61995J0299

Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 29. maj 1997. - Friedrich Kremzow mod Republikken Østrig. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Oberster Gerichtshof - Østrig. - EF-traktatens artikel 164 - Den europæiske menneskerettighedskonvention - Frihedsberøvelse - Ret til retfærdig rettergang - Retsvirkningerne af en dom afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. - Sag C-299/95.

Samling af Afgørelser 1997 side I-02629


Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


Faellesskabsret - principper - grundrettigheder - overholdelse sikret af Domstolen - spoergsmaalet om, hvorvidt en national lovgivning, der ikke er omfattet af faellesskabsrettens anvendelsesomraade, er forenelig med den europaeiske menneskerettighedskonvention - Domstolens vurdering - ikke omfattet

(EF-traktaten, art. 164 og 177)

Sammendrag


Domstolen kan ikke i forbindelse med en praejudiciel forelaeggelse give de oplysninger med hensyn til fortolkningen af en national retsforskrift, som kraeves for, at den nationale ret kan vurdere, om retsforskriften er i overensstemmelse med de grundrettigheder, Domstolen skal beskytte, saaledes som de navnlig fremgaar af konventionen, naar der er tale om retsforskrifter, der regulerer forhold, som ikke er omfattet af faellesskabsrettens anvendelsesomraade.

Bestemmelser i national ret, der ikke har til formaal at sikre overholdelsen af faellesskabsretten, regulerer et forhold, som ikke er omfattet af faellesskabsrettens anvendelsesomraade, ogsaa selv om en faengselsstraf, som er blevet idoemt i henhold til saadanne nationale bestemmelser, udgoer en begraensning af den paagaeldendes ret til fri bevaegelighed, idet en hypotetisk udsigt til at goere denne ret gaeldende ikke skaber en saadan tilknytning til faellesskabsretten, at den kan begrunde en anvendelse af faellesskabsrettens bestemmelser.

Parter


I sag C-299/95,

angaaende en anmodning, som Oberster Gerichtshof (OEstrig) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Friedrich Kremzow, biintervenient: Wilfried Weh,

mod

Republikken OEstrig,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 164 og af en raekke bestemmelser i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlaeggende frihedsrettigheder,

har

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.C. Moitinho de Almeida (refererende dommer), og dommerne C. Gulmann, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet og P. Jann,

generaladvokat: A. La Pergola

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Friedrich Kremzow ved advokat Richard Soyer, Wien

- Republikken OEstrig ved ekspeditionssekretaer Herbert Arzberger, Kammeradvokaten, som befuldmaegtiget

- biintervenienten i hovedsagen, Wilfried Weh

- den oestrigske regering ved kontorchef Wolf Okresek, Forbundskanslerens Kontor, Statsforfatningsspoergsmaal, som befuldmaegtiget

- den tyske regering ved kontorchef Ernst Roeder, Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtiget

- den graeske regering ved kommitteret Aikaterini Samoni-Rantou og forskningsmedarbejderne Lydia Pnevmatikou og Georgios Karipsiadis, alle Sekretariatet for EF-ret, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- den franske regering ved kontorchef Catherine de Salins og fuldmaegtig Anne de Bourgoing, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- Det Forenede Kongeriges regering ved Lindsey Nicoll, Treasury Solicitor's Department, som befuldmaegtiget, bistaaet af barrister Daniel Bethlehem

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Ulrich Woelker, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 9. januar 1997 er afgivet mundtlige indlaeg af Friedrich Kremzow, af Republikken OEstrig, af Wilfried Ludwig Weh, af den oestrigske regering, af den graeske regering, af den franske regering og af Kommissionen,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 6. februar 1997,

afsagt foelgende

Dom

Dommens præmisser


1 Ved kendelse af 29. august 1995, indgaaet til Domstolen den 18. september 1995, har Oberster Gerichtshof i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 164 og af en raekke bestemmelser i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlaeggende frihedsrettigheder (herefter »konventionen«).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en tvist mellem Friedrich Kremzow og Republikken OEstrig angaaende krav om erstatning for den skade, som Kremzow mener at have lidt som foelge af, at Oberster Gerichtshof efter en rettergang, som Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol har kendt i strid med konventionens artikel 6 (dom af 21.9.1993, Kremzow mod OEstrig, serie A, nr. 268-B), idoemte ham straf af faengsel paa livstid.

3 Kremzow, der er oestrigsk statsborger og pensioneret dommer, tilstod i december 1982, i OEstrig, at have myrdet en oestrigsk advokat. Han trak senere sin tilstaaelse tilbage.

4 Ved dom af 8. december 1984 blev han af naevningetinget ved Kreisgericht Korneuburg kendt skyldig i manddrab (den oestrigske straffelovs § 75) og ulovlig vaabenbesiddelse (den oestrigske vaabenlovs § 36). Retten idoemte ham straf af faengsel i 20 aar, som skulle udstaas i en institution for sindslidende lovovertraedere.

5 Efter et retsmoede, hvor Kremzow ikke var til stede, idet han ikke havde begaeret sig fremstillet, og retten ikke ex officio havde truffet beslutning herom, stadfaestede Oberster Gerichtshof som appelinstans ved dom af 2. juli 1986 naevningetingets dom for saa vidt angik skyldsspoergsmaalet, men idoemte Kremzow faengsel paa livstid og ophaevede bestemmelsen om, at han skulle anbringes i hospital for sindslidende. Oberster Gerichtshof forkastede endvidere den af Kremzow og hans paaroerende ivaerksatte kassationsappel af foersteinstansens dom.

6 Sagen blev derefter indbragt for Menneskerettighedskommissionen og efterfoelgende for Menneskerettighedsdomstolen, der ved dom af 21. september 1993 fastslog, at Kremzow burde have haft mulighed for »at forsvare sig personligt« for Oberster Gerichtshof i overensstemmelse med konventionens artikel 6, stk. 3, litra c), selv om han ikke havde fremsat begaering herom, henset til betydningen af det retsmoede i appelsagen, hvor strafspoergsmaalet blev behandlet. Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol fandt derfor, at der var sket en overtraedelse af konventionens artikel 6, og tilkendte Kremzow 230 000 OES i omkostninger og udlaeg.

7 Efter denne dom anlagde Kremzow flere sager ved de oestrigske domstole dels med begaering om nedsaettelse af straffen i medfoer af § 410 i den oestrigske strafferetsplejelov, dels med paastand om, at han i medfoer af konventionens artikel 5, stk. 5, tilkendtes 3 969 058,65 OES i erstatning for den skade, han var blevet paafoert som foelge af ulovlig frihedsberoevelse i tiden fra den 3. juli 1986 til den 30. september 1993, da Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstols dom blev afsagt.

8 Under erstatningssagen, der behandledes civilretligt, gjorde Kremzow gaeldende, at enhver, der har vaeret frihedsberoevet i strid med konventionens artikel 5, stk. 1-4, er berettiget til erstatning i medfoer af bestemmelsens stk. 5. Bestemmelsen maatte vaere direkte anvendelig i oestrigsk ret og kunne begrunde et krav om erstatning, saafremt der forelaa en kraenkelse af den personlige frihed. Menneskerettighedsdomstolen havde definitivt fastslaaet, at den straf, han var blevet idoemt, var retsstridig, hvorfor frihedsberoevelsen af ham ikke kunne anses for lovlig frihedsberoevelse efter domfaeldelse af en kompetent domstol i konventionens artikel 5, stk. 1, litra a)'s forstand.

9 I foerste instans fik Kremzow ikke medhold i sin erstatningspaastand, naermere bestemt ved Landesgericht fuer Zivilrechtssachen Wien's afgoerelse af 9. februar 1994, der blev stadfaestet af Oberlandesgericht Wien den 25. juli 1994 med den begrundelse, at det af § 2, stk. 3, i Amtshaftungsgesetz (oestrigsk lov om embedsansvar) foelger, at afgoerelser truffet af Oberster Gerichtshof ikke kan give anledning til erstatningskrav.

10 Ved kendelse af 3. april 1995 traf Oberster Gerichtshof i oevrigt bestemmelse om, at Kremzow's begaering om nedsaettelse af den idoemte straf ikke kunne tages til foelge.

11 Under en ekstraordinaer revisionsanke, som Kremzow har ivaerksat til proevelse af Oberlandesgericht Wien's dom af 25. juli 1994, har han navnlig gjort gaeldende, at retsforhandlingerne for Oberster Gerichtshof forud for rettens kendelse af 3. april 1995 ikke har afhjulpet konventionskraenkelsen; dertil kraeves, at appelsagen for Oberster Gerichtshof gaar om. Han har endvidere fremsat begaering om, at Oberster Gerichtshof forelaegger De Europaeiske Faellesskabers Domstol en praejudiciel anmodning angaaende spoergsmaalet om, hvorvidt den forelaeggende ret er bundet af Menneskerettighedsdomstolens dom.

12 Den forelaeggende ret har henvist til, at den i sagen skal tage stilling til den grundlaeggende ret til personlig frihed og til sanktioner af civilretlig karakter, der er knyttet til en kraenkelse af denne ret, som er grundlaget og forudsaetningen for, at alle andre frihedsrettigheder kan udoeves uforstyrret, herunder navnlig retten til fri bevaegelighed og fri erhvervsudoevelse, hvorfor retten har besluttet at udsaette sagen og at anmode Domstolen om at besvare foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Skal samtlige eller i det mindste de materielle bestemmelser i den europaeiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlaeggende frihedsrettigheder (herefter 'EMK') - herunder bestemmelserne i EMK's artikel 5, 6 og 53, som sagen for Oberster Gerichtshof angaar - anses for en integrerende del af faellesskabsretten (EOEF-traktatens artikel 164), saaledes at De Europaeiske Faellesskabers Domstol i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177, stk. 1, har kompetence til at afgoere praejudicielle spoergsmaal om fortolkningen af denne konvention?

2) Saafremt spoergsmaal 1 besvares bekraeftende - i det mindste i henseende til EMK's artikel 5 og artikel 6 - forelaegges De Europaeiske Faellesskabers Domstol foelgende yderligere spoergsmaal:

a) Er de nationale domstole bundet af en dom afsagt af Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol, hvorved der er blevet konstateret overtraedelser af EMK, i det mindste saaledes, at de ikke maa laegge til grund, at den i dommen omhandlede adfaerd fra statslige organers side har vaeret i overensstemmelse med konventionen?

b) Er det udelukket at goere erstatningskrav, der stoettes paa EMK's artikel 5, stk. 5, gaeldende, saafremt skaden er foraarsaget af en afgoerelse truffet af Oberster Gerichtshof?

c) Er frihedsberoevelse i den i EMK's artikel 5, stk. 1, litra a), omhandlede betydning ex tunc i strid med konventionen, saafremt Menneskerettighedsdomstolen har fastslaaet, at retten under straffesagen har tilsidesat rettergangsprincipper i henhold til konventionens artikel 6?

d) Skal der tillaegges det argument betydning, som sagsoegte har gjort gaeldende i en sag om embedsansvar, nemlig at straffen ikke ville vaere blevet udmaalt anderledes, saafremt den af Menneskerettighedsdomstolen fastslaaede overtraedelse af konventionens artikel 6 ikke var sket, selv om den oestrigske strafferetsplejelovgivning ikke - hidtil - har indeholdt hjemmel til, at sagen i saa tilfaelde genoptages eller hjemvises, saaledes at rettergangsfejlen kunne afhjaelpes?

e) Paahviler bevisbyrden for, at der er kausalitet mellem overtraedelsen af EMK's artikel 6 og frihedsberoevelsen, sagsoegeren, eller paahviler bevisbyrden for, at dette ikke er tilfaeldet, sagsoegte?«

Domstolens kompetence

13 Ifoelge Kremzow foelger Domstolens kompetence til at besvare de praejudicielle spoergsmaal navnlig af den omstaendighed, at han er borger i Den Europaeiske Union, og at han som saadan er omfattet af retten til fri bevaegelighed for personer i henhold til EF-traktatens artikel 8 A. Da enhver borger har ret til at faerdes frit paa medlemsstaternes omraader uden saerligt formaal med deres ophold, maa en medlemsstat, der griber ind i denne grundlaeggende ret, som faellesskabsretten skal sikre, idet den retsstridigt fuldbyrder en frihedsstraf, ifalde erstatningsansvar i medfoer af faellesskabsretten.

14 Det bemaerkes indledningsvis, at det fremgaar af Domstolens faste praksis (jf. bl.a. udtalelse 2/94 af 28.3.1996, Sml. I, s. 1759, praemis 33), at grundrettighederne hoerer til de almindelige retsgrundsaetninger, som Domstolen skal beskytte. I den forbindelse laegger Domstolen de faelles forfatningsmaessige traditioner i medlemsstaterne til grund samt de anvisninger i form af internationale traktater om beskyttelse af menneskerettighederne, som medlemsstaterne har vaeret med til at udarbejde, eller som de senere har tiltraadt. Konventionen er herved af saerlig betydning. Som Domstolen ligeledes har fastslaaet, foelger det heraf, at foranstaltninger, som er uforenelige med overholdelsen af de ved konventionen anerkendte og sikrede menneskerettigheder, ikke er tilladte i Faellesskabet (jf. bl.a. dom af 18.6.1991, sag C-260/89, ERT, Sml. I, s. 2925, praemis 41).

15 Det fremgaar endvidere af Domstolens praksis (jf. bl.a. dom af 4.10.1991, sag C-159/90, Society for the Protection of Unborn Children Ireland, Sml. I, s. 4685, praemis 31), at naar en national retsforskrift falder inden for anvendelsesomraadet for faellesskabsretten, skal Domstolen i forbindelse med en praejudiciel forelaeggelse give alle de oplysninger med hensyn til fortolkningen, som kraeves for, at den nationale ret kan vurdere, om en saadan retsforskrift er i overensstemmelse med de grundrettigheder, som Domstolen skal beskytte, saaledes som de navnlig fremgaar af konventionen. Domstolen har derimod ikke denne kompetence med hensyn til nationale retsforskrifter, som ikke omfattes af faellesskabsretten.

16 Sagsoegeren i hovedsagen er oestrigsk statsborger, og hans forhold har ikke paa nogen maade tilknytning til nogen af de forhold, som traktatens bestemmelser om fri bevaegelighed for personer tilsigter at regulere. Det er rigtigt, at enhver frihedsberoevelse udgoer en begraensning af den paagaeldendes ret til fri bevaegelighed, men det fremgaar af Domstolens praksis, at en hypotetisk udsigt til at goere denne ret gaeldende ikke skaber en saadan tilknytning til faellesskabsretten, at den kan begrunde en anvendelse af faellesskabsrettens bestemmelser (jf. i denne retning bl.a. dom af 28.6.1984, sag 180/83, Moser, Sml. s. 2539, praemis 18).

17 Kremzow er blevet doemt for manddrab og ulovlig vaabenbesiddelse i henhold til nationale bestemmelser, som ikke har til formaal at sikre overholdelsen af faellesskabsretten (jf. bl.a. dom af 13.6.1996, sag C-144/95, Maurin, Sml. I, s. 2909, praemis 12).

18 Det maa foelgelig fastslaas, at den nationale lovgivning, der finder anvendelse i hovedsagen, regulerer forhold, som ikke er omfattet af faellesskabsrettens anvendelsesomraade.

19 Der maa herefter gives den nationale ret den besvarelse, at Domstolen ikke i forbindelse med en praejudiciel forelaeggelse kan give de oplysninger med hensyn til fortolkningen af en national retsforskrift, som kraeves for, at den nationale ret kan vurdere, om retsforskriften er i overensstemmelse med de grundrettigheder, Domstolen skal beskytte, saaledes som de navnlig fremgaar af konventionen, naar der er tale om retsforskrifter som i hovedsagen, der regulerer forhold, som ikke er omfattet af faellesskabsrettens anvendelsesomraade.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

20 De udgifter, der er afholdt af den oestrigske regering, den tyske regering, den graeske regering, den franske regering, Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Oberster Gerichtshof ved kendelse af 29. august 1995, for ret:

Domstolen kan ikke i forbindelse med en praejudiciel forelaeggelse give de oplysninger med hensyn til fortolkningen af en national retsforskrift, som kraeves for, at den nationale ret kan vurdere, om retsforskriften er i overensstemmelse med de grundrettigheder, Domstolen skal beskytte, saaledes som de navnlig fremgaar af konventionen, naar der er tale om retsforskrifter, der regulerer forhold, som ikke er omfattet af faellesskabsrettens anvendelsesomraade.