Rettens dom (Syvende Afdeling) af 11. marts 2009 –
Borax Europe mod Kommissionen

(Sag T-166/05)

»Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – dokumenter og lydoptagelser – afslag på aktindsigt – undtagelse om privatlivets fred og den enkeltes integritet – undtagelse om beskyttelse af beslutningsprocessen«

De Europæiske Fællesskaber – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001, art. 3, og art. 4, stk. 3) (jf. præmis 40-42, 50, 88, 101-105 og 108)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. februar 2005 af Kommissionens generalsekretær, hvorved denne gav afslag på aktindsigt i visse dokumenter og lydoptagelser i forbindelse med forberedelsen af den 30. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EFT 1967, s. 211).

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 21. februar 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers generalsekretær, hvorved denne gav Borax Europe Ltd afslag på aktindsigt i lydoptagelser fra mødet den 5. og 6. oktober 2004, to forslag til summarisk referat fra dette møde, tretten kommentarer fra sagkyndige, to kommentarer fra repræsentanter for industrien og det dokument, der var fremlagt af den danske rapportør, annulleres.

2)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.