldte spørgeskemaet med angivelse af, at de ikke importerer den pågældende vare. Der var derfor ingen dokumentation, der kunne anvendes til at præcisere indvirkningen af foranstaltningerne på importørerne.

(107)

ELIAS og Polyconcept anførte nogle begrundelser for, hvorfor de gældende foranstaltninger burde udløbe. Med hensyn til deres kommentarer om manglende skade og ansøgerens økonomiske situation blev det konkluderet, at dennes situation højst sandsynligt ville blive forværret, hvis antidumpingforanstaltningerne ikke videreføres.

(108)

ELIAS og Polyconcept indvendte, at efterspørgslen på EF-markedet har bevæget sig fra lommetændere med fyrsten til elektroniske lommetændere (piezo-tændere), og at denne tendens vil fortsætte i fremtiden. Selv om der er en voksende tendens blandt forbrugerne til at anvende elektroniske lommetændere (piezo-tændere), udgør lommetændere med fyrsten stadig ca. 70 % af markedet. Forbruget af lommetændere med fyrsten har været stigende, som nævnt i betragtning 53, hvilket fremgår af væksten på markedet, men EF-erhvervsgrenen kunne ikke drage fordel af denne vækst, da den ikke bare mistede en del af salget, men også markedsandele på markedet for lommetændere med fyrsten.

(109)

ELIAS og Polyconcept hævdede, at en af grundene til den påståede svage præstation var ansøgerens manglende evne til at erkende ændringer i efterspørgslen på EF-markedet. EF-erhvervsgrenen fremstiller imidlertid allerede elektroniske lommetændere (piezo-tændere) og er derfor i stand til at imødekomme ny efterspørgsel efter elektroniske lommetændere (piezo-tændere).

(110)

Tilbagegangen i antallet af rygere er også en tendens i USA, hvorimod EF-erhvervsgrenen har kunnet øge sin markedsandel på det, som kan anses for at være et meget konkurrencepræget marked, når man betragter antallet af producenter, hvad enten de kommer fra Fjernøsten eller EU. For så vidt angår produktionsomkostningerne, viser eksemplet med USA, at EF-erhvervsgrenen kan konkurrere med andre EF-producenter, der har flyttet deres aktiviteter til asiatiske lande.

5.   Forbrugernes interesser

(111)

Forbrugerne eller forbrugerorganisationerne gav sig ikke til kende i denne undersøgelse.

(112)

Det blev imidlertid anslået, at indvirkningerne af foranstaltningerne som følge af ovennævnte grunde ikke ville få betydelig indvirkning på salgsprisen til den endelige kunde.

6.   Konklusion vedrørende Fællesskabets interesse

(113)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde hvad angår Fællesskabets interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

H.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(114)

Alle interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at Kommissionen påtænker at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Der blev ikke fremlagt beviser for, at den ved forordning (EF) nr. 192/1999 indførte udvidelse af foranstaltningerne burde ophøre.

(115)

Det følger af ovenstående jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, og importen af visse lommetændere med fyrsten, til genopfyldning, med oprindelse i Folkerepublikken Kina eller afsendt fra eller med oprindelse i Taiwan, indført ved forordning (EØF) nr. 3433/91 som ændret ved forordning (EF) nr. 1006/95 og udvidet ved forordning (EF) nr. 192/1999 og forordning (EF) nr. 1824/2001 bør opretholdes —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, henhørende under KN-kode ex 9613 10 00 (Taric-kode: 9613100019) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2.   Tolden fastsættes til 0,065 EUR pr. lommetænder og beregnes af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

Artikel 2

1.   Den antidumpingtold, der er omtalt i artikel 1, udvides hermed til at omfatte importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, henhørende under KN-kode ex 9613 10 00, afsendt fra Taiwan, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan (Taric-kode 9613100011), og importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof og en plastbeholder til genopfyldning, henhørende under KN-kode ex 9613 20 90 (Taric-kode 9613209029), med oprindelse i Folkerepublikken Kina eller afsendt fra Taiwan, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan (Taric-kode 9613209021).

2.   Lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof og en plastbeholder til genopfyldning til en enhedspris på 0,15 EUR eller derover, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, er ikke underlagt den told, der er genstand for udvidelsen i stk. 1, hvis en sådan pris er specificeret på en faktura udstedt i Folkerepublikken Kina eller Taiwan til en forretningsmæssigt ikke-forbunden importør i Fællesskabet.

Artikel 3

1.   I tilfælde, hvor varerne er blevet beskadiget inden overgangen til fri omsætning, og den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor fordeles med henblik på fastsættelse af toldværdien, jf. artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (9), nedsættes den antidumpingtold, der er beregnet på grundlag af ovennævnte beløb, med en procentdel, der svarer til fordelingen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

2.   Medmindre andet er angivet, finder gældende bestemmelser for told anvendelse.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2007.

På Rådets vegne

L. AMADO

Formand


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).

(2)  EFT L 326 af 28.11.1991, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 174/2000 (EFT L 22 af 27.1.2000, s. 16).

(3)  EFT L 101 af 4.5.1995, s. 38.

(4)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).

(5)  EFT L 22 af 29.1.1999, s. 1.

(6)  EFT L 248 af 18.9.2001, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 155/2003 (EFT L 25 af 30.1.2003, s. 27).

(7)  EUT C 321 af 16.12.2005, s. 4.

(8)  EUT C 223 af 16.9.2006, s. 7.

(9)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.


Arriba