Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Glossary of summaries

Social- og arbejdsmarkedspolitikken

Artikel 151 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) beskriver målsætningerne for EU's social- og arbejdsmarkedspolitik: fremme beskæftigelsen, forbedring af arbejds- og levevilkårene, ligebehandling af arbejdstagere, passende social beskyttelse i henhold til behov, social dialog, udvikling af menneskelige ressourcer med henblik på at opnå et højt og bæredygtigt beskæftigelsesniveau samt bekæmpelse af udstødelse.

Herudover giver artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) de sociale rettigheder i EU's charter om grundlæggende rettigheder bindende virkning. Artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indfører en horisontal social bestemmelse. Definitionen og gennemførelsen af EU's politikker og handlinger skal tage højde for følgende sociale krav:

  • fremme at et højt beskæftigelsesniveau
  • garanti for passende social beskyttelse
  • bekæmpelse af social udstødelse
  • et højt uddannelsesniveau og beskyttelse af menneskers sundhed.

Det er primært EU-landene, der har ansvaret for socialpolitikken. De deler dog kompetencen vedrørende visse aspekter med EU.

Europa-Parlamentet og Rådet kan vedtage tilskyndelsesforanstaltninger for at støtte og supplere EU-landenes handlinger inden for bestemte områder, såsom bekæmpelse af social udstødelse. De kan også vedtage minimumskrav i form af direktiver, dvs. retsakter, der gør EU-landene i stand til at vedtage yderligere skrappere bestemmelser. Direktiverne vedrører kun:

  • arbejdstagernes sundhed og sikkerhed
  • arbejdsbetingelser
  • socialsikring og social beskyttelse af arbejdstagerne (EU-landene er fortsat ansvarlige for at definere de grundlæggende principper i deres socialsikringssystemer)
  • beskyttelse af arbejdstagere, hvis deres ansættelseskontrakt ophører
  • oplysning og beskyttelse af arbejdstagere
  • kollektiv repræsentation og forsvar af arbejdstageres og arbejdsgiveres interesser
  • arbejdsforhold for tredjelandsstatsborgere, der bor legalt på EU's territorium
  • integration af mennesker, der er udstødt af arbejdsmarkedet
  • lighed mellem mænd og kvinder, hvad angår behandlingen af dem i forbindelse med beskæftigelse.

Gennemførelsen af disse foranstaltninger kan udføres af arbejdsmarkedets parter.

SE DESUDEN

Top