1

Europa-Kommissionen har med sin stævning nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152, s. 1), idet den ikke har draget omsorg for, at koncentrationen af PM10 i luften ikke overstiger de i artikel 13 fastsatte grænseværdier for så vidt angår zonerne og de bymæssige områder Braga, Porto Litoral, Área Metropolitana de Lisboa Norte og Área Metropolitana de Lisboa Sul.

2

I overensstemmelse med artikel 11 i Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet (EFT L 296, s. 55) er medlemsstaterne forpligtet til at fremlægge årlige rapporter om overholdelsen af grænseværdierne for koncentrationen af PM10.

3

Artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften (EFT L 163, s. 41) bestemmer:

»Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at koncentrationerne af PM10 i luften, som vurderet i henhold til artikel 7, ikke overstiger de grænseværdier, der er anført i del I i bilag III, fra de dér anførte datoer.

[...]«

4

I henhold til dette direktivs artikel 5, stk. 4, skal den pågældende medlemsstat i de tilfælde, hvor disse grænseværdier overskrides på grund af koncentrationer af PM10 i luften, der skyldes naturbegivenheder, der i betydelig grad overstiger de normale udgangsniveauer fra naturlige kilder, underrette Kommissionen under fremlæggelse af fornøden dokumentation.

5

Bilag III til nævnte direktiv fastsætter to slags grænseværdier for partikler PM10, idet der sondres mellem to faser, som er opdelt i to perioder. For så vidt angår perioderne i fase 1, fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2009, må døgngrænseværdien på 50 μg/m3 på den ene side ikke overskrides mere end 35 gange pr. år, og på den anden side må årsgrænseværdien ikke overstige 40 μg/m3. Hvad angår perioderne i fase 2, fra den 1. januar 2010, må døgngrænseværdien på 50 μg/m3 på den ene side ikke overskrides mere end syv gange pr. år, og på den anden side er årsgrænseværdien 20 μg/m3.

6

Med henblik på den vurdering, der er foreskrevet i samme direktivs artikel 7, bør der sondres mellem »zone« og »bymæssigt område«.

7

I henhold til artikel 2, nr. 8), i direktiv 1999/30 udgør en zone »en af medlemsstaterne afgrænset del af deres område«.

8

Direktivets artikel 2, nr. 9), definerer bymæssigt område som »et område med en befolkning på mere end 250000 indbyggere eller, når befolkningen er på 250000 indbyggere eller derunder, en befolkningstæthed pr. km2, der gør en vurdering og styring af luftkvaliteten berettiget for medlemsstaterne«.

9

Direktiv 2008/50, som trådte i kraft den 11. juni 2008, udgør en kodificering af fem retsakter på området for vurdering og styring af luftkvalitet, bl.a. af direktiv 96/62 og 1999/30.

10

De nævnte direktiver blev ophævet ved artikel 31 i direktiv 2008/50 med virkning fra den 11. juni 2010, uden at dette berørte de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne for så vidt angår fristerne for gennemførelse i national ret og anvendelse af disse direktiver.

11

Artikel 13 i direktiv 2008/50 med overskriften »Grænseværdier og varslingstærskelværdier til beskyttelse af menneskers sundhed« bestemmer i stk. 1:

»Medlemsstaterne sikrer, at luftens indhold af svovldioxid, PM10, bly og carbonmonoxid i deres zoner og bymæssige områder ikke overskrider grænseværdierne i bilag XI.

[...]

Vurderingen af, om disse krav er overholdt, foretages i overensstemmelse med bilag III.

Tolerancemargenerne i bilag XI finder anvendelse i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3, og artikel 23, stk. 1.«

12

Det bemærkes, at bilag XI i direktiv 2008/50 ikke har ændret de i bilag III i direktiv 1999/30 fastsatte grænseværdier for PM10.

13

Derimod fastlægger artikel 22 i direktiv 2008/50 særregler vedrørende udsættelse af frister for opfyldelse af grænseværdierne og navnlig betingelserne for undtagelse fra forpligtelsen til at anvende disse.

14

Direktivets artikel 22, stk. 2 og 4, bestemmer:

»2.   Hvis overholdelse af grænseværdierne for PM10 som anført i bilag XI i en given zone eller et givet bymæssigt område ikke kan opnås på grund af lokalitetsspecifikke spredningsegenskaber, ugunstige klimaforhold eller grænseoverskridende bidrag, fritages medlemsstaten fra forpligtelsen til at anvende de pågældende grænseværdier indtil den 11. juni 2011, forudsat at betingelserne i stk. 1 opfyldes, og at medlemsstaten godtgør, at der på nationalt, regionalt og lokalt plan er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at overholde fristerne.

[...]

4.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvor stk. 1 eller stk. 2 efter deres opfattelse finder anvendelse, og fremsender de i stk. 1 omhandlede luftkvalitetsplaner, herunder alle relevante oplysninger, som er nødvendige for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt de pågældende betingelser er opfyldt. Ved vurderingen tager Kommissionen hensyn til forventede virkninger på luftkvaliteten i medlemsstaterne, på nuværende tidspunkt og i fremtiden, forventede virkninger af foranstaltninger, som er truffet af medlemsstaterne og Fællesskabet, samt forventede virkninger af nuværende fællesskabsforanstaltninger og planlagte fællesskabsforanstaltninger, som Kommissionen vil stille forslag om.

Hvis Kommissionen ikke har gjort indsigelser inden ni måneder efter modtagelsen af den pågældende meddelelse, anses de relevante betingelser for anvendelse af stk. 1 eller 2 for at være opfyldt.

Hvis der gøres indsigelse, kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om at tilpasse eller forelægge nye luftkvalitetsplaner.«

15

Efter en analyse af de årlige rapporter, som er baseret på direktiv 96/62 og 1999/30 om overholdelse af grænseværdier for koncentrationen af PM10, fremlagt af Den Portugisiske Republik for årene 2005, 2006 og 2007, har Kommissionen konstateret en overskridelse, i løbet af denne periode, af de nævnte værdier i otte zoner og bymæssige områder, nemlig Braga, Vale do Ave, Vale de Sousa, Porto Litoral, Zona de Influência de Estarreja, Área Metropolitana de Lisboa Norte og Área Metropolitana de Lisboa Sul og Setúbal.

16

Da Kommissionen fandt, at Den Portugisiske Republik følgelig ikke overholdt de i artikel 5, stk. 1, i direktiv 1999/30 fastsatte forpligtelser, tilsendte den, den 2. februar 2009, denne medlemsstat en åbningsskrivelse, hvori den bl.a. hævdede, at de konstaterede overtrædelser af grænseværdierne afspejlede en længerevarende tendens til ikke at overholde de nævnte forpligtelser.

17

Efter i et bilag at have angivet de zoner, hvor de nævnte overtrædelser af grænseværdierne for PM10 var blevet registreret, anmodede Kommissionen de portugisiske myndigheder om at fremsætte deres bemærkninger inden for en frist af to måneder.

18

I sit svar af 6. april 2009 fremhævede Den Portugisiske Republik, at den, den 5. marts 2009, i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50 havde sendt en anmodning om udsættelse af frister for opfyldelse af de grænseværdier, som fremgår af direktivets bilag XI, idet den anså betingelserne for en sådan udsættelse for værende opfyldt for de bymæssige områder Vale do Ave, Vale de Sousa, Porto Litoral, Área Metropolitana de Lisboa Norte og Área Metropolitana de Lisboa Sul og Setúbal.

19

Hvad angår det bymæssige område Setúbal har de portugisiske myndigheder, idet de anførte, at de allerede før åbningsskrivelsen havde forklaret, at overskridelsen af grænseværdierne skyldtes naturbegivenheder, såsom de i artikel 5, stk. 4, i direktiv 1999/30 omhandlede, fremlagt beskrivelsen af den anvendte metode for at fastlægge betydningen af disse naturbegivenheders påvirkning.

20

Ligeledes, hvad angår zonerne Braga og Zona de Influência de Estarreja, har Den Portugisiske Republik oplyst Kommissionen om udarbejdelsen af programmer til forbedring af luftkvaliteten ved at anmode om udsættelse af fristen for opfyldelse af grænseværdierne.

21

Idet Kommissionen gjorde indsigelse mod Den Portugisiske Republiks anmodning om fritagelse af 5. marts 2009 i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50, afviste den ved afgørelse af 26. november 2009 den nævnte anmodning.

22

Den 22. marts 2010 sendte Kommissionen under hensyntagen til de indsigelser, der var anført i afgørelsen af 26. november 2009 såvel som i de ovennævnte årlige rapporter, en begrundet udtalelse til Den Portugisiske Republik.

23

I sin svarskrivelse af 9. juni 2010 har Den Portugisiske Republik indrømmet overskridelserne af disse grænseværdier i zonerne og de bymæssige områder Aveiro/Ílhavo, Zona de Influência de Estarreja, Porto Litoral, Braga og, Área Metropolitana de Lisboa Norte, idet den påberåbte sig en række foranstaltninger, der er under anvendelse, og understregede sit ønske om at fortsætte bestræbelserne med henblik på fuldstændigt at overholde de gældende grænseværdier for koncentrationen af PM10.

24

Da Kommissionen ikke var tilfreds med dette svar, anlagde den denne sag.

25

Kommissionen gør på baggrund af indsigelserne, som formuleret i afgørelsen af 26. november 2009 og de årlige rapporter om overholdelse af grænseværdierne for koncentrationen af PM10, fremlagt af Den Portugisiske Republik for årene 2005, 2007 og 2007, gældende, at disse grænseværdier er blevet overskredet i zonerne og de bymæssige områder Braga, Porto Litoral, Área Metropolitana de Lisboa Norte og Área Metropolitana de Lisboa Sul.

26

Ifølge denne institution indikerer de nævnte rapporter, at de pågældende grænseværdier fortsat er overskredet i flere zoner og bymæssige områder og i visse tilfælde viser en længerevarende tendens til at overskride disse grænseværdier. Denne konstatering blev bekræftet i rapporten for 2009, fremsendt af Den Portugisiske Republik den 30. september 2010, hvad angår zonerne og de bymæssige områder Braga, Porto Litoral, Aveiro/Ílhavo, Área Metropolitana de Lisboa Norte og Área Metropolitana de Lisboa Sul. I det sidstnævnte bymæssige område var der fortsat overskridelser af grænseværdierne i visse prøveudtagninger, skønt der blev taget hensyn til naturbegivenheder. Kommissionen bemærker endvidere, at zonen Aveiro/Ílhavo ikke er nævnt i rapporterne forud for åbningsskrivelsen og den begrundede udtalelse.

27

Den Portugisiske Republik bestrider for det første, at overskridelserne af grænseværdierne for koncentrationen af PM10 afspejler en langvarig tendens i Portugal.

28

Endvidere gør medlemsstaten gældende, at Kommissionen i sin begrundede udtalelse ikke præciserede, hvilke zoner og bymæssige områder der var omfattet af dens klagepunkt.

29

Endelig, efter at have henvist til flere af de portugisiske myndigheders foranstaltninger, som viser en positiv udvikling hvad angår reduktionen af overskridelser af grænseværdierne for koncentrationen af PM10, har Den Portugisiske Republik under henvisning til de tilgængelige oplysninger i rapporten for 2009 indrømmet, at der fortsat i de zoner og de bymæssige områder, der er genstand for denne procedure, sker en overskridelse af døgngrænseværdien for PM10, men ikke af årsgrænseværdien, som ikke siden år 2008 er blevet overskredet i nogen af de nævnte zoner eller bymæssige områder.

30

Medlemsstaten har derefter nedlagt påstand om frifindelse for så vidt angår de anfægtede klagepunkter.

31

I sin replik har Kommissionen, i overensstemmelse med det system, der er indført ved direktiv 96/62 og 2008/50, fremhævet, at den administrative forvaltning af luftkvaliteten henhører under medlemsstaterne, hvilket bl.a. på den ene side kommer til udtryk i deres kompetence til at afgrænse zonerne og de bymæssige områder, til at udfærdige fortegnelser over de nævnte zoner og bymæssige områder, hvor niveauet for de pågældende forurenende stoffer overstiger de gældende grænseværdier for denne forurening eller er lavere end disse, til at fastsætte de steder, hvor der bør foretages visse målinger, og til at beslutte, hvilke foranstaltninger der skal anvendes, såvel som på den anden side i forpligtelsen til i tide at fremlægge en rapport med oplysninger om eventuelle overskridelser af grænseværdier.

32

Derfor kan kontrollen med overholdelsen af de gældende grænseværdier for de pågældende forurenende stoffer kun udføres af Kommissionen på grundlag af de værdier, som medlemsstaten selv har oplyst, hvilke værdier i øvrigt fremsendes senest ni måneder efter udløbet af det pågældende år. Således kunne Kommissionen kun konstatere overskridelsen af de gældende grænseværdier for koncentrationen af PM10, som fandt sted i den periode, som de af Den Portugisiske Republik fremsendte rapporter dækkede.

33

Den omstændighed, at de nævnte grænseværdier fortsat i flere år blev overskredet i visse zoner, viser efter Kommissionens opfattelse et systematisk problem, som den pågældende medlemsstat burde være fuldstændig bevidst om, henset til, at det er selv samme stat, som har indsamlet dataene og konstateret overskridelsen af disse grænseværdier.

34

Kommissionen er derfor af den opfattelse, at direktivernes system vedrørende vurdering og styring af luftkvalitet giver den mulighed for at kontrollere, om der foreligger et eventuelt traktatbrud, ved hjælp af de eneste tilgængelige beviser, som den har til sin disposition, nemlig de oplysninger, som medlemsstaterne har fremlagt, og at det påhviler den pågældende medlemsstat på grundlag af de seneste oplysninger, som kan bevise den nuværende overholdelse af de gældende grænseværdier for de pågældende forurenende stoffer, at anfægte Kommissionens påstande. Såfremt en sådan reaktion fra den pågældende medlemsstat ikke foreligger, bør Kommissionen konstatere, at overtrædelsen fortsætter, og kan anmode Domstolen om at fastslå dette.

35

I det foreliggende tilfælde gør Kommissionen gældende, at den allerede under den administrative procedure anmodede Den Portugisiske Republik om at overholde grænseværdierne i direktiv 2008/50. Påstandene i denne traktatbrudssag vedrører således ikke forgangne år, men angår et aktuelt traktatbrud, hvis fortsatte beståen Den Portugisiske Republik kun kan anfægte ved at føre bevis for overholdelsen af dette direktiv inden for fristen i den begrundede udtalelse. Følgelig tilkommer det denne medlemsstat at bevise, at denne overtrædelse ikke længere foreligger, ved at fremlægge nye oplysninger, som kan godtgøre, at den er ophørt. For så vidt som Den Portugisiske Republik ikke fremlægger disse oplysninger, skal det konkluderes, at der foreligger et traktatbrud.

36

Desuden har Kommissionen understreget, at den i denne sag ikke har interesse i at anlægge sag med henblik på, at Domstolen træffer afgørelse om tidligere faktiske omstændigheder, da den ikke ville drage fordel af en dom om en situation i fortiden. Hvis Domstolen fastslog, at Den Portugisiske Republik fra 2005-2007 ikke havde overholdt et direktiv, der var gældende i denne periode, som siden er ophørt med at finde anvendelse, ville en sådan dom i princippet ikke have nogen effektiv virkning.

37

Vedrørende Den Portugisiske Republiks fremførte argument om, at Kommissionen i den begrundede udtalelse ikke har præciseret de zoner og bymæssige områder, der ikke var omfattet, gør Kommissionen gældende, at da den pågældende medlemsstat udgør den eneste informationskilde om overskridelsen af grænseværdierne for koncentrationen af PM10, har Den Portugisiske Republik kendskab til de steder, hvor disse grænseværdier er overskredet. Da de omhandlede zoner var genstand for en anmodning om fritagelse, som lå til grund for Kommissionens afgørelse af 26. november 2009, er denne medlemsstat tilstrækkeligt oplyst om tvistens genstand, idet den ikke anfægtede de faktiske omstændigheder, og selv i sine senere bemærkninger nævnte de zoner, hvor de nævnte grænseværdier var blevet overskredet. Endvidere gør Kommissionen gældende, at den har præciseret de pågældende zoner i sin åbningsskrivelse, og at disse ikke er ændret i den begrundede udtalelse.

38

I betragtning af, at Den Portugisiske Republik i sit svarskrift erkendte, at den ifølge de senest tilgængelige oplysninger ikke stedse kan garantere overholdelsen af døgngrænseværdien for PM10 i fire zoner eller bymæssige områder, men at den i mellemtiden har formået at drage omsorg for, at årsgrænseværdien for PM10 overholdes på tidspunktet for afslutning af forhandlingerne, har dette søgsmål endvidere som eneste formål at få fastslået, at denne medlemsstat ved at undlade at træffe de nødvendige foranstaltninger fortsat overtræder døgngrænseværdien for PM10 i disse fire zoner eller bymæssige områder.

39

I sin duplik har Den Portugisiske Republik anført, at ifølge Domstolens faste praksis skal spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger traktatbrud, vurderes på baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse (jf. bl.a. dom af 20.3.2003, sag C-143/02, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 2877, præmis 11, og af 12.6.2003, sag C-446/01, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 6053, præmis 15).

40

Ved udløbet af denne frist, nemlig den 7. juni 2010, vedrørte de tilgængelige oplysninger foranstaltningerne for 2009 såvel som zonerne og de bymæssige områder, som var nævnt i Den Portugisiske Republiks svar. Domstolens dom bør således henvise til denne dato, idet Kommissionens bemærkninger vedrørende det tidspunkt, som dommen bør henvise til, er uden grundlag i henhold til ovennævnte retspraksis.

41

Kommissionen har nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/50, idet den ikke har draget omsorg for, at koncentrationerne af PM10 i luften ikke overstiger de i direktivets artikel 13 fastsatte grænseværdier.

42

Selv om Den Portugisiske Republik ikke har fremført nogen formalitetsindsigelse mod dette søgsmål, skal det alligevel indledningsvis anføres, at Domstolen af egen drift kan prøve, om de i artikel 258 TEUF fastsatte betingelser for at anlægge et traktatbrudssøgsmål er opfyldt (jf. bl.a. dom af 31.3.1992, sag C-362/90, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 2353, præmis 8, af 26.1.2012, sag C-185/11, Kommissionen mod Slovenien, præmis 28, og af 8.3.2012, sag C-524/10, Kommissionen mod Portugal, præmis 64).

43

På denne baggrund skal det undersøges, om den begrundede udtalelse og søgsmålet indeholder en sammenhængende og præcis redegørelse for klagepunkterne, således at Domstolen har mulighed for at danne sig en klar opfattelse af omfanget af den påståede tilsidesættelse af EU-retten, hvilket er en nødvendig forudsætning for, at Domstolen kan efterprøve, om det påståede traktatbrud foreligger (jf. i denne retning dom af 1.2.2007, sag C-199/04, Kommissionen mod Det Forende Kongerige, Sml. I, s. 1221, præmis 20 og 21, og af 24.3.2011, sag C-365/10, Kommissionen mod Slovenien, præmis 19).

44

Som det bl.a. fremgår af artikel 38, stk. 1, litra c), i Domstolens procesreglement og af retspraksis vedrørende denne bestemmelse, skal stævningen nemlig angive søgsmålets genstand og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene, og disse angivelser skal være tilstrækkeligt klare og præcise til, at sagsøgte kan tilrettelægge sit forsvar, og at Domstolen kan udøve sin kontrol. Følgelig skal de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som et søgsmål støttes på, fremgå af selve stævningen på en sammenhængende og forståelig måde, og påstandene heri skal være utvetydigt formuleret for at undgå, at Domstolen træffer afgørelse ultra petita eller undlader at tage stilling til et klagepunkt (jf. bl.a. dom af 15.6.2010, sag C-211/08, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 5267, præmis 32, af 26.1.2012, Kommissionen mod Slovenien, præmis 29, og af 19.4.2012, sag C-141/10, Kommissionen mod Nederlandene, præmis 15).

45

I det foreliggende tilfælde fremgår det af stævningens påstande, at Kommissionens søgsmål ikke omfatter zonerne og de bymæssige områder Braga, Porto Litoral, Área Metropolitana de Lisboa Norte og Área Metropolitana de Lisboa Sul. Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke grænseværdier for PM10 der var blevet overskredet, har Kommissionen i sin replik afgrænset genstanden for søgsmålet til kun at omfatte døgngrænseværdierne for PM10.

46

Kommissionen har derimod hverken i stævningens påstande eller begrundelse præciseret de år, hvori der blev begået traktatbrud. Ved kun at påberåbe sig direktiv 2008/50 begrænser den sig imidlertid til at hævde, at der er tale om et aktuelt traktatbrud, og at Domstolens afgørelse skal vedrøre nutiden og ikke fortiden, uden dog at præcisere den omhandlede periode.

47

Under disse omstændigheder skal det fastslås, at manglende angivelse af en uundværlig omstændighed i stævningens indhold, såsom perioden, hvori Den Portugisiske Republik, ifølge Kommissionens påstande, skulle have overtrådt EU-retten, ikke opfylder kravene om sammenhæng, klarhed og præcision.

48

Endvidere, for så vidt som Kommissionen ikke har angivet den præcise periode, som den påståede overtrædelse vedrører, og i øvrigt har afholdt sig fra at fremlægge relevante beviser, idet den kortfattet har understreget, at den i denne sag ikke har nogen retlig interesse i, at Domstolen træffer afgørelse om tidligere faktiske omstændigheder, da den ikke drager fordel af en dom om en situation i fortiden, tilsidesætter denne institution ikke alene åbenbart de forpligtelser, såvel for Domstolen som for den selv, som følger af den i denne doms præmis 43 og 44 nævnte retspraksis, men giver heller ikke Domstolen mulighed for at udøve sin kontrol vedrørende dette traktatbrudssøgsmål.

49

Det skal imidlertid bemærkes, således som det fremgår af sagen, at kontrollen med de årlige rapporter vedrørende årene 2005, 2006 og 2007, som Den Portugisiske Republik har fremlagt for Kommissionen, har vist, at døgngrænseværdierne for PM10 var blevet overskredet i flere zoner og bymæssige områder. På baggrund af disse rapporter tilsendte institutionen Den Portugisiske Republik en åbningsskrivelse, hvori den anførte, at medlemsstaten ikke overholdt de i artikel 5, stk. 1, i direktiv 1999/30 fastsatte forpligtelser. Endelig har Kommissionen under retsmødet erkendt, på den ene side, at de beviser, som den har anført til støtte for søgsmålet, består af oplysningerne, som følger af de årlige rapporter for årene 2005, 2006 og 2007, og på den anden side, at der ikke var tale om et systematisk problem, eftersom der ikke forelå en generel og kontinuerlig overtrædelse af nævnte forpligtelser.

50

På baggrund af disse konstateringer kan det udledes, at den manglende overholdelse af de i artikel 5, stk. 1, i direktiv 1999/30 fastsatte forpligtelser under alle omstændigheder vedrører overskridelsen af døgngrænseværdierne for PM10 i luften og dækker perioden fra 2005 til 2007 i zonerne og de bymæssige områder Braga, Porto Litoral, Área Metropolitana de Lisboa Norte og Área Metropolitana de Lisboa Sul.

51

Det skal følgelig fastslås, at dette traktatbrudssøgsmål, inden for de således definerede grænser, skal antages til realitetsbehandling.

52

Angående spørgsmålet om søgsmålets velbegrundethed er det tilstrækkeligt at bemærke, at Den Portugisiske Republik i sine bemærkninger har indrømmet, at grænseværdierne for døgnkoncentrationerne af PM10 i luften overskrider de i denne doms præmis 50 konstaterede grænser.

53

Kommissionen bør derfor gives medhold inden for disse grænser.

54

Efter denne præcisering skal det fastslås, at selv om sagen omhandler perioden efter 2007, opfylder søgsmålet ikke kravene om klarhed og præcision af de grunde, der er anført i denne doms præmis 47 og 48, og sagen bør derfor afvises.

55

I modsætning til hvad Kommissionen synes at gøre gældende i påstandene i stævningen, skal direktiv 2008/50 derfor ikke tages i betragtning. Dette direktiv finder ikke anvendelse på de omstændigheder, der gøres gældende mod den pågældende medlemsstat, der ligger forud for den 11. juni 2008, som er datoen for dets offentliggørelse og ikrafttrædelse.

56

På baggrund af ovenstående betragtninger skal det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1, i direktiv 1999/30, idet den ikke for årene 2005-2007 har draget omsorg for, at døgnkoncentrationerne af PM10 i luften ikke oversteg de i direktivets artikel 5, stk. 1, fastsatte grænseværdier i zonerne og de bymæssige områder Braga, Porto Litoral, Área Metropolitana de Lisboa Norte og Área Metropolitana de Lisboa Sul.

57

I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Ifølge samme reglements artikel 138, stk. 3, første punktum, bærer hver part sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder.

58

I denne sag bør der tages hensyn til, at Kommissionens klagepunkt vedrørende den manglende overholdelse af forpligtelserne, som følger af artikel 13 i direktiv 2008/50 hvad angår perioden efter 2007, er blevet afvist.

59

Følgelig bør Kommissionen og Den Portugisiske Republik pålægges at betale deres egne omkostninger.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Første Afdeling):