Bygningers energimæssige ydeevne

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

• Det har til formål at forbedre bygningers energimæssige ydeevne i Den Europæiske Union (EU) ved at tage hensyn til klima og lokale forhold.
• Det fastsætter mindstekrav og en fælles ramme for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne.
• Efter en vurdering af gennemførelsen blev direktiv 2010/31/EU ændret i 2018 ved direktiv (EU) 2018/844. Det primære formål var at fremskynde en omkostningseffektiv renovering af eksisterende bygninger og fremme intelligente teknologier i bygninger. Som en del af pakken vedrørende ren energi fungerer det ændrede direktiv som et supplement til lovgivningen om energieffektivitet.

HOVEDPUNKTER

• EU-landene skal fastsætte optimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Disse krav bør revideres hvert femte år. De skal omfatte bygningen, dens komponenter og den energi, der bruges til:
  • rumopvarmning
  • rumkøling
  • varmt brugsvand
  • ventilation
  • belysning
  • andre tekniske bygningsinstallationer*.
• Europa-Kommissionen har fastlagt en ramme for sammenligningsmetoden til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne.
• Nye bygninger skal opfylde minimumsstandarderne. Bygninger, der ejes og benyttes af offentlige myndigheder, bør opnå status som næsten energineutrale bygninger* inden 31. december 2018 og andre nye bygninger inden 31. december 2020.
• Eksisterende bygninger, som gennemgår større renoveringsarbejder, skal opgradere deres energimæssige ydeevne for at opfylde de gældende krav.
• EU-landene skal forvalte en attesteringsordning for energimæssig ydeevne. Attesterne skal:
  • indeholde oplysninger til potentielle købere eller lejere om en bygnings »energy rating«
  • indeholde anbefalinger til omkostningseffektive forbedringer
  • anføres i alle annonceringer i kommercielle medier, når en bygning udbydes til salg eller leje.
• EU-landenes nationale myndigheder skal sikre, at der er indført ordninger til eftersyn af varme- og klimaanlæg.

Ændringer i det oprindelige direktiv

• Direktiv (EU) 2018/844 med ændringer foreskriver, at EU-landene udarbejder langsigtede renoveringsstrategier for at understøtte renovering af både beboelsesejendomme og erhvervsbygninger med henblik på at opnå en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse inden 2050. Strategierne skal fastsætte en køreplan med foranstaltninger og målbare indikatorer for fremskridt med henblik på EU’s langsigtede mål for 2050 om at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95% i forhold til 1990. Køreplanen skal indeholde vejledende delmål for 2030, 2040 og 2050 og redegøre for, hvordan de bidrager til at nå EU’s energieffektivitetsmål i overensstemmelse med direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (se resumé).
• Endvidere har det reviderede direktiv til formål at:
  • udvide anvendelsesområdet for det nuværende inspektionssystem for varme- og klimaanlæg, så det omfatter kombinerede systemer (med ventilation) og tager højde for systemets ydeevne under almindelige driftsforhold
  • tilskynde til anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi og intelligente automatiserings- og kontrolteknologier i bygninger
  • understøtte implementeringen af infrastruktur til opladning af elektriske køretøjer i bygningers parkeringsanlæg ved at kræve installering af kabelføringsinfrastruktur og ladestandere
  • introducere en »indikator for intelligensparathed« for at måle bygningers evne til at tilpasse sig beboernes behov, optimere driften og interagere med nettet.

Frivillig fælles EU-ordning for vurdering af bygningers intelligensparathed

Kommissionen vedtog i 2020 en delegeret retsakt og en gennemførelsesretsakt:

• Delegeret forordning (EU) 2020/2155 supplerer direktiv (EU) 2010/31/EU ved at etablere en frivillig fælles EU-ordning for vurdering af bygningers intelligensparathed, dvs. den definerer indikatoren for intelligensparathed og en fælles metode til beregning af den. Metoden består i at beregne en score for bygningers eller bygningsenheders intelligensparathed og at udlede en vurdering af denne intelligensparathed.
• Gennemførelsesforordning (EU) 2020/2156 fastsætter de tekniske betingelser for gennemførelsen af en frivillig fælles EU-ordning for vurdering af bygningers intelligensparathed. Den dækker aspekter som for eksempel:
  • akkreditering og kvalifikation af eksperter i indikatorer for intelligensparathed,
  • udstedelse af attest vedrørende indikatoren for intelligensparathed og brugsvilkår og -betingelser samt
  • afprøvning af ordningen med indikatoren for intelligensparathed.

Delegeret forordning (EU) 2020/2155 og gennemførelsesforordning (EU) 2020/2156 trådte i kraft den 10. januar 2021.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVERNE FRA?

• Direktiv 2010/31/EU trådte i kraft den 8. juli 2010 og skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivning senest den 9. juli 2012.
• Det ændrende direktiv (EU) 2018/844 trådte i kraft den 9. juli 2018 og skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 10. marts 2020.

BAGGRUND

Byggesektoren i EU er med 40 % af energiforbruget den absolut største energiforbruger i Europa, og omkring 75 % af alle bygninger vurderes at være energiineffektive. I lyset af det dårlige energieffektivitetsniveau er dekarbonisering af byggemassen et af EU’s langsigtede mål. Dette direktiv er et vigtigt element i forhold til at gøre bygninger mere energieffektive.

For yderligere oplysninger henvises til

• Direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13-35).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2010/31/EU er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionen delegerede forordning (EU) 2020/2155 af 14. oktober 2020 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2010/31/EU gennem etablering af en frivillig fælles EU-ordning for vurdering af bygningers intelligensparathed (EUT L 431 af 21.12.2020, s. 9-24).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2156 af 14. oktober 2020 om fastsættelse af de tekniske betingelser for en effektiv gennemførelse af en frivillig fælles EU-ordning for vurdering af bygningers intelligensparathed (EUT L 431 af 21.12.2020, s. 25-29).

Kommissionens henstilling (EU) 2016/1318 af 29. juli 2016 om retningslinjer for fremme af næsten energineutrale bygninger og bedste praksis for at sikre, at alle nye bygninger er næsten energineutrale senest i 2020 (EUT L 208 af 2.8.2016, s. 46-57).

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Medlemsstaternes fremskridt i retning af næsten energineutrale bygninger (COM(2013) 483 final/2 af 7.10.2013).

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Økonomisk støtte til energieffektivitet i bygninger (COM(2013) 225 final af 18.4.2013).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1-56).

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 244/2012 af 16. januar 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne, hvori der fastlægges en ramme for en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til bygningers og bygningsdeles energimæssige ydeevne (EUT L 81 af 21.3.2012, s. 18-36).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 26.02.2021