1

Europa-Kommissionen har i stævningen nedlagt påstand om, at det fastslås, at:

Republikken Cypern har tilsidesat sine forpligtelser henholdsvis i henhold til artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7), som ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EUT L 363, s. 368, herefter »habitatdirektivet«), til habitatdirektivet, som fortolket ved dom af 13. januar 2005, Dragaggi m.fl. (sag C-117/03, Sml. I, s. 167), og af 14. september 2006, Bund Naturschutz in Bayern m.fl. (sag C-244/05, Sml. I, s. 8445), og til direktivets artikel 12, stk. 1,

2

I habitatdirektivets artikel 3, stk. 1, første afsnit, er fastsat: »Der oprettes et sammenhængende europæisk økologisk net af særlige bevaringsområder under betegnelsen Natura 2000. Dette net, der består af lokaliteter, der omfatter de naturtyper, der er nævnt i bilag I, og levesteder for de arter, der er nævnt i bilag II, skal sikre opretholdelse eller i givet fald genopretning af en gunstig bevaringsstatus for de pågældende naturtyper og levestederne for de pågældende arter i deres naturlige udbredelsesområde.«

3

Habitatdirektivets artikel 4, stk. 1 og 2, bestemmer:

»1.   På grundlag af kriterierne i bilag III (etape 1) og de relevante videnskabelige oplysninger foreslår hver medlemsstat en liste over lokaliteter, og det oplyses, hvilke naturtyper efter bilag I og hvilke naturligt hjemmehørende arter efter bilag II der findes på disse lokaliteter. For dyrearter, der lever inden for store områder, svarer disse lokaliteter til steder inden for disse arters naturlige udbredelsesområde, som frembyder de fysiske eller biologiske elementer, der er væsentlige for deres liv og reproduktion. For akvatiske arter, som lever inden for store områder, foreslås disse lokaliteter kun, hvis det er muligt klart at udpege et område, som frembyder de fysiske og biologiske elementer, der er afgørende for arternes liv og reproduktion. [...]

Listen sendes til Kommissionen inden tre år efter direktivets meddelelse sammen med oplysninger om hver lokalitet. [...]

2.   På grundlag af kriterierne i bilag III (etape 2) [...] opstiller Kommissionen i forståelse med hver af medlemsstaterne og på grundlag af medlemsstaternes lister et udkast til en liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning, hvoraf det fremgår, på hvilke lokaliteter der findes en eller flere prioriterede naturtyper, eller hvor der lever en eller flere prioriterede arter.

[...]

Den liste over lokaliteter, der er udvalgt som lokaliteter af fællesskabsbetydning, og som viser lokaliteter med en eller flere prioriterede naturtyper eller en eller flere prioriterede arter, vedtages af Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 21.«

4

Direktivets artikel 5 fastsætter følgende:

»1.   Når Kommissionen i undtagelsestilfælde finder, at en lokalitet med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, der på grundlag af relevante og pålidelige videnskabelige oplysninger forekommer den at være uundværlig for opretholdelsen af denne prioriterede naturtype eller for denne prioriterede arts overlevelse, ikke er opført på en national liste, jf. artikel 4, stk. 1, indledes der en bilateral samrådsprocedure mellem den pågældende medlemsstat og Kommissionen med henblik på at sammenligne de videnskabelige data, som parterne har anvendt.

2.   Hvis der fortsat er uenighed efter udløbet af en samrådsperiode på højst seks måneder, sender Kommissionen et forslag til Rådet om udvælgelse af lokaliteten som en lokalitet af fællesskabsbetydning.

3.   Rådet træffer afgørelse med enstemmighed inden tre måneder efter forslagets forelæggelse.

4.   I samrådsperioden, og indtil Rådet træffer afgørelse, er den berørte lokalitet omfattet af artikel 6, stk. 2.«

5

Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, bestemmer:

»Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a), med forbud mod:

6

Den cypriotiske græsslange er en prioriteret art, der er opført i habitatdirektivets bilag II og bilag IV, litra a).

7

Den 16. maj 2006 modtog Kommissionen en klage vedrørende den utilstrækkelige beskyttelse af den cypriotiske græsslange fra sammenslutningen af miljømæssige og økologiske organisationer i Cypern. Ifølge denne klage har Republikken Cypern med urette bl.a. undladt at opføre lokaliteten ved Paralimni-søen på den nationale liste over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning.

8

Kommissionen fremsendte den 23. marts 2007 på baggrund af de oplysninger, den rådede over, en åbningsskrivelse til Republikken Cypern, hvorved Kommissionen henledte dennes opmærksomhed på denne arts utilstrækkelige beskyttelse, fordi lokaliteten ved Paralimni-søen ikke er opført på den nationale liste over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning, og denne lokalitet og Xyliatos-diget ikke er beskyttet.

9

Republikken Cypern besvarede åbningsskrivelsen ved skrivelse af 18. maj 2007, hvori den oplyste, at den kompetente myndighed førte drøftelser med de pågældende parter for at nå til enighed inden udgangen af 2007 om et fælles forslag, der anerkender, at lokaliteten ved Paralimni-søen opføres på den nationale liste over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning. Republikken Cypern angav også de forskellige foranstaltninger, der var blevet truffet med henblik på at styrke beskyttelsen af denne lokalitet og Xyliatos-diget. Endelig anførte Republikken Cypern, at fremsendelsen af åbningsskrivelsen fandt sted for tidligt og var ulovlig, da Kommissionen burde have fulgt proceduren i habitatdirektivets artikel 5 og ikke traktatbrudsproceduren i artikel 258 TEUF.

10

Ved skrivelse af 6. juni 2008 fremsatte Kommissionen en begrundet udtalelse, hvori den konkluderede, at Republikken Cypern havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til habitatdirektivet, idet den ikke havde vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. Kommissionen opfordrede derfor Republikken Cypern til at træffe de foranstaltninger, der var nødvendige for at rette sig efter den begrundede udtalelse inden for en frist på to måneder fra dennes modtagelse.

11

Republikken Cypern besvarede den begrundede udtalelse ved skrivelse af 21. november 2008, hvori den anførte de foranstaltninger, der var blevet truffet med henblik på at beskytte den cypriotiske græsslange, og fremhævede de fremskridt, der var sket med hensyn til at medtage lokaliteten ved Paralimni-søen på den nationale liste over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning.

12

Ved skrivelse af 18. december 2009 henviste Kommissionen bl.a. til klagerne vedrørende ejendomsudviklingen i den nordlige del af lokaliteten ved Paralimni-søen.

13

Ved skrivelse af 23. december 2009 underrettede Republikken Cypern Kommissionen om, at denne lokalitet officielt var blevet opført på den nationale liste over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning den 24. november 2009. Republikken Cypern havde imidlertid ikke opført Paralimni-søens nordlige ende på denne liste.

14

Republikken Cypern har afvist de af Kommissionen nævnte klager vedrørende ejendomsudviklingen ved den nordlige del af søen.

15

Kommissionen finder, at Republikken Cypern har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til habitatdirektivets artikel 4, stk. 1, ved ikke at have opført lokaliteten ved Paralimni-søen på den nationale liste over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning inden udløbet af den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse.

16

Hvad angår habitatdirektivets artikel 5, stk. 1, som Republikken Cypern under den administrative procedure krævede anvendt, eftersom Kommissionen havde konstateret, at en lokalitet, der anses for nødvendig for den cypriotiske græsslanges overlevelse, ikke var opført på den nationale liste over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning, har Kommissionen gjort gældende, at denne bestemmelse forudsætter, at der findes en videnskabelig uenighed mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat, hvilket mangler i det foreliggende tilfælde. I det foreliggende tilfælde er de oplysninger, der er anvendt indbyrdes, de samme, og de er ikke bestridt. Republikken Cypern forpligtede sig i sine skrivelser af 12. august og 21. november 2008 til at opføre lokaliteten ved Paralimni-søen på den nationale liste over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning. Spørgsmålet om en videnskabelig uenighed og en sammenligning af data opstår derfor ikke.

17

Kommissionen har subsidiært anført, at der er stærke indicier for, at lokalitetens afgrænsning, der først blev fremsendt til Kommissionen i forbindelse med opførelsen på den nationale liste over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning, for så vidt som den ikke omfatter det vigtige område ved Paralimni-søens nordlige ende, der blev omdannet til byggezone i 2009, ikke er fyldestgørende for beskyttelsen og bevarelsen af den cypriotiske græsslange, og at overtrædelsen derfor fortsat består.

18

Republikken Cypern har anført, at den aldrig har bestridt, at lokaliteten ved Paralimni-søen bør udgøre en foreslået lokalitet af fællesskabsbetydning. Republikken Cypern har imidlertid gjort gældende, at optegningen af det aktuelle område som en foreslået lokalitet af fællesskabsbetydning er tilstrækkelig for beskyttelsen og bevarelsen af den pågældende art. Denne art eksisterer kun i den sydlige og østlige del af den foreslåede lokalitet af fællesskabsbetydning. Den undersøgelse, der er foretaget af en østrigsk ekspert, og som Kommissionen henviser til, siger intet klart om, hvilken afgrænsning af den foreslåede lokalitet af fællesskabsbetydning hun finder nødvendig for at opnå en tilstrækkelig beskyttelse af den cypriotiske græsslange.

19

Da Republikken Cypern har gjort gældende, med videnskabelige data til understøttelse heraf, at afgrænsningen af den foreslåede lokalitet af fællesskabsbetydning er tilstrækkelig for bevarelsen af den cypriotiske græsslange og dens levesteder, hvilket Kommissionen har draget i tvivl, foreligger der en videnskabelig uenighed om vurderingen af de videnskabelige data. Denne uenighed begrunder iværksættelsen af en bilateral samrådsprocedure i henhold til habitatdirektivets artikel 5, stk. 1.

20

Det bemærkes med hensyn til sagens genstand, at Domstolen ifølge dens procesreglements artikel 92, stk. 2, til enhver tid af egen drift kan efterprøve, om sagen skal afvises ud fra ufravigelige procesforudsætninger.

21

Ifølge fast retspraksis har den administrative procedure til formål at give den berørte medlemsstat lejlighed til dels at opfylde sine EU-retlige forpligtelser, dels virkningsfuldt at tage til genmæle over for Kommissionens klagepunkter. Genstanden for et søgsmål i henhold til artikel 258 TEUF fastlægges følgelig under den administrative procedure i henhold til denne traktatbestemmelse. Stævningen kan derfor ikke støttes på andre klagepunkter end dem, der er nævnt i den begrundede udtalelse (jf. bl.a. dom af 10.5.2001, sag C-152/98, Kommissionen mod Nederlandene, Sml. I, s. 3463, præmis 23).

22

Det bemærkes, at det ikke fremgår af sagsakterne i den foreliggende sag, at parterne under den administrative procedure, det være sig på tidspunktet for åbningsskrivelsens fremsendelse eller i forbindelse med den begrundede udtalelse, rejste spørgsmålet om afgrænsningen af lokaliteten ved Paralimni-søen, eller at Kommissionen specifikt anførte et argument vedrørende denne lokalitets nordlige del. Hvad angår den manglende opførelse af lokaliteten ved Paralimni-søen på den nationale liste over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning krævede Kommissionen kun, at denne lokalitet, der er defineret generelt og uden angivelse af dens afgrænsning, medtages på listen over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning, og Republikken Cypern forpligtede sig til at opføre lokaliteten ved Paralimni-søen på denne liste, hvilket den i øvrigt gjorde mere end 17 måneder efter, at den begrundede udtalelse blev fremsat.

23

Da den administrative procedure på ingen måde vedrørte afgrænsningen af lokaliteten ved Paralimni-søen eller specielt vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt søens nordlige del skulle medtages i denne lokalitet, skal sagen afvises i det omfang, der henvises til dette sidstnævnte spørgsmål.

24

Hvad angår klagepunktet om den manglende opførelse af lokaliteten ved Paralimni-søen på den nationale liste over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning bemærker Domstolen, at det ikke på noget tidspunkt er blevet bestridt, at denne lokalitet generelt burde have været opført på denne liste.

25

Det skal derfor for det første fastslås, at betingelserne for anvendelsen af habitatdirektivets artikel 5 under alle omstændigheder ikke var opfyldt med hensyn til nogen af disse to klagepunkter.

26

Hvad for det andet angår klagepunktet om den manglende opførelse af lokaliteten ved Paralimni-søen på den nationale liste over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning er det ubestridt, at lokaliteten ikke var blevet opført på denne liste inden udløbet af den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse.

27

Da spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et traktatbrud, skal vurderes på baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse, og ændringer af forholdene i tiden derefter således ikke kan tages i betragtning af Domstolen (jf. bl.a. dom af 11.1.2007, sag C-183/05, Kommissionen mod Irland, Sml. I, s. 137, præmis 17, og af 11.11.2010, sag C-164/09, Kommissionen mod Italien, præmis 19), må det fastslås, at Kommissionen skal gives medhold i dette klagepunkt.

28

Republikken Cypern har gjort gældende, at hverken åbningsskrivelsen eller den begrundede udtalelse henviser til driften af en skydebane eller udgravningsarbejder. Kommissionen har dermed ulovligt udvidet sagens genstand ved i sin stævning at henvise til både skydebanen og udgravningsarbejderne som aktiviteter, der forringer og ødelægger den pågældende arts levested.

29

Republikken Cypern har anført, at idet den ikke har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger som svar på disse argumenter, kan Domstolen ikke tage dem i betragtning ved bedømmelsen af Kommissionens klagepunkter. Tvistens genstand kan således ikke omfatte faktiske omstændigheder, der er indtrådt efter den begrundede udtalelse, medmindre de er af samme art som de i udtalelsen omhandlede faktiske omstændigheder og udgør en og samme adfærd, hvilket ikke er tilfældet i den foreliggende sag.

30

Hvad angår boligudviklingen ved »den nordlige del af søen« har den begrundede udtalelse ikke klart fastslået de argumenter, der blev gjort gældende mere generelt i åbningsskrivelsen. Boligudviklingen i det pågældende område blev specifikt nævnt for første gang i Kommissionens skrivelse af 18. december 2009. »Den nordlige del af søen« blev hverken nævnt i åbningsskrivelsen eller den begrundede udtalelse.

31

Det er derfor Republikken Cyperns opfattelse, at Kommissionens argumenter vedrørende driften af en skydebane, udgravningsarbejder og boligudviklingen i den nordlige del af Paralimni-søen skal afvises.

32

Kommissionen har anført, at den både i åbningsskrivelsen og den begrundede udtalelse kritiserer Republikken Cyperns adfærd, der tolerer aktiviteter, som udgør en alvorlig fare for denne søs økologiske kendetegn, og den omstændighed at Republikken Cypern i strid med EU-retten ikke har vedtaget de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger for at opretholde bestanden af den cypriotiske græsslange. Kommissionen har i den forbindelse, og til støtte for dette klagepunkt, specifikt nævnt den uforholdsmæssigt store vandindvinding, ejendomsudviklingen og afholdelsen af motocross-løb.

33

Selv om det antages, at driften af skydebanen og udgravningsarbejderne udgør faktiske omstændigheder, der er indtrådt efter den begrundede udtalelse, har Kommissionen bemærket, at tvistens genstand kan omfatte faktiske omstændigheder, der er indtrådt efter denne udtalelse, hvis der er tale om faktiske omstændigheder, der er af samme art som de i denne udtalelse omhandlede faktiske omstændigheder, og som udgør en og samme adfærd. De pågældende faktiske omstændigheder er imidlertid af samme art som de i den begrundede udtalelse omhandlede og udgør en og samme adfærd.

34

Hvad angår den påståede manglende præcision med hensyn til formuleringen af argumenterne vedrørende ejendomsudviklingen har Kommissionen bemærket, at den har defineret det samlede koncept som ejendomsudvikling »ved siden af søen, men også inden for dens grænser«. Denne præcision omfatter tydeligvis også den nordlige del af søen, da denne befinder sig »inden for grænserne« af søen. Kommissionen har under alle omstændigheder ikke haft nogen reel mulighed for at inddrage problemet vedrørende den seneste ejendomsudvikling, der berører den nordlige del af søen, i sin åbningsskrivelse eller sin begrundede udtalelse, idet Republikken Cypern først medtog dette område i bebyggelsesplanen i marts 2009, dvs. efter udløbet af svarfristen i den begrundede udtalelse.

35

Hvad angår udgravningsarbejderne skal det bemærkes, at de indgår i en række af de faktiske omstændigheder, som Kommissionen lægger Republikken Cypern til last i åbningsskrivelsen og den begrundede udtalelse.

36

Argumentet vedrørende tolerancen over for udgravningsarbejderne kan følgelig realitetsbehandles.

37

Hvad angår driften af skydebanen skal det understreges, at således som Kommissionen selv har anerkendt, er denne omstændighed ikke blevet nævnt under den administrative procedure. Det er korrekt, at også faktiske omstændigheder, der er indtrådt efter den begrundede udtalelse, men som er af samme art som de i denne udtalelse omhandlede faktiske omstændigheder, og som udgør en og samme adfærd, kan tages i betragtning i forbindelse med et traktatbrudssøgsmål (jf. i denne retning dom af 22.3.1983, sag 42/82, Kommissionen mod Frankrig, Sml. s. 1013, præmis 20, og af 4.2.1988, sag 113/86, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 607, præmis 11), men der foreligger ikke et sådant tilfælde for så vidt angår driften af en skydebane set i forhold til vandindvindingen, ejendomsudviklingen, udgravningsarbejderne og afholdelsen af motocross-løb.

38

Argumentet om driften af en skydebane kan følgelig ikke realitetsbehandles.

39

Hvad angår argumentet om boligudviklingen ved den nordlige del af Paralimni-søen og dens virkninger i dette område skal det fastslås på baggrund af det i denne doms præmis 23 anførte og på baggrund af, at dette argument under alle omstændigheder hverken blev fremført af Kommissionen i åbningsskrivelsen eller i den begrundede udtalelse, at dette også må afvises.

40

Kommissionen har anført, at Domstolens retspraksis, der anerkender, at der er behov for at beskytte de foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning og bevare målsætningerne i habitatdirektivet, bl.a. hvad angår oprettelsen af et sammenhængende europæisk økologisk net, ligeledes finder anvendelse på de lokaliteter, som opfylder de miljøkriterier, der kræves for opførelse på listen over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning.

41

Kommissionen har gjort gældende, at Republikken Cypern tolererer den uforholdsmæssigt store og ulovlige vandindvinding, der bl.a. har resulteret i, at den pågældende arts levested ødelægges, eller at dets repræsentative kendetegn forsvinder. Ejendomsudviklingen på den pågældende lokalitet formindsker desuden habitatområdets areal og har derved meget skadelige virkninger for bevaringen af området og den pågældende art. Afholdelsen af motocross-løb er endvidere særligt skadelig for den cypriotiske græsslange på grund af de vedvarende forstyrrelser, disse løb forårsager, og den fare, de udgør, eftersom de medfører kvæstelser eller endog dødsfald for dyrene.

42

Hvad angår vandindvindingen i det område, hvor den cypriotiske græsslange har sit levested, har Republikken Cypern anført, at denne nu er ophørt, og derved er bekymringerne med hensyn til, at vandstanden vil falde på denne arts levested, og at levestedet vil blive ødelagt på grund af udvindingen, ikke længere berettigede. Hvad angår opførelsen af boliger »ved siden af søen« har den sagsøgte medlemsstat gjort gældende, at der ikke er nogen boligudvikling inden for den pågældende foreslåede lokalitet af fællesskabsbetydning, og at boligudviklingen omkring denne lokalitet ikke begrænser den cypriotiske græsslanges levested og ikke vil have skadelige virkninger, i modsætning til hvad Kommissionen hævder. Hvad angår driften af en motocrossprøvebane har Republikken Cypern bemærket, at den er bragt til ophør, og at prøvebanen er revet ned.

43

Det bemærkes, at hvad angår områder, der kan udpeges som lokaliteter af fællesskabsbetydning, som er opført på de nationale lister, der tilsendes Kommissionen, og navnlig lokaliteter med prioriterede naturtyper eller prioriterede arter, er medlemsstaterne i medfør af habitatdirektivet forpligtet til at træffe beskyttelsesforanstaltninger, der under hensyn til det bevaringsformål, der forfølges med dette direktiv, er egnede til at sikre den økologiske interesse, som disse lokaliteter har på nationalt plan (jf. dommen i sagen Draggagi m.fl., præmis 30).

44

Ordningen for en passende beskyttelse, der finder anvendelse på lokaliteter, som er opført på en national liste, der er sendt til Kommissionen i henhold til habitatdirektivets artikel 4, stk. 1, kræver, at medlemsstaterne ikke giver tilladelse til indgreb, der kan bringe disse lokaliteters økologiske kendetegn i alvorlig fare. Dette vil bl.a. være tilfældet, når et indgreb medfører risiko for enten at formindske en lokalitets areal betydeligt eller ved at prioriterede arter, der findes på denne lokalitet, forsvinder, eller endelig ved at lokaliteten ødelægges, eller dens repræsentative kendetegn tilintetgøres (jf. dommen i sagen Bund Naturschutz in Bayern m.fl., præmis 46 og 47).

45

Hvis det ikke var tilfældet, ville Den Europæiske Unions beslutningsprocedure – som ikke alene er baseret på integriteten af de lokaliteter, som medlemsstaterne har anmeldt, men som også er kendetegnet ved økologiske sammenligninger mellem de forskellige lokaliteter, som medlemsstaterne har foreslået – nemlig risikere at blive fordrejet, og Kommissionen ville ikke længere være i stand til at udøve sine funktioner inden for det omhandlede område, nemlig bl.a. at vedtage en liste over lokaliteter, der er udvalgt som lokaliteter af fællesskabsbetydning med henblik på at oprette et sammenhængende europæisk økologisk net af særlige bevaringsområder (jf. dommen i sagen Bund Naturschutz in Bayern m.fl., præmis 41 og 42).

46

De forudgående betragtninger gælder under alle omstændigheder desuden tilsvarende for lokaliteter, hvis opfyldelse af miljøkriterierne i habitatdirektivets artikel 4, stk. 1, ikke er bestridt af den pågældende medlemsstat, og som derfor burde have været opført på den liste over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning, der er sendt til Kommissionen.

47

Det kan således ikke accepteres i henhold til habitatdirektivet og dets målsætninger, at en lokalitet som den, der er tale om i nærværende sag, hvis opførelse på denne liste ikke bestrides af den pågældende medlemsstat, ikke nyder nogen form for beskyttelse.

48

Hvad angår den adfærd, som Kommissionen kritiserer Republikken Cypern for, og som Kommissionen gør gældende bl.a. har resulteret i, at den cypriotiske græsslanges levested på lokaliteten ved Paralimni-søen ødelægges, og at opretholdelsen af bestanden af denne art på samme lokalitet bringes i fare, er det ikke bestridt, at afholdelsen af motocross-løb på den pågældende lokalitet, som den sagsøgte medlemsstat hævder at have bragt til ophør efter udløbet af den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse, udgør en adfærd, der kan bringe denne lokalitets økologiske kendetegn i alvorlig fare.

49

I den henseende er klagepunktet således begrundet.

50

Hvad angår den uforholdsmæssigt store vandindvinding på den pågældende lokalitet fremgår det af sagsakterne, at denne ikke var ophørt ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist på to måneder. Det fremgår imidlertid, at denne type aktivitet i det foreliggende tilfælde kan have betydelige negative virkninger for den cypriotiske græsslanges levested og for bevaringen af den pågældende art, navnlig i år med tørke.

51

Klagepunktet skal derfor også på dette punkt tages til følge.

52

Hvad angår ejendomsudviklingen andre steder end i den nordlige del af den pågældende foreslåede lokalitet af fællesskabsbetydning, der har resulteret i en formindskelse af arealet for den pågældende arts levested, og som Kommissionen har kritiseret Republikken Cypern for, anerkender Republikken Cypern, at en sådan udvikling har fundet sted omkring den foreslåede lokalitet af fællesskabsbetydning, men ikke inden for denne lokalitet, og bestrider de skadelige virkninger, som Kommissionen har påberåbt sig.

53

I denne forbindelse skal det fremhæves, at det i overensstemmelse med fast retspraksis under en traktatbrudssag påhviler Kommissionen at godtgøre, at det påståede traktatbrud foreligger, og at fremføre de omstændigheder, som er nødvendige for, at Domstolen kan efterprøve, om der foreligger et traktatbrud, og Kommissionen kan ikke påberåbe sig nogen formodning herfor (jf. bl.a. dommen i sagen Kommissionen mod Irland, præmis 39, og dom af 22.9.2011, sag C-90/10, Kommissionen mod Spanien, præmis 25).

54

I mangel af beviser vedrørende denne ejendomsudviklings virkninger på arealet for den cypriotiske græsslanges levested i den pågældende del af den foreslåede lokalitet af fællesskabsbetydning kan et sådant argument imidlertid, ligesom det er tilfældet med argumentet vedrørende tolerancen over for udgravningsarbejderne, under alle omstændigheder ikke tiltrædes.

55

Klagepunktet vedrørende tilsidesættelsen af habitatdirektivet på grund af tolerancen over for aktiviteter, der forringer og ødelægger den pågældende arts levested for så vidt angår lokaliteten ved Paralimni-søen, skal derfor tages til følge med forbehold for det, der er fastslået i nærværende doms præmis 54.

56

Kommissionen finder, at Republikken Cypern har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, ved at have tolereret de ovennævnte aktiviteter, såsom bl.a. den uforholdsmæssigt store vandindvinding og afholdelsen af motocross-løb, og ved ikke at have anvendt beskyttelsesforanstaltninger. Som følge af de nævnte aktiviteter er arealet for den cypriotiske græsslanges levested og bestanden af denne art således blevet reduceret på lokaliteten ved Paralimni-søen.

57

Efter Kommissionens opfattelse har ejendomsprojekterne på denne lokalitet haft alvorlige følger på grund af jordarbejder og overskudsjord, der har forringet den nævnte arts levested. Jordopdelingen i den nordlige del af Paralimni-søen er ligeledes i strid med habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a) og b).

58

Bortset fra den ulovlige anvendelse af væddeløbsbanen har Republikken Cypern anført, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at anvende en streng beskyttelsesordning for den cypriotiske græsslange, og at den derved ikke har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til habitatdirektivets artikel 12, stk. 1.

59

Det bemærkes, at habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i samme direktivs bilag IV, litra a), med forbud mod alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen, forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer, forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.

60

Gennemførelsen af denne bestemmelse kræver ikke kun, at medlemsstaterne indfører en fuldstændig lovramme, men også, at de iværksætter konkrete, specifikke beskyttelsesforanstaltninger (jf. dommen i sagen Kommissionen mod Irland, præmis 29).

61

På samme måde forudsætter den strenge beskyttelsesordning, at der vedtages sammenhængende og koordinerede foranstaltninger af forebyggende karakter (dom af 16.3.2006, sag C-518/04, Kommissionen mod Grækenland, præmis 16, og dommen i sagen Kommissionen mod Irland, præmis 30).

62

En sådan streng beskyttelsesordning skal således gøre det muligt effektivt at undgå alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af de dyrearter, der er nævnt i habitatdirektivets bilag IV, litra a), i naturen, forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer, forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen og beskadigelse eller ødelæggelse af disse arters yngle- eller rasteområder (jf. i denne retning dom af 9.6.2011, sag C-383/09, Sml. I, s. 4869).

63

Den sagsøgte medlemsstat har i det foreliggende tilfælde anerkendt, at den ved at tolerere afholdelsen af motocross-løb har tilsidesat habitatdirektivets artikel 12, stk. 1.

64

Hvad angår den uforholdsmæssigt store vandindvinding skal det konstateres, at henset til bemærkningerne i nærværende doms præmis 50 og til den omstændighed, at forekomsten af den cypriotiske græsslange på lokaliteten ved Paralimni-søen var almindeligt kendt, udgør den under alle omstændigheder en forsætlig forstyrrelse som omhandlet i habitatdirektivets artikel 12, stk. 1.

65

Hvad angår argumentet om de skadelige virkninger for den cypriotiske græsslange i forbindelse med ejendomsudviklingen på lokaliteten ved Paralimni-søen fremgår det af det bevismateriale, som er fremlagt i sagen, at ejendomsudviklingen og de bygninger, der findes på lokaliteten ved Paralimni-søen eller i nærheden af denne, navnlig i eller i nærheden af den nordlige del, og hvortil udgravningsarbejderne er knyttet, kan medføre forstyrrelser af denne beskyttede art i hele lokalitetens økosystem.

66

Under disse omstændigheder fremgår det således, at Republikken Cypern ikke har indført en streng beskyttelsesordning, der gør det muligt effektivt at undgå alle de begivenheder, der er opstillet i nærværende doms præmis 61.

67

Som følge heraf kan klagepunktet vedrørende tilsidesættelsen af habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, tages til følge.

68

På baggrund af det ovenstående skal Kommissionens påstand derfor tages til følge med forbehold for det i denne doms præmis 55 anførte.

69

Det skal følgelig fastslås, at Republikken Cypern har tilsidesat sine forpligtelser henholdsvis i henhold til habitatdirektivets artikel 4, stk. 1, til habitatdirektivet og til direktivets artikel 12, stk. 1,

70

Ifølge procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Republikken Cypern tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Republikken Cypern i det væsentlige har tabt sagen, bør den pålægges at betale sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Fjerde Afdeling):