61995J0130

1 Praejudicielle spoergsmaal - Domstolens kompetence - graenser - anmodning om fortolkning af faellesskabsretlige bestemmelser, som finder anvendelse paa et internt forhold som foelge af en henvisning i national ret - kompetence til at foretage denne fortolkning

(EF-traktaten, art. 177)

2 Toldunion - anvendelse af toldforskrifterne - soegsmaalsret - udsaettelse af gennemfoerelsen - betingelser - begrundet formodning om manglende overensstemmelse med toldforskrifterne eller risiko for uoprettelig skade for den paagaeldende - alternative betingelser - uoprettelig skade - begrebets fortolkning inspireret af begrebet »uopretteligt tab« i traktatens artikel 185

(EF-traktaten, art. 185; Raadets forordning nr. 2913/92, art. 244, stk. 2)

3 Toldunion - anvendelse af toldforskrifterne - soegsmaalsret - udsaettelse af gennemfoerelsen - udsaettelse betinget af sikkerhedsstillelse - betingelse - risiko for uoprettelig skade for den paagaeldende ved umiddelbar gennemfoerelse af afgoerelsen - ikke relevant - adgang for toldmyndighederne til ikke at kraeve sikkerhedsstillelse - betingelse - risiko for alvorlige vanskeligheder for debitor af oekonomisk eller social karakter - lovligt

(Raadets forordning nr. 2913/92, art. 244, stk. 2 og 3)

4 Toldunion - anvendelse af toldforskrifterne - soegsmaalsret - udsaettelse af gennemfoerelsen - sikkerhedsstillelse - fastsaettelse af sikkerhedens stoerrelse - hensyntagen til debitors oekonomiske forhold - betingelser

(Raadets forordning nr. 2913/92, art. 192 og art. 244, stk. 3)

5 Domstolen har kompetence til at traeffe afgoerelse om praejudicielle spoergsmaal, der vedroerer faellesskabsretlige bestemmelser i tilfaelde, hvor de faktiske omstaendigheder i hovedsagen ligger uden for faellesskabsrettens anvendelsesomraade, saafremt den i national ret valgte loesning af et internt forhold er tilpasset faellesskabsretten for at sikre, at sammenlignelige forhold behandles efter én og samme procedure. Det er saaledes afgjort i Faellesskabets interesse, at bestemmelser og begreber, der er hentet fra faellesskabsretten, fortolkes ensartet, uanset de vilkaar, hvorunder bestemmelserne skal anvendes, saaledes at senere fortolkningsoverensstemmelser undgaas.

6 Artikel 244, stk. 2, i forordning nr. 2913/92 om indfoerelse af en EF-toldkodeks skal fortolkes saaledes, at toldmyndighederne kan udsaette gennemfoerelsen af en anfaegtet afgoerelse, helt eller delvist, saafremt blot den ene af de to i bestemmelsen fastsatte betingelser er opfyldt, hvilket indebaerer, at der skal meddeles udsaettelse, saafremt der maa befrygtes uoprettelig skade for den paagaeldende, uden at der samtidig skal vaere en begrundet formodning for, at den anfaegtede afgoerelse ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne.

Fortolkningen af begrebet »uoprettelig skade« boer vaere inspireret af begrebet »uopretteligt tab«, der er en betingelse for at udsaette gennemfoerelsen af en retsakt i henhold til traktatens artikel 185.

7 Den omstaendighed, at den paagaeldende risikerer at lide uoprettelig skade, saafremt en anfaegtet toldafgoerelse gennemfoeres umiddelbart, er ikke til hinder for, at toldmyndighederne goer en udsaettelse af gennemfoerelsen af afgoerelsen betinget af, at der stilles sikkerhed. Selv om det af EF-toldkodeksens artikel 244, stk. 2, fremgaar, at betingelsen om, at der skal vaere en eventuel uoprettelig skade, er en omstaendighed, der kan begrunde en udsaettelse af gennemfoerelsen af en anfaegtet afgoerelse, er denne betingelse imidlertid uden relevans i relation til kravet om sikkerhedsstillelse.

Saafremt kravet om sikkerhedsstillelse paa grund af debitors situation kan give anledning til alvorlige vanskeligheder af oekonomisk eller social karakter, kan toldmyndighederne dog undlade at kraeve sikkerhedsstillelse. Dette er tilfaeldet, saafremt debitor ikke raader over tilstraekkelige midler til at kunne stille en saadan sikkerhed.

8 Saafremt udsaettelse af gennemfoerelsen af en anfaegtet toldafgoerelse, ifoelge toldkodeksens artikel 244, stk. 3, er gjort betinget af, at der stilles sikkerhed, skal sikkerhedens stoerrelse fastsaettes til det noejagtige beloeb af skylden, eller, hvis denne ikke kan beregnes noejagtigt, til det hoejest skyldige beloeb, der er opstaaet eller vil kunne opstaa, medmindre kravet om en sikkerhedsstillelse ville kunne give anledning til alvorlige vanskeligheder af oekonomisk eller social karakter for debitor; i saa fald kan sikkerheden under hensyn til debitors oekonomiske forhold fastsaettes til et beloeb, der er lavere end den samlede skyld.

I sag C-130/95,

angaaende en anmodning, som Hessisches Finanzgericht, Kassel (Tyskland), i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Bernd Giloy

mod

Hauptzollamt Frankfurt am Main-Ost,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 244 i Raadets forordning (EOEF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indfoerelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1),

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene G.F. Mancini, J.C. Moitinho de Almeida, J.L. Murray og L. Sevón samt dommerne C.N. Kakouris, P.J.G. Kapteyn, C. Gulmann, D.A.O. Edward (refererende dommer) J.-P. Puissochet, G. Hirsch, P. Jann og H. Ragnemalm,

generaladvokat: F.G. Jacobs

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Claudia Schmidt, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at Kommissionen har afgivet mundtligt indlaeg i retsmoedet den 4. juni 1996,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 17. september 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 31. marts 1995, indgaaet til Domstolen den 21. april 1995, har Hessisches Finanzgericht, Kassel, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt fire praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 244 i Raadets forordning (EOEF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indfoerelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1, herefter »toldkodeksen«).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem Bernd Giloy og Hauptzollamt Frankfurt am Main-Ost angaaende en afgoerelse om opkraevning af et beloeb paa 293 870,76 DM til daekning af skyldig moms af importerede varer (herefter »den anfaegtede afgoerelse«).

3 Det er i toldkodeksens artikel 244, stk. 2, bestemt, at saafremt der indgives klage over en afgoerelse, der er truffet af toldmyndighederne om anvendelse af toldforskrifterne, kan de udsaette gennemfoerelsen af afgoerelsen helt eller delvis, »hvis de har begrundet formodning om, at den anfaegtede afgoerelse ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne, eller hvis der maa frygtes uoprettelig skade for den paagaeldende«.

4 Artikel 244, stk. 3, bestemmer:

»Hvis den anfaegtede afgoerelse bevirker, at der skal betales import- eller eksportafgifter, er udsaettelse af gennemfoerelsen af afgoerelsen betinget af, at der foreligger eller stilles en sikkerhed. Det kan dog undlades at kraeve sikkerhedsstillelse i tilfaelde, hvor et saadant krav paa grund af debitors situation ville kunne give anledning til alvorlige vanskeligheder af oekonomisk eller social karakter.«

5 Det bemaerkes, at bestemmelsens sidste punktum i den tyske version - der havde foelgende ordlyd: »Diese Sicherheitsleistung darf jedoch nicht gefordert werden, wenn ...« - er blevet aendret for at tilpasse den til de andre sproglige versioner. Den aendrede version har foelgende ordlyd: »Diese Sicherheitsleistung braucht jedoch nicht gefordert zu werden, wenn ...«. Der er ligeledes foretaget en aendring af den italienske version (EFT 1996 L 97, s. 38 for saa vidt angaar den tyske og den italienske version).

6 I toldkodeksens artikel 192, stk. 1, er det bestemt, at saafremt det i toldforskrifterne er fastsat, at sikkerhedsstillelse er obligatorisk, fastsaetter toldmyndighederne stoerrelsen af sikkerhedsstillelsen til et beloeb, der svarer til det noejagtige beloeb af den paagaeldende toldskyld, eller, hvis dette ikke kan beregnes noejagtigt, til det hoejeste beloeb for den toldskyld, der er opstaaet eller vil kunne opstaa.

7 Artikel 192, stk. 2, bestemmer, at hvis sikkerhedsstillelse i henhold til toldforskrifterne er fakultativ, og toldmyndighederne kraever sikkerhed, fastsaetter de sikkerhedsstillelsen til et beloeb, der ikke overstiger det i stk. 1 fastsatte niveau.

8 I toldkodeksens artikel 9, stk. 1, hedder det: »En afgoerelse, som er gunstig for den paagaeldende, tilbagekaldes eller aendres i andre tilfaelde end de i artikel 8 omhandlede, hvis en eller flere af betingelserne for, at den blev truffet, ikke var eller ikke laengere er opfyldt.«

9 Inden toldkodeksen traadte i kraft, fremgik betingelserne for udsaettelse af gennemfoerelsen af afgoerelser om opkraevning, truffet af afgiftsmyndighederne, herunder afgoerelser om told, af § 69, stk. 2 og 3, i Finanzgerichtsordnung (den tyske lov om skatteretters virksomhed, herefter »FGO«). Det foelger af tysk retspraksis og teori, at ovennaevnte bestemmelser, der stadig er i kraft, altid skal anvendes i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 244.

10 Det fremgaar af § 21, stk. 2, i Umsatzsteuergesetz (den tyske momslov), at bestemmelserne om told finder tilsvarende anvendelse paa importmoms. Heraf foelger, at FGO's § 69, stk. 2 og 3, finder anvendelse paa ansoegninger om udsaettelse af gennemfoerelsen af afgoerelser om opkraevning af importmoms.

11 Det sagsoegte Hauptzollamt traf den 28. marts 1990 den anfaegtede afgoerelse, som er rettet til Bernd Giloy. Han paaklagede den til Hauptzollamt, der den 17. september 1991 afviste klagen. Bernd Giloy anlagde herefter, den 23. oktober 1991, sag ved Hessisches Finanzgericht med paastand om annullation af den anfaegtede afgoerelse.

12 Ved afgoerelse af 16. august 1994 fuldbyrdede Hauptzollamt Fulda - der er den centrale kompetente myndighed i Hessen i sager om fuldbyrdelse - den anfaegtede afgoerelse, idet der blev foretaget udlaeg og indeholdelse i sagsoegerens loen. Det skyldige beloeb, med tillaeg af morarenter, androg paa davaerende tidspunkt 451 092,76 DM. Som foelge af den betydelige gaeld blev Bernd Giloy afskediget fra sit arbejde den 16. september 1994 og har siden da levet af socialhjaelp.

13 Sagsoegeren i hovedsagen nedlagde for Hessisches Finanzgericht paastand om, at gennemfoerelsen af den anfaegtede afgoerelse udsaettes i medfoer af momslovens § 21, stk. 2, sammenholdt med FGO's § 69, stk. 3. Han gjorde gaeldende, at der er begrundet formodning for, at afgoerelsen ikke er lovlig. Han anfoerte endvidere, at hans paastand boer tages til foelge, fordi udlaegget og indeholdelsen i hans loen medfoerte, at han mistede sit arbejde og saaledes har lidt uoprettelig skade. Hans tidligere arbejdsgiver har forsikret ham om, at han ville kunne genansaettes, saafremt der ikke laengere er fare for, at den anfaegtede afgoerelse vil blive gennemfoert. Sagsoegeren har endvidere gjort gaeldende, at hans personlige oekonomiske forhold maa foere til, at der ifoelge toldkodeksens artikel 244, stk. 3, ikke kan stilles krav om sikkerhed, saafremt han indroemmes udsaettelse.

14 Det sagsoegte Hauptzollamt finder derimod, at der ikke er begrundet formodning for, at den anfaegtede afgoerelse ikke er lovlig, samt at sagsoegeren i oevrigt ikke vil lide uoprettelig skade som foelge af en gennemfoerelse af den anfaegtede afgoerelse.

15 Da den nationale ret fandt, at den under disse omstaendigheder skulle anvende toldkodeksens artikel 244, besluttede den at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Skal de to betingelser, der er anfoert i artikel 244, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indfoerelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), dvs.

- begrundet formodning om, at den anfaegtede afgoerelse ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne,

eller

- hvis der maa frygtes uoprettelig skade for den paagaeldende,

antages at gaelde fuldstaendig uafhaengigt af hinanden, saaledes at der tillige kan meddeles udsaettelse af gennemfoerelsen, saafremt der ikke hersker tvivl om, at den afgiftsafgoerelse, der har givet anledning til en begaering om udsaettelse, er i overensstemmelse med forskrifterne, men saafremt der er grund til at frygte uoprettelig skade for den paagaeldende?

Saafremt spoergsmaal 1) besvares bekraeftende:

2) Udelukker den i andet led anfoerte betingelse noedvendigvis, at der kan stilles krav om sikkerhedsstillelse, eller kraeves yderligere betingelser opfyldt, og i givet fald da hvilke?

3) Maa risikoen for at blive afskediget - eventuelt ogsaa en allerede indtruffet afskedigelse som foelge af, at afgiftskravet er forfaldent - anses for 'alvorlige vanskeligheder af oekonomisk eller social karakter' - ogsaa saafremt den paagaeldende i henhold til national lov er sikret et eksistensminimum, f.eks. gennem socialhjaelp?

4) Forudsaetter en udsaettelse af gennemfoerelsen altid, at der kraeves sikkerhedsstillelse for hele afgiftsbeloebet, eller er det muligt at begraense kravet om sikkerhedsstillelse til en del af beloebet efter en samlet vurdering af rekvirentens oekonomiske forhold?«

Domstolens kompetence

16 Da tvisten i hovedsagen vedroerer opkraevning af moms og ikke told, har Kommissionen gjort gaeldende, at de omtvistede bestemmelser i toldkodeksen kun finder anvendelse i denne sag i medfoer af tysk national ret. Toldkodeksen er efter sin egen ordlyd ikke anvendelig paa importmoms (jf. toldkodeksens artikel 4, nr. 10). Kommissionen har derfor rejst spoergsmaal om, hvorvidt Domstolen har kompetence til at traeffe afgoerelse om de spoergsmaal, den har faaet forelagt.

17 Desuagtet finder Kommissionen, at Domstolen er kompetent til at traeffe afgoerelse i sagen. Den har i denne forbindelse henvist til dom af 18. oktober 1990 (forenede sager C-297/88 og C-197/89, Dzodzi, Sml. I, s. 3763, praemis 37) og til, at de omtvistede bestemmelser i toldkodeksen finder anvendelse paa tvisten i hovedsagen, selv om det alene er med hjemmel i national ret.

18 Som svar paa en raekke spoergsmaal fra Domstolen har sagsoegeren og sagsoegte i hovedsagen samt den tyske regering tilsluttet sig Kommissionens synspunkt. Kommissionen har understreget, at de tyske toldmyndigheder er ansvarlige for opkraevningen af saavel told som af importmoms. De to krav fastsaettes saedvanligvis samtidig i en samlet opkraevning. Procedurerne paa dette omraade er derfor de samme og de relevante bestemmelser maa derfor antages at skulle fortolkes ensartet. De omfatter ogsaa de procedurer, der fremgaar af toldkodeksens artikel 244, for saa vidt som den nationale lovgivning om opkraevning af told skal vaere i overensstemmelse hermed.

19 Domstolen har i medfoer af traktatens artikel 177 kompetence til at afgoere praejudicielle spoergsmaal om fortolkningen af traktaten og om fortolkningen af retsakter udstedt af Faellesskabets institutioner.

20 Det fremgaar saaledes af fast retspraksis, at den i traktatens artikel 177 foreskrevne procedure er et instrument i samarbejdet mellem Domstolen og de nationale retter. Heraf foelger, at det alene tilkommer de nationale retter, som behandler tvisten, og som har ansvaret for den retslige afgoerelse, der skal traeffes, at vurdere - under hensyn til hver enkelt sags saeregenheder - baade noedvendigheden af en praejudiciel afgoerelse for at kunne afsige dom og relevansen af de spoergsmaal, som de forelaegger Domstolen (jf. bl.a. Dzodzi-dommen, praemis 33 og 34, og dom af 8.11.1990, sag C-231/89, Gmurzynska-Bscher, Sml. I, s. 4003, praemis 18 og 19).

21 Naar de af de nationale retter forelagte spoergsmaal vedroerer fortolkningen af en bestemmelse i faellesskabsretten, er Domstolen derfor i princippet forpligtet til at traeffe afgoerelse herom (jf. Dzodzi-dommen, praemis 35, og Gmurzynska-Bscher-dommen, praemis 23). Det fremgaar saaledes hverken af ordlyden af artikel 177 eller af formaalet med den ved denne artikel indfoerte procedure, at traktatens ophavsmaend har villet frakende Domstolen kompetence med hensyn til de anmodninger om praejudiciel afgoerelse, der angaar en faellesskabsretlig bestemmelse i det saerlige tilfaelde, hvor en medlemsstats lovgivning henviser til indholdet af denne bestemmelse for at fastlaegge de bestemmelser, der finder anvendelse paa en rent intern situation i denne stat (jf. Dzodzi-dommen, praemis 36, og Gmurzynska-Bscher-dommen, praemis 25).

22 En anmodning fra en national ret ville derfor kun kunne afvises, saafremt det er klart, at proceduren efter artikel 177 er blevet anvendt i strid med sit formaal og i virkeligheden tilsigter at foranledige Domstolen til at traeffe afgoerelse om en konstrueret tvist, eller saafremt det er aabenlyst, at faellesskabsretten ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, hverken direkte eller indirekte (jf. i denne retning Dzodzi-dommen, praemis 40, og Gmurzynska-Bscher-dommen, praemis 23).

23 I overensstemmelse med denne praksis har Domstolen i en raekke afgoerelser fastslaaet, at den er kompetent til at traeffe afgoerelse om praejudicielle spoergsmaal, der vedroerer faellesskabsretlige bestemmelser i tilfaelde, hvor de faktiske omstaendigheder i hovedsagen ligger uden for faellesskabsrettens anvendelsesomraade, men hvor det enten foelger af national ret eller af kontraktbestemmelser, at faellesskabsretten skal finde anvendelse (jf. om faellesskabsrettens anvendelse i henhold til national ret Dzodzi-dommen og Gmurzynska-dommen; dom af 26.9.1985, sag 166/84, Thomasduenger, Sml. s. 3001, og af 24.1.1991, sag C-384/89, Tomatis og Fulchiron, Sml. I, s. 127; jf. om anvendelse af faellesskabsretten i henhold til kontraktbestemmelser dom af 25.6.1992, sag C-88/91, Federconsorzi, Sml. I, s. 4035, og af 12.11.1992, sag C-73/89, Fournier, Sml. I, s. 5621, herefter »Domstolens Dzodzi-praksis«). I ovennaevnte sager var der hverken ved de nationale bestemmelser eller kontraktbestemmelser, der gengav de faellesskabsretlige bestemmelser, sket en begraensning af disses anvendelse.

24 I dommen af 28. marts 1995 i sag C-346/93 (Kleinwort Benson, Sml. I, s. 615) erklaerede Domstolen sig derimod inkompetent til at paakende en praejudiciel anmodning vedroerende konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse i borgerlige sager, herunder handelssager (EFT 1978 L 304, s. 77, herefter »konventionen«).

25 I denne dom understregede Domstolen i praemis 19, at det - til forskel fra Domstolens Dzodzi-praksis - ikke i den paagaeldende kontraherende stats ret var blevet bestemt, at de konventionsbestemmelser, der var forelagt Domstolen til fortolkning, skulle gaelde som saadanne. Domstolen bemaerkede saaledes i dommens praemis 16, at den paagaeldende nationale lovgivning blot anvendte konventionen som forbillede og kun til dels gengav konventionens bestemmelser. Domstolen fastslog endvidere i praemis 18, at den omhandlede nationale lov udtrykkeligt gav myndighederne i den paagaeldende kontraherende stat hjemmel til at vedtage aendringer, der er beregnet paa at »fremkalde divergenser« mellem lovens bestemmelser og de tilsvarende bestemmelser i konventionen. Efter loven sondredes der tillige udtrykkeligt mellem bestemmelser, der fandt anvendelse paa henholdsvis faellesskabsretlige forhold og nationale forhold. I det foerste tilfaelde var de nationale retter ved deres fortolkning af de relevante bestemmelser i loven bundet af Domstolens praksis vedroerende konventionen, mens de i det andet tilfaelde blot kunne, men ikke skulle tage hensyn hertil.

26 I den foreliggende sag er der intet grundlag for at antage, at tvisten i hovedsagen ikke skal afgoeres paa grundlag af faellesskabsretlige bestemmelser.

27 Det fremgaar saaledes klart af sagens akter, at de omtvistede bestemmelser i national ret finder anvendelse uden forskel - og undertiden endog samtidig - paa forhold, der dels er omfattet af national ret, dels af faellesskabsretten. Ifoelge national ret skal disse bestemmelser fortolkes og anvendes ensartet, uanset om det er national ret eller faellesskabsretten, der finder anvendelse. Ved anvendelse paa forhold, der er omfattet af faellesskabsretten, skal bestemmelserne fortolkes og anvendes i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 244. Efter national ret kraeves det saaledes, at de omtvistede nationale bestemmelser altid anvendes i overensstemmelse med denne artikel.

28 Forholdet er herefter det, at saafremt den i national ret valgte loesning af et internt forhold er tilpasset faellesskabsretten for at sikre, at sammenlignelige forhold behandles efter én og samme procedure, er det afgjort i Faellesskabets interesse, at bestemmelser og begreber, der er hentet fra faellesskabsretten, fortolkes ensartet, uanset de vilkaar, hvorunder bestemmelserne skal anvendes, saaledes at senere fortolkningsuoverensstemmelser undgaas (jf. i denne retning Dzodzi-dommen, praemis 37).

29 Det foelger af det anfoerte, at Domstolen har kompetence til at afgoere de forelagte spoergsmaal.

Det foerste spoergsmaal

30 Det bemaerkes, at de to betingelser, spoergsmaalet vedroerer, i alle de sproglige versioner af toldkodeksens artikel 244, stk. 2, er adskilt af det sideordnede bindeord »eller«. Selv om dette ord undertiden markerer, at der er en sammenhaeng mellem to saetningsled, angiver det i det foreliggende tilfaelde utvivlsomt, at der er tale om to saerskilte betingelser.

31 Det fremgaar saaledes af bestemmelsens ordlyd, at det har vaeret faellesskabslovgivers hensigt, at de to betingelser skulle forstaas som to saerskilte omstaendigheder, som hver for sig kan begrunde en udsaettelse af gennemfoerelsen af en anfaegtet afgoerelse.

32 En saadan fortolkning har stoette i toldkodeksens tilblivelseshistorie. I det forslag til Raadets forordning om en EF-toldkodeks, som Kommissionen fremsatte for Raadet den 21. marts 1990, var den eneste omstaendighed, der kunne bevirke en udsaettelse af gennemfoerelsen af en anfaegtet afgoerelse, at toldmyndighederne havde begrundet formodning om, at den anfaegtede afgoerelse ikke var i overensstemmelse med toldforskrifterne (artikel 243, stk. 2, i forslaget til forordning (EFT 1990 C 128, s. 1)).

33 Det OEkonomiske og Sociale Udvalg anfoerte i sin udtalelse om forslagets artikel 243, stk. 2, at »det ville ... vaere hensigtsmaessigt at indfoere en bestemmelse om, at udfoerelsen udsaettes i de tilfaelde, hvor der for de af afgoerelsen beroerte parter opstaar urimeligt haarde konsekvenser, som ikke kan begrundes i tungtvejende samfundsmaessige interesser« (EFT 1991 C 60, s. 5, paa s. 11).

34 Da Kommissionen ikke aendrede sit forslag til forordning i overensstemmelse hermed (EFT 1991 C 97, s. 11), indfoejede Raadet selv saetningen, »... eller hvis der maa frygtes uoprettelig skade for den paagaeldende«, i toldkodeksens artikel 244, stk. 2 (jf. artikel 244, stk. 2, i den faelles holdning, som fastlagt af Raadet den 14.5.1992 og offentliggjort i EFT 1992 C 149, s. 1).

35 Med henblik paa fortolkningen af begrebet »uoprettelig skade« kan det vaere hensigtsmaessigt at hente inspiration i begrebet »uopretteligt tab«, der er en betingelse for at udsaette gennemfoerelsen af en retsakt i henhold til traktatens artikel 185 (jf. vedroerende kravet om, at der skal vaere tale om et uopretteligt tab, Domstolens kendelse af 19.7.1995, sag C-149/95 P(R), Kommissionen mod Atlantic Container Line m.fl., Sml. I, s. 2165, praemis 22).

36 I denne forbindelse fremgaar det af Domstolens faste praksis, at kriteriet »uopretteligt tab« indebaerer, at Faellesskabets retsinstanser i sager om foreloebige forholdsregler skal undersoege, om en eventuel annullation af den omtvistede beslutning vil goere det muligt at aendre den situation, som beslutningens umiddelbare gennemfoerelse ville medfoere, og omvendt om udsaettelse af beslutningens gennemfoerelse kan hindre, at beslutningen senere faar fuld virkning, saafremt sagsoegeren ikke faar medhold i hovedsagen (jf. i denne retning foernaevnte kendelse i sagen Kommissionen mod Atlantic Container Line m.fl., praemis 50).

37 Domstolen har fastslaaet, at et oekonomisk tab som hovedregel kun kan betragtes som alvorligt og uopretteligt, saafremt sagsoegeren ikke kan opnaa fuld erstatning herfor, selv om han faar medhold i hovedsagen (jf. Domstolens kendelse af 26.9.1988, sag 229/88 R, Cargill m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 5183, praemis 17).

38 Saafremt en umiddelbar gennemfoerelse af en retsakt, der anfaegtes, maa antages at medfoere, at et selskab oploeses, eller at en person tvinges til at saelge sin lejlighed, maa betingelsen om, at der skal foreligge et uopretteligt tab, imidlertid i saadanne situationer anses for opfyldt (jf. Rettens kendelse af 15.6.1994, sag T-88/94 R, Société commerciale des potasses et de l'azote og Entreprise minière et chimique mod Kommissionen, Sml. II, s. 401, praemis 33; af 7.11.1995, sag T-168/95 R, Eridania m.fl. mod Raadet, Sml. II, s. 2817, praemis 42, og Domstolens kendelse af 3.7.1984, sag 141/84 R, De Compte mod Parlamentet, Sml. s. 2575, praemis 5).

39 I denne forbindelse kraeves det ikke, at tabets truende naerhed skal vaere godtgjort med absolut vished. Det er tilstraekkeligt, navnlig naar tabets indtraeden afhaenger af, at der foreligger en flerhed af faktorer, at det er forudseeligt med en tilstraekkelig grad af sandsynlighed (jf. i denne retning foernaevnte kendelse i sagen Kommissionen mod Atlantic Container Line m.fl., praemis 38).

40 Det bemaerkes endelig, at selv om der er meddelt udsaettelse af gennemfoerelsen i henhold til toldkodeksens artikel 244, stk. 2, kan toldmyndighederne, hvis den uoprettelige skade, der har begrundet udsaettelsen, efterfoelgende indtraeder af andre grunde, tilbagekalde udsaettelsen i medfoer af toldkodeksens artikel 9, stk. 1.

41 Det fremgaar af akterne i hovedsagen, at den skade, sagsoegeren angiveligt vil lide, saafremt den anfaegtede afgoerelse gennemfoeres umiddelbart, bestaar i, at han fortsat vil vaere arbejdsloes. Det fremgaar imidlertid ikke af sagen, om han ville kunne rejse krav mod toldmyndighederne for tabt arbejdsfortjeneste, saafremt han fik medhold i hovedsagen eller maaske blev genansat. Saafremt den anfaegtede afgoerelse gennemfoeres umiddelbart, kan det i oevrigt ikke udelukkes, at sagsoegeren ville kunne lide andre, eventuelt uoprettelige tab, f.eks. som foelge af, at der goeres udlaeg i hans faste ejendom og kreditorerne overtager denne.

42 Det tilkommer saaledes den nationale ret paa grundlag af alle relevante omstaendigheder i hovedsagen at tage stilling til, om sagsoegeren ville lide uoprettelig skade i den anfoerte betydning, saafremt den anfaegtede afgoerelse blev gennemfoert.

43 Det foerste spoergsmaal maa herefter besvares med, at toldkodeksens artikel 244, stk. 2, skal fortolkes saaledes, at toldmyndighederne kan udsaette gennemfoerelsen af en anfaegtet afgoerelse, helt eller delvis, saafremt blot den ene af de to i bestemmelsen fastsatte betingelser er opfyldt, hvilket indebaerer, at der skal meddeles udsaettelse, saafremt der maa befrygtes uoprettelig skade for den paagaeldende, uden at der samtidig skal vaere en begrundet formodning for, at den anfaegtede afgoerelse ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne.

Det andet spoergsmaal

44 Med dette spoergsmaal spoerger den forelaeggende ret, om den omstaendighed, at den paagaeldende risikerer at lide uoprettelig skade, saafremt den anfaegtede afgoerelse gennemfoeres umiddelbart, noedvendigvis er til hinder for, at toldmyndighederne kan goere en udsaettelse af gennemfoerelsen af afgoerelsen betinget af, at der stilles en sikkerhed.

45 Selv om det af ordlyden af toldkodeksens artikel 244, stk. 2, fremgaar, at betingelsen om, at der skal vaere en eventuel uoprettelig skade, er en omstaendighed, der kan begrunde en udsaettelse af gennemfoerelsen af en anfaegtet afgoerelse, er denne betingelse imidlertid uden relevans i relation til kravet om sikkerhedsstillelse.

46 Det fremgaar af toldkodeksens artikel 244, stk. 3, foerste led, at udsaettelse af gennemfoerelsen af en anfaegtet afgoerelse som hovedregel skal meddeles paa betingelse af, at der stilles en sikkerhed, ogsaa naar der meddeles udsaettelse, fordi den paagaeldende risikerer at lide uoprettelig skade.

47 Den eneste undtagelse fra denne regel er det i toldkodeksens artikel 244, stk. 3, andet punktum, anfoerte tilfaelde, hvor et krav om sikkerhedsstillelse paa grund af debitors situation ville kunne give anledning til alvorlige vanskeligheder af oekonomisk eller social karakter.

48 I tilfaelde af saadanne vanskeligheder kan toldmyndighederne traeffe afgoerelse om, hvorvidt en udsaettelse af gennemfoerelsen skal goeres betinget af, at der stilles sikkerhed. Selv om det er den tyske version af toldkodeksens artikel 244, stk. 3, andet punktum, fra foer aendringen i 1996, der fandt anvendelse paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, fremgaar det klart af ordlyden af alle andre sproglige versioner, der var gaeldende paa davaerende tidspunkt - bortset fra den italienske - at toldmyndighederne i saadanne tilfaelde altid kan goere en udsaettelse af gennemfoerelsen betinget af, at der stilles sikkerhed.

49 Det andet spoergsmaal maa derfor besvares med, at den omstaendighed, at den paagaeldende risikerer at lide uoprettelig skade, saafremt en anfaegtet toldafgoerelse gennemfoeres umiddelbart, er ikke til hinder for, at toldmyndighederne goer en udsaettelse af gennemfoerelsen af afgoerelsen betinget af, at der stilles sikkerhed. Saafremt kravet om sikkerhedsstillelse paa grund af debitors situation kan give anledning til alvorlige vanskeligheder af oekonomisk eller social karakter, kan toldmyndighederne dog undlade at kraeve sikkerhedsstillelse.

Det tredje spoergsmaal

50 Med dette spoergsmaal oensker den forelaeggende ret reelt oplyst, om det maa antages at kunne give anledning til alvorlige vanskeligheder af oekonomisk eller social karakter for en debitor, der er uden beskaeftigelse, og som har modtaget socialhjaelp, siden han blev afskediget, saafremt en udsaettelse af gennemfoerelsen af en anfaegtet toldafgoerelse, goeres betinget af, at der stilles sikkerhed.

51 Ved afgoerelsen af, om et krav om sikkerhedsstillelse over for en debitor maa antages at kunne give anledning til saadanne vanskeligheder for denne, skal toldmyndighederne tage hensyn til samtlige omstaendigheder i forbindelse med den paagaeldendes situation, herunder navnlig hans oekonomiske forhold.

52 Det fremgaar af oplysningerne i hovedsagen, at sagsoegeren er uden beskaeftigelse, og at han har modtaget socialhjaelp, siden han blev afskediget. Han blev opsagt, inden han havde ansoegt om udsaettelse af gennemfoerelsen af den toldafgoerelse, som han har anfaegtet. Det fremgaar ligeledes af sagen, at sagsoegeren for den nationale ret har gjort gaeldende, at han som foelge af sin oekonomiske situation ikke er i stand til at stille sikkerhed. Den nationale ret har imidlertid ikke praeciseret, om det faktisk forholder sig saaledes.

53 Hertil bemaerkes blot, at saafremt det kraeves, at en debitor, der ikke raader over tilstraekkelige midler, skal stille sikkerhed, maa dette antages at ville medfoere alvorlige vanskeligheder af oekonomisk karakter. Ifoelge toldkodeksen kan toldmyndighederne som foelge af debitors manglende mulighed for at stille sikkerhed undlade at kraeve, at der stilles sikkerhed som betingelse for at meddele udsaettelse af gennemfoerelsen af en anfaegtet afgoerelse.

54 Det tredje spoergsmaal maa derfor besvares med, at det maa antages at kunne give anledning til alvorlige vanskeligheder af oekonomisk eller social karakter for en debitor, der ikke raader over tilstraekkelige midler til at kunne stille en saadan sikkerhed, saafremt udsaettelse af gennemfoerelsen af en anfaegtet toldafgoerelse, goeres betinget af, at der stilles sikkerhed.

Det fjerde spoergsmaal

55 Med dette spoergsmaal spoerger den nationale ret reelt, om sikkerheden - saafremt udsaettelse af gennemfoerelsen af en anfaegtet afgoerelse er gjort betinget af, at der stilles sikkerhed - skal svare til den omtvistede skyld, eller om den under hensyn til debitors oekonomiske forhold kan begraenses til en del af den samlede skyld.

56 I denne forbindelse bemaerkes, at der i toldkodeksens artikel 192 sondres mellem sikkerhedsstillelsens stoerrelse alt efter, om den er obligatorisk eller fakultativ.

57 Ifoelge artikel 192, stk. 1, skal en obligatorisk sikkerhedsstillelse fastsaettes til det noejagtige beloeb, der skyldes, eller, hvis dette ikke kan beregnes noejagtigt, til det hoejest skyldige beloeb, der er opstaaet eller vil kunne opstaa.

58 Artikel 192, stk. 2, indeholder derimod ingen mindstekrav til sikkerhedens stoerrelse, hvis sikkerhedsstillelse er fakultativ. Det bestemmes blot, at en saadan sikkerhed ikke kan overstige et vist beloeb, nemlig det i stk. 1 anfoerte.

59 Naar sikkerhedsstillelse er fakultativ, kan sikkerheden derfor fastsaettes til et beloeb, der er lavere end skylden, eller, hvis denne ikke kan beregnes noejagtigt, til det anslaaede hoejest skyldige beloeb, der er opstaaet eller vil kunne opstaa. Ved fastsaettelsen af stoerrelsen af en saadan sikkerhed, skal toldmyndighederne tage hensyn til samtlige relevante omstaendigheder, herunder debitors oekonomiske forhold.

60 Som Domstolen allerede har fastslaaet i praemis 46, er sikkerhedsstillelse i henhold til artikel 244, stk. 3, som hovedregel obligatorisk. Sikkerhedens stoerrelse skal derfor normalt fastsaettes til det noejagtige beloeb, der skyldes, eller hvis dette ikke kan beregnes noejagtigt, da til det hoejest skyldige beloeb, der er opstaaet eller vil kunne opstaa.

61 Naar kravet om sikkerhedsstillelse som foelge af debitors situation ville kunne give anledning til alvorlige vanskeligheder af oekonomisk eller social karakter, kan toldmyndighederne imidlertid i medfoer af bestemmelsens andet punktum undlade at kraeve, at der stilles en saadan sikkerhed (jf. ovenfor, praemis 47 og 48).

62 Da naervaerende sag angaar en fakultativ sikkerhedsstillelse, kan sikkerhedens stoerrelse under hensyn til samtlige relevante omstaendigheder, herunder debitors oekonomiske forhold, fastsaettes til et hvilket som helst beloeb, der ikke overstiger den samlede skyld, eller, hvis denne ikke kan beregnes noejagtigt, til det hoejest skyldige beloeb, der er opstaaet eller vil kunne opstaa.

63 Det fjerde spoergsmaal maa derfor besvares med, at saafremt udsaettelse af gennemfoerelsen af en anfaegtet toldafgoerelse, ifoelge toldkodeksens artikel 244, stk. 3, er gjort betinget af, at der stilles sikkerhed, skal sikkerhedens stoerrelse fastsaettes til det noejagtige beloeb af skylden, eller, hvis denne ikke kan beregnes noejagtigt, til det hoejest skyldige beloeb, der er opstaaet eller vil kunne opstaa, medmindre kravet om en sikkerhedsstillelse ville kunne give anledning til alvorlige vanskeligheder af oekonomisk eller social karakter for debitor; i saa fald kan sikkerheden under hensyn til debitors oekonomiske forhold fastsaettes til et beloeb, der er lavere end den samlede skyld.

Sagens omkostninger

64 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Hessisches Finanzgericht, Kassel, ved kendelse af 31. marts 1995, for ret:

1) Artikel 244, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indfoerelse af en EF-toldkodeks skal fortolkes saaledes, at toldmyndighederne kan udsaette gennemfoerelsen af en anfaegtet afgoerelse, helt eller delvis, saafremt blot den ene af de to i bestemmelsen fastsatte betingelser er opfyldt, hvilket indebaerer, at der skal meddeles udsaettelse, saafremt der maa befrygtes uoprettelig skade for den paagaeldende, uden at der samtidig skal vaere en begrundet formodning for, at den anfaegtede afgoerelse ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne.

2) Den omstaendighed, at den paagaeldende risikerer at lide uoprettelig skade, saafremt en anfaegtet toldafgoerelse gennemfoeres umiddelbart, er ikke til hinder for, at toldmyndighederne goer en udsaettelse af gennemfoerelsen af afgoerelsen betinget af, at der stilles sikkerhed. Saafremt kravet om sikkerhedsstillelse paa grund af debitors situation kan give anledning til alvorlige vanskeligheder af oekonomisk eller social karakter, kan toldmyndighederne dog undlade at kraeve sikkerhedsstillelse.

3) Det maa antages at kunne give anledning til alvorlige vanskeligheder af oekonomisk eller social karakter for en debitor, der ikke raader over tilstraekkelige midler til at kunne stille en saadan sikkerhed, saafremt udsaettelse af gennemfoerelsen af en anfaegtet toldafgoerelse goeres betinget af, at der stilles sikkerhed.

4) Saafremt udsaettelse af gennemfoerelsen af en anfaegtet toldafgoerelse, ifoelge artikel 244, stk. 3, i forordning nr. 2913/92, er gjort betinget af, at der stilles sikkerhed, skal sikkerhedens stoerrelse fastsaettes til det noejagtige beloeb af skylden, eller, hvis denne ikke kan beregnes noejagtigt, til det hoejest skyldige beloeb, der er opstaaet eller vil kunne opstaa, medmindre kravet om en sikkerhedsstillelse ville kunne give anledning til alvorlige vanskeligheder af oekonomisk eller social karakter for debitor; i saa fald kan sikkerheden under hensyn til debitors oekonomiske forhold fastsaettes til et beloeb, der er lavere end den samlede skyld.