61989J0314

++++

1. Faellesskabsret - fortolkning - metoder

2. Landbrug - faelles markedsordning - maelk og mejeriprodukter - tillaegsafgift paa maelk - tildeling af referencemaengder, fritaget for afgift - producenter, der har indstillet deres leveringer i henhold til praemieordningen for ikke-markedsfoering eller omstilling - tildeling af en saerlig referencemaengde - berettigede - producenter, som overtager en bedrift ved arv efter udloebet af den af overdrageren indgaaede ikke-markedsfoeringsforpligtelse - omfattet

(Raadets forordninger nr. 1078/77 og nr. 857/84, art. 3a)

1. En bestemmelse i den afledte faellesskabsret skal i videst muligt omfang fortolkes i overensstemmelse med Traktatens bestemmelser og de almindelige faellesskabsretlige principper.

2. Artikel 3a i forordning nr. 857/84 om almindelige regler for anvendelsen af tillaegsafgiften paa maelk, som aendret ved forordning nr. 764/89, skal fortolkes saaledes, at den paa de betingelser, som den fastsaetter, tillader, at der tildeles en saerlig referencemaengde til en producent, som har overtaget en bedrift ved arv eller paa lignende maade efter udloebet af en ikke-markedsfoeringsforpligtelse, som overdrageren havde paataget sig i henhold til forordning nr. 1078/77.

1 Ved kendelse af 2. oktober 1989, indgaaet til Domstolen den 13. oktober 1989, har Finanzgericht Muenchen i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen og gyldigheden af artikel 3a i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter (EFT L 90, s. 13), som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 764/89 af 20. marts 1989 (EFT L 84, s. 2).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en retssag mellem Siegfried Rauh, som er indehaver af en landbrugsvirksomhed, og Hauptzollamt Nuernberg-Fuerth vedroerende en referencemaengde i henhold til ordningen med tillaegsafgift paa maelk.

3 Rauh overtog paa grundlag af en aftale med sine foraeldre om overdragelse til brug den omhandlede bedrift den 1. januar 1985 som fremtidig gaardarving. Foraeldrene havde forinden paataget sig en ikke-markedsfoeringsforpligtelse i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 1078/77 af 17. maj 1977 om indfoerelse af en praemieordning for ikke-markedsfoering af maelk og mejeriprodukter og for omstilling af malkekvaegsbesaetninger (EFT L 131, s. 1). Ikke-markedsfoeringsperioden paa fem aar udloeb den 21. december 1984, dvs. kort tid foer Rauh overtog bedriften.

4 Efter at der ved aendringsforordningen nr. 764/89 var blevet indsat en artikel 3a i forordning nr. 857/84, indgav Rauh i 1989 en ansoegning til de kompetente tyske myndigheder om tildeling af en saerlig referencemaengde i henhold til den nye bestemmelse. Hans ansoegning blev afslaaet med den begrundelse, at han foerst havde overtaget bedriften efter udloebet af ikke-markedsfoeringsperioden og derfor ikke kunne stoette nogen ret paa bestemmelsen. Rauh anlagde herefter sag ved Finanzgericht Muenchen til proevelse af dette afslag.

5 Finanzgericht Muenchen fandt, at sagens afgoerelse afhaenger af fortolkningen og om fornoedent af gyldigheden af de relevante faellesskabsbestemmelser, og retten har derfor besluttet at udsaette sagen og i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Indebaerer artikel 3a i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984, som affattet ved Raadets forordning (EOEF) nr. 764/89 af 20. marts 1989, at ogsaa producenter, som foerst har overtaget bedriften efter udloebet af ikke-markedsfoeringsforpligtelsen, erhverver en saerlig referencemaengde i tilfaelde af arv eller arvelignende overdragelse af maelkebedriften?

2) Saafremt spoergsmaal 1 besvares benaegtende:

Er Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984, som affattet ved Raadets forordning (EOEF) nr. 764/89 af 20. marts 1989, gyldig, for saa vidt som producenter, der foerst har overtaget bedriften efter udloebet af ikke-markedsfoeringsforpligtelsen, i tilfaelde af arv eller arvelignende overdragelse af maelkebedriften ikke erhverver en saerlig referencemaengde?"

6 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, de relevante faellesskabsbestemmelser, retsforhandlingernes forloeb samt de for Domstolen indgivne skriftlige indlaeg henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Foerste spoergsmaal

7 Det foerste spoergsmaal gaar i det vaesentlige ud paa, om artikel 3a i forordning nr. 857/84 skal fortolkes saaledes, at den paa de i bestemmelsen opstillede betingelser giver mulighed for tildeling af en saerlig referencemaengde til en producent, der har overtaget en bedrift ved arv eller paa lignende maade efter udloebet af en ikke-markedsfoeringsforpligtelse, som hans forgaenger har paataget sig i henhold til forordning nr. 1078/77.

8 Indledningsvis bemaerkes, at faellesskabsbestemmelserne om tillaegsafgift paa maelk oprindelig ikke indeholdt nogen saerbestemmelse om tildeling af en referencemaengde til producenter, der som foelge af opfyldelsen af en i henhold til forordning nr. 1078/77 indgaaet forpligtelse ikke havde leveret maelk i det af den paagaeldende medlemsstat valgte referenceaar. Ved domme af 28. april 1988 (sag 120/86, Mulder, Sml. s. 2321 og sag 170/86, Von Deetzen, Sml. s. 2355) har Domstolen imidlertid fastslaaet, at bestemmelserne var ugyldige paa grund af tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for saa vidt som de ikke bestemte, at der kan tildeles en referencemaengde i saadanne tilfaelde.

9 I de anfoerte domme udtalte Domstolen, at en erhvervsdrivende, der frivilligt har indstillet sin produktion i en vis periode, ikke kan have en berettiget forventning om at kunne genoptage den paa samme betingelser som foer, eller om ikke at blive omfattet af eventuelle regler, som i mellemtiden maatte vaere indfoert, vedroerende markeds- eller strukturpolitikken (Mulder-dommen, praemis 23; Von Deetzen-dommen, praemis 12); det udtaltes tillige, at en saadan erhvervsdrivende, naar han er blevet tilskyndet ved en faellesskabsretsakt til at indstille markedsfoeringen i en begraenset periode af hensyn til almenvellet og mod betaling af en praemie, dog kan have en berettiget forventning om ikke ved udloebet af sin forpligtelse at blive paalagt restriktioner, som specielt beroerer ham, netop fordi han har udnyttet de muligheder, som faellesskabsbestemmelserne har givet ham (Mulder-dommen, praemis 24; Von Deetzen-dommen, praemis 13).

10 Paa baggrund af disse domme udstedte Raadet den 20. marts 1989 forordning nr. 764/89. Forordningen supplerede forordning nr. 857/84 med en ny artikel 3a, der i det vaesentlige bestemmer, at producenter, der som led i opfyldelsen af en i henhold til forordning nr. 1078/77 indgaaet forpligtelse ikke har leveret maelk i referenceaaret, paa visse betingelser tildeles en saerlig referencemaengde, der beregnes paa grundlag af den maelkemaengde eller den maengde maelkeaekvivalent, som producenten har leveret eller solgt i de seneste tolv maaneder inden maaneden for indgivelsen af ansoegningen om ikke-markedsfoerings- eller omstillingspraemie.

11 Bestemmelsen blev endvidere suppleret med artikel 7a i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1546/88 af 3. juni 1988 om gennemfoerelsesbestemmelserne for den tillaegsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 (EFT L 139, s. 12), som aendret ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1033/89 af 20. april 1989 (EFT L 110, s. 27), der i stk. 1 bl.a. bestemmer, at "den saerlige referencemaengde, der tildeles paa de i artikel 3a i forordning (EOEF) nr. 857/84 fastsatte betingelser, ... i tilfaelde af overdragelse af bedriften ved arv eller paa anden maade, der kan sidestilles med arv, ... [overfoeres], naar den producent, der helt eller delvis overtager bedriften, skriftligt forpligter sig til at overholde forgaengerens forpligtelser".

12 Artikel 7a, stk. 1, omfatter imidlertid kun den situation, at den omhandlede bedrift allerede er tildelt en saerlig referencemaengde i henhold til artikel 3a i forordning nr. 857/84 paa tidspunktet for overdragelsen ved arv eller paa lignende maade. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse paa en saadan situation, som foreligger i hovedsagen, hvor overdrageren ikke selv havde faaet tildelt en saadan saerlig referencemaengde.

13 Det samme gaelder for artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 857/84, hvis regler om en bedrifts overdragelse ved arv under alle omstaendigheder ikke omfatter det tilfaelde, at en bedrift paa tidspunktet for overdragelsen ikke er tildelt en referencemaengde.

14 Det foelger heraf, at en producent, som er i samme situation som sagsoegeren i hovedsagen, ikke kan paaberaabe sig andre bestemmelser end artikel 3a i forordning nr. 857/84 til stoette for et krav om en referencemaengde.

15 Kommissionen har herved gjort gaeldende, at retten til at faa tildelt en referencemaengde i henhold til artikel 3a i forordning nr. 857/84 er modydelsen for ikke-markedsfoeringsforpligtelsen. Det er foelgelig kun producenter, som selv har opfyldt en saadan forpligtelse, der kan paaberaabe sig bestemmelsen. En person, der ved arv eller paa lignende maade overtager bedriften i loebet af ikke-markedsfoeringsperioden, kan ganske vist stoette ret paa artikel 3a, saafremt han opfylder de forpligtelser, som overdrageren har paataget sig, men bestemmelsen gaelder ikke til fordel for en person, der som i det foreliggende tilfaelde ved arv eller paa lignende maade overtager bedriften efter udloebet af den ikke-markedsfoeringsforpligtelse, overdrageren har paataget sig.

16 Dette synspunkt kan ikke tiltraedes.

17 Efter fast retspraksis (jf. senest dom af 25.11.1986, forenede sager 201/85 og 202/85, Klensch mfl., Sml. s. 3477, praemis 21) skal en bestemmelse i den afledte faellesskabsret nemlig i videst muligt omfang fortolkes i overensstemmelse med Traktatens bestemmelser og de almindelige faellesskabsretlige principper.

18 Det skal i denne forbindelse bemaerkes, at en producent, der, som i det af den forelaeggende ret beskrevne tilfaelde paa grundlag af faellesskabsbestemmelser, der var i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, var afskaaret fra at faa tildelt en referencemaengde efter udloebet af den i henhold til forordning nr. 1078/77 indgaaede forpligtelse, foelgelig ikke kunne overdrage retten til at faa tildelt en referencemaengde til sin arving eller sin successor i henhold til en overdragelse, der kan sidestilles med arv. En saadan producent er saaledes blevet paalagt restriktioner, som specielt beroerte ham, netop fordi han havde paataget sig ikke-markedsfoeringsforpligtelsen.

19 Disse restriktioner ville imidlertid blive opretholdt, saafremt artikel 3a i forordning nr. 857/84 blev fortolket saaledes, at den ikke aabner mulighed for, at arvingen eller successoren paa linje med producenten selv kan faa tildelt en saerlig referencemaengde paa de i bestemmelsen opstillede betingelser.

20 Kommissionen har heroverfor gjort gaeldende, at selv om det antages, at en producent, der har paataget sig en forpligtelse i henhold til forordning nr. 1078/77, kan paaberaabe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning til stoette for, at den, som ved arv eller paa lignende maade overtager bedriften efter udloebet af ikke-markedsfoeringsperioden, kan faa tildelt en saerlig referencemaengde, maa denne mulighed under alle omstaendigheder begraenses til tilfaelde, hvor arveladeren forud for overdragelsen af bedriften har truffet de noedvendige foranstaltninger for at kunne faa tildelt en saerlig referencemaengde, hvilket navnlig vil sige, at han skal have indgivet en ansoegning herom.

21 Dette kan ikke tiltraedes, eftersom det ikke kan laegges en producent til last, at han ikke har indgivet ansoegning om tildeling af en referencemaengde, som han efter de paa davaerende tidspunkt gaeldende faellesskabsbestemmelser ikke havde ret til.

22 Det foelger heraf, at saafremt artikel 3a i forordning nr. 857/84 skulle fortolkes som foreslaaet af Kommissionen, ville den vaere uforenelig med de krav, der kan opstilles paa baggrund af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, saaledes som det er anvendt i Mulder- og Von Deetzen-dommene.

23 Derimod kan en saadan uforenelighed undgaas, saafremt artikel 3a fortolkes saaledes, at de omhandlede "producenter" ud over indehavere af landbrugsvirksomheder, der selv har paataget sig en forpligtelse i henhold til forordning nr. 1078/77, ogsaa omfatter dem, som efter udloebet af den af indehaveren indgaaede forpligtelse har overtaget bedriften ved arv eller paa lignende maade.

24 Under disse omstaendigheder boer den sidstnaevnte fortolkning anvendes.

25 Af de saaledes anfoerte grunde skal det foerste spoergsmaal besvares med, at artikel 3a i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter, som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 764/89 af 20. marts 1989, skal fortolkes saaledes, at den paa de betingelser, som den fastsaetter, tillader, at der tildeles en saerlig referencemaengde til en producent, som har overtaget en bedrift ved arv eller paa lignende maade efter udloebet af en ikke-markedsfoeringsforpligtelse, som overdrageren havde paataget sig i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 1078/77 af 17. maj 1977.

Andet spoergsmaal

26 Paa baggrund af besvarelsen af det foerste spoergsmaal er det andet spoergsmaal uden genstand.

Sagens omkostninger

27 De udgifter, der er afholdt af Raadet for De Europaeiske Faellesskaber og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, som er forelagt af Finanzgericht Muenchen ved kendelse af 2. oktober 1989, for ret:

Artikel 3a i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter, som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 764/89 af 20. marts 1989, skal fortolkes saaledes, at den paa de betingelser, som den fastsaetter, tillader, at der tildeles en saerlig referencemaengde til en producent, som har overtaget en bedrift ved arv eller paa lignende maade efter udloebet af en ikke-markedsfoeringsforpligtelse, som overdrageren havde paataget sig i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 1078/77 af 17. maj 1977.