Sag C-10/05

Cynthia Mattern og Hajrudin Cikotic

mod

Ministre du Travail et de l’Emploi

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af

Cour administrative (Luxembourg))

»Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – familiemedlemmer – ret for en tredjelandsstatsborger, der er ægtefælle til en fællesskabsborger, til at udøve lønnet beskæftigelse – betingelser«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 15. december 2005

Domstolens dom (Første Afdeling) af 30. marts 2006

Sammendrag af dom

Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – familiemedlemmers ret til at udøve lønnet beskæftigelse

(Rådets forordning nr. 1612/68, art. 11)

Artikel 11 i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet giver ikke en tredjelandsstatsborger ret til at udøve lønnet beskæftigelse i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældendes ægtefælle, der som fællesskabsborger har udnyttet retten til fri bevægelighed, udøver eller har udøvet lønnet beskæftigelse.

(jf. præmis 28 og domskonkl.)

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling)

30. marts 2006(*)

I sag C-10/05,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Cour administrative (Luxembourg) ved afgørelse af 11. januar 2005, indgået til Domstolen den 14. januar 2005, i sagen:

Cynthia Mattern,

Hajrudin Cikotic

mod

Ministre du Travail et de l’Emploi,

har

DOMSTOLEN (Første Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne K. Schiemann, N. Colneric, J.N. Cunha Rodrigues (refererende dommer) og E. Juhász,

generaladvokat: J. Kokott

justitssekretær: R. Grass,

efter at der er afgivet indlæg af:

– den tyske regering ved M. Lumma og C. Schulze-Bahr, som befuldmægtigede

– Det Forenede Kongeriges regering ved S. Nwaokolo, som befuldmægtiget, bistået af barrister M. Hoskins

– Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. Rozet, som befuldmægtiget,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 15. december 2005,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 11 i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT 1968 II, s. 467), som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 2434/92 af 27. juli 1992 (EFT L 245, s. 1, herefter »forordningen«).

2 Anmodningen er indgivet under en sag mellem Cynthia Mattern og Hajrudin Cikotic på den ene side og Ministre du Travail et de l’Emploi på den anden side vedrørende sidstnævntes afslag på at udstede en arbejdstilladelse til Hajrudin Cikotic.

Retsforskrifter

Fællesskabsbestemmelser

3 I henhold til artikel 39, stk. 2, EF forudsætter arbejdskraftens frie bevægelighed afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår.

4 Ifølge artikel 39, stk. 3, EF indebærer arbejdskraftens frie bevægelighed »[m]ed forbehold af de begrænsninger, der retfærdiggøres af hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed, [...] retten til:

[…]

c) at tage ophold i en af medlemsstaterne for der at have beskæftigelse i henhold til de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der gælder for indenlandske arbejdstageres beskæftigelse

[…]«

5 Forordningens artikel 3, stk. 1, bestemmer:

»Inden for rammerne af denne forordning finder de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser eller administrativ praksis i en medlemsstat ikke anvendelse,

– som for udenlandske arbejdstagere begrænser eller gør tilbud og ansøgninger om beskæftigelse, adgang til beskæftigelse og udøvelse heraf afhængig af betingelser, der ikke gælder for indenlandske arbejdstagere

– eller som, skønt de gælder uden hensyn til nationalitet, udelukkende eller hovedsagelig har til formål eller bevirker, at statsborgere fra de øvrige medlemsstater udelukkes fra den tilbudte beskæftigelse

– […]«

6 Forordningens artikel 11 bestemmer:

»I tilfælde, hvor en statsborger i en medlemsstat har lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed på en anden medlemsstats område, har ægtefællen og børn, der er under 21 år eller forsørges af ham, ret til at udøve enhver lønnet beskæftigelse på hele denne medlemsstats område, selv om de ikke har statsborgerret i en medlemsstat.«

De nationale bestemmelser

7 Artikel 1 i storhertugelig bekendtgørelse af 12. maj 1972 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der finder anvendelse på udenlandske arbejdstageres beskæftigelse på Storhertugdømmet Luxembourgs område (Mémorial A 1972, s. 945), som ændret ved storhertugelig bekendtgørelse af 17. juni 1994 (Mémorial A 1994, s. 1034, herefter »den storhertugelige bekendtgørelse af 1972«), bestemmer:

»Medmindre andet gælder efter bestemmelserne om indrejse og ophold i Storhertugdømmet Luxembourg, kan en udlænding ikke have beskæftigelse på luxembourgsk område som manuel eller ikke-manuel arbejdstager uden tilladelse hertil i henhold til denne bekendtgørelses bestemmelser.

[…]

Denne bekendtgørelses bestemmelser finder ikke anvendelse på arbejdstagere, der er statsborgere i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller i en stat, der er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.«

8 I henhold til artikel 10 i den storhertugelige bekendtgørelse af 1972 kan det afslås at meddele en udenlandsk arbejdstager arbejdstilladelse eller forlængelse heraf af hensyn til situationen på samt udviklingen og organiseringen af arbejdsmarkedet.

Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

9 Det fremgår af de sagsakter, som er fremlagt for Domstolen, at Hajrudin Cikotic, der er statsborger i et tredjeland, er gift med Cynthia Mattern, der er luxembourgsk statsborger, og at de bor i Belgien.

10 Cynthia Mattern har i Belgien gennemført en erhvervsuddannelse på mellemniveau til social- og sundhedshjælper. Hun har tillige fra marts til juni 2003 gennemført en praktikperiode som sygehjælper i denne medlemsstat.

11 Ved afgørelse af 14. juli 2003 meddelte Ministre du Travail et de l’Emploi afslag på en ansøgning om arbejdstilladelse, som Hajrudin Cikotic den 18. marts 2003 havde indgivet til den luxembourgske beskæftigelsesforvaltning på grundlag af en ansættelseserklæring.

12 Sagsøgerne i hovedsagen anlagde sag til prøvelse af denne afgørelse ved Tribunal administratif, idet de gjorde gældende, at Hajrudin Cikotic var fritaget for kravet om arbejdstilladelse, fordi han som en tredjelandsstatsborger, der er gift med en fællesskabsborger, i medfør af princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed havde ret til at udøve lønnet beskæftigelse på luxembourgsk område.

13 Ved dom af 29. marts 2004 frifandt Tribunal administratif Ministre du Travail et de l’Emploi, idet den navnlig henviste til, at forordningen ikke fandt anvendelse i det foreliggende tilfælde, da Cynthia Mattern ikke udøvede lønnet beskæftigelse i Belgien.

14 Denne dom blev appelleret til Cour administrative, som besluttede at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Finder fællesskabsbestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed anvendelse på en situation, hvor en statsborger i en tredjestat er ægtefælle til en fællesskabsborger, der har taget en erhvervsuddannelse og haft praktikophold i en anden medlemsstat end sin egen, og skal den ægtefælle, der ikke er fællesskabsborger, af denne grund fritages for et krav om arbejdstilladelse i henhold til de regler, som giver fællesskabsborgere og familiemedlemmer, der er statsborgere i tredjelande, ret til fri bevægelighed som arbejdstagere?«

Om det præjudicielle spørgsmål

15 Forordningens artikel 11 bestemmer, at i tilfælde, hvor en statsborger i en medlemsstat udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed på en anden medlemsstats område, har ægtefællen og børn, der er under 21 år eller forsørges af ham, ret til at udøve enhver lønnet beskæftigelse på hele denne medlemsstats område, selv om de ikke har statsborgerret i en medlemsstat.

16 Den ret, der ved denne artikel gives ægtefællen til den vandrende arbejdstager, er knyttet til de rettigheder, som arbejdstageren har i medfør af artikel 39 EF (jf. dom af 7.5.1986, sag 131/1986, Gül, Sml. s. 1573, præmis 20).

17 Heraf følger, at retten for en tredjelandsstatsborger, der er ægtefælle til en fællesskabsborger, til at få adgang til arbejdsmarkedet i en medlemsstat afhænger af fællesskabsborgerens rettigheder i medfør af artikel 39 EF, og navnlig af, at den pågældende er arbejdstager.

18 Som Domstolen allerede har udtalt, er arbejdstagerbegrebet i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 39 EF, et fællesskabsretligt begreb, som ikke må fortolkes indskrænkende. Enhver person, der udøver en reel og faktisk beskæftigelse, bortset fra beskæftigelse af så ringe omfang, at den fremtræder som et rent marginalt supplement, skal anses for »arbejdstager«. Kendetegnet på et arbejdsforhold er ifølge denne retspraksis, at en person i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger (jf. bl.a. dom af 3.7.1986, sag 66/85, Lawrie-Blum, Sml. s. 2121, præmis 16 og 17, og af 7.9.2004, sag C-456/02, Trojani, Sml. I, s. 7573, præmis 15).

19 I det foreliggende tilfælde har Cynthia Mattern, som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, efter i Belgien at have gennemført en erhvervsuddannelse på mellemniveau til social- og sundhedshjælper gennemført en praktikperiode som sygehjælper i denne medlemsstat.

20 Dette vil kunne give Cynthia Mattern status som arbejdstager i fællesskabsretlig forstand.

21 Således er den omstændighed, at en praktikperiode kan betragtes som en praktisk forberedelse til selve erhvervsudøvelsen, ifølge fast retspraksis ikke til hinder for, at artikel 39 EF finder anvendelse, når praktikperioden gennemføres under de vilkår, der gælder for faktisk og reel lønnet beskæftigelse (jf. bl.a. Lawrie-Blum-dommen, præmis 19, og dom af 17.3.2005, sag C-109/04, Kranemann, Sml. I, s. 2421, præmis 13).

22 Selv om vederlaget for de præsterede ydelser er et grundlæggende kendetegn på et arbejdsforhold, er hverken den begrænsede størrelse af vederlaget eller spørgsmålet om, hvorledes midlerne til at sikre vederlaget tilvejebringes, afgørende for arbejdstagerbegrebet i fællesskabsretlig forstand (jf. dom af 23.3.1982, sag 53/81, Levin, Sml. s. 1035, præmis 16, og Kranemann-dommen, præmis 17).

23 Det tilkommer den nationale ret i forbindelse med vurderingen af sagens faktiske omstændigheder – som den er enekompetent til at foretage – at efterprøve, om Cynthia Mattern under sin praktikperiode har udøvet en reel og faktisk beskæftigelse, som begrunder, at hun kan betragtes som arbejdstager i artikel 39 EF’s forstand.

24 Det fremgår imidlertid af selve ordlyden af forordningens artikel 11, at retten for en tredjelandsstatsborger, som er ægtefælle til en fællesskabsborger, til at få adgang til arbejdsmarkedet kun kan påberåbes i den medlemsstat, hvor sidstnævnte udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed

25 Som generaladvokaten med rette har anført i punkt 33 i forslaget til afgørelse, giver retten til at udøve lønnet beskæftigelse i henhold til forordningens artikel 11 ikke familiemedlemmer til vandrende arbejdstagere en selvstændig ret til fri bevægelighed, idet denne bestemmelse primært tjener til fordel for den vandrende arbejdstager, som en tredjelandsstatsborger som enten ægtefælle eller forsørgelsesberettiget barn er i familie med.

26 Det er imidlertid ubestridt, at Cynthia Mattern på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen ikke udøvede nogen lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i nogen anden medlemsstat end Belgien.

27 Heraf følger, at Hajrudin Cikotic kun kunne støtte ret på forordningens artikel 11 i Belgien med henblik på at få adgang til arbejdsmarkedet i denne medlemsstat på samme betingelser som dens statsborgere.

28 På ovenstående baggrund skal det forelagte spørgsmål besvares med, at forordningens artikel 11 ikke giver en tredjelandsstatsborger ret til at udøve lønnet beskæftigelse i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældendes ægtefælle, der som fællesskabsborger har udnyttet retten til fri bevægelighed, udøver eller har udøvet lønnet beskæftigelse.

Sagens omkostninger

29 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:

Under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende giver artikel 11 i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 2434/92 af 27. juli 1992, ikke en tredjelandsstatsborger ret til at udøve lønnet beskæftigelse i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældendes ægtefælle, der som fællesskabsborger har udnyttet retten til fri bevægelighed, udøver eller har udøvet lønnet beskæftigelse.

Underskrifter

* Processprog: fransk.