61994J0245

1. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende ° faellesskabsretlige bestemmelser ° materielt anvendelsesomraade ° omfattede ydelser og ikke-omfattede ydelser ° sondringskriterier ° boernepasningsydelse bestemt til udligning af modtagerens forsoergerbyrder og tildeles paa grundlag af objektive, lovbestemte kriterier ° omfattet

[Raadets forordning nr. 1408/71, art. 4, stk. 1, litra h)]

2. Social sikring af vandrede arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende ° familieydelser ° arbejdstager, der er omfattet af lovgivningen i en medlemsstat, men som bor med sin familie i en anden medlemsstat ° aegtefaellens ret til boernepasningsydelse i henhold til lovgivningen i beskaeftigelsesmedlemsstaten

(Raadets forordning nr. 1408/71, art. 73)

3. Socialpolitik ° ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring ° materielt anvendelsesomraade for direktiv 79/7 ° boernepasningsydelse til sikring af familiens underhold i den periode, der anvendes til pasning af boernene ° ikke omfattet

(Raadets direktiv 79/7, art. 3, stk. 1 og 2)

1. Sondringen mellem ydelser, der ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for forordning nr. 1408/71, og ydelser, der er omfattet af denne forordning, er hovedsagelig baseret paa de enkelte elementer i den paagaeldende ydelse, navnlig dens formaal og de betingelser, under hvilke ydelsen tilkendes, og ikke paa, om en ydelse betegnes som en social sikringsydelse i den nationale lovgivning.

En ydelse som boernepasningsydelsen skal ligestilles med en familieydelse, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning nr. 1408/71, naar den automatisk tilkendes personer, som opfylder visse objektive, lovbestemte kriterier, uden at der foretages en individuel, skoensmaessig bedoemmelse af personlige behov, og som tager sigte paa at udligne forsoergerbyrder, herunder navnlig ved at anerkende det arbejde, som boernepasning er, at yde godtgoerelse for andre udgifter i forbindelse med pasning og opdragelse samt i givet fald at mildne de oekonomiske ulemper som foelge af, at der gives afkald paa en fuldtidsindkomst, idet boernepasningsydelsen tildeles den berettigede, uanset om denne er arbejdstager eller ikke.

2. AEgtefaellen til en arbejdstager, der er omfattet af lovgivningen i en medlemsstat, og som bor i en anden medlemsstat sammen med sin familie, har i medfoer af forordning nr. 1408/71' s artikel 73 krav paa en ydelse som boernepasningsydelsen i beskaeftigelsesmedlemsstaten. AEgtefaellen kan ikke naegtes denne ydelse paa grundlag af en sondring mellem selvstaendige rettigheder for arbejdstageren og afledte rettigheder for dennes familiemedlemmer, da en saadan sondring kun er relevant i de tilfaelde, hvor en arbejdstagers familiemedlem paaberaaber sig bestemmelser i forordning nr. 1408/71, der udelukkende kan finde anvendelse paa arbejdstagere, og ikke paa deres familiemedlemmer, som f.eks. bestemmelser om ydelser under arbejdsloeshed, og finder som udgangspunkt ikke anvendelse paa familieydelser.

Denne loesning er en foelge af, at artikel 73 bl.a. har til formaal at hindre, at en medlemsstat kan goere udbetalingen af familieydelser og deres stoerrelse afhaengig af spoergsmaalet om, hvorvidt arbejdstagerens familiemedlemmer har bopael i ydermedlemsstaten, hvilket vil kunne afholde arbejdstagere i Faellesskabet fra at udoeve deres ret til fri bevaegelighed, og saafremt en medlemsstat kunne goere retten til boernepasningsydelse for en aegtefaelle til en arbejdstager, der ikke har bopael i denne stat, afhaengig af beskaeftigelse her, ville dette kunne afholde arbejdstageren fra at udoeve sin ret til fri bevaegelighed, hvilket ville vaere i strid saavel med formaalet som med aanden i forordningens artikel 73.

3. Artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 79/7 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring, der definerer direktivets materielle anvendelsesomraade, skal fortolkes saaledes, at en boernepasningsydelse, der har til formaal at sikre familiens underhold i den periode, der anvendes til pasning af boernene, ikke er omfattet af direktivets anvendelsesomraade. En familieydelse som boernepasningsydelsen er ikke en umiddelbar og reel beskyttelse mod en af de risici, der er anfoert i artikel 3, stk. 1.

I de forenede sager C-245/94 og C-312/94,

angaaende anmodninger, som Landessozialgericht Nordrhein-Westfalen i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i de for naevnte ret verserende sager,

Ingrid Hoever,

Iris Zachow

mod

Land Nordrhein-Westfalen,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 4, stk. 1, litra h), og artikel 73 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet (EFT 1971 II, s. 366), som aendret og ajourfoert ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983 (EFT L 230, s. 6), som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3427/89 af 30. oktober 1989 (EFT L 331, s. 1), og af artikel 4, stk. 1, i Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring (EFT 1979 L 6, s. 24) samt af artikel 7, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467),

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.C. Moitinho de Almeida, og dommerne L. Sevón, D.A.O. Edward (refererende dommer), P. Jann og M. Wathelet,

generaladvokat: F.G. Jacobs

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° Iris Zachow (sag C-312/94) ved advokat Horst Herbartz, Herzogenrath

° den tyske regering, i sag C-245/94, ved Ministerialrat Ernst Roeder, Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtiget, og i sag C-312/94 ved Ernst Roeder og Assessor Gereon Thiele, Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtigede

° den spanske regering (sag C-312/94) ved Director General de Coordinación Jurídica e Institucional Comunitaria Alberto José Navarro González og Abogada del Estado Gloria Calvo Díaz, Servicio Jurídico del Estado, som befuldmaegtigede

° den franske regering, i sag C-245/94, ved directeur adjoint Edwige Belliard og attaché principal d' administration centrale Claude Chavance, begge Udenrigsministeriets Direction des affaires juridiques, som befuldmaegtigede, og i sag C-312/94 ved Edwige Belliard og chargé de mission Anne de Bourgoing, begge Udenrigsministeriets Direction des affaires juridiques, som befuldmaegtigede

° den luxembourgske regering (i begge sager) ved inspecteur de la sécurité sociale, 1ère classe, Claude Ewen, Socialministeriet, som befuldmaegtiget

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber (i begge sager) ved Maria Patakia, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og Horstpeter Kreppel, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 2. maj 1996 af Ingrid Hoever ved advokat F.B. Heinzel, Kleve, af Iris Zachow ved advokat Horst Herbartz, af den tyske regering ved Oberregierungsrat Bernd Kloke, Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtiget, af den spanske regering ved Gloria Calvo Díaz, af den franske regering ved Claude Chavance, af den luxembourgske regering ved Claude Ewen, af Det Forenede Kongeriges regering ved Lindsey Nicoll, Treasury Solicitor' s Department, som befuldmaegtiget, og Barrister Philippa Watson samt af Kommissionen ved Klaus-Dieter Borchardt, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 2. maj 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelser af 17. juni 1994 (sag C-245/94) og 19. august 1994 (sag C-312/94), indgaaet til Domstolen henholdsvis den 12. september 1994 og den 28. november 1994, har Landessozialgericht Nordrhein-Westfalen i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 4, stk. 1, litra h), og artikel 73 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet (EFT 1971 II, s. 366), som aendret og ajourfoert ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983 (EFT L 230, s. 6), som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3427/89 af 30. oktober 1989 (EFT L 331, s. 1, herefter "forordning nr. 1408/71"), og af artikel 4, stk. 1, i Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring (EFT 1979 L 6, s. 24) samt af artikel 7, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under to sager, som verserer mellem henholdsvis Ingrid Hoever og Land Nordrhein-Westfalen (sag C-245/94) og Iris Zachow og Land Nordrhein-Westfalen (sag C-312/94) vedroerende ret til boernepasningsydelse.

3 Boernepasningsydelse er en ikke-bidragsbaseret ydelse, der indgaar i en stoerre pakke af familiepolitiske foranstaltninger, og som tildeles i henhold til Bundeserziehungsgeldgesetz af 6. december 1985 (tysk lov om boernepasningsydelse og orlov til boernepasning, BGBl. I, s. 2154, herefter "BErzGG").

4 I § 1, stk. 1, i BErzGG af 25. juli 1989 (BGBl. I, s. 1550), som aendret ved lov af 17. december 1990 (BGBl. I, s. 2823), er det bestemt, at enhver, der 1) har bopael eller saedvanligt ophold inden for lovens territoriale anvendelsesomraade, 2) hvis husstand omfatter et barn, der skal forsoerges, 3) som drager omsorg for barnet og dets opdragelse, og 4) som ikke har fuldtidsbeskaeftigelse, er berettiget til boernepasningsydelse.

5 I medfoer af samme paragrafs stk. 4 er en statsborger fra en af Det Europaeiske Faellesskabs medlemsstater, der ikke har fast bopael i Tyskland, men som har beskaeftigelse inden for lovens territoriale anvendelsesomraade, og som opfylder de i stk. 1, nr. 2, 3 og 4, anfoerte betingelser, ligeledes berettiget til boernepasningsydelse.

6 Beskaeftigelse i BErzGG' s § 1, stk. 4' s forstand forudsaetter bl.a. en ugentlig arbejdstid paa mindst 15 timer, der ifoelge § 8 i Sozialgesetzbuch' s IV. bog (BGBl. I, 1982, s. 1450) er graensen for beskaeftigelse af ubetydeligt omfang.

7 Ingrid Hoever, Iris Zachow og deres respektive aegtefaeller er alle tyske statsborgere og bor i Kerkrade, Nederlandene. Ingrid Hoever har siden juni 1990 haft beskaeftigelse 10 timer ugentligt i Aachen, Tyskland. Efter sin soens foedsel tog hun orlov til boernepasning i 18 maaneder. Iris Zachow har ikke haft erhvervsbeskaeftigelse siden 1985. Hr. Hoever og hr. Zachow har begge fuldtidsbeskaeftigelse i Tyskland.

8 Ingrid Hoever og Iris Zachow indgav henholdsvis den 30. maj 1991 og den 28. december 1987 ansoegning om boernepasningsydelse for deres soenner, foedt i henholdsvis 1991 og 1987. Land Nordrhein-Westfalen afslog at imoedekomme ansoegningerne og afviste sagsoegernes klager over afslaget under henvisning til, at Ingrid Hoever ikke kunne anses for loenmodtager som foelge af det begraensede omfang, hendes beskaeftigelse havde, og at Iris Zachow havde bopael og fast ophold i Nederlandene. De anlagde begge sag til proevelse af afgoerelserne ved Sozialgericht Muenster. Sozialgericht Muenster frifandt sagsoegte bl.a. med den begrundelse, at sagsoegerne ikke kunne anses for arbejdstagere i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 73 i forordning nr. 1408/71.

9 Sagsoegerne appellerede disse afgoerelser til Landessozialgericht Nordrhein-Westfalen, idet de bl.a. gjorde gaeldende, at ydelserne i henhold til BErzGG er "familieydelser" i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning nr. 1408/71, samt at det af samme forordnings artikel 73 foelger, at en i udlandet bosiddende aegtefaelle til en arbejdstager, der er beskaeftiget i Tyskland, er berettiget til boernepasningsydelse.

10 Ifoelge artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning nr. 1408/71 finder forordningen anvendelse paa "enhver lovgivning ... der vedroerer ... familieydelser".

11 Familieydelser er i forordningens artikel 1, litra u), nr. i), defineret som "alle natural- eller kontantydelser, der tager sigte paa udligning af forsoergerbyrder inden for rammerne af en lovgivning som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra h), dog med undtagelse af de i bilag II naevnte saerlige ydelser i anledning af foedsel".

12 Artikel 73 i forordning nr. 1408/71 bestemmer foelgende:

"En arbejdstager eller en selvstaendig erhvervsdrivende, der er omfattet af en medlemsstats lovgivning, har for de af sine familiemedlemmer, der er bosiddende paa en anden medlemsstats omraade, ret til familieydelser efter lovgivningen i foerstnaevnte stat, som om de paagaeldende var bosiddende paa dennes omraade, jf. dog bestemmelserne i bilag VI."

13 Da den nationale ret fandt, at afgoerelsen af tvisten i hovedsagen afhaenger af en fortolkning af faellesskabsretten, har retten besluttet at udsaette sagen for at forelaegge Domstolen foelgende spoergsmaal i sag C-245/94:

"1) Skal boernepasningsydelse i henhold til §§ 1 ff. i den tyske lov om boernepasningsydelse og orlov til boernepasning, som affattet ved lovbekendtgoerelse af 25. juli 1989 (BGBl. I, s. 1550) og lov af 17. december 1990 (BGBl. I, s. 2823) ° herefter 'BErzGG' ° anses for en familieydelse som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning nr. 1408/71?

2) I bekraeftende fald:

a) Kan en person, hvis aegtefaelle er beskaeftiget i Forbundsrepublikken Tyskland, og hvis familiemedlemmer er bosiddende i en anden medlemsstat, i medfoer af artikel 73 i forordning nr. 1408/71 goere krav paa boernepasningsydelse?

b) Er BErzGG' s § 1, stk. 4, i strid med det i artikel 4, stk. 1, i EF-direktiv 79/7/EOEF indeholdte forbud mod forskelsbehandling paa grundlag af koen, saafremt en person, der er statsborger i en medlemsstat, og som har beskaeftigelse i Forbundsrepublikken Tyskland, kun kan goere krav paa boernepasningsydelse, saafremt den paagaeldende har beskaeftigelse af et vidt omfang?

3) I benaegtende fald:

a) Er boernepasningsydelse en social fordel i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 7, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1612/68?

b) I bekraeftende fald: Finder artikel 7, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1612/68 anvendelse, saafremt en arbejdstager, der har beskaeftigelse i en anden medlemsstat, er statsborger i beskaeftigelsesstaten?

c) I bekraeftende fald: Er den beskaeftigedes aegtefaelle berettiget til boernepasningsydelse i medfoer af artikel 7, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1612/68, saafremt familien har bopael i en anden medlemsstat end beskaeftigelsesstaten?"

14 Paa tilsvarende maade besluttede den forelaeggende ret i sag C-312/94 at udsaette sagen for at forelaegge Domstolen foelgende spoergsmaal:

"1) Skal boernepasningsydelse i henhold til §§ 1 ff. i den tyske lov om boernepasningsydelse og orlov til boernepasning (Bundeserziehungsgeldgesetz ° herefter 'BErzGG' ° som affattet ved lovbekendtgoerelse af 6. december 1985, BGBl. I, s. 2154, og som aendret ved § 6 i Gesetz zur AEnderung von Vorschriften der gesetzlichen Rentenversicherung und anderer sozialrechtlicher Vorschriften (tysk lov om aendring af den lovbestemte pensionsforsikringsordning og andre socialretlige ordninger ° 7. pensionsforsikringsaendringslov ° herefter '7. RVAEnderG' ° af 19.12.1986, BGBl. I, s. 2586, 2589, samt ved lov af 17.12.1990, BGBl. I, s. 2823) ° anses for en familieydelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EOEF) nr. 1408/71?

2) I bekraeftende fald: Kan en person, hvis aegtefaelle er beskaeftiget i Forbundsrepublikken Tyskland, og hvis familiemedlemmer er bosiddende i en anden medlemsstat, i medfoer af artikel 73 i forordning (EOEF) nr. 1408/71 goere krav paa boernepasningsydelse?

3) I benaegtende fald:

a) Er boernepasningsydelse en social fordel i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 7, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1612/68?

b) I bekraeftende fald: Finder artikel 7, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1612/68 anvendelse, saafremt en arbejdstager, der har beskaeftigelse i en anden medlemsstat, er statsborger i beskaeftigelsesstaten?

c) I bekraeftende fald: Er den beskaeftigedes aegtefaelle berettiget til boernepasningsydelse i medfoer af artikel 7, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1612/68, saafremt familien har bopael i en anden medlemsstat end beskaeftigelsesstaten?"

15 Ved kendelse af 13. september 1995 traf Domstolens praesident i medfoer af procesreglementets artikel 43 bestemmelse om forening af de to sager med henblik paa den mundtlige forhandling og domsafsigelsen.

Det foerste spoergsmaal i sagerne C-245/94 og C-312/94

16 Med dette spoergsmaal, der vedroerer forordning nr. 1408/71' s saglige anvendelsesomraade, oensker den nationale ret navnlig oplyst, om en boernepasningsydelse som den i BErzGG omhandlede, skal anses for en familieydelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning nr. 1408/71.

17 Domstolen har gentagne gange udtalt, at sondringen mellem ydelser, der ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for forordning nr. 1408/71, og ydelser, der er omfattet af denne forordning, hovedsagelig er baseret paa de enkelte elementer i den paagaeldende ydelse, navnlig dens formaal og de betingelser, under hvilke ydelsen tilkendes, og ikke paa, om en ydelse betegnes som en social sikringsydelse i den nationale lovgivning (jf. navnlig dom af 16.7.1992, sag C-78/91, Hughes, Sml. I, s. 4839, praemis 14).

18 I denne forbindelse har Domstolen flere gange fastslaaet, at en ydelse kan anses for en social sikringsydelse, saafremt den tildeles de berettigede uden en individuel, skoensmaessig bedoemmelse af ansoegerens personlige behov, men efter lovbestemte kriterier og forudsat, at den vedroerer en af de risici, der udtrykkelig er anfoert i artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 (jf. bl.a. ovennaevnte Hughes-dom, praemis 15).

19 En ydelse som boernepasningsydelsen, som naervaerende sag angaar, opfylder disse betingelser.

20 Med hensyn til den foerste betingelse bemaerkes, at de berettigede ifoelge bestemmelserne om tilkendelse af boernepasningsydelse har en lovbestemt ret til denne ydelse, som automatisk tilkendes personer, der opfylder visse objektive kriterier, uden at der foretages en individuel, skoensmaessig bedoemmelse af ansoegerens personlige behov.

21 Den omstaendighed, som den luxembourgske regering har henvist til, nemlig at boernepasningsydelsen betales med et fast beloeb, der ikke varierer i forhold til antallet af boern eller deres alder, kan ikke aendre ydelseskriteriernes objektive karakter. Det fremgaar saaledes af sagens akter, at ydelsens stoerrelse faktisk varierer i forhold til familiens oekonomiske forhold og, indirekte, i forhold til antallet af boern.

22 Med hensyn til den anden betingelse har den tyske regering gjort gaeldende, at boernepasningsydelsen ikke har samme formaal som en "familieydelse", som omhandlet i artikel 1, litra u), nr. i), i forordning nr. 1408/71, da den er en selvstaendig ret til en ydelse til den af foraeldrene, der varetager pasningen af barnet, og som personligt opfylder betingelserne for at faa tilkendt ydelsen.

23 Denne argumentation kan ikke tiltraedes. Det bemaerkes saaledes, at formaalet med en ydelse, som den her omhandlede, er, at der skal ske en udligning af forsoergerbyrder, som anfoert i artikel 1, litra u), nr. i), i forordning nr. 1408/71.

24 Boernepasningsydelsen udbetales for det foerste kun, saafremt ansoegerens familie omfatter et barn eller flere boern. Endvidere varierer beloebet til dels i forhold til antallet af boern, boernenes alder samt foraeldrenes indkomst.

25 Boernepasningsydelsen skal, som anfoert i den tyske regerings skriftlige indlaeg, for det andet goere det muligt for en af foraeldrene at hellige sig pasningen af et lille barn. Som fremhaevet af den forelaeggende ret, har ydelsen til formaal at anerkende det arbejde, som boernepasning er, at yde godtgoerelse for andre udgifter i forbindelse med pasning og opdragelse samt i givet fald at mildne de oekonomiske ulemper som foelge af, at der gives afkald paa en fuldtidsindkomst.

26 For det tredje kan den forbindelse, der, som understreget af den tyske regering, bestaar mellem boernepasningsydelsen og orlov til boernepasning, ikke begrunde, at ydelsen ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for artikel 1, litra u), nr. i), og artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning nr. 1408/71, idet den tildeles den berettigede, uanset om denne er arbejdstager eller ikke.

27 Det foerste spoergsmaal i sag C-245/94 og sag C-312/94 skal derfor besvares med, at en ydelse som boernepasningsydelsen i henhold til BErzGG, der automatisk tilkendes personer, som opfylder visse objektive kriterier, uden at der foretages en individuel, skoensmaessig bedoemmelse af personlige behov, og som tager sigte paa udligning af forsoergerbyrder, skal anses for en familieydelse ifoelge artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning nr. 1408/71.

Foerste led af andet spoergsmaal i sag C-245/94 og andet spoergsmaal i sag C-312/94

28 Med foerste led af andet spoergsmaal i sag C-245/94 og andet spoergsmaal i sag C-312/94, der vedroerer den personkreds, som forordning nr. 1408/71 finder anvendelse paa, oensker den forelaeggende ret oplyst, om en arbejdstager, der er omfattet af lovgivningen i en medlemsstat, og som sammen med sin familie bor i en anden medlemsstat, i medfoer af artikel 73 i forordning nr. 1408/71 kan goere krav paa en ydelse som den omhandlede boernepasningsydelse fra beskaeftigelsesstaten.

29 Det bemaerkes indledningsvis, at hverken Ingrid Hoever eller Iris Zachow har bestridt, at de ikke tilhoerer den personkreds, der er omfattet af forordning nr. 1408/71' s personlige anvendelsesomraade, idet de ikke er omfattet af den sociale sikringsordning ifoelge forordningens bilag I, afsnit I, punkt C, vedroerende Tyskland, der indeholder betingelserne for, hvem der kan betragtes som arbejdstager i henseende til forordningens artikel 73. Hr. Hoever og hr. Zachow opfylder derimod disse betingelser. De tilhoerer saaledes den personkreds, der er omfattet af forordning nr. 1408/71, og kan foelgelig anses for arbejdstagere i forordningens artikel 73' s betydning.

30 Det fremhaeves endvidere, at i et tilfaelde som det foreliggende afhaenger sagsoegernes ret til boernepasningsydelse ikke af deres stilling som familiemedlemmer til en arbejdstager. For at vaere berettiget til ydelsen skal de nemlig personligt opfylde de i BErzGG' s § 1, stk. 4, anfoerte betingelser.

31 I denne forbindelse har den tyske, den spanske og den franske regering samt Kommissionen henvist til den retspraksis, der foerste gang blev fastslaaet ved dom af 23. november 1976 (sag 40/76, Kermaschek, Sml. s. 1669, praemis 7). Herefter kan en arbejdstagers familiemedlemmer i medfoer af forordning nr. 1408/71 kun goere krav paa rettigheder, de har opnaaet gennem deres status som familiemedlemmer til en arbejdstager, dvs. en person, som selvstaendigt kan goere krav paa ydelser, der er omfattet af ordningen (jf. Hughes-dommen vedroerende anvendelsen af denne retspraksis paa artikel 73 i forordning nr. 1408/71).

32 Ved dom af 30. april 1996 (sag C-308/93, Cabanis-Issarte, Sml. I, s. 2097, praemis 34) blev raekkevidden af den retspraksis, som foelger af Kermaschek-dommen, imidlertid begraenset til alene at omfatte de tilfaelde, hvor en arbejdstagers familiemedlem paaberaaber sig bestemmelser i forordning nr. 1408/71, der udelukkende kan finde anvendelse paa arbejdstagere, og ikke paa deres familiemedlemmer, som f.eks. artikel 67-71 vedroerende ydelser under arbejdsloeshed. Det forholder sig ikke paa tilsvarende maade med forordningens artikel 73, der netop har til formaal at sikre familiemedlemmer, som er bosat paa en anden medlemsstats omraade, ret til lovbestemte familieydelser.

33 Heraf foelger, at sondringen mellem selvstaendige og afledte rettigheder principielt ikke finder anvendelse paa familieydelser.

34 Det bemaerkes herefter, at artikel 73 i forordning nr. 1408/71 bl.a. har til formaal at hindre, at en medlemsstat kan goere udbetalingen af familieydelser og deres stoerrelse afhaengig af spoergsmaalet om, hvorvidt arbejdstagerens familiemedlemmer har bopael i ydermedlemsstaten, hvilket vil kunne afholde arbejdstagere i Faellesskabet fra at udoeve deres ret til fri bevaegelighed (jf. dom af 5.10.1995, sag C-321/93, Imbernon Martínez, Sml. I, s. 2821, praemis 21).

35 Hvis retten til boernepasningsydelse ° der er en familieydelse ° i et tilfaelde som det her foreliggende forudsatte, at en aegtefaelle til en arbejdstager, der ikke har bopael i Tyskland, har beskaeftigelse inden for BErzGG' s anvendelsesomraade, ville dette kunne afholde arbejdstageren fra at udoeve sin ret til fri bevaegelighed.

36 Det ville foelgelig vaere i strid saavel med formaalet som med aanden i forordning nr. 1408/71' s artikel 73, saafremt arbejdstagerens aegtefaelle afskaeres fra at kunne oppebaere en ydelse, som den paagaeldende ville have vaeret berettiget til, saafremt han var forblevet i ydermedlemsstaten.

37 Som generaladvokaten har understreget i punkt 50 i sit forslag til afgoerelse, bemaerkes, at det af selve begrebet familieydelser foelger, at det ikke kan antages, at en berettiget har krav paa en ydelse af denne art uafhaengigt af familiens situation. Naar en ydelse som boernepasningsydelsen har til formaal at udligne familiens forsoergerbyrder, er foraeldrenes valg med hensyn til, hvem der skal vaere ydelsesmodtager, uden betydning.

38 Det foelger af det saaledes anfoerte, at aegtefaellen til en arbejdstager, der er omfattet af lovgivningen i en medlemsstat, og som bor i en anden medlemsstat sammen med sin familie, i medfoer af forordning nr. 1408/71' s artikel 73 har krav paa en ydelse som boernepasningsydelsen i beskaeftigelsesmedlemsstaten.

Andet led af andet spoergsmaal i sag C-245/94

39 Med andet led af andet spoergsmaal i sag C-245/94 spoerger den forelaeggende ret, om en national bestemmelse som BErzGG' s § 1, stk. 4, hvorefter en person, der er statsborger i en medlemsstat, og som er ansat i et beskaeftigelsesforhold i Tyskland, ikke kan goere krav paa boernepasningsydelse, medmindre beskaeftigelsen er af et vist omfang, er udtryk for forskelsbehandling paa grundlag af koen i strid med artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7.

40 For at besvare dette spoergsmaal maa det for det foerste undersoeges, om en ydelse som boernepasningsydelsen ifoelge BErzGG' s § 1 ff. er omfattet af direktiv 79/7' s anvendelsesomraade.

41 Ifoelge ordlyden af artikel 3, stk. 1, litra a), finder direktiv 79/7 anvendelse paa lovbestemte ordninger, der sikrer beskyttelse mod risici som sygdom, invaliditet, alderdom, arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt arbejdsloeshed. Ifoelge artikel 3, stk. 2, finder direktivet ikke anvendelse paa bestemmelser om familieydelser, medmindre der er tale om familieydelser som tillaeg til ydelser i forbindelse med de risici, der er naevnt i bestemmelsens stk. 1, litra a).

42 Det bemaerkes, at en familieydelse som boernepasningsydelsen ikke er en umiddelbar og reel beskyttelse mod en af de risici, der er anfoert i artikel 3, stk. 1, i direktiv 79/7.

43 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at formaalet med ydelsen er at sikre familiens underhold i den periode, der anvendes til pasning af boernene.

44 Det andet led af det andet spoergsmaal i sag C-245/94 skal foelgelig besvares med, at artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 79/7 skal fortolkes saaledes, at en boernepasningsydelse som den, der er omhandlet i § 1 ff. i BErzGG, ikke er omfattet af direktivets anvendelsesomraade.

Tredje spoergsmaal i sag C-245/94 og sag C-312/94

45 Med sit tredje spoergsmaal i sag C-245/94 og C-312/94 anmoder den forelaeggende ret Domstolen om at udtale sig om forordning nr. 1612/68' s saglige og personelle anvendelsesomraade. Dette spoergsmaal er imidlertid kun blevet rejst for det tilfaelde, at en ydelse som boernepasningsydelsen ikke ville kunne anses for en familieydelse, som omhandlet i forordning nr. 1408/71. Henset til besvarelsen af det foerste spoergsmaal er det ufornoedent at besvare det tredje spoergsmaal.

Sagens omkostninger

46 De udgifter, der er afholdt af den tyske, den spanske, den franske og den luxembourgske regering, af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Landessozialgericht Nordrhein-Westfalen ved kendelser af 17. juni 1994 og af 19. august 1994, for ret:

1) En ydelse som boernepasningsydelsen i henhold til Bundeserziehungsgeldgesetz, der automatisk tilkendes personer, som opfylder visse objektive kriterier, uden at der foretages en individuel, skoensmaessig bedoemmelse af personlige behov, og som tager sigte paa udligning af forsoergerbyrder, skal anses for en familieydelse ifoelge artikel 4, stk. 1, litra h), i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som aendret og ajourfoert ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983, som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3427/89 af 30. oktober 1989.

2) AEgtefaellen til en arbejdstager, der er omfattet af lovgivningen i en medlemsstat, og som bor i en anden medlemsstat sammen med sin familie, har i medfoer af forordning nr. 1408/71' s artikel 73 krav paa en ydelse som boernepasningsydelsen i beskaeftigelsesmedlemsstaten.

3) Artikel 3, stk. 1 og 2, i Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring skal fortolkes saaledes, at en boernepasningsydelse som den, der er omhandlet i §§ 1 ff. i Bundeserziehungsgeldgesetz, ikke er omfattet af direktivets anvendelsesomraade.