Domstolens dom (Første Afdeling)

16. juni 2016 ( *1 )

»Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — direktiv 2000/78/EF — ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, litra a) — artikel 6, stk. 2 — forskelsbehandling på grund af alder — fastsættelse af pensionsrettigheder for tidligere tjenestemænd — uddannelses- og beskæftigelsesperioder — manglende hensyntagen til sådanne perioder, der er tilbagelagt inden det fyldte 18. år«

I sag C-159/15,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Verwaltungsgerichtshof (forvaltningsdomstol, Østrig) ved afgørelse af 25. marts 2015, indgået til Domstolen den 7. april 2015, i sagen:

Franz Lesar

mod

Beim Vorstand der Telekom Austria AG eingerichtetes Personalamt,

har

DOMSTOLEN (Første Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne A. Arabadjiev (refererende dommer), J.-C. Bonichot, C.G. Fernlund og E. Regan,

generaladvokat: Y. Bot

justitssekretær: fuldmægtig C. Strömholm,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 28. januar 2016,

efter at der er afgivet indlæg af:

—	Franz Lesar ved Rechtsanwalt R. Tögl

—	den østrigske regering ved C. Pesendorfer og J. Schmoll, som befuldmægtigede

—	Europa-Kommissionen ved B.-R. Killmann og D. Martin, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 25. februar 2016,

afsagt følgende

Dom

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 2, stk. 1, artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT 2000, L 303, s. 16).

Anmodningen er blevet indgivet under en sag mellem Franz Lesar og Beim Vorstand der Telekom Austria AG eingerichtetes Personalamt (personalekontoret ved direktionen for Telekom Austria Aktiengesellschaft, herefter »personalekontoret«) vedrørende sidstnævntes afslag på at tage hensyn til uddannelses- og beskæftigelsesperioder inden tiltrædelsen af tjenesten, som Franz Lesar havde tilbagelagt før det fyldte 18. år, ved beregningen af pensionspoint.

Retsforskrifter

EU-retten

Det fremgår af artikel 1 i direktiv 2000/78, at: »Formålet med dette direktiv er, med henblik på at gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne, at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.«

Direktivets artikel 2 bestemmer:

»1. I dette direktiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde.

2. I henhold til stk. 1:

a)	foreligger der direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde behandles ringere, end en anden i en tilsvarende situation bliver, er blevet eller ville blive behandlet

[...]«

Direktivets artikel 6 har følgende ordlyd:

»1. Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaterne bestemme, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af den nationale ret, bl.a. legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Der kan bl.a. være tale om følgende former for ulige behandling:

tilvejebringelse af særlige vilkår for adgang til beskæftigelse og erhvervsuddannelse, beskæftigelse og erhverv, herunder betingelser vedrørende afskedigelse og aflønning, for unge, ældre arbejdstagere og personer med forsørgerpligt med henblik på at fremme deres erhvervsmæssige integration eller at beskytte dem

b)	fastsættelse af minimumsbetingelser vedrørende alder, erhvervserfaring eller anciennitet for adgang til beskæftigelse eller til visse fordele i forbindelse med beskæftigelse

[...]

2. Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaterne bestemme, at fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, herunder fastsættelse af forskellige aldersgrænser for ansatte eller grupper eller kategorier af ansatte, og anvendelse af alderskriteriet til aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt dette ikke medfører forskelsbehandling på grund af køn.«

Østrigsk ret

§ 53 i Bundesgesetz über die Pensionsansprüche der Bundesbeamten, ihrer Hinterbliebenen und Angehörigen (Pensionsgesetz 1965) (forbundslov om pensionsrettigheder for føderale tjenestemænd, deres efterkommere og familiemedlemmer (lov om pension af 1965)) af 18. november 1965 (BGBl. nr. 340/1965) i den affattelse, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen (herefter »PG 1965«), med overskriften »Perioder forud for tiltrædelsen af tjenesten, der skal tages hensyn til ved beregningen af pensionspoint«, havde følgende ordlyd:

»(1) Perioder, som kan sidestilles, er de perioder, der er opregnet i stk. 2-4, for så vidt som de ligger forud for den dato, fra hvilken den føderale tjenestetid, der kan tages hensyn til med henblik på pension, begynder at løbe. Disse perioder medregnes ved modregning.

(2) Følgende perioder medregnes:

a)	varigheden af et tjeneste-, uddannelses- eller andet ansættelsesforhold hos en indenlandsk offentligretlig arbejdsgiver

[...]

k)	varigheden af en erhvervsuddannelse, for så vidt som denne uddannelse var en betingelse for ansættelse af tjenestemanden eller er blevet gennemført hos en indenlandsk offentlig arbejdsgiver

l)	varigheden af en beskæftigelse, der indebærer pligt til at betale bidrag til en pensionsforsikring i henhold til bestemmelserne i (Allgemeines Sozialversicherungsgesetz) (lov om almindelig social sikring) (ASVG)) af 31. december 2004

[...]«

§ 54 i PG 1965 med overskriften »Ingen hensyntagen og afkald« bestemmer i stk. 2:

»Der tages ikke hensyn til følgende sammenlignelige perioder:

perioder, som tjenestemanden har tilbagelagt inden det fyldte 18. år; denne begrænsning gælder ikke for perioder, som skal medregnes i henhold til § 53, stk. 2, litra a), d), k) og l), hvis der for sådanne perioder skal indbetales et såkaldt overførselsbeløb i henhold til retsreglerne om social sikring

[...]«

Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

Franz Lesar er født den 3. juni 1949. I perioden fra den 9. september 1963 til den 8. marts 1967 arbejdede han, idet han var under 18 år, for Post- und Telegraphenverwaltung des Bundes (forbundsstatens post- og telegrafvæsen, Østrig) i henhold til en uddannelseskontrakt. Fra den 9. marts 1967 blev han ansat som kontraktansat ved denne administration. Sideløbende med denne erhvervsmæssige beskæftigelse gennemførte han i perioden fra den 14. september 1967 til den 17. februar 1972 et studium ved et forbundsgymnasium for studerende, som udøver en erhvervsaktivitet. Den 1. juli 1972 blev han ansat i forbundsstaten i et offentligretligt tjenesteforhold.

9	Inden sin ansættelse som tjenestemand havde Franz Lesar indbetalt pensionsbidrag til forsikringsinstitutionen i den periode, hvor han var under uddannelse, og under sit ansættelsesforhold, herunder da han var under 18 år.

Ved en afgørelse af 23. august 1973 fastslog Post- und Telegraphendirektion für Steiermark (Steiermark Post- og Telegrafdirektorat, Østrig), at perioden på fem år og femten dage mellem den dato, hvor Franz Lesar fyldte 18 år, og datoen for hans ansættelse som tjenestemand, ubetinget skulle anerkendes som perioder forud for tiltrædelsen af tjenesten, der skulle tages hensyn til ved beregningen af pensionsrettigheder i henhold til § 53 i PG 1965 (herefter »de sidestillede perioder«). Disse perioder fordeler sig som følger:

—	kontraktansættelsen i perioden fra den 3. juni 1967 til den 13. september 1967

—	studiet ved forbundsgymnasiet for studerende, som udøver en erhvervsaktivitet, i perioden fra den 14. september 1967 til den 17. februar 1972, og

—	kontraktansættelsen i perioden fra den 1. marts 1972 til den 30. juni 1972.

Ved afgørelse af 22. maj 1974 besluttede Pensionsversicherungsanstalt der Angestellten (pensionsforsikringsanstalten for ansatte, Østrig), i egenskab af forsikringsinstitution, at tilkende og betale forbundsstaten et såkaldt »overførselsbeløb« for de sidestillede perioder. Dette beløb androg 4785 østrigske schilling (ATS) (ca. 350 EUR).

12	Ved afgørelser af 28. marts 1974 og 22. maj 1974 blev sagsøgeren tildelt et beløb på 33160,05 ATS (ca. 2400 EUR) i godtgørelse for bl.a. de pensionsbidrag, som han havde betalt under de uddannelses- og beskæftigelsesperioder, som han havde tilbagelagt før det fyldte 18. år.

13	Sagsøgeren i hovedsagen blev pensioneret med virkning fra den 1. september 2004. I denne forbindelse fastsatte personalekontoret størrelsen af hans pension udelukkende under hensyntagen til de sidestillede perioder, som var anerkendt ved afgørelsen af 23. august 1973.

Den 19. august 2011 anmodede Franz Lesar sin arbejdsgiver om, at de uddannelses- og beskæftigelsesperioder, som han havde tilbagelagt før det fyldte 18. år, blev sammenlagt med de sidestillede perioder ved beregningen af hans pension. Da personalekontoret afslog denne anmodning ved afgørelse af 23. august 2012, anlagde Franz Lesar søgsmål ved Verfassungsgerichtshof (forfatningsdomstol, Østrig), der erklærede sig inkompetent til at behandle sagen og følgelig henviste denne klage til den forelæggende ret.

Den forelæggende ret finder, at afslaget på med henblik på pension at tage hensyn til de uddannelses- og beskæftigelsesperioder, der ligger forud for tiltrædelsen af tjenesten, og som blev tilbagelagt før det fyldte 18. år, udgør forskelsbehandling på grund af alder og rejser spørgsmål om, hvorvidt en sådan forskelsbehandling kan være begrundet.

Verwaltungsgerichtshof (forvaltningsdomstol, Østrig) har på denne baggrund besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal artikel 2, stk. 1, artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter uddannelsesperioder og kontraktansættelsesperioder hos forbundsstaten, for hvilke der skulle betales bidrag til den obligatoriske forsikring i pensionsforsikringen med henblik på opnåelse af en tjenestemandspension,

—

medregnes som pensionsberettigende perioder forud for tiltrædelsen af tjenesten, hvis de ligger efter det fyldte 18. år, idet forbundsstaten i så fald i henhold til den socialforsikringsretlige lovgivning modtager et overførselsbidrag fra socialforsikringsinstitutionen for medregningen af disse perioder, men derimod

—

ikke medregnes som pensionsberettigende perioder forud for tiltrædelsen af tjenesten, hvis de ligger før det fyldte 18. år, idet der i tilfælde af, at sådanne perioder ikke medregnes, ikke ydes noget overførselsbidrag til forbundsstaten, og bidragene til pensionsforsikringen tilbagebetales til den forsikrede, især når det tages i betragtning, at der i tilfælde af en efterfølgende medregning af disse perioder, som fremtvinges ved EU-retten, ville være mulighed for, at socialforsikringsinstitutionen kunne forlange refusionsbeløbet tilbagebetalt af tjenestemanden, ligesom der efterfølgende ville opstå en forpligtelse for socialforsikringsinstitutionen til at yde et overførselsbidrag til forbundsstaten?«

Om det præjudicielle spørgsmål

Med spørgsmålet ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 2, stk. 1, artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, som udelukker hensyntagen til uddannelses- og beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt af en tjenestemand inden det fyldte 18. år, med henblik på tildeling af ret til pension og beregning af størrelsen af dennes alderspension, mens der tages hensyn til disse perioder, når de tilbagelægges, efter at tjenestemanden har nået denne alder.

Indledningsvis bemærkes, at det er ubestridt, at da § 54, stk. 2, litra a), i PG 1965 med henblik på beregningen af en sådan alderspension, udelukker en del af tjenestemændene fra en hensyntagen til uddannelses- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år, berøres disse tjenestemænds lønvilkår som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78 (dom af 21.1.2015, Felber, C-529/13, EU:C:2015:20, præmis 24). Følgelig finder dette direktiv anvendelse i en situation som den i hovedsagen omhandlede.

Hvad angår spørgsmålet, om den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning indebærer en ulige behandling på grund af alder for så vidt angår beskæftigelse og erhverv, bemærkes, at i henhold til artikel 2, stk. 1, i direktiv 2000/78 betyder »princippet om ligebehandling« i dette direktiv, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i direktivets artikel 1 omhandlede grunde, heriblandt alder. Det præciseres i direktivets artikel 2, stk. 2, litra a), at der i henhold til denne artikels stk. 1 foreligger direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i direktivets artikel 1 anførte grunde behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation bliver, er blevet eller ville blive behandlet.

I henhold til § 53, stk. 2, litra a), i PG 1965 skal der ved beregningen af pensionspoint tages hensyn til varigheden af et tjeneste-, uddannelses- eller andet ansættelsesforhold hos en indenlandsk offentligretlig arbejdsgiver. § 54, stk. 2, litra a), i PG 1965 begrænser imidlertid denne hensyntagen til perioder, som tjenestemanden har tilbagelagt efter det fyldte 18. år.

En national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede medfører således, at personer, som har opnået erhvervserfaring, eventuelt kun delvist, inden det fyldte 18. år, behandles ringere end dem, som har opnået en erfaring af samme karakter og tilsvarende varighed efter det fyldte 18. år. En sådan lovgivning indfører en forskelsbehandling af personer afhængig af, på hvilke alderstrin de har opnået deres erhvervserfaring. Dette kriterium kan medføre en forskelsbehandling af to personer, som har fulgt den samme uddannelse og opnået den samme erhvervserfaring, udelukkende på grund af disse personers alder. En sådan bestemmelse indebærer følgelig en direkte forskelsbehandling på grundlag af et kriterium om alder som omhandlet i artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78 (jf. i denne retning dom af 18.6.2009, Hütter, C-88/08, EU:C:2009:381, præmis 38, og af 21.1.2015, Felber, C-529/13, EU:C:2015:20, præmis 27).

Der skal ikke desto mindre foretages en prøvelse af, om denne ulige behandling kan begrundes i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78. Det bemærkes i denne forbindelse, at selv om den forelæggende ret formelt set har begrænset sine spørgsmål til fortolkningen af dette direktivs artikel 2, stk. 1, artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 1, er en sådan omstændighed ikke til hinder for, at Domstolen oplyser den om alle de momenter angående fortolkningen af EU-retten, som kan være til nytte ved afgørelsen af den sag, som verserer for den, uanset om denne ret henviser til dem i dette spørgsmål (dom af 26.9.2013, HK Danmark, C-476/11, EU:C:2013:590, præmis 56, og af 29.10.2015, Nagy, C-583/14, EU:C:2015:737, præmis 20).

23	Det fremgår bl.a. af dette direktivs artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne kan bestemme, at fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger og for adgang til pensions- eller invaliditetsydelser ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder.

24	Da den nævnte bestemmelse giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte en undtagelse fra princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, skal denne bestemmelse fortolkes strengt (dom af 26.9.2013, HK Danmark, C-476/11, EU:C:2013:590, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).

Domstolen har i denne forbindelse fastslået, at artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78 kun finder anvendelse på erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, der dækker risiciene ved alderdom og invaliditet (dom af 26.9.2013, HK Danmark, C-476/11, EU:C:2013:590, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis). Anvendelsesområdet for denne bestemmelse omfatter dermed ikke samtlige de elementer, der kendetegner en erhvervstilknyttet social sikringsorden, som dækker sådanne risici, men alene de elementer, der er udtrykkeligt angivet i bestemmelsen (dom af 26.9.2013, HK Danmark, C-476/11, EU:C:2013:590, præmis 52).

Det må derfor i den foreliggende sag undersøges, om den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning ligger inden for rammerne af en erhvervstilknyttet social sikringsordning, der dækker risici ved alderdom eller invaliditet, og i bekræftende fald må det undersøges, om denne lovgivning er omfattet af de situationer, som er anført i bestemmelsen, nemlig »fastsættelse af aldersgrænser for adgang til [pensions- eller invaliditetsydelser]«.

Det må for det første konstateres, at direktiv 2000/78 ikke definerer, hvorledes en »erhvervstilknyttet social sikringsordning« skal fortolkes. Begrebet er derimod defineret i artikel 2, stk. 1, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT 2006, L 204, s. 23), hvorefter erhvervstilknyttede sikringsordninger er »ordninger, der ikke er omfattet af Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring [(EFT 1979, L 6, s. 24)], og som har til formål at sikre arbejdere, uanset om de er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, inden for en virksomhed eller en gruppe af virksomheder, inden for en erhvervsgren eller inden for en faglig eller tværfaglig branche, ydelser, som skal supplere ydelserne fra de lovbestemte sociale sikringsordninger eller træde i stedet for disse, uanset om medlemskab af disse ordninger er obligatorisk«.

Som generaladvokaten nærmere bestemt har påpeget i punkt 45 i forslaget til afgørelse, fremgår det af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at den i hovedsagen omhandlede pensionsordning for føderale tjenestemænd er en ordning, der skal sikre arbejdstagerne inden for en given faglig branche ydelser, der skal træde i stedet for ydelser fra en lovbestemt social sikringsordning som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/54. De føderale tjenestemænd er således som følge af deres tjenestemandsansættelse ved forbundsstaten udelukket fra den pensionsforsikringsordning, som blev indført ved ASVG, for så vidt som deres ansættelsesforhold giver dem en ret til tilsvarende ydelser ved alderdom som denne pensionsforsikringsordning.

For det andet har den østrigske regering anført, at den i hovedsagen omhandlede ordning fastsætter en alder, fra hvilken medlemmerne begynder at indbetale pensionsbidrag til pensionsordningen for de føderale tjenestemænd og erhverver ret til at oppebære en fuldstændig alderspension for bl.a. i denne forbindelse at sikre ligebehandling af tjenestemændene.

Som generaladvokaten har påpeget i punkt 37 i forslaget til afgørelse, er en lovgivning som den i hovedsagen omhandlede under disse omstændigheder udtryk for den frihed, som medlemsstaterne råder over, i medfør af artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78, til for så vidt angår erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger at fastsætte en aldersgrænse for adgang til en tjenestemandspensionsordning eller adgang til de pensionsydelser, som tildeles inden for rammerne af denne ordning. Ifølge bestemmelsens ordlyd giver den nemlig medlemsstaterne mulighed for ikke alene at fastsætte forskellige aldersgrænser for arbejdstagere eller grupper eller kategorier af arbejdstagere, men ligeledes inden for en erhvervstilknyttet social sikringsordning at fastsætte en aldersgrænse for adgang til ydelser ved alderdom.

31	Det skal derfor fastslås, at en sådan lovgivning har til formål at sikre en »fastsættelse af aldersgrænser for adgang til [pensions- eller invaliditetsydelser]« som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78.

Det præjudicielle spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 2, stk. 1, artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som udelukker hensyntagen til uddannelses- og beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt af en tjenestemand inden det fyldte 18. år, med henblik på tildeling af ret til pension og beregning af størrelsen af alderspension, for så vidt som denne lovgivning har til formål at sikre en ensartet fastsættelse inden for en tjenestemandspensionsordning af en aldersgrænse for adgang til denne ordning samt af en aldersgrænse for adgang til de pensionsydelser, som tildeles i henhold til den nævnte ordning.

Sagens omkostninger

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:

Artikel 2, stk. 1, artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som udelukker hensyntagen til uddannelses- og beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt af en tjenestemand inden det fyldte 18. år, med henblik på tildeling af ret til pension og beregning af størrelsen af alderspension, for så vidt som denne lovgivning har til formål at sikre en ensartet fastsættelse inden for en tjenestemandspensionsordning af en aldersgrænse for adgang til denne ordning samt af en aldersgrænse for adgang til de pensionsydelser, som tildeles i henhold til den nævnte ordning.

Underskrifter

( *1 ) – * Processprog: tysk.