Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Folkesundhed

I henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde deler Den Europæiske Union (EU) kompetencen om folkesundhed med medlemslandene. Medlemslandene definerer og driver de nationale sundhedssystemer og leverer sundhedspleje, og EU supplerer de nationale politikker ved hjælp af sundhedsstrategien for at:

  • forebygge sygdom ved at fremme en sundere livsstil
  • lette adgangen til bedre og mere sikker sundhedspleje
  • bidrage til innovative, effektive og bæredygtige sundhedssystemer
  • håndtere grænseoverskridende trusler
  • bidrage til borgernes sundhed gennem hele borgerens levetid
  • udnytte nye teknologier og metoder.

Ved forordning (EU) 2021/522 etableres EU4Health-programmet for perioden 2021-2027. Programmet har et budget på over 5 mia. EUR, og formålene er at:

  • forbedre EU’s beredskab over for større grænseoverskridende sundhedstrusler ved at etablere
    • reserveforsyninger af lægemidler til brug ved kriser
    • reserver af sundhedspersonale og eksperter, der kan mobiliseres på tværs af EU i tilfælde af kriser og
    • forbedret overvågning af sundhedstrusler
  • styrke sundhedssystemerne, så de er rustet til epidemier og andre langvarige udfordringer ved at yde støtte til
    • sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme for den aldrende befolkning
    • digital omstilling af sundhedssystemerne og
    • adgang til sundhedspleje for sårbare grupper
  • gøre lægemidler og medicinsk udstyr tilgængelige til overkommelige priser, fremme korrekt og effektiv anvendelse af antimikrobielle midler samt fremme innovation og grøn produktion inden for lægemiddel- og farmaceutisk industri

SE DESUDEN

Top