61991J0078

++++

1. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende ° faellesskabsbestemmelser ° sagligt anvendelsesomraade ° omfattede ydelser og ikke omfattede ydelser ° sondringskriterier ° ydelse, der skal daekke modtagerens familieudgifter, og som tildeles paa grundlag af objektive, lovbestemte kriterier ° omfattet ° bidragsuafhaengig ydelse ° uden betydning

[Raadets forordning nr. 1408/71, art. 4, stk. 1, litra h)]

2. Social sikring af arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende ° familieydelser ° arbejdstager, der er omfattet af lovgivningen i en medlemsstat, men som bor med sin familie i en anden medlemsstat ° afledt ret for aegtefaellen til familieydelser i henhold til den lovgivning, som arbejdstageren er omfattet af ° betingelser

(Raadets forordning nr. 1408/71, art. 73)

1. Sondringen mellem ydelser, der ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for forordning nr. 1408/71, og ydelser, der er omfattet af den, er hovedsagelig baseret paa de enkelte elementer i den paagaeldende ydelse, navnlig dens formaal og ydelsesbetingelser, og ikke paa, om en ydelse betegnes som en social sikringsydelse i den nationale lovgivning.

En ydelse skal ligestilles med en familieydelse som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning nr. 1408/71, naar ydelsen skal daekke familiens udgifter, og naar den tildeles eller naegtes ansoegeren paa grundlag af objektive, lovbestemte kriterier, nemlig ansoegerens formue, indtaegt, det antal boern, han har pligt til at forsoerge, og disses alder, uden at der foretages nogen individuel, skoensmaessig bedoemmelse af hans personlige behov.

Den omstaendighed, at tildelingen af en saadan ydelse ikke forudsaetter betaling af bidrag, er uden betydning, eftersom kvalificeringen af en ydelse som en social sikringsydelse, der er omfattet af forordning nr. 1408/71, ikke afhaenger af den maade, den finansieres paa.

2. Saafremt en arbejdstager er omfattet af lovgivningen i en medlemsstat og bor sammen med sin familie i en anden medlemsstat, kan hans aegtefaelle, der aldrig har haft bopael eller beskaeftigelse i den stat, hvor arbejdstageren er beskaeftiget, paaberaabe sig artikel 73 i forordning nr. 1408/71 og over for den paagaeldende institution i denne stat goere et afledt krav gaeldende paa familieydelser for arbejdstagerens familiemedlemmer, forudsat at arbejdstageren opfylder betingelserne i artikel 73, og at de omhandlede familieydelser ogsaa hjemles for familiemedlemmerne i henhold til den nationale lovgivning.

1 Ved kendelse af 14. januar 1991, indgaaet til Domstolens Justitskontor den 26. februar 1991, har Social Security Commissioner, Belfast, i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt en raekke spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som affattet ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983 (EFT L 230, s. 6), navnlig artikel 4, stk. 1, og artikel 73, samt vedroerende fortolkningen af Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467), navnlig artikel 7, stk. 2.

2 Disse spoergsmaal er blevet stillet i anledning af en sag mellem Rose Hughes og Chief Adjudication Officer, Belfast, vedroerende Hughes' ret til familiestoette ("family credit").

3 "Family credit" er en ugentlig, ikke-bidragsbaseret kontantydelse, der udbetales til vanskeligt stillede familier i henhold til Social Security (Northern Ireland, herefter benaevnt "NI") Order 1986 og Family Credit (General) Regulations (NI) 1987.

4 Artikel 21 i Social Security (NI) Order 1986 lyder som foelger:

"1) De foreskrevne ordninger hjemler foelgende ydelser (i denne Order betegnet som 'indtaegtsbestemte ydelser' ):

a) indtaegtsstoette (' income support' )

b) familiestoette (' family credit' ) og

c) boligtilskud (' housing benefit' ).

...

5) Under forbehold af bestemmelserne i artikel 52(1)(a), har en person i Nordirland ret til familiestoette, saafremt, paa det tidspunkt kravet fremsaettes eller anses for fremsat,

a) hans indtaegt

i) ikke overstiger det derfor fastsatte beloeb, eller

ii) overstiger dette beloeb, men kun med et saadant beloeb, at der efter fradrag af de i artikel 22(3) naevnte beloeb stadig resterer et beloeb

b) han selv, eller saafremt han er gift eller ugift samlevende, han eller den, med hvem han samlever, har indtaegtsgivende beskaeftigelse og normalt har saadan beskaeftigelse, og

c) han selv, eller saafremt han er gift eller ugift samlevende, han eller den, med hvem han samlever, er ansvarlig for et hjemmeboende barn eller en anden naermere beskrevet person."

5 Bestemmelse 3(1) i Family Credit (General) Regulations (NI) 1987 fastsaetter foelgende betingelser vedroerende bopael og ophold i Nordirland:

"En person anses for at have ophold i Nordirland paa ansoegningsdatoen, saafremt

a) han opholder sig i Nordirland og har sin saedvanlige bopael dér

b) hans eventuelle partner har sin saedvanlige bopael i Det Forenede Kongerige

c) hans eller hans eventuelle partners indtaegt i hvert fald delvis stammer fra indtaegtsgivende beskaeftigelse i Det Forenede Kongerige eller Republikken Irland

d) hans og hans eventuelle partners indtaegter ikke udelukkende stammer fra indtaegtsgivende beskaeftigelse uden for Det Forenede Kongerige eller Republikken Irland."

6 Hughes bor med sin mand og tre boern i Irland. Hun har intet erhvervsarbejde. Hendes mand, der er britisk statsborger, arbejder i Landbrugsministeriet i Nordirland og har aldrig arbejdet andre steder end i Nordirland.

7 Den 30. marts 1988 indsendte Hughes en ansoegning om familiestoette til den kompetente myndighed i Nordirland. Ansoegningen afvistes foerst af Adjudication Officer og efter anke af Enniskillen Social Security Appeal Tribunal med den begrundelse, at Hughes ikke opfyldte bopaelsbetingelsen i artikel 21(5) i Social Security (NI) Order 1986, som naermere fastsat i bestemmelse 3(1) i Family Credit (General) Regulations (NI) 1987.

8 Hughes haevder, at selv om hun ikke opfylder bopaelsbetingelsen, har hun alligevel krav paa familiestoette i henhold til faellesskabsretten. Hun goer gaeldende, at familiestoetten er en familieydelse og dermed en social sikringsydelse efter betydningen i artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning nr. 1408/71, og at denne forordning, og navnlig dens artikel 73, finder anvendelse. Subsidiaert goer Hughes gaeldende, at familiestoetten er en social fordel efter betydningen i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68, og at den bopaelsbetingelse, der gaelder i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige, udgoer en indirekte forskelsbehandling af vandrende arbejdstagere, hvilket er forbudt i medfoer af denne artikel.

9 Adjudication Officer anfoerer, at familiestoetten ikke er en social sikringsydelse efter betydningen i artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1408/71, og at den derfor ikke er omfattet af forordning nr. 1408/71. Den er efter denne myndigheds opfattelse en social fordel efter betydningen i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68. Denne bestemmelse kan dog kun paaberaabes af en statsborger fra en anden medlemsstat end den, hvor den paagaeldende person er beskaeftiget.

10 Sagen er blevet appelleret til Social Security Commissioner, der har udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal til praejudiciel afgoerelse:

"1) Er familiestoette (' family credit' ) en social sikringsydelse efter betydningen i artikel 4, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 1408/71?

2) I bekraeftende fald: Har aegtefaellen til en arbejdstager, der er omfattet af lovgivningen i en medlemsstat (medlemsstat A), i henhold til artikel 73 i forordning (EOEF) nr. 1408/71 ret til familieydelser efter lovgivningen i medlemsstat A for den paagaeldende arbejdstagers familiemedlemmer, der har bopael i en anden medlemsstat (medlemsstat B), saafremt aegtefaellen ikke har og heller ikke har haft bopael eller beskaeftigelse i medlemsstat A?

3) Saafremt familiestoette (' family credit' ) ikke er en social sikringsydelse, er den da en social fordel efter betydningen i artikel 7, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1612/68?

4) I bekraeftende fald: Finder den naevnte forordning anvendelse, saafremt arbejdstageren er statsborger i den medlemsstat, hvor han har beskaeftigelse og altid har haft beskaeftigelse?

5) I bekraeftende fald: Giver naevnte forordning en saadan arbejdstagers aegtefaelle selvstaendige rettigheder, saafremt aegtefaellen ikke har bopael i den medlemsstat, hvor arbejdstageren har beskaeftigelse?"

11 Hvad naermere angaar de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, dens retlige baggrund, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Foerste spoergsmaal

12 Med det foerste spoergsmaal, der vedroerer det saglige anvendelsesomraade for forordning nr. 1408/71, oensker den nationale ret fastslaaet, om en ydelse som familiestoetten skal anses for en social sikringsydelse efter betydningen i artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1408/71.

13 I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 omfatter forordningens saglige anvendelsesomraade enhver lovgivning i medlemsstaterne, der vedroerer de sociale sikringsgrene, der er anfoert i forordningens litra a)-h), hvorimod bestemmelsen i medfoer af artikel 4, stk. 4, bl.a. ikke finder anvendelse paa "offentlig social og sundhedsmaessig forsorg".

14 Domstolen har gentagne gange udtalt, at sondringen mellem ydelser, der ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for forordning nr. 1408/71, og ydelser, der er omfattet af denne forordning, hovedsagelig er baseret paa de enkelte elementer i den paagaeldende ydelse, navnlig dens formaal og de betingelser, under hvilke ydelsen tilkendes, og ikke paa, om en ydelse betegnes som en social sikringsydelse i den nationale lovgivning.

15 Det fremgaar i denne forbindelse af Domstolens faste praksis, at en ydelse kan anses for en social sikringsydelse, saafremt den tildeles de berettigede uden nogen individuel bedoemmelse af personlige behov, men efter lovbestemte kriterier og forudsat, at den vedroerer en af de risici, der udtrykkelig er anfoert i artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 (se navnlig dom af 20.6.1991, sag C-356/89, Newton, Sml. I, s. 3017, af 24.2.1987, forenede sager 379/85-381/85 og 93/86, Giletti, Sml. s. 955, praemis 11, og af 27.3.1985, sag 249/83, Hoeckx, Sml. s. 973, praemis 12, 13 og 14).

16 Saafremt disse kriterier anvendes paa en ydelse som familiestoette, er det for saa vidt angaar den foerste betingelse klart, at bestemmelserne om tilkendelse af familiestoette giver de berettigede en lovbestemt ret til denne. Det Forenede Kongerige og den tyske regering har imidlertid anfoert, at ansoegerens personlige behov udgoer et vaesentligt kriterium for ydelse af familiestoette, og at den derfor boer betragtes som social forsorg.

17 Selv om en ydelse som familiestoetten udelukkende tilkendes eller afslaas paa grundlag af ansoegerens formue og indtaegt, det antal boern, han skal forsoerge, og disses aldersfordeling, foelger det ikke heraf, at tilkendelsen af ydelsen afhaenger af en bedoemmelse af den enkelte ansoegers personlige behov, som er karakteristisk for social forsorg (jf. dom i sag 187/73, Callemeyn, Sml. 1974, s. 553, praemis 7 og 8). De anvendte kriterier er objektive og lovbestemte, og saafremt de er opfyldt, giver de ret til den paagaeldende ydelse, idet den kompetente myndighed ikke er bemyndiget til at tage hensyn til andre personlige omstaendigheder.

18 Med hensyn til den anden betingelse har Det Forenede Kongerige gjort gaeldende, at familiestoetten ikke er omfattet af nogen af de sociale sikringsgrene, der er anfoert i artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1408/71, idet ydelsen skal sikre en supplerende indtaegt for lavtloennede arbejdstagere, der har familie, og som ville have en hoejere indtaegt, saafremt de var arbejdsloese, saaledes at ydelsens hovedformaal er at tilskynde dem til at beholde deres beskaeftigelse.

19 Det fremgaar af sagen, at familiestoetten i realiteten har en dobbelt funktion: For det foerste, saaledes som det er anfoert af Det Forenede Kongerige, tilskynder den lavtloennede arbejdstagere til at fortsaette i beskaeftigelse, og for det andet skal den daekke familiens udgifter, hvilket navnlig fremgaar af, at den kun udbetales, naar ansoegerens familie omfatter et eller flere boern, og at ydelsesbeloebet varierer alt efter boernenes alder.

20 Som foelge af denne anden funktion er en ydelse som familiestoetten omfattet af den gruppe af familieydelser, der er anfoert i artikel 1, litra u), nr. i), i forordning nr. 1408/71, og den vedroerer dermed en risiko, der omhandles i forordningens artikel 4, stk. 1, litra h).

21 I modsaetning til hvad Det Forenede Kongerige og den tyske regering har anfoert, kan det forhold, at ydelsen ikke er underkastet nogen bidragspligt, ikke aendre dens karakter af social sikringsydelse. Den maade, en ydelse finansieres paa, er uden betydning for, at den kan betegnes som en social sikringsydelse, hvilket fremgaar klart af, at ikke-bidragspligtige ydelser i medfoer af artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1408/71 ikke er uden for forordningens anvendelsesomraade.

22 Som foelge heraf skal det foerste spoergsmaal besvares med, at en ydelse, der tilkendes automatisk til familier, der opfylder visse objektive kriterier, isaer vedroerende deres stoerrelse, indtaegter og formueforhold, skal betragtes som en familieydelse som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning nr. 1408/71.

Andet spoergsmaal

23 Domstolen skal herefter behandle det andet spoergsmaal, som vedroerer det personelle anvendelsesomraade for forordning nr. 1408/71. Den nationale ret oensker at faa klarlagt, om aegtefaellen til en arbejdstager, der er omfattet af en medlemsstats lovgivning og bor sammen med sin familie i en anden medlemsstat, i medfoer af artikel 73 i forordning nr. 1408/71 har krav paa familiestoette i henhold til lovgivningen i arbejdstagerens beskaeftigelsesstat, selv om aegtefaellen aldrig har haft bopael eller beskaeftigelse i denne stat.

24 I henhold til artikel 73 i forordning nr. 1408/71 har en arbejdstager eller selvstaendig erhvervsdrivende, der er omfattet af en medlemsstats lovgivning, "for de af sine familiemedlemmer, der er bosiddende paa en anden medlemsstats omraade, ret til familieydelser efter lovgivningen i foerstnaevnte stat, som om de paagaeldende var bosiddende paa dennes omraade".

25 I henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 finder bestemmelserne i denne forordning, herunder dem i artikel 73, anvendelse "paa arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende, som er eller har vaeret omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, og som er statsborgere i en af disse stater ... samt paa deres familiemedlemmer og deres efterladte". Som Domstolen fastslog i dom af 23. november 1976 i sag 40/76, Kermaschek (Sml. s. 1669, praemis 7), kan en arbejdstagers familiemedlemmer i medfoer af forordning nr. 1408/71 kun goere krav paa rettigheder, som de har opnaaet gennem deres status som familiemedlemmer til en arbejdstager, dvs. en person, som selvstaendigt kan goere krav paa ydelser, der er omfattet af forordningen.

26 Det foelger heraf, at aegtefaellen til en arbejdstager kan goere krav paa en afledt ret til familieydelser i medfoer af artikel 73 i forordning nr. 1408/71, forudsat at han eller hun er familiemedlem til en arbejdstager, der opfylder den i artikel 73 fastsatte betingelse, samt forudsat, at de paagaeldende familieydelser i henhold til national lovgivning tilkendes familiemedlemmer.

27 Da artikel 73 i forordning nr. 1408/71 ikke stiller krav om, at arbejdstagerens aegtefaelle ligeledes skal have beskaeftigelse i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, men udtrykkeligt omhandler den situation, at arbejdstagerens familie bor i en anden medlemsstat, er det for spoergsmaalet om, hvorvidt der bestaar en afledt ret til familieydelser, uden betydning, at arbejdstagerens aegtefaelle aldrig har haft bopael eller beskaeftigelse i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse.

28 Det foelger af ovenstaaende, at det andet spoergsmaal skal besvares med, at saafremt en arbejdstager er omfattet af lovgivningen i en medlemsstat og bor sammen med sin familie i en anden medlemsstat, kan hans aegtefaelle, der aldrig har haft bopael eller beskaeftigelse i den stat, hvor arbejdstageren er beskaeftiget, paaberaabe sig artikel 73 i forordning nr. 1408/71 og over for den kompetente institution i denne stat goere et afledt krav gaeldende paa familieydelser for arbejdstagerens familiemedlemmer, forudsat at arbejdstageren opfylder betingelserne i artikel 73, og at de omhandlede familieydelser ogsaa hjemles for familiemedlemmerne i henhold til den nationale lovgivning.

Tredje, fjerde og femte spoergsmaal

29 Med det tredje, fjerde og femte spoergsmaal beroerer den nationale ret nogle problemer vedroerende det saglige og personelle anvendelsesomraade for forordning nr. 1612/68. Disse spoergsmaal er dog kun relevante, saafremt en ydelse som familiestoetten ikke kan anses for at vaere en social sikringsydelse, og forordning nr. 1408/71 ikke finder anvendelse. I betragtning af besvarelsen af det foerste spoergsmaal er det ikke noedvendigt at besvare disse spoergsmaal.

Sagens omkostninger

30 De udgifter, der er afholdt af den tyske regering og af Det Forenede Kongerige samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Social Security Commissioner, Belfast, ved kendelse af 14. januar 1991, for ret:

1) En ydelse, der gives automatisk til familier, der opfylder visse objektive kriterier, isaer vedroerende deres stoerrelse, indtaegter og formueforhold, skal betragtes som en familieydelse som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet.

2) Saafremt en arbejdstager er omfattet af lovgivningen i en medlemsstat og bor sammen med sin familie i en anden medlemsstat, kan hans aegtefaelle, der aldrig har haft bopael eller beskaeftigelse i den stat, hvor arbejdstageren er beskaeftiget, paaberaabe sig artikel 73 i forordning nr. 1408/71 og over for den kompetente institution i denne stat goere et afledt krav gaeldende paa familieydelser for arbejdstagerens familiemedlemmer, forudsat at arbejdstageren opfylder betingelserne i artikel 73, og at de omhandlede familieydelser ogsaa hjemles for familiemedlemmerne i henhold til den nationale lovgivning.