EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.7.2025

COM(2025) 551 final

2025/0227(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et globalt Europa

{SEC(2025) 548 final} - {SWD(2025) 552 final} - {SWD(2025) 553 final}

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

• Forslagets begrundelse og formål

Dette forslag fremsættes i forbindelse med det eksterne udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR) 2028-2034. Meddelelsen "Vejen til den næste flerårige finansielle ramme" 1 fastsætter de vigtigste prioriteter og principper for EU's optræden udadtil under EU-budgettet, som har til formål at være enklere, mere fokuseret, mere fleksibel, have større virkning og opfylde EU's prioriteter.

Det internationale landskab har ændret sig betydeligt i de seneste år og fremstår langt mindre forudsigeligt og stabilt. Virkningen af den nuværende geopolitiske ustabilitet på EU og på partnerlandene er stigende, navnlig efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, konflikterne i Mellemøsten, den amerikanske regerings tilbagetrækning fra ekstern bistand, den stigende risiko for pandemier, handelsspændingerne og den teknologiske konkurrence. Disse udfordringer, sammen med den voksende kløft i forhold til at nå målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne) inden 2030, kræver, at EU tilpasser sin finansiering af foranstaltninger udadtil for bedre at varetage sine strategiske interesser og håndtere nuværende og fremtidige kriser.

Formålet med det foreslåede instrument, instrumentet Et Globalt Europa, er at værne om og fremme Unionens værdier, principper og interesser på verdensplan for at forfølge målene og principperne for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 3, stk. 5, samt artikel 8 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Et Globalt Europa vil bidrage til målene for EU's optræden udadtil ved at fremme gensidigt fordelagtige partnerskaber med partnerlande og samtidig bidrage til bæredygtig udvikling i partnerlandene og til Unionens strategiske interesser. Et Globalt Europa vil også gøre det muligt for Unionen at være bedre rustet til at tackle globale udfordringer.

Det foreslåede instrument er baseret på fire overordnede vejledende principper, som uddybes nærmere i de forskellige afsnit i dette dokument.

–Forenkling af arkitekturen for det eksterne udgiftsområde gennem ét hovedinstrument for EU's optræden udadtil og med en horisontal præsentationsforordning 2 for hele FFR, der omfatter overvågning, rapportering, evaluering og kommunikation.

–Sammenhæng i indsatsen med øget geografisk fokus og større fokus på sammenhæng, overensstemmelse og komplementaritet mellem interne og eksterne programmer samt en stærkere Team Europe-tilgang.

–Fleksibilitet i instrumentet, hvor nogle af fleksibiliteterne i NDICI – et globalt Europa bevares, herunder den generelle reserve (stødpuden), finansielle fleksibiliteter og muligheden for at vedtage delegerede retsakter, og hvor de øges gennem reduktion af målsætninger og lettere budgetoverførsler mellem og inden for søjler samt budgetmæssige fleksibiliteter mellem FFR'er (flere detaljer om arkitektur og fleksibilitet nedenfor).

–Virkningen af EU's indsats, med en styrket værktøjskasse, der gør det muligt at sammensætte omfattende pakker, med en strømlinet og mere effektiv garanti- og blandingsramme og med større fremme af europæiske interesser.

For yderligere at forenkle, øge sammenhængen og sikre effektiviteten af Unionens optræden udadtil tjener Et Globalt Europa en bred vifte af politikker, nemlig udvidelses-, naboskabs-, internationale partnerskabs- og humanitære bistandspolitikker, idet de enkelte politikkers særlige karakteristika opretholdes og fremmes gennem en bred vifte af værktøjer. Med dette forslag vil EU fortsat levere på målene for førtiltrædelse, engagere sig med partnerlande, herunder i komplekse sammenhænge, og yde humanitær bistand. Det foreslåede instrument vil også skabe øgede økonomiske og handelsmæssige muligheder til gensidig fordel for Unionen og partnerlandene, støtte bæredygtig udvikling, fremme menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene og EU's multilaterale engagement, bekæmpe de grundlæggende årsager til irregulær migration, tvangsfordrivelse, ustabilitet og klimaændringer samt beskytte miljøet. Instrumentets generelle mål er beskrevet i artikel 4 i den foreslåede forordning, og de specifikke mål er angivet og uddybet i bilag II.

På grundlag af erfaringerne fra NDICI – et globalt Europa, der erstattede elleve tidligere forordninger, i overensstemmelse med prioriteterne i meddelelsen "Vejen til den næste flerårige finansielle ramme" og som konkluderet i den konsekvensanalyse, der ledsager denne forordning, indarbejder og bygger Et Globalt Europa på:

–forordningerne (EU) 2021/947 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa (NDICI – et globalt Europa), og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009

–forordning (EU) 2021/1529 om oprettelse af instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA III)

–Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/792 af 29. februar 2024 om oprettelse af Ukrainefaciliteten

–Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1449 af 14. maj 2024 om oprettelse af reform- og vækstfaciliteten for Vestbalkan

–Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/535 af 18. marts 2025 om oprettelse af reform- og vækstfaciliteten for Republikken Moldova.

I betragtning af behovets omfang og uforudsigelighed vil genopbygningen og førtiltrædelsesbistanden til Ukraine blive finansieret ud over de overordnede FFR-lofter (det såkaldte "råderum" i FFR) og blive gennemført gennem Et Globalt Europa. Desuden vil humanitære bistandsaktioner blive finansieret under Et Globalt Europa og gennemført i overensstemmelse med forordningen om humanitær bistand 3 . Desuden kan der ydes makrofinansiel bistand til lande, der oplever betalingsbalancekriser, og denne vil blive finansieret under Et Globalt Europa. Et Globalt Europa vil være det vigtigste instrument under det eksterne udgiftsområde, suppleret af de oversøiske landes og territoriers associering med Unionen, der er oprettet ved Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 4 , samt budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Desuden vil instrumentet blive gennemført i overensstemmelse med den horisontale præstationsforordning, som beskrevet i kapitel 5 "Andre forhold" i dette dokument.

I en global kontekst, hvor Unionen står over for hård geopolitisk og geoøkonomisk konkurrence, præget af globale udfordringer, der spænder fra klimaændringer til spændinger om knappe ressourcer, vedvarende migrationspres eller økonomiske og handelsmæssige forstyrrelser, i tillæg til sikkerhedstrusler og skrøbelighed, skal Unionens optræden udadtil løbende og hurtigt reagere på nye behov samt handle for at fremme strategiske prioriteter for effektivt at forfølge Unionens og partnernes prioriteter. Instrumentet er udformet til at forene behovet for forudsigelighed med behovet for hurtigt at kunne tilpasse sig en geopolitisk kontekst i forandring.

Sammenhæng og komplementaritet i indsatsen vil blive sikret, hvilket vil styrke det geografiske princip, der blev indført under NDICI – et globalt Europa. Det foreslåede instruments interne struktur følger dette princip og består af fem geografiske søjler og en global søjle, som hver især består af en programmerbar og en ikkeprogrammerbar komponent. Instrumentet vil primært blive gennemført gennem de fem geografiske programmerbare komponenter, suppleret af de geografiske ikkeprogrammerbare komponenter. Den globale søjle vil fokusere på globale initiativer og vil supplere de geografiske søjler. De seks søjler støttes af en ikketildelt stødpude til nye udfordringer og prioriteter for at øge fleksibiliteten samt Unionens evne til at reagere på uforudsete behov og tilpasse sine partnerskaber til nye prioriteter på grundlag af erfaringerne fra de europæiske udviklingsfonde og NDICI – et globalt Europa.

Den nylige evaluering af de eksterne instrumenter (2014-2020 og 2021-2027) 5 bekræftede, at de eksterne finansieringsinstrumenter under den nuværende FFR i vid udstrækning er egnede til formålet og leverer i forhold til deres mål. Ikke desto mindre blev det bemærket, at det skiftende geopolitiske landskab også har afsløret visse strukturelle svagheder i deres udformning, især med hensyn til deres fleksibilitet. Med hensyn til NDICI – et globalt Europa blev det i evalueringen understreget, at det stadig kunne bidrage bedre til en integreret tilgang, der balancerer EU's interesser, partnerskaber og værdier og yderligere forener målene for EU's interne og eksterne tematiske politikker. Med hensyn til IPA III blev det i ovennævnte evaluering fremhævet, at instrumentets fleksibilitet er blevet begrænset af, at den årlige planlægning gennem gennemførelsen har haft forrang frem for den strategiske flerårige programmering. De indhøstede erfaringer har sammen med den stadig mere ustabile geopolitiske kontekst fået Kommissionen til yderligere at forenkle de eksterne finansieringsinstrumenters struktur og skabe større fleksibilitet. Forslaget om Et Globalt Europa bevarer også den fleksibilitet, der allerede er tilladt i henhold til NDICI – et globalt Europa og IPA III, vedrørende fremførsler af midler. Desuden vil tilbageførsler, der genereres af finansielle instrumenter, og overskud af budgetgarantier være til rådighed til genanvendelse under dette instrument. Andre elementer, der øger fleksibiliteten, er muligheden for at vedtage delegerede retsakter, som allerede er forudset under NDICI – et globalt Europa, samt lettere budgetoverførsler mellem og inden for søjlerne i arkitekturen for Et Globalt Europa. Desuden omfatter det foreslåede instrument ikke tematiske mål. Forslaget om Et Globalt Europa indeholder et mål for udgifterne til officiel udviklingsbistand.

• Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Som nævnt ovenfor samler forslaget om Et Globalt Europa en bred vifte af politikker under ét instrument, nemlig politikkerne for udvidelse, naboskab, internationale partnerskaber og humanitær bistand, samtidig med at de enkelte politikkers særlige karakteristika bevares. Forslaget skaber en gunstig ramme for gennemførelsen af politikkerne for foranstaltninger udadtil og opfyldelsen af internationale forpligtelser. De vigtigste internationale forpligtelser omfatter 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling 6 , Parisaftalen om klimaændringer 7 , den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet 8 , Addis Abeba-handlingsplanen 9 , Sendairammen for katastrofeforebyggelse (2015-2030) 10 , Istanbulkonventionen om vold mod kvinder 11 og pagten for fremtiden 12 . Inden for EU omfatter den politiske ramme traktatbestemmelserne om optræden udadtil, associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler, multilaterale aftaler, som Unionen er part i, og andre aftaler, der etablerer et retligt bindende forhold mellem Unionen og partnerlande, samt Det Europæiske Råds konklusioner, Rådets konklusioner, topmødeerklæringer eller konklusioner fra møder med partnerlande på stats- og regeringschefniveau eller ministerniveau, Europa-Parlamentets beslutninger, meddelelser fra Kommissionen og fælles meddelelser med Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Der vil blive sikret sammenhæng og komplementaritet mellem Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, navnlig med humanitær bistand (finansieret under Et Globalt Europa), de oversøiske landes og territoriers associering med Unionen, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske fredsfacilitet (som finansieres uden for Unionens budget) samt det europæiske instrument for internationalt samarbejde om nuklear sikkerhed – nedlukning.

Et Globalt Europa vil yde støtte med henblik på troværdigt og effektivt at forberede kandidatlande og potentielle kandidater på et fremtidigt EU-medlemskab. Opfyldelsen af denne ambition kræver, at udformningen af førtiltrædelsesstøtten under Et Globalt Europa så vidt muligt tilpasses retningslinjerne for de relevante interne programmer.

Finansiering fra Et Globalt Europa bør også anvendes til at fremme etableringen af mellemfolkelige partnerskaber baseret på fælles interesser og retfærdighed mellem generationerne samt styrke kompetenceudvikling, innovation og kulturel mangfoldighed gennem samarbejde inden for uddannelse, ungdom og forskning, på en måde, der er i overensstemmelse med Erasmus+-forordningen. Desuden vil der inden for disse rammer også blive sikret sammenhæng og komplementaritet med handel og investeringer, økonomisk samarbejde, migration, sikkerhed og andet sektorsamarbejde.

Instrumentet vil navnlig tjene den nye økonomiske udenrigspolitik og i synergi med Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne styrke Unionens konkurrenceevne ved at reagere på økonomiske udfordringer og hurtigt gribe muligheder for at støtte Unionens konkurrenceevne, herunder gennem støtte til den eksterne dimension af Unionens interne politikker. Dette vil udnytte potentialet i gensidigt fordelagtige partnerskaber for bæredygtig udvikling i Unionen og i partnerlande.

Desuden vil det bidrage til at øge modstandsdygtigheden og fremme stabiliteten ved at tackle skrøbelighed gennem en tilgang med sammenhæng mellem humanitær bistand, udvikling og fred, betalingsbalancekriser samt behov for genopretning og genopbygning efter konflikter.

2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

• Retsgrundlag

I femte del, afsnit III, kapitel 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsættes retsgrundlaget for samarbejde med partnerlande.

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 209, 212 og 322, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det forelægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Finansieringen af EU's optræden udadtil har til formål at skabe samarbejde med partnerlande og fremme multilaterale løsninger på globale udfordringer. Den sætter EU i stand til at forsvare sine interesser, fremme sine værdier og standarder, støtte målene for sine interne politikker, sikre sin sikkerhed og beskytte sine borgere. Den bør fokusere mere på at styrke Unionens konkurrenceevne og mindske dens afhængighed, navnlig ved at sikre kritiske forsyningskæder. Desuden er det i EU's egen interesse at bevare sin rolle som en betroet global aktør.

Den ovennævnte evaluering af de eksterne instrumenter (FFR'erne for 2014-2020 og 2021-2027) bekræftede den merværdi, som de eksterne finansieringsinstrumenter tilfører EU's eksterne forbindelser, da de giver partnerlandene et mere integreret og omfattende tilbud, forbedrer deres kapacitet til at håndtere fælles prioriteter med EU og bidrager til bæredygtig udvikling. 

Som part i de fleste multilaterale processer kan EU engagere sig med multilaterale og regionale partnere på centrale politikområder. Sammenlignet med medlemsstater, der handler hver for sig, kan EU sammen med medlemsstaterne opnå større gennemslagskraft ved at koordinere fælles holdninger og tale med en stærkere stemme. Som verdens førende fortaler for og forsvarer af et multilateralt og regelbaseret globalt forvaltningssystem har EU troværdighed som en ærlig mægler og forsvarer af centrale internationale menneskerettighedsinstrumenter. Denne løftestangseffekt i multilaterale og regionale fora gør det også muligt for Unionen at udbrede sine politikker og værdier globalt samt påvirke udformningen af globale normer og reguleringsstandarder. EU's finansielle forpligtelse er en integreret del af det samlede engagement i flere multilaterale aftaler (f.eks. klima og biodiversitet).

Gennem øget brug af budgetgarantier, finansielle instrumenter og blandingsoperationer tilskynder og samler EU offentlige og private investeringer, herunder til gavn for lande og sektorer, hvor adgangen til finansielle markeder er vanskelig, investeringer, der fremmer økonomisk modstandsdygtighed, og udvikling af den private sektor. Hvis EU undlader at handle, vil det øge investeringsgabet i forhold til finansieringen af målene for bæredygtig udvikling og yderligere forværre situationen i skrøbelige lande, samtidig med at EU svækkes som geopolitisk og geoøkonomisk aktør og som global aktør i multilaterale fora. 

Endelig fremmer EU samarbejdet mellem udviklingsfinansieringsinstitutioner. Makrofinansiel bistand yder hårdt tiltrængt finansiering til lande, der oplever betalingsbalancekriser, på gunstige vilkår. 

• Proportionalitetsprincippet

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

• Valg af retsakt

I overensstemmelse med artikel 209 og 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fastsætter den almindelige lovgivningsprocedure, der skal benyttes til at vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre samarbejdet med partnerlande, tager forslaget form af en forordning, hvilket sikrer, at den anvendes ens, at den er bindende i alle enkeltheder, og at den gælder umiddelbart. Den lovgivningsmæssige finansielle og digitale erklæring, der er vedlagt dette forslag, viser de budgetmæssige konsekvenser samt de nødvendige menneskelige og administrative ressourcer.

3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

I midtvejsevalueringen af de eksterne finansieringsinstrumenter under FFR for 2021-2027 blev det konkluderet, at de i vid udstrækning var egnede til formålet og på rette vej til at levere i forhold til de mål, de forventedes at opfylde på tidspunktet for deres vedtagelse, og at disse mål fortsat er relevante.

NDICI – et globalt Europa

Det blev i midtvejsevalueringen også bemærket, at NDICI – et globalt Europa og dets øgede fleksibilitet i den skiftende geopolitiske kontekst viste sin relevans med hensyn til at forfølge EU's prioriteter samt yde støtte til partnerlande, navnlig i forbindelse med covid-19-pandemien, den russiske angrebskrig mod Ukraine og migrationspres. Det gjorde det også muligt for EU at fremme sine interne politikker og prioriteter på en mere sammenhængende måde over for omverdenen, samtidig med at der var behov for bedre at bidrage til en integreret tilgang, der balancerer EU's interesser, partnerskaber og værdier. Med hensyn til forenklingsgevinster understregede midtvejsevalueringen, at NDICI – et globalt Europa udgør et samlet retsgrundlag for en stor del af EU's eksterne indsatser. Ved at erstatte en lang række af instrumenterne fra den tidligere FFR havde NDICI – et globalt Europa medført en betydelig forøgelse af sammenhængen og komplementariteten.

I midtvejsevalueringen blev det nævnt, at de forskellige fleksibilitetsfunktioner i NDICI – et globalt Europa havde vist deres relevans. Stødpuden under NDICI – et globalt Europa var imidlertid næsten blevet opbrugt i de første tre år af gennemførelsen, hvilket viser et misforhold mellem de tilgængelige midler og de faktiske behov. Desuden blev NDICI – et globalt Europa ikke udformet med henblik på at støtte lande i krig i det omfang, Ukraine har brug for. Derfor blev det nye finansieringsinstrument, Ukrainefaciliteten, vedtaget for perioden 2024-27, for at støtte Ukraine både i lyset af Ruslands angrebskrig og på landets vej mod EU-medlemskab. Generelt konkluderede midtvejsevalueringen, at der kan være behov for differentierede reaktionsstrategier for bedre at udnytte mulighederne og maksimere EU's løftestangseffekt.

IPA III

I midtvejsevalueringen blev det bemærket, at IPA III generelt havde vist sig at være effektivt som førtiltrædelsesinstrument. Instrumentet blev anset for at være i overensstemmelse med den nye udvidelsesmetode, hvor de grundlæggende elementer i EU-tiltrædelsesprocessen har en fremtrædende plads. I midtvejsevalueringen blev det også understreget, at IPA III havde været effektiv til at fremme den socioøkonomiske udvikling og mobilisere de nødvendige investeringer under den økonomiske plan og investeringsplanen, samtidig med at der var behov for yderligere at fremskynde konvergensen med EU. I midtvejsevalueringen blev det desuden bemærket, at selv om IPA III er udformet som et resultatbaseret instrument både med hensyn til bistandens omfang og intensitet, har balancen mellem resultatvurderingen og princippet om rimelig andel begrænset den økonomiske belønning til modtagere, der klarer sig godt.

I midtvejsevalueringen blev det bemærket, at IPA III havde været fleksibel i håndteringen af ekstraordinære eksterne begivenheder, selv om der ikke fandtes en tilsvarende stødpude som i NDICI – et globalt Europa. Manglen på forud fastsatte landefinansieringsrammer havde givet den nødvendige fleksibilitet til programbistand i overensstemmelse med presserende og skiftende behov.

• Høringer af interessenter

I forbindelse med midtvejsevalueringen og konsekvensanalysen af dette forslag omfattede høringstilgangen indsamling af input fra en bred vifte af interessenter om de eksterne finansieringsinstrumenter. De åbne offentlige høringer for både midtvejsevalueringen og konsekvensanalysen var rettet mod alle typer interessenter, herunder borgere. Den sammenfattende rapport om resultaterne af den høring, der blev gennemført i forbindelse med midtvejsevalueringen, er blevet offentliggjort på webstedet "Deltag i debatten" 13 og giver et overblik over de modtagne bidrag. Den sammenfattende rapport om den åbne offentlige høring med henblik på konsekvensanalysen for Et Globalt Europa findes i bilag 2 til konsekvensanalysen. Der blev også foretaget en målrettet høring i forbindelse med midtvejsevalueringen for at indsamle synspunkter fra specifikke kategorier af interessenter. I forbindelse med målrettede høringer blev eksperter fra EU-medlemsstaterne, udviklingsagenturer fra EU-medlemsstaterne, civilsamfundets og de lokale myndigheders netværk og platforme, udviklingsfinansieringsinstitutioner samt De Forenede Nationer hørt på særlige møder. Resuméet af disse målrettede høringer findes i den sammenfattende rapport om høringen af interessenter i bilag V til midtvejsevalueringen 14 .

• Indhentning og brug af ekspertbistand

Midtvejsevalueringsrapporten og det tilhørende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene var i vid udstrækning baseret på den uafhængige undersøgelse, der blev udført af eksterne konsulenter 15 . Alle fem obligatoriske evalueringskriterier (dvs. effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og EU-merværdi) blev vurderet i denne undersøgelse. Evalueringskriterierne for indvirkning og bæredygtighed blev også behandlet. De anvendte evalueringsmetoder omfattede: i) en gennemgang af dokumentation og analysedata, ii) mere end 340 interviews, iii) en række målrettede undersøgelser samt iv) målrettede høringer og en åben offentlig høring, som forklaret ovenfor. Denne kombination af kvalitative og kvantitative metoder, der anvender både primære og sekundære dokumentationskilder, udgjorde et solidt evidensgrundlag for evalueringen. Denne ekspertise blev også anvendt som evidensgrundlag for konsekvensanalysen af dette forslag sammen med resultaterne af de åbne offentlige høringer, som forklaret ovenfor.

• Konsekvensanalyse

For så vidt angår den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag, afgav Udvalget for Forskriftskontrol den 13. juni 2025 sin udtalelse uden forbehold med henvisning til den specifikke tilgang i forbindelse med FFR-processen 16 .. Efter udvalgets udtalelse blev konsekvensanalysen revideret for at integrere udvalgets anbefalinger.

Det overordnede mål med konsekvensanalysen var at udforme eksterne finansieringsinstrumenter, der effektivt fremmer EU's strategiske interesser og samtidig er tilpasset situationer med skrøbelighed og kriser. I denne forbindelse var balancen mellem fleksibilitet og forudsigelighed den grundlæggende politiske parameter for udformningen af mulige politiske løsningsmodeller. Følgende løsningsmodeller blev undersøgt i denne sammenhæng:

•    Løsning 1: Et fuldt fleksibelt eksternt finansieringsinstrument, der udelukkende er baseret på strategiske prioriteter, som fastlægges årligt, uden flerårig planlægning. Ukrainerelateret støtte til førtiltrædelses- og genopbygningsbehov vil blive dækket ud over FFR-lofterne.

•    Løsning 2: Et eksternt finansieringsinstrument baseret på vejledende geografiske og globale rammebeløb, der dækker programmerbar og ikkeprogrammerbar finansiering til flerårig planlægning og balancerer fleksibilitet og forudsigelighed. Ukrainerelateret støtte til førtiltrædelses- og genopbygningsbehov vil blive dækket ud over FFR-lofterne.

•    Løsning 3: Et eksternt finansieringsinstrument baseret på vejledende geografiske og globale rammebeløb, der dækker programmerbar og ikkeprogrammerbar finansiering til flerårig planlægning og balancerer fleksibilitet og forudsigelighed. Førtiltrædelsesbehovene for Ukraine vil blive dækket af dette instrument inden for FFR-lofterne, mens Ukraines genopbygningsbehov vil blive dækket ud over FFR-lofterne.

På grundlag af analysen af konsekvenser og sammenligning fremstod løsningsmodel 2 som det foretrukne valg. Analysen af de tre løsningsmodellers effektivitet, sammenhæng og virkningsfuldhed i forhold til referencescenariet blev foretaget ved at anvende de specifikke mål i konsekvensanalysen. Løsningsmodel 2 skilte sig ud på grund af dens ligevægt mellem fleksibilitet og forudsigelighed, som bedst understøttede disse mål, ved at yde troværdig støtte til Ukraine i en usikker kontekst og samtidig beskytte det eksterne instruments evne til at opfylde behov og prioriteter i andre geografiske områder.  

Hvad angår den forventede virkning, er det både mere sandsynligt, at løsning 2 og 3 end løsning 1 vil støtte fremme af EU's strategiske interesser og den bæredygtige udvikling af partnerlande.

Løsningsmodel 2 og 3 vil sandsynligvis også i højere grad adressere de indbyrdes forbindelser mellem de forskellige mål for bæredygtig udvikling og skabe balance mellem de tre dimensioner af bæredygtig udvikling (økonomisk, social og miljømæssig). De styrker sammenhængen mellem interne og eksterne politikker på den ene side og mellem eksterne politikker på den anden side. Det geografiske princip, herunder anvendelsen af regionale rammebeløb under de geografiske søjler, letter tilpasningen til EU's strategiske mål (f.eks. via Global Gateway, omfattende partnerskaber, rene handels- og investeringspartnerskaber og andre lignende partnerskaber). Denne tilpasning giver også mulighed for en mere koordineret indsats for at tackle sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer og dermed sikre, at politikkerne gensidigt styrker hinanden i stedet for at arbejde i siloer eller modarbejde hinanden utilsigtet. I den forbindelse har løsningsmodel 2 og 3 kapacitet til bedre at integrere politiske mål såsom konkurrenceevne, økonomisk sikkerhed, modstandsdygtige værdikæder og miljømæssig bæredygtighed, eftersom disse mål forfølges strategisk i fællesskab.

Sammenlignet med løsningsmodel 3 vil løsningsmodel 2 sikre kontinuitet med Ukrainefacilitetens tilgang, håndtere behovene på kort, mellemlang og lang sigt på en omfattende måde og dække sammenhængen mellem Ukraines tiltrædelsesforløb og genopbygningen efter krigen. Løsningsmodel 2 vil desuden gøre det muligt at finde en balance mellem at yde troværdig støtte til Ukraine i en usikker kontekst og samtidig beskytte det eksterne instruments evne til at opfylde behov og prioriteter i andre geografiske områder.

På baggrund af disse overvejelser er løsning 2 blevet bibeholdt i dette forslag.

• Målrettet regulering og forenkling

Forslaget indebærer en forenkling set ud fra REFIT-synspunktet. En yderligere strømlining af en række instrumenter inden for et bredt instrument som beskrevet ovenfor vil mindske de finansielle og operationelle hindringer, der findes under de nuværende instrumenter. Forenkling bidrager således til klarere processer og forvaltning af ressourcer. Med hensyn til tilpasning af reglerne vil horisontale bestemmelser fra præstationsforordningen give det nye instrument og de øvrige programmer under FFR en sammenhængende og harmoniseret ramme og gøre det lettere for partnere og gennemførelsesorganer at forstå.

• Grundlæggende rettigheder

Et af de traktatbaserede generelle mål for EU's optræden udadtil (artikel 3, stk. 5, og artikel 8 og 21 i TEU) er at støtte og fremme demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne. Instrumentet har til formål at anvende en menneskerettighedsbaseret tilgang, der bygger på principperne om "ikke at lade nogen i stikken", lighed og bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling. Den rettighedsbaserede tilgang omfatter alle menneskerettigheder, uanset om de er borgerlige og politiske eller økonomiske, sociale og kulturelle, med henblik på at integrere menneskerettighedsprincipper i alle aktiviteter, der støttes af EU's optræden udadtil. Støtten til menneskerettigheder og demokrati samt til civilsamfundsorganisationer, som hovedsagelig blev kanaliseret gennem særlige tematiske programmer i NDICI – et globalt Europa, forbliver en prioritet under instrumentet og kanaliseres både gennem de geografiske søjler for at maksimere virkningen og gennem den globale søjle for globale initiativer.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Europa-Kommissionen foreslår at afsætte en vejledende finansiel ramme på 200 309 000 000 EUR (i løbende priser) til Et Globalt Europa for 2028-2034. Derudover stilles der finansielle ressourcer til rådighed for Ukraine i overensstemmelse med artikel 6 i Rådets forordning [(EU, Euratom) 20XX/XXX * [FFR-forordningen]]. De detaljerede anslåede finansielle virkninger af dette forslag fremgår af den lovgivningsmæssige finansielle og digitale erklæring, der er vedlagt dette forslag.

5. ANDRE FORHOLD

• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Instrumentet skal gennemføres i overensstemmelse med ovennævnte horisontale præstationsforordning for hele den flerårige finansielle ramme, der fastsætter en for udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet, herunder de regler, der skal sikre en ensartet anvendelse af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" og princippet om ligestilling mellem kønnene, jf. artikel 33, stk. 2, litra d) og f), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 17 (finansforordningen), reglerne for overvågning af og rapportering om EU-programmers og -aktiviteters resultater, reglerne for oprettelse af en fælles portal, reglerne for evaluering af programmerne samt andre horisontale bestemmelser, der finder anvendelse på alle EU-programmer, bl.a. om oplysninger, kommunikation og synlighed.

• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Det foreslåede instrument (Et Globalt Europa) indeholder undtagelser fra bestemmelserne i finansforordningen, som er begrundet i flere betragtninger, nemlig:

Betragtning 37 – om, at der ikke fastsættes en hensættelsessats for lån til Ukraine under dette instrument. 

Betragtning 64 – om muligheden for at genanvende overførte midler under Et Globalt Europa. Desuden henvises der i betragtningen til muligheden for under Et Globalt Europa at genanvende tilbageførsler, der genereres af finansielle instrumenter.

Betragtning 65 – om muligheden for at øge de ressourcer, der er til rådighed for Et Globalt Europa, ved at tildele det overskuddene fra de nuværende og tidligere budgetgarantier samt finansiel bistand i forbindelse med EU's foranstaltninger udadtil.

Betragtning 68 og 69 – om muligheden for at yde støtte i form af tilskud på en fleksibel og rettidig måde uden behov for en indkaldelse af forslag, herunder til enheder i den private sektor fra medlemsstaterne.

Betragtning 81 – om muligheden for at fremme deltagelsen af støtteberettigede enheder eller personer og modparter fra partnerlande, der nyder godt af budgetgarantien eller de finansielle instrumenter, samt for at øge tiltrækningskraften for den private sektor og maksimere investeringernes virkning ved at udvide berettigelsen til budgetgarantien til enheder uden offentlige tjenesteydelsesopgaver.

AFSNIT I: ALMINDELIGE BESTEMMELSER

I artikel 1 (Genstand) – defineres det instrument, der oprettes ved forordningen, som er et af EU's programmer for foranstaltninger udadtil.

Artikel 2 (Definitioner) – indeholder definitionerne af den grundlæggende terminologi, der anvendes i forordningen.

Artikel 3 (Anvendelsesområde og opbygning) – beskriver instrumentets struktur, der består af fem geografiske søjler og én global søjle. I denne artikel præciseres søjlernes interne struktur, opdelt i programmerbare og ikkeprogrammerbare komponenter, og arten af ikkeprogrammerbare foranstaltninger uddybes. I denne artikel fastlægges også det geografiske anvendelsesområde for hver søjle, og komplementariteten mellem søjlerne og komponenterne forklares.

De lande og territorier, der er omfattet af de geografiske søjler, er opført i bilag I.

I artikel 4 (Instrumentets mål) – fastsættes de generelle mål, der gælder for alle instrumentets søjler, samt de specifikke mål, der er nærmere angivet i bilag II.

I artikel 5 (Sammenhæng, overensstemmelse, synergier og komplementaritet) – forklares forholdet mellem dette instrument og alle områder af EU's optræden udadtil samt dets synergi, overensstemmelse og komplementaritet med interne EU-programmer.

Artikel 6 (Budget) – vedrører den samlede finansieringsramme for instrumentet, giver en detaljeret vejledende fordeling efter søjle og angiver kilderne til støtte til Ukraine. Den omhandler også "stødpuden til nye udfordringer og prioriteter", som kan øge de beløb, der er omhandlet i artiklen.

Artikel 7 (Stødpude til nye udfordringer og prioriteter) – vedrører formålene med stødpuden til nye udfordringer og prioriteter. Der er indført en bestemmelse om at underrette Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af stødpuden til nye udfordringer og prioriteter og om at tage deres bemærkninger i betragtning.

Artikel 8 (Politisk ramme) – henviser til den overordnede politiske ramme for gennemførelsen af instrumentet. De gældende aftaler, strategier, konklusioner, resolutioner og andre tilsvarende dokumenter fastlægger, hvilken politik der skal ligge til grund for instrumentets gennemførelse. Der er indsat en bestemmelse om at underrette Europa-Parlamentet og Rådet og udveksle synspunkter med dem.

I artikel 9 (Generelle principper) – opregnes de forskellige principper, der gælder for hele instrumentet, såsom fokus på transformerende virkninger, hensyntagen til Unionens strategiske interesser, opretholdelse af Unionens engagement i yderst skrøbelige og komplekse sammenhænge samt fremme af demokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, ligestilling mellem kønnene samt styrkelse af kvinders og unges indflydelse og status. Artiklen understreger også betydningen af princippet om udviklingseffektivitet og af inddragelse af og dialog med civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder samt den private sektor.

Artikel 10 (Mainstreaming) – indeholder en beskrivelse af, hvordan bekæmpelse af klimaændringer, miljøbeskyttelse og ligestilling mellem kønnene skal integreres i gennemførelsen af instrumentet.

I artikel 11 (Team Europe-tilgang) – fastlægges målet, modaliteterne og ambitionen for Team Europe-tilgangen, som har til formål at styrke koordineringen af indsatsen og samle ressourcer til fælles mål.

Artikel 12 (Migration og tvangsfordrivelse) – illustrerer den samlede tilgang til irregulær migration, tvangsfordrivelse og de underliggende årsager hertil.

AFSNIT II – INSTRUMENTETS GENNEMFØRELSE

Samler kapitlerne om instrumentets gennemførelse, hvilket omfatter den flerårige programmering.

Kapitel I – Generelle programmeringsbestemmelser (artikel 13-17) omfatter de forskellige bestemmelser om flerårig programmering, navnlig den generelle tilgang, principperne for geografiske programmer, indholdet af programmeringsdokumenter og proceduren for deres vedtagelse.

Kapitel II – Handlingsplaner, foranstaltninger og gennemførelsesprincipper (artikel 18-22) illustrerer de handlingsplaner og foranstaltninger, der kan vedtages, samt de respektive procedurer. Artikel 22 indeholder bestemmelser om fleksibilitet.

Kapitel III – Værktøjskasse til gennemførelse (artikel 23-28) omfatter de tilgængelige værktøjer til at opfylde instrumentets mål, navnlig budgetgarantier, blandet finansiering og finansiel bistand.

AFSNIT IV – AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Afsnit III (artikel 29-35). Artikel 30 i dette afsnit omhandler udøvelsen af delegationen af beføjelser til at ændre artikel 6, stk. 5, artikel 24, stk. 1, 2 og 3, samt bilag II. I artikel 31 fastlægges de supplerende gennemførelsesbestemmelser for Europasøjlen. I artikel 32 nedsættes udvalget i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011. Udvalget har til opgave at afgive en udtalelse om flerårige programmeringsdokumenter og årlige arbejdsprogrammer (handlingsplaner og foranstaltninger). Følgende to bilag er knyttet til forslaget:

– Bilag I – Liste over lande og territorier

– Bilag II – Specifikke mål

2025/0227 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et globalt Europa

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209 og 212 og artikel 322, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 18 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 19 ,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Denne forordning har til formål at oprette programmet et globalt Europa ("instrumentet") med henblik på at fastholde og fremme Unionens værdier, principper og interesser på verdensplan med henblik på at forfølge målene og principperne i Unionens optræden udadtil, jf. i artikel 3, stk. 5, og artikel 8 og 21 i traktaten om den Europæiske Union (TEU).

(2)I overensstemmelse med artikel 21 i TEU påser Unionen, at der er sammenhæng mellem de forskellige områder inden for dens optræden udadtil og mellem disse og dens øvrige politikker, samt arbejder for en høj grad af samarbejde på alle områder i tilknytning til internationale forbindelser. For at styrke sammenhængen og sikre effektiviteten af Unionens optræden udadtil bør instrumentet understøtte en bred vifte af EU-politikker, navnlig udvidelse, naboskab, internationale partnerskaber, humanitær bistand og de eksterne aspekter af Unionens øvrige politikker, der fremmes ved hjælp af en bred vifte af værktøjer.

(3)I overensstemmelse med artikel 9 i Rådets afgørelse 2010/427/EU 20 sikrer Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ("den højtstående repræsentant") i sin egenskab af næstformand i Kommissionen den overordnede politiske koordinering af Unionens optræden udadtil og sikrer dens enhed, sammenhæng og effektivitet, navnlig via gennemførelsen af dette instrument.

(4)Gennemførelsen af instrumentet bør guides af Det Europæiske Råds strategiske dagsordener, relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet og Kommissionens politiske retningslinjer, som fastsætter Unionens vision, strategiske retningslinjer og prioriteter. Samtidig med at Unionens indflydelse og partnerskaber udnyttes, bør de aspekter af Unionens optræden udadtil, der gennemføres inden for rammerne af instrumentet, beskytte og fremme Unionens værdier, styrke fred og sikkerhed samt styrke Unionens beredskab, velstand og konkurrenceevne. For at fremme Unionens prioriteter og interesser via dens optræden udadtil bør Unionen samarbejde med partnerlande og internationale organisationer.

(5)Instrumentet bør bidrage til at sikre konsekvens, sammenhæng, synergier og komplementaritet mellem Unionens interne og eksterne politikker for på samme tid at fremme Unionens grundlæggende og strategiske interesser og bæredygtig udvikling i partnerlandene og støtte opfyldelsen af dens globale forpligtelser.

(6)Den vigtigste tilgang i forbindelse med foranstaltninger, der finansieres under instrumentet, bør være geografiske programmerbare foranstaltninger på lande-, flerlande-, regionalt og tværregionalt niveau for at maksimere virkningen af Unionens bistand. Denne tilgang bør, hvor det er relevant, suppleres med ikke-programmerbare geografiske foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende humanitær bistand, makrofinansiel bistand, håndtering af krise-, fredsmæssige og udenrigspolitiske behov og styrkelse af resiliens og konkurrenceevne samt globale programmerbare og ikkeprogrammerbare foranstaltninger.

(7)Geografiske programmerbare foranstaltninger bør udgøre rammen for Unionens samarbejde med partnerlande og -regioner på mellemlang og lang sigt for at opbygge gensidigt fordelagtige partnerskaber.

(8)Selv om budgettet til finansiering af Unionens humanitære bistandsaktioner bør stilles til rådighed under dette instrument, bør sådanne aktioner gennemføres i overensstemmelse med instrumentet for humanitær bistand, der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 21 .

(9)Selv om budgetmidlerne til finansiering af Unionens makrofinansielle bistand bør stilles til rådighed under dette instrument, bør sådanne transaktioner gennemføres i overensstemmelse med artikel 212 og artikel 213 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(10)

(11)Resiliensforanstaltninger bør sætte Unionen i stand til at intensivere sit samarbejde der, hvor det er nødvendigt i lyset af volatiliteten i den eksterne kontekst. Foranstaltningerne bør være fleksible, herunder i forbindelse med reaktionen på og styrkelsen af foranstaltninger til håndtering af skrøbelighed og kriser, samt understøtte sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred og håndtere behovene i forbindelse med genopretning og genopbygning efter konflikter samt betalingsbalancekriser.

(12)Foranstaltninger til fremme af konkurrenceevnen bør sætte Unionen i stand til at reagere på økonomiske udfordringer og hurtigt udnytte muligheder for at understøtte Unionens konkurrenceevne, herunder gennem støtte til den eksterne dimension af Unionens interne politikker. Hvor det er relevant, bør de bidrage til at opbygge omfattende gensidigt fordelagtige aftaler med partnerlande.

(13)Kriserelaterede, fredsmæssige og udenrigspolitiske behov bør omfatte foranstaltninger, der gør det muligt for Unionen at reagere på ekstraordinære og uforudsete situationer eller tvingende udenrigspolitiske interesser, herunder når der er en trussel mod fred, demokrati, lov og orden, beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Disse foranstaltninger bør udformes med henblik på en effektiv, integreret og konfliktfølsom EU-reaktion med henblik på at opnå fred, stabilitet og konfliktforebyggelse i nødsituationer, krisesituationer, skrøbelige situationer, i forbindelse med hybride trusler, begyndende kriser eller naturkatastrofer, herunder enkeltpersoners sikkerhed, navnlig dem, der er udsat for seksuel og kønsbaseret vold, i situationer med ustabilitet eller i situationer, der truer med at udvikle sig til en væbnet konflikt eller med alvorligt at destabilisere det eller de berørte partnerlande. De bør også understøtte innovative initiativer med henblik på at imødekomme udenrigspolitiske behov på tværs af politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål og sætte Unionen i stand til at handle, hvor der er mulighed for at nå de af dens mål, som er vanskelige at håndtere på anden vis.

(14)Instrumentet bør bygge på de foranstaltninger, der tidligere er blevet støttet inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 22 , (EU) 2021/1529 23 , (EU) 2024/792 24 , (EU) 2024/1449 25 og (EU) 2025/535 26 .

(15)Instrumentet bør bidrage til målsætningerne for Unionens optræden udadtil ved at fremme gensidigt fordelagtige partnerskaber med partnerlande og samtidig bidrage til bæredygtig udvikling i partnerlandene og til Unionens strategiske interesser. Det bør ruste Unionen bedre til at tackle globale udfordringer, herunder bekæmpelse af klimaændringer og beskyttelse af biodiversiteten. Det bør også skabe øgede økonomiske og handelsmæssige muligheder til gensidig fordel for Unionen og partnerlandene.

(16)EU-tiltag bør fremme respekten for og være forankret i international menneskeret, herunder verdenserklæringen om menneskerettigheder, det blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 10. december 1948, og i humanitær folkeret og bør bygge på menneskerettighedernes universalitet og udelelighed.

(17)I henhold til artikel 49 i TEU kan enhver europæisk stat, som respekterer værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer tilhørende mindretal, og som forpligter sig til at fremme disse værdier, ansøge om at blive medlem af Unionen. Disse værdier er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund, hvor pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet, ligestilling mellem kvinder og mænd, retfærdighed mellem generationerne og kulturel mangfoldighed er fremherskende. Udvidelsesprocessen bygger på fastlagte kriterier, retfærdige og strenge betingelser og princippet om egen fortjeneste. En europæisk stat, som har ansøgt om optagelse i Unionen, kan først blive medlem af Unionen, når det er bekræftet, at den fuldt ud opfylder de tiltrædelseskriterier, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i juni 1993 i København ("Københavnskriterierne"), og forudsat at Unionen har kapacitet til at integrere det nye medlem. Det er fortsat afgørende med et fast engagement i "grundprincipperne først"-tilgangen, som kræver et stærkt fokus på retsstatsprincippet, bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, de grundlæggende rettigheder, de demokratiske institutioners funktionsmåde og reformen af den offentlige forvaltning samt på økonomiske kriterier. Fremskridt afhænger af hvert enkelt kandidatlands og potentielle kandidatlands gennemførelse af de reformer, der er nødvendige for at tilpasse sig gældende EU-ret.

(18)Unionens udvidelsespolitik er en strategisk investering i fred, sikkerhed, stabilitet og velstand i Europa og sætter Unionen bedre i stand til at imødegå globale udfordringer. Den giver også større økonomiske muligheder og handelsmuligheder til gensidig fordel for Unionen og de måske kommende medlemsstater, samtidig med at den sikrer partnerlandenes gradvise omstilling. Udsigten til EU-medlemskab har en meget kraftig forandrende virkning og forankrer positive demokratiske, politiske, økonomiske og samfundsmæssige forandringer. Det er i Unionens og dens partneres fælles interesse at fremme indsatsen for at reformere partnerlandenes politiske, retlige og økonomiske systemer med henblik på deres fremtidige EU-medlemskab og støtte deres tiltrædelsesproces.

(19)Siden begyndelsen af Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine den 24. februar 2022, har Unionen, medlemsstaterne og europæiske finansielle institutioner mobiliseret støtte i et hidtil uset omfang til Ukraines økonomiske, sociale og finansielle modstandsdygtighed. Omfanget af de skader, som er påført Ukraine, kræver betydelig og fleksibel støtte til Ukraine for at opretholde landets regeringsfunktioner med hensyn til at levere offentlige tjenester og for at støtte genopretningen, genopbygningen og moderniseringen af landet. Instrumentet bør tilvejebringe rammen for bistand med henblik på hurtig genopretning, genopbygning og modernisering af landet for at mobilisere investeringer og forbedre adgangen til finansiering samt for at lette Ukraines tilpasning til Unionens standarder og værdier på dets vej mod tiltrædelse af Unionen. Ukraines vej mod tiltrædelse bør være tæt forbundet med genopbygningsindsatsen. Støtte fra instrumentet bør så vidt muligt integreres i internationale bestræbelser hen imod en finansiel struktur for genopretning af Ukraine og koordineres med relevante donorer og internationale finansielle institutioner for at sikre passende koordinering og komplementaritet i forbindelse med støtten.

(20)I overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i TEU, udvikler Unionen særlige forbindelser med sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde.

(21)Unionen bør indgå gensidigt fordelagtige og skræddersyede partnerskaber med fokus på strategiske prioriteter og fremme af regionalt samarbejde i det østlige naboskabsområde, herunder Sortehavsregionen, og bidrage til at afbøde de udfordringer, der er opstået som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

(22)Unionen bør udvikle en mere fokuseret tilgang til Mellemøsten, Nordafrika og Golfen under hensyntagen til de indbyrdes forbindelser mellem disse regioner. Den bør uddybe forbindelserne med Mellemøsten, Nordafrika og Golfregionen i overensstemmelse med de respektive strategiske rammer og formelle aftaler, navnlig gennem gensidigt fordelagtige og skræddersyede partnerskaber på områder af fælles interesse, der respekterer Unionens værdier og principper.

(23)Unionens internationale partnerskaber har til formål at udvikle forbindelser og opbygge partnerskaber med partnerlande, navnlig med henblik på at mindske og på lang sigt udrydde fattigdom i overensstemmelse med det primære mål for Unionens politik for udviklingssamarbejde, jf. artikel 208 i TEUF. Unionens internationale partnerskaber bidrager også til at nå andre mål for Unionens optræden udadtil, navnlig at beskytte Unionens værdier og grundlæggende interesser og fremme en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling i partnerlandene.

(24)Gennemførelsen af instrumentet bør støtte Global Gateway-strategien 27 , Unionens strategi for eksterne investeringer, med henblik på at fremme målene for bæredygtig udvikling i samarbejde med partnerlandene. Som en vigtig søjle i Unionens økonomiske udenrigspolitik har strategien til formål at fremme udviklingen af sikker infrastruktur af høj kvalitet i partnerlandene med henblik på at skabe bæredygtig velstand og anstændige job og dermed styrke forbindelserne mellem Unionen og dens partnere og samtidig gavne EU's strategiske og økonomiske interesser. Denne strategi mobiliserer investeringer i sikker infrastruktur med fokus på digitalisering, klima og energi, transport, sundhed samt uddannelse og forskning. Den støtter lande, der søger at øge deres modstandsdygtighed på en bæredygtig måde, samtidig med at den styrker partnerskaber, der er vigtige for Unionens åbne strategiske autonomi. Global Gateway er også et værdibaseret tilbud, der fremmer høje sociale, miljømæssige, forvaltningsmæssige og finansielle standarder og værner om demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder.

(25)Unionen bør engagere sig i situationer med ekstremt høje niveauer af skrøbelighed, konfliktområder og andre komplekse miljøer og støtte dem gennem en differentieret tilgang med henblik på at adressere de grundlæggende årsager til den skrøbelige tilstand og samtidig give adgang til basale tjenester og fremme befolkningernes modstandsdygtighed i overensstemmelse med sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred.

(26)Instrumentet bør bidrage til at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed. I overensstemmelse med EU-strategien for indre sikkerhed 28 bør instrumentet bidrage til en sammenhængende og omfattende tilgang til sikkerhed for at øge Unionens sikkerhed.

(27)Instrumentet bør styrke den demokratiske modstandsdygtighed i partnerlandene, herunder ved at bekæmpe udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, styrke frie og pluralistiske medier, fremme borgernes engagement, sikre retfærdighed og integritet i valgprocesser og andre demokratiske processer og ved at påvirke offentlige diplomatiske aktiviteter.

(28)Det bør anerkendes, at der er behov for at gå væk fra krisestyring og -inddæmning og i retning af en mere struktureret, langsigtet strategi, som mere effektivt afhjælper sårbare situationer, naturkatastrofer, menneskeskabte katastrofer og langvarige kriser i overensstemmelse med Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030, som blev vedtaget på FN's tredje verdenskonference om katastrofeforebyggelse den 18. marts 2015 29 . Det er nødvendigt med større fokus på og fælles tilgange til risikoreduktion, risikostyring i forbindelse med katastrofer, tidlig varsling, forebyggelse, afbødning af konsekvenser og beredskab og med yderligere bestræbelser for at fremme den hurtige reaktion og en mere vedvarende genopretning. Dette instrument bør støtte reformer og investeringer, der styrker forvaltningen af katastroferisici og kriser, investerer i modstandsdygtighed over for klimaændringer og øger modstandsdygtigheden af vitale samfundsmæssige funktioner. Instrumentet bør derfor bidrage til at styrke sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred.

(29)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(30)Instrumentet bør bidrage til Unionens kollektive mål, der blev fastsat af OECD's Komité for Udviklingsbistand, om inden for tidsrammen for 2030-dagsordenen, der blev vedtaget af De Forenede Nationer i september 2015 30 ("2030-dagsordenen"), at yde 0,7 % af bruttonationalindkomsten som officiel udviklingsbistand ("ODA") ved at støtte realistiske og verificerbare foranstaltninger med henblik på at opfylde denne forpligtelse, og at der løbende bør holdes øje med og rapporteres om de opnåede fremskridt hermed. Det bør også fremme gensidigt fordelagtige partnerskaber for bæredygtig udvikling, herunder gennem mobilisering af private ressourcer. Al støtte til bæredygtig udvikling under instrumentet, — herunder den mobiliserede private finansiering — bør overvåges gennem den samlede officielle støtte til bæredygtig udvikling.

(31)Instrumentet bør bidrage til Unionens kollektive mål om at nå op på 0,2 % af bruttonationalindkomsten (BNI) som ODA til de mindst udviklede lande inden for tidsrammen for 2030-dagsordenen ved at støtte realistiske, verificerbare tiltag med henblik på at opfylde denne forpligtelse, og fremskridt hermed bør fortsat overvåges og rapporteres.

(32)Instrumentet bør styrke Unionens konkurrenceevne, navnlig ved at bidrage til bæredygtighed, modstandsdygtighed og diversificering af værdi- og forsyningskæder, ved at afspejle høje standarder for ansvarlig forretningspraksis og ved at forbedre de økonomiske muligheder. Der bør sikres sammenhæng mellem gennemførelsen af Unionens politikker for handel, økonomisk sikkerhed og industri og instrumentet, herunder synergier med partnerskaber for ren handel og investeringer. For at udnytte potentialet i gensidigt fordelagtige partnerskaber for bæredygtig udvikling i Unionen og partnerlandene bør der navnlig skabes synergier mellem instrumentet og Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX] 31 , samt Connecting Europe-faciliteten, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX]  32 , med henblik på at støtte projekter af fælles interesse mellem medlemsstater og partnerlande for den del af projektet, der befinder sig på partnerlandets område.

(33)Der bør sikres komplementaritet mellem Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, navnlig Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 33 om de oversøiske landes og territoriers associering med Unionen, det europæiske instrument for internationalt samarbejde om nuklear sikkerhed — dekommissionering, der blev oprettet ved Rådets forordning (Euratom) [XXX] [INSC-D] 34 , den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder, hvor det er relevant, den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og den europæiske fredsfacilitet, der blev oprettet ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/509 35 , og som finansieres uden for Unionens budget.

(34)Unionen bør stræbe efter den mest effektive anvendelse af de tilgængelige ressourcer blandt sine finansieringsinstrumenter. I denne forbindelse bør instrumentet give mulighed for både bidrag til og fra andre EU-programmer samt kombination af finansiering med dem. Dette bør bidrage til Unionens prioriteter og interesser samt til bæredygtig udvikling i Unionens partnerlande. Dette indebærer sammenhæng og komplementaritet med makrofinansiel bistand, når det er relevant.

(35)Denne forordning bør fastlægge en vejledende finansieringsramme for instrumentet. Med henblik på denne forordning beregnes de løbende priser ved at anvende en fast deflator på 2 %.

(36)De økonomiske, sociale og geopolitiske forhold ændrer sig hurtigt, og de seneste erfaringer har vist, at der er behov for, at den flerårige finansielle ramme og Unionens udgiftsprogrammer gøres mere fleksible. Derfor, og i overensstemmelse med formålet med denne forordning, bør der i finansieringen tages behørigt hensyn til nye politiske behov og Unionens prioriteter som anført i relevante dokumenter, der er offentliggjort af Kommissionen, i Rådets konklusioner og Europa-Parlamentets beslutninger, samtidig med at der skal være tilstrækkelig forudsigelighed i budgetgennemførelsen.

(37)Rådets forordning (EU, Euratom).../... 36 (FFR-forordningen) gør det muligt at mobilisere de nødvendige bevillinger i Unionens budget ud over lofterne i den flerårige finansielle ramme til at opfylde Unionens gældsforpligtelser i forbindelse med lånene til Ukraine. Dette gør det finansielt muligt i henhold til denne forordning at tillade finansiel bistand til Ukraine i form af lån i overensstemmelse med artikel 223, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 37 .

(38)I betragtning af budgetdækningen i henhold til forordning (EU, Euratom).../... (FFR-forordningen) er det hensigtsmæssigt ikke at reducere det maksimale beløb for Unionens samlede finansielle forpligtelser, der dækker budgetgarantier og finansiel bistand i form af lån i henhold til nærværende forordning, med beløbet for den finansielle bistand i form af lån, der ydes til Ukraine i henhold til denne forordning. Det er også hensigtsmæssigt ikke at fastsætte hensættelser og, uanset artikel 214, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, ikke at fastsætte en tilførselssats for lån til Ukraine inden for rammerne af dette instrument. 

(39)Hvad angår EU-støtte til Ukraine, som ikke er i form af lån, bør denne forordning finansieres af (Ukrainereserven) som fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 20XX/XXX * [FFR-forordningen] for perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2034. Forpligtelsesbevillingerne og de tilsvarende betalingsbevillinger fra Ukrainereserven bør mobiliseres årligt via budgetproceduren. Desuden bør det være muligt at anvende bevillinger, der er mobiliseret med henblik på denne forordning, fra den reserve, der er omhandlet i artikel 6 i Rådets forordning [(EU, Euratom) 20XX/XXX * [FFR-forordningen]), til at yde støtte til Ukraine i henhold til forordning (Euratom) [...] (INSC-D).

(40)Inden for rammerne af Unionens restriktive foranstaltninger, der vedtages på grundlag af artikel 29 i TEU og artikel 215, stk. 2, i TEUF, må ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller til fordel for de udpegede fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. Derfor bør sådanne fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer samt juridiske personer, enheder eller organer, der ejes eller kontrolleres af dem, ikke modtage støtte fra instrumentet.

(41)I en global kontekst, hvor Unionen ud over sikkerhedstrusler og skrøbelighed oplever en intens geopolitisk og geoøkonomisk konkurrence, der er præget af globale udfordringer, lige fra klimaændringer og tab af biodiversitet til spændinger vedrørende knappe ressourcer, teknologisk afhængighed, fortsat migrationspres eller økonomiske og handelsmæssige forstyrrelser, skal Tjenesten for EU's Optræden Udadtil løbende og hurtigt reagere på nye behov samt handle for at fremme strategiske prioriteter med henblik på effektivt at forfølge Unionens og partnernes prioriteter. For at øge Unionens evne til at reagere på uforudsete behov og tilpasse sine partnerskaber til nye udfordringer og prioriteter, bør der på grundlag af de positive erfaringer med Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og forordning (EU) 2021/947 bibeholdes et ikketildelt beløb, der kan fungere som stødpude til nye udfordringer og prioriteter. Beløbet bør anvendes i overensstemmelse med procedurerne fastsat i denne forordning.

(42)Den overordnede baggrund for at gøre en indsats bør være stræben efter en regel- og værdibaseret verdensorden med multilateralisme som det centrale princip og med FN i centrum. 2030-dagsordenen er sammen med Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer 38 , ("Parisaftalen"), den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet 39 , Addis Abeba-handlingsplanen fra den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering 40 ("Addis Abeba-handlingsplanen") og pagten for fremtiden 41 det internationale samfunds svar på globale udfordringer og tendenser i forbindelse med bæredygtig udvikling. I forbindelse med instrumentet bør man især være opmærksom på de indbyrdes forbindelser mellem bæredygtige udviklingsmål og integrerede foranstaltninger, der kan skabe sidegevinster og opfylde flere mål på en sammenhængende måde.

(43)Instrumentet bør støtte gennemførelsen af Samoapartnerskabsaftalen mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet på den anden side 42 , undertegnet i Samoa den 15. november 2023 og anvendt midlertidigt fra den 1. januar 2024. Instrumentet bør også støtte videreførelsen af det etablerede samarbejde mellem Unionen og disse specifikke regioner, f.eks. med Den Afrikanske Union i overensstemmelse med EU's og AU's fælles vision for 2030.

(44)Unionen sikrer politikkohærens for udvikling i henhold til artikel 208 i TEUF. Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med EU-politikker, der kan påvirke udviklingslande og -territorier. Det er nødvendigt at tage hensyn til, hvilken virkning alle EU-politikker har på bæredygtig udvikling på alle niveauer — nationalt, inden for EU, i andre lande og på globalt plan — hvis det skal sikres, at der sammenhæng i politikkerne for bæredygtig udvikling.

(45)I overensstemmelse med sine internationale forpligtelser bør Unionen anvende principperne om udviklingseffektivitet, nemlig at udviklingslandene og -territorierne tager ejerskab over udviklingsprioriteterne, fokus på resultater, inklusive udviklingspartnerskaber, gennemsigtighed og gensidig ansvarlighed. I den forbindelse bør Unionen og dens medlemsstater maksimere merværdien af deres kollektive bistand til partnerlande og -regioner. Gennemførelsen af instrumentet bør være styret af de resultater, der forventes af det, dvs. output, resultater og virkninger.

(46)Unionen bør fremme tæt samråd med lokale myndigheder og civilsamfundet samt støtte deres deltagelse i at bidrage til en bæredygtig udvikling og til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling på lokalt plan. Unionen bør også støtte et gunstigt miljø for civilsamfundet, hvor disse organisationer kan udføre deres arbejde på effektiv vis. Instrumentet bør sikre EU-støtte til civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder med henblik på at forfølge Unionens værdier, interesser og mål. Civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder bør høres på behørig vis og have rettidig adgang til relevante oplysninger, så de kan inddrages i tilstrækkelig grad.

(47)Gennemførelsen af instrumentet bør følge principperne om ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status samt om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet og bør søge at beskytte og fremme kvinders rettigheder i overensstemmelse med køreplanen for kvinders rettigheder 43 , EU-strategien for ligestilling mellem kønnene 44 , EU's kønshandlingsplaner, relevante rådskonklusioner og internationale konventioner, herunder Istanbulkonventionen 45 . Styrkelse af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i Unionens optræden udadtil og en øget indsats for at nå de minimumsstandarder for resultater, der er angivet i Unionens kønshandlingsplaner, bør føre til en kønsbevidst og transformativ tilgang i hele Unionens optræden udadtil og i alt internationalt samarbejde. Ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status bør integreres i instrumentet og afspejles på passende vis i alle foranstaltninger.

(48)Instrumentet bør støtte børn og unge som vigtige forandringsagenter og lægge særlig vægt på deres behov og indflydelse og status. Det bør søge at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling på grund af alder, etnisk oprindelse, religion og tro, handicap eller seksuel orientering. Det bør fremme rettighederne for personer med handicap i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap 46 .

(49)I erkendelse af, at den tredobbelte verdensomspændende krise vedrørende klima, tab af biodiversitet og forurening er blevet forværret i løbet af det seneste årti og ikke kan løses af Unionen alene, bør instrumentet ved at støtte internationalt samarbejde spille en afgørende rolle med hensyn til at opfylde multilateralt aftalte klima- og miljømål. I den forbindelse bør Unionen støtte de mest sårbare lande, navnlig små udviklingsøstater og de mindst udviklede lande.

(50)I lyset af betydningen af at bekæmpe klimaændringerne i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet og nå målene for bæredygtig udvikling bør instrumentet bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker. Relevante foranstaltninger bør blive fastlagt under gennemførelsen af instrumentet, og det samlede bidrag fra instrumentet bør indgå i relevante overvågnings-, evaluerings- og revisionsprocesser. Instrumentet bør på grundlag af de indbyrdes forbindelser mellem klima- og biodiversitetsmålene bidrage til at standse og vende tabet af biodiversitet.

(51)Unionens indsats vedrørende klimaændringer og biodiversitet bør understøtte en retfærdig omstilling til en klimaneutral, klimarobust, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. Den bør navnlig fremme tilslutning til og gennemførelse af Parisaftalen, FN's rammekonvention om klimaændringer, FN's konvention om den biologiske mangfoldighed, FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse og aftalen om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion. De midler, som tildeles inden for rammerne af instrumentet, bør navnlig være i overensstemmelse med og understøtte det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen om at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og samtidig fremme indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C. Instrumentet bør være i overensstemmelse med målsætningen om at forbedre evnen til at tilpasse landene til de negative virkninger af klimaændringerne, mindske sårbarheden, fremme modstandsdygtigheden over for klimaændringer og være på linje med målsætningerne i Den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet. I overensstemmelse med den europæiske havpagt 47 bør instrumentet fremme bevarelsen af havene og styrke den internationale regelbaserede havforvaltning. Der bør lægges særlig vægt på tiltag, der skaber sidegevinster og opfylder flere mål, herunder for klima, biodiversitet og miljø.

(52)I henhold til artikel 33, stk. 2, litra d), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 skal programmer og aktiviteter gennemføres, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, uden at gøre væsentlig skade på de miljømål, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852 48 ("princippet om ikke at gøre væsentlig skade"). For at sikre en konsekvent gennemførelse af dette princip i hele budgettet bør instrumentet anvende princippet om ikke at gøre væsentlig skade i overensstemmelse med de fælles regler, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) [XXX] [præstationsforordningen], og i overensstemmelse med den fælles tekniske vejledning ("vejledningen om ikke at gøre væsentlig skade"),

(53)Instrumentet bør fremme digitalt samarbejde med partnerlande om deres digitale omstilling i overensstemmelse med den internationale digitale strategi for Den Europæiske Union 49 og konkurrenceevnekompasset 50 . 

(54)I overensstemmelse med artikel 210 i TEUF bør Unionen og dens medlemsstater øge deres samlede indflydelse ved at samle deres respektive ressourcer og kapaciteter i videst muligt omfang.

(55)Unionens og medlemsstaternes internationale samarbejdspolitikker bør fungere som en Team Europe-tilgang 51 og derved supplere og styrke hinanden for at forbedre effektiviteten, virkningen og merværdien af deres kollektive bistand.

(56)Unionen, dens medlemsstater, medlemsstaternes gennemførelsesagenturer og finansielle institutioner, herunder udviklingsfinansieringsinstitutioner og medlemsstaternes eksportkreditagenturer, Den Europæiske Investeringsbank ("EIB") og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) bør søge at støtte partnerlande og Unionens strategiske interesser uden for Unionen gennem foranstaltninger, der identificeres og gennemføres i fællesskab. Denne tilgang bør være inklusiv og åben for ligesindede partnere og interessenter med henblik på at samle ressourcer og i fællesskab bidrage til opfyldelsen af fælles mål, herunder gennem anvendelse af budgetgarantien og blanding.

(57)Unionen bør efterstræbe et konstruktivt engagement i alle aspekter af migration og tvangsfordrivelse og arbejde for at sikre, at migration finder sted på en sikker og velreguleret måde, og at der ydes støtte til tvangsfordrevne personer og deres værtssamfund. Det er af afgørende betydning, at samarbejdet om migration med partnerlande intensiveres yderligere, samtidig med at medlemsstaternes kompetencer respekteres, idet fordelene ved velordnet, sikker, regulær og ansvarlig migration udnyttes, og irregulær migration og tvangsfordrivelse håndteres effektivt. Et sådant samarbejde bør bidrage til at mindske konsekvenserne af tvangsfordrivelse og sikre adgang til international beskyttelse, håndtere de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse, styrke grænseforvaltningen og fortsætte bestræbelserne på at forhindre irregulær migration, bekæmpe menneskehandel og smugling af migranter og arbejde på værdige og holdbare tilbagesendelser og værdig og holdbar tilbagetagelse og reintegration, hvor det er relevant, på grundlag af gensidig ansvarlighed og fuld opfyldelse af humanitære forpligtelser og menneskerettighedsforpligtelser i henhold til folkeretten og EU-retten og ved at inddrage diasporasamfund og støtte lovlige migrationsveje. Effektivt samarbejde mellem partnerlande og Unionen på dette område bør derfor være en integreret del af instrumentet. Større sammenhæng mellem politikkerne vedrørende migration, asyl og tilbagesendelse samt eksterne politikker er vigtig for at sikre, at Unionens eksterne bistand støtter partnerlande i at styre migrationen mere effektivt med henblik på bæredygtig udvikling. Instrumentet bør bidrage til en koordineret, helhedsorienteret og struktureret tilgang til migration med størst mulig synergi og anvendelse af den nødvendige løftestangseffekt.

(58)Instrumentet bør gøre det muligt for Unionen i samarbejde med medlemsstaterne i fuld udstrækning at reagere på udfordringer, behov og muligheder vedrørende migration og tvangsfordrivelse på en måde, der er sammenhængende med og komplementær til Unionens migrations- og asylpolitik. Migrationsrelaterede tiltag i henhold til instrumentet bør bidrage til en effektiv gennemførelse af Unionens aftaler og dialoger om migration med partnerlande ved at tilskynde til samarbejde på grundlag af en fleksibel ansporende tilgang og understøttet af en koordineringsmekanisme i henhold til instrumentet. Denne koordinationsmekanisme bør gøre det muligt at håndtere aktuelle og nye udfordringer med migration og tvangsfordrivelse i henhold til instrumentet ved anvendelse af alle relevante komponenter gennem fleksibel finansiering, samtidig med at dens finansieringsrammer respekteres, og det sikres, at de anvendes på en fleksibel måde. Disse tiltag bør gennemføres med fuld respekt for folkeretten, herunder den internationale menneskerettighedslovgivning, den humanitære folkeret og flygtningelovgivningen, samt Unionens og medlemsstaternes kompetencer.

(59)Under instrumentet bør Unionen adressere menneskerettigheder og demokratisk regeringsførelse på alle niveauer, herunder gennem valgobservationsmissioner, i overensstemmelse med EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 52 . Hvor det er relevant, bør Unionens bistand på områder, der vedrører beskyttelse af menneskerettigheder og demokratiske værdier og principper samt støtte til civilsamfundsaktører, være uafhængig af samtykke fra regeringerne og de offentlige myndigheder i de berørte partnerlande. Da respekt for demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet er væsentlig for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering som omhandlet i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, kan bistand suspenderes i tilfælde af forringelse af demokratiet, menneskerettighederne eller retsstatsforholdene i tredjelande.

(60)Finansiering under instrumentet bør anvendes til at finansiere foranstaltninger til den internationale dimension af Erasmus+-programmet, herunder i overensstemmelse med Unionen for færdigheder 53 . Den flerårige programmering af den internationale dimension af Erasmus+ under dette instrument bør gennemføres i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX] [Erasmus+-forordningen] 54 .

(61)Instrumentet bør bidrage til at opbygge internationale kulturelle forbindelser og anerkende kulturens rolle med hensyn til fremme af Unionens værdier.

(62)Forordning (EU, Euratom) 2024/2509 finder anvendelse på dette instrument. Nævnte forordning fastsætter reglerne for opstilling og gennemførelse af Den Europæiske Unions almindelige budget, herunder reglerne for tilskud, priser, ikkefinansielle donationer, udbud, indirekte forvaltning, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(63)De årlige eller flerårige handlingsplaner og foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning bør udgøre arbejdsprogrammer som omhandlet i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Årlige eller flerårige handlingsplaner bør bestå af en række foranstaltninger, der er grupperet i ét dokument.

(64)Regler om faktisk hjemsted eller nationalitet eller typen af deltagere i tildelingsprocedurer, herunder med hensyn til direkte og indirekte kontrol af dem foretaget af enheder i et partnerland, samt produkters oprindelse kan begrænses, herunder hvis sådanne begrænsninger er i Unionens strategiske interesse. Sådanne begrænsninger kan f.eks. gælde for højrisikoleverandører, hvor det er relevant.

(65)Under overholdelse af princippet om, at Unionens budget fastsættes årligt, nødvendiggør ekstern volatilitet opretholdelse af den flexibilitet, der allerede er tilladt i henhold til forordning (EU) 2021/947 for så vidt angår fremførsler. Uanset artikel 12, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 bør fremførsler fra instrumentet kunne genanvendes inden for rammerne af dette instrument for at sikre en effektiv anvendelse af EU-midlerne både for EU-borgerne og partnerlandene og dermed maksimere de EU-midler, der er til rådighed for Unionens interventioner udadtil. Uanset artikel 212, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 bør indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser fra finansielle instrumenter, der er oprettet af programmer, der er led i Unionens optræden udadtil, under denne eller tidligere flerårige finansielle rammer, kunne genanvendes under dette instrument. Dette vil gøre de nødvendige ressourcer tilgængelige til at finansiere de mest presserende yderligere behov i forbindelse med EU's eksterne forbindelser på et givent tidspunkt.

(66)For at øge de midler, der er til rådighed for instrumentet, ved at tildele det overskuddene i forbindelse med garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland, der er oprettet ved forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009, Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), der er oprettet ved forordning (EU) 2017/1601 55 , Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+), der er oprettet ved forordning (EU) 2021/947, garantien for Ukraine, der er oprettet ved forordning (EU) 2024/792, den finansielle bistand i form af lån oprettet ved forordning (EU) 2024/1449 og forordning (EU) 2025/535 og budgetgarantien og den finansielle bistand i henhold til dette instrument, er der behov for undtagelser fra artikel 216, stk. 4, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 og fra artikel 31, stk. 8, i forordning (EU) 2021/947. Dette vil gøre de nødvendige ressourcer tilgængelige til at finansiere de mest presserende yderligere behov i forbindelse med EU's eksterne forbindelser på et givent tidspunkt.

(67)For at sikre fleksibilitet bør artikel 114, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 ikke finde anvendelse på de flerårige foranstaltninger under dette instrument.

(68)Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke mål med tiltagene og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Når dette valg træffes, bør anvendelse af faste beløb, enhedsomkostninger og faste takster samt finansiering, som ikke er knyttet til den pågældende transaktions omkostninger, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, overvejes. Unionen bør kunne overdrage budgetgennemførelsesopgaver under artikel 62, stk. 1, litra c), nr. viii), i forordning (EU) 2024/2509 til Unionens Institut for Sikkerhedsstudier og Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi med henblik på at gennemføre foranstaltninger under instrumentet.

(69)Uanset artikel 192, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 bør Unionen kunne yde støtte i form af tilskud på en fleksibel og rettidig måde, uden at der er behov for en indkaldelse af forslag, f.eks. under vanskelige forhold, i hastetilfælde og i krisesituationer, med det formål at støtte menneskerettighedsforkæmpere og andre civilsamfundsaktører. På de betingelser, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, kan tilskud, der finansieres via instrumentet, også ydes til civilsamfundsorganisationer og andre enheder, der ikke har status som juridisk person i henhold til gældende national ret.

(70)Uden at det berører anvendelsen af udbudsprocedurer i overensstemmelse med artikel 192, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, kan der, hvor det er relevant, ydes tilskud til privatretlige enheder fra en medlemsstat uden indkaldelse af forslag, hvis det relevante projekt er i Unionens strategiske interesse og støtter instrumentets mål. En sådan direkte tildeling af tilskud kan f.eks. være berettiget for at muliggøre investeringer eller finansiere gennemførlighedsundersøgelser på strategiske områder såsom kritiske råstoffer, modstandsdygtighed over for klimaændringer eller digital og anden infrastruktur, navnlig som led i integrerede pakker, for at styrke Unionens strategiske autonomi. I overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2024/2509 bør en sådan tildeling af tilskud overholde de generelle principper, der gælder for tilskud, og være behørigt begrundet i tildelingsafgørelsen.

(71)I overensstemmelse med Team Europe-tilgangen bør aktioner under indirekte forvaltning fortrinsvis overdrages til EIB, EBRD eller en medlemsstatsorganisation som omhandlet i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

(72)Ved indirekte forvaltning i samarbejde med partnerlande eller de organer, de udpeger, hvor Kommissionen bevarer ansvaret for den finansielle forvaltning i overensstemmelse med artikel 157, stk. 7, andet afsnit, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, bør Kommissionen, når den foretager betalinger på vegne af de ordregivende myndigheder direkte til modtagerne, efterfølgende kunne inddrive relaterede skyldige beløb direkte fra de ordregivende myndigheders modtagere. I tilfælde af indirekte forvaltning, hvor partnerlandene eller de organer, de udpeger, ikke er eller bliver ude af stand til at udføre de budgetgennemførelsesopgaver, der er overdraget til dem, bør Kommissionen ligeledes midlertidigt kunne træde i deres sted og handle i deres navn og på deres vegne ved indirekte forvaltning.

(73)I henhold til artikel 85, stk. 1, i Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, opnå finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for instrumentet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Med henblik på at øge effektiviteten og effekten af Unionens indsats bør samarbejde mellem partnerlandene og -regionerne og de oversøiske lande og territorier samt Unionens regioner i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, fremmes på områder, hvor der er interessesammenfald.

(74)Instrumentet bør gøre det muligt at yde støtte i form af budgetgarantier og finansiel bistand. Hensættelse af midler og forpligtelser i forbindelse med disse transaktioner og den finansielle bistand bør understøttes af bevillinger under instrumentet.

(75)Med henblik på at sikre sammenhæng bør budgetgarantien og de finansielle instrumenter, herunder når de kombineres med ikketilbagebetalingspligtig støtte i blandingsoperationer, og finansiel bistand under instrumentet gennemføres i overensstemmelse med afsnit X i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 og de tekniske ordninger, vilkår og betingelser, som Kommissionen har fastsat med henblik på dens anvendelse.

(76)Efter EFSD i 2017-2020 og EFSD+ i 2021-2027 er dette den tredje flerårige finansielle ramme, hvor en budgetgaranti anvendes til at støtte foranstaltninger udadtil. Budgetgarantien er blevet et standardværktøj i Unionens finansielle værktøjskasse, og dens vigtigste regler og procedurer er nedfældet i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Denne forordning indeholder kun specifikke bestemmelser, der finder anvendelse på budgetgarantien under instrumentet. I erkendelse af, at de investeringer, som Unionen mobiliserer i partnerlande, kan kræve en fleksibel anvendelse og kombination af de forskellige former for EU-finansiering, der er til rådighed under instrumentet, er der på den anden side ikke planlagt nogen særlig behandling af blandingsoperationer og budgetgarantien under en specifik fond som f.eks. EFSD eller EFSD+.

(77)For at sikre forudsigelighed og fleksibilitet er det nødvendigt at fastsætte et maksimumsbeløb for budgetgarantien og det maksimale beløb for Unionens samlede finansielle forpligtelser, der dækker budgetgarantien og den finansielle bistand i form af lån under instrumentet.

(78)I overensstemmelse med artikel 214, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 bør nærværende forordning indeholde bestemmelser om revision af tilførselssatserne. Det bør derfor være muligt at ændre tilførselssatserne i hele den flerårige finansielle rammes løbetid efter regelmæssig revision, som bør baseres på Kommissionens ramme for risikostyring under hensyntagen til forsvarlig økonomisk forvaltning.

(79)For at opfylde kravene i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 bør nærværende forordning give tredjeparter og partnerlande mulighed for at bidrage til budgetgarantien.

(80)Det bør være muligt, at den budgetgaranti, der godkendes i henhold til denne forordning, også fungerer som et horisontalt gennemførelsesredskab for Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 og forordning (Euratom) [XXX] [INSC-D] med henblik på at yde støtte under andre EU-programmer i overensstemmelse med de mål og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i disse programmer. Med henblik herpå bør de tilsvarende hensættelser til finansielle forpligtelser foretages fra disse andre programmers finansieringsramme.

(81)For at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning og budgetdisciplin og for at begrænse udestående betalinger bør hensættelser til budgetgarantien og den finansielle bistand ikke forpligtes efter udgangen af det sidste år i den flerårige finansielle ramme, og de bør være oprettet inden udgangen af det tredje år efter udløbet af den flerårige finansielle ramme. Budgetforpligtelserne i forbindelse med denne hensættelse bør tage hensyn til de fremskridt, der er gjort med hensyn til at yde budgetgarantien og den finansielle bistand. Ved oprettelsen af hensættelserne bør der tages hensyn til fremskridtene med godkendelsen og undertegnelsen af finansierings- og investeringstransaktionerne og udbetalingen af den finansielle bistand.

(82)For at fremme deltagelsen af støtteberettigede gennemførende enheder og modparter fra partnerlande, der er omfattet af budgetgarantien eller de finansielle instrumenter, bør partnerlandet uanset artikel 211, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 ikke være forpligtet til at bidrage til budgetgarantien eller de finansielle instrumenter. For at skabe fleksibilitet, øge tiltrækningskraften for den private sektor og maksimere investeringernes virkning bør der desuden fastsættes en undtagelse fra artikel 62, stk. 1, litra c), og artikel 211, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, der gør det muligt for organer, der er underlagt privatretten, og som fremkommer med tilstrækkelig sikkerhed for deres finansielle kapacitet, og som hverken har fået overdraget en public service-opgave eller gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, at være støtteberettigede gennemførelsesenheder og modparter.

(83)Blandet finansiering og budgetgarantier spiller en central rolle i Unionens investeringsstrategi i partnerlande. Der bør derfor nedsættes et investeringsudvalg for et globalt Europa, der skal yde strategisk og operationel vejledning til Kommissionen i gennemførelsen af dem. 

(84)Det er hensigtsmæssigt, at den finansielle støtte tilrettelægges på grundlag af den diversificerede finansieringsstrategi, der er omhandlet i artikel 224 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 og oprettet som en fælles finansieringsmetode deri, og som forventes at øge likviditeten af Unionens obligationer samt tiltrækningskraften og omkostningseffektiviteten ved Unionens udstedelser.

(85)Kommissionen kan yde finansiel bistand til partnerlande i form af politikbaserede lån. Hovedformålet med sådanne politikbaserede lån bør være at støtte partnerlandenes reformprogrammer og sætte skub i investeringerne. De bør bidrage til at nå nationale politiske mål og imødegå globale udfordringer. Betingelserne for politikbaserede lån bør, hvor det er relevant, tilpasses betingelserne for budgetstøtte i overensstemmelse med artikel 241, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Der bør foretages en gældsanalyse forud for godkendelsen af ethvert lån. Denne analyse bør vurdere landets evne til at oppebære sit gældsniveau i lånets løbetid. 

(86)For at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændring af de specifikke mål i bilag II, procentdelen af udgifter, der opfylder kriterierne for ODA, budgetgarantiens maksimale beløb og tilførselssatserne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 56 . For navnlig at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(87)Samarbejdet med partnerlande, der er omfattet af Europasøjlen, finder sted inden for rammerne af særlige forbindelser med Unionen, herunder, hvor det er relevant, gennem forberedelse af kandidatlande og potentielle kandidatlande til fremtidig tiltrædelse. Et sådant samarbejde kræver, at der fastlægges særlige betingelser, der afspejler dette meget ambitiøse forhold. Med henblik herpå bør der fastsættes specifikke regler vedrørende de relevante resultatbaserede planer, der tjener som grundlag for programmeringen, i overensstemmelse med det tilsvarende høje ambitionsniveau for gensidige forbindelser mellem partnerlandene og Unionen, hvilket er relevant for udvidelses- og partnerlande i det østlige naboskab i Europasøjlen. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af et sådant engagement og for de gennemførelsesmetoder, der er udformet med henblik på at forberede forvaltningen af interne fonde såsom struktur-, landbrugs- og landdistriktsudviklingsfonde og grænseoverskridende samarbejdsfonde, herunder, hvor det er relevant, indirekte forvaltning i partnerlandene, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser 57 . Disse ensartede betingelser bør ændres, hvis udviklingen kræver det.

(88)I forbindelse med den bistand, der ydes til partnere i udvidelsesområdet og det østlige naboskab i Europasøjlen, bør samarbejdet bygge på erfaringerne fra forvaltningen og gennemførelsen af tidligere bistand og resultatbaserede faciliteter, herunder i forbindelse med de relevante resultatbaserede planer, konditionalitet i forbindelse med retsstatsprincipper og menneskerettigheder, resultater, strukturer og kontrolsystemer, der skal oprettes som forberedelse til tiltrædelsen. Hvis det er relevant, kan der ydes finansiel bistand i form af et politikbaseret lån til partnerlande, der gennemfører resultatbaserede planer.

(89)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af instrumentet i henhold til de relevante gennemførelsesretsakter bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde i forbindelse med kriser eller umiddelbare trusler mod fred, demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne eller de grundlæggende frihedsrettigheder er påkrævet af særligt hastende årsager.

(90)Instrumentet bør bidrage til at styrke bevidstheden, forståelsen og opfattelsen af Unionen i en Team Europe-tilgang i partnerlandene. Målet bør være at positionere Unionen som en pålidelig partner, der står i et rimeligt forhold til omfanget og ambitionen af Unionens politiske engagement og vedvarende investeringer. Dette bør opnås gennem virkningsfuld strategisk kommunikation og i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) [XXX] [præstationsforordningen] 58 .

(91)Instrumentet skal gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) [XXX] [præstationsforordningen], der fastsætter reglerne for sporing af udgifter og resultatrammen for budgettet, herunder de regler, der skal sikre en ensartet anvendelse af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" og princippet om ligestilling mellem kønnene, jf. artikel 33, stk. 2, litra d) og f), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, reglerne for overvågning af og rapportering om EU-programmers og -aktiviteters resultater, reglerne for oprettelse af en EU-finansieringsportal, reglerne for evaluering af programmerne samt andre horisontale bestemmelser, der finder anvendelse på alle EU-programmer, bl.a. om oplysninger, kommunikation og synlighed.

(92)Henvisningerne til Unionens eksterne bistandsinstrumenter i artikel 9 i afgørelse 2010/427/EU, som er forgængerne til det instrument, der oprettes ved denne forordning, bør betragtes som henvisninger til denne forordning. Kommissionen bør sikre, at denne forordning gennemføres i overensstemmelse med Tjenesten for EU's Optræden Udadtils rolle som fastsat i nævnte afgørelse.

(93)Unionens finansielle interesser skal i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 59 , Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 60 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 61 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 62 beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved at forebygge, opdage, korrigere og undersøge uregelmæssigheder og svig, tilbagesøge tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, når det er relevant, ved at anvende administrative sanktioner. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan navnlig i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan i henhold til forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, som nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 63 . I henhold til forordning (EU, Euratom) 2024/2509 skal personer eller enheder, der modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der deltager i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(94)Dette instrument erstatter de programmer, der blev oprettet ved forordning (EU) 2021/947, (EU) 2021/1529, (EU) 2024/792, (EU) 2024/1449 og (EU) 2025/535. 

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Afsnit I — Almindelige bestemmelser

Artikel 1 – Genstand

Ved denne forordning oprettes et globalt Europa ("instrumentet").

Den fastsætter instrumentets mål, budgettet for perioden 2028-2034, formerne for EU-finansiering og reglerne for ydelsen af sådan finansiering.

Artikel 2 – Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)"vejledende landeprogram": et vejledende program, der omfatter et partnerland

(2)"vejledende flerlandeprogram": et vejledende program, der omfatter mere end et partnerland

(3)"vejledende regionalt program": et vejledende flerlandeprogram, der omfatter mere end et partnerland inden for samme geografiske område, jf. artikel 3, stk. 1

(4)"vejledende tværregionalt program": et vejledende flerlandeprogram, der omfatter mere end et partnerland inden for forskellige geografiske områder, jf. artikel 3, stk. 1

(5)"tiltrædende land": et land, for hvilket der er undertegnet en traktat om dets tiltrædelse af Unionen. I denne forordning omfatter henvisninger til kandidatlande og potentielle kandidatlande også tiltrædende lande

(6)"kandidatlande og potentielle kandidatlande": et af følgende: Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Island, Kosovo 64 , Montenegro, Republikken Nordmakedonien, Republikken Serbien, Republikken Tyrkiet, Republikken Moldova, Ukraine, Georgien og ethvert andet land, der i fremtiden vil få tildelt status som kandidatland eller potentielt kandidatland ved en afgørelse truffet af Det Europæiske Råd

(7)"grænseoverskridende samarbejde": samarbejde mellem: a) medlemsstater, et eller flere partnerlande langs Unionens ydre tilstødende land- og søgrænser; b) to eller flere kandidatlande eller potentielle kandidatlande, der er omfattet af Europasøjlen som omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 1, litra a)

(8)"civilsamfundsorganisation": en bred vifte af aktører med mange roller og mandater, der kan variere over tid og på tværs af institutioner og lande, og omfatter alle uafhængige ikkestatslige, almennyttige og ikkevoldelige strukturer, hvorigennem folk organiserer sig for at forfølge fælles mål og idealer, herunder politiske, kulturelle, religiøse, miljømæssige, sociale eller økonomiske mål og idealer, og som opererer på lokalt, nationalt, regionalt eller internationalt plan og som omfatter formelle og uformelle organisationer i byer og landdistrikter

(9)"lokal myndighed": offentlige institutioner med status som juridisk person, som er en del af statsstrukturen, under niveauet for centralregeringer, såsom landsbyer, kommuner, distrikter, amter, provinser eller regioner, og som er ansvarlige over for borgerne, og sædvanligvis er sammensat af et deliberativt eller beslutningstagende organ såsom et råd eller en forsamling, og et udøvende organ, såsom borgmesteren eller en anden administrerende direktør, der er direkte eller indirekte valgt eller udpeget på lokalt plan

(10)"partnerland": ethvert land eller territorium uden for EU

(11)"faktisk etableret i et land eller territorium": når en juridisk enhed har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedforretningssted i det pågældende land eller territorium. I tilfælde, hvor kun den juridiske enheds vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende i sådan et land eller territorium, skal dens aktivitet dog have reel og ved varende tilknytning til det pågældende lands eller territoriums økonomi

(12)"finansieret i fællesskab": de samlede omkostninger ved en foranstaltning deles af flere enheder, og midlerne lægges sammen, således at det ikke længere er muligt at identificere finansieringskilden for en specifik del af foranstaltningen

(13)"udviklingslande og -territorier": modtagere af ODA, der er opført på den liste, der er offentliggjort af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand.

Artikel 3 Anvendelsesområde og opbygning

1. Instrumentet består af følgende søjler:

(a)Europa

(b)Mellemøsten, Nordafrika og Golfen

(c)Afrika syd for Sahara

(d)Asien og Stillehavet

(e)Nord-, Syd- og Mellemamerika og Vestindien

(f)Verden.

Litra a) -e), i første afsnit, kan omfatte ethvert partnerland, der er opført i bilag I.

Litra f), i første afsnit, kan omfatte alle partnerlande samt oversøiske lande og territorier, der er knyttet til en medlemsstat, jf. bilag II til TEUF.

2. De i stk. 1, første afsnit, litra a) -e), omhandlede søjler skal omfatte:

(a)programmerbare foranstaltninger på lande-, flerlande-, regionalt og tværregionalt plan

(b)ikke-programmerbare foranstaltninger på landeniveau, flerlandeniveau, regionalt plan og tværregionalt plan via følgende komponenter:

i) humanitær bistand

ii) makrofinansiel bistand

iii) modstandsdygtighed

iv) konkurrenceevne

v) krise-, freds- og udenrigspolitiske behov.

3. Den i stk. 1, første afsnit, litra f), omhandlede søjle skal omfatte:

(a)programmerbare foranstaltninger på globalt plan

(b)ikke-programmerbare foranstaltninger på globalt plan via følgende komponenter:

i) humanitær bistand

ii) modstandsdygtighed

iii) konkurrenceevne samt

iv) krise-, freds- og udenrigspolitiske behov.

4. Foranstaltninger under instrumentet gennemføres primært under en eller flere af de søjler, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a) -e).

Foranstaltninger, der gennemføres under den søjle, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra f), støtter globale initiativer og supplerer foranstaltninger, der finansieres i henhold til stk. 1, første afsnit, litra a) -e).

Ikke-programmerbare foranstaltninger supplerer programmerbare foranstaltninger og udformes og gennemføres således, at de, hvor det er relevant, muliggør kontinuitet under programmerbare foranstaltninger.

5. Humanitære bistandsforanstaltninger, der finansieres under instrumentet, gennemføres i henhold til forordning (EF) nr. 1257/96.

Artikel 4 — Mål for instrumentet

1. Instrumentet har følgende generelle mål:

(a)at fastholde og fremme Unionens værdier og interesser på verdensplan med henblik på at forfølge målene og principperne i Unionens optræden udadtil, jf. artikel 3, stk. 5, og artikel 8 og 21 i TEU

(b)at bidrage til at fremme multilateralisme og en regelbaseret international orden, opfylde de internationale forpligtelser og mål, som Unionen har tilsluttet sig, navnlig målene for bæredygtig udvikling, 2030-dagsordenen, Parisaftalen og den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet

(c)at fremme stærkere og gensidigt fordelagtige partnerskaber med partnerlande, der samtidig bidrager til bæredygtig udvikling i partnerlandene og til Unionens strategiske interesser.

2. De særlige mål for instrumentet er fastsat i bilag II.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at ændre bilag II.

Artikel 5 — Overensstemmelse, sammenhæng, synergier og komplementaritet

1. Der skal i forbindelse med instrumentets gennemførelse sikres overensstemmelse, sammenhæng, synergier og komplementaritet med alle områder af Unionens optræden udadtil, herunder andre eksterne finansieringsinstrumenter, og med andre relevante EU-politikker og -programmer.

Unionen bestræber sig på at sikre politikkohærens for bæredygtig udvikling. Den tager højde for alle interne og eksterne politikkers indvirkning på bæredygtig udvikling og fremmer større synergivirkninger og komplementaritet, navnlig med handels- og investeringsområdet, økonomisk samarbejde og andet sektorsamarbejde.

2. Instrumentet kan bidrage til foranstaltninger, der oprettes og gennemføres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX] [Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne], (EU) [XXX] [Horisont Europa] 65 og (EU) [XXX] [Connecting Europe-faciliteten], når disse foranstaltninger er i overensstemmelse med artikel 4 i nærværende forordning.

3. Et tiltag, der har modtaget et EU-bidrag fra et andet program, kan også modtage et bidrag i henhold til dette instrument. Reglerne for det relevante EU-program finder anvendelse på det pågældende bidrag, eller alternativt kan ét enkelt sæt regler anvendes på alle bidrag, og der kan indgås én enkelt retlig forpligtelse. Hvis EU-bidraget ydes på grundlag af støtteberettigede omkostninger, må den kumulerede støtte fra EU-budgettet ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget og kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttebetingelserne er fastsat.

Artikel 6 — Budget

1. Den samlede vejledende finansieringsramme for gennemførelsen af instrumentet for perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2034 fastsættes til 200 309 000 000 EUR i løbende priser. Den består af følgende vejledende beløb:

(a)Europa: 43 174 000 000 EUR

(b) Mellemøsten, Nordafrika og Golfen: 42 934 000 000 EUR

(c)Afrika syd for Sahara: 60 531 000 000 EUR

(d)Asien og Stillehavsområdet: 17 050 000 000 EUR

(e)Nord-, Syd- og Mellemamerika og Vestindien: 9 144 000 000 EUR

(f)Resten af verden: 12 668 000 000 EUR

2. Desuden stilles der finansielle midler til rådighed for Ukraine gennem instrumentet i overensstemmelse med artikel 6 i Rådets forordning [(EU, Euratom) 20XX/XXX * [FFR-forordningen].

Den finansielle støtte til Ukraine i form af lån stilles til rådighed gennem instrumentet svarende til et beløb på op til 100 000 000 000 EUR for perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2034. Ved de samlede udbetalinger af lånene til Ukraine tages der hensyn til de beløb, der er stillet til rådighed i henhold til første afsnit, og det beløb, der er omhandlet i tredje afsnit.

Summen af de ressourcer, der stilles til rådighed i henhold til første og andet afsnit, må ikke overstige 100 000 000 000 EUR for perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2034.

De finansielle midler, der er omhandlet i første afsnit, kan, hvor det er relevant, anvendes til at yde støtte i henhold til forordning (Euratom) [XXX] (INSC-D) med det ene formål at finansiere udgifter til Ukraine. Forordning (Euratom) [XXX] (INSC-D) gælder for anvendelsen af disse midler.

3. Stødpuden for nye udfordringer og prioriteter på 14 808 000 000 EUR skal øge de beløb, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, i henhold til artikel 7.

4. Den finansieringsramme, der er omhandlet nærværende artikels stk. 1, og de finansielle ressourcer til Ukraine, der stilles til rådighed i overensstemmelse med stk. 6, i Rådets forordning [(EU, Euratom) 20XX/XXX * [FFR- forordningen], som omhandlet i afsnit 2, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med gennemførelsen af instrumentet, herunder forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, informations- og kommunikationsaktiviteter, herunder institutionel kommunikation om Unionens politiske prioriteter på udenrigsområdet, og institutionelle IT-systemer og -platforme og al anden teknisk og administrativ bistand, herunder finansiering af personale og personalerelaterede udgifter, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af instrumentet i hovedsædet og EU-delegationerne.

5. Mindst 90 % af udgifterne i henhold til dette instrument skal opfylde kriterierne for ODA ("ODA-målet") og således bidrage til de kollektive tilsagn vedrørende ODA, herunder i forhold til de mindst udviklede lande. Hvis et partnerland mister retten til ODA i instrumentets gennemførelsesperiode, udelukkes udgifter, der er indgået forpligtelser for til fordel for det pågældende partnerland efter tabet af støtteberettigelse, fra vurderingen af ODA-målet. De udgifter, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, udelukkes fra vurderingen af ODA-målet.

6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at ændre den procentsats, der er fastsat i stk. 5.

7. Medlemsstaterne, Unionens institutioner, organer og agenturer, partnerlande, internationale organisationer, internationale finansielle institutioner eller andre tredjeparter kan yde yderligere finansielle bidrag eller naturalydelser til instrumentet. Sådanne yderligere finansielle bidrag udgør eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra a), d) eller e), eller artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

Artikel 7 — Stødpude til nye udfordringer og prioriteter

1. Det beløb, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, bruges der, hvor det er mest tiltrængt, og hvor det er behørigt begrundet, navnlig til følgende formål:

(a)at sikre, at Unionen kan reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af uforudsete omstændigheder

(b)at håndtere nye behov eller nye udfordringer såsom dem ved Unionens eller dens naboers grænser i forbindelse med kriser, uanset om de er naturlige eller menneskeskabte, voldelige konflikter og efterkrisesituationer eller migrationspres og tvangsfordrivelse

(c)at fremme nye EU-ledede eller internationale initiativer eller prioriteter.

2. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet i enkeltheder, inden den anvender midlerne til stødpuden til nye udfordringer og prioriteter, og tager i passende grad hensyn til deres bemærkninger om den art, de mål og de finansielle beløb, der er planlagt.

3. Der træffes afgørelse om brugen af disse midler i overensstemmelse med procedurerne i artikel 17 og 19 eller i forordning (EF) nr. 1257/96.

Artikel — 8 Politisk ramme

1. Unionens politikker som fastsat i associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler og multilaterale aftaler, som Unionen er part i, og andre aftaler, der etablerer et retligt bindende forhold mellem Unionen og partnerlande, samt Det Europæiske Råds konklusioner, Rådets konklusioner, topmødeerklæringer eller konklusioner fra møder med partnerlande på stats- og regeringschefniveau eller ministerniveau, Europa-Parlamentets beslutninger og meddelelser fra Kommissionen og fælles meddelelser med den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik udgør den overordnede politikramme for gennemførelsen af instrumentet.

2. Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet og udveksler på initiativ af enhver af disse tre institutioner synspunkter med dem. Europa-Parlamentet kan regelmæssigt udveksle synspunkter om sine egne bistandsprogrammer med Kommissionen.

Artikel 9 - Generelle principper

1. Unionen koncentrerer sine midler, hvor de kan få størst mulig indvirkning, med henblik på at støtte bæredygtig udvikling og tilgodese Unionens strategiske interesser.

2. Unionen engagerer sig fortsat i situationer med ekstremt høje niveauer af skrøbelighed, konfliktområder og andre komplekse miljøer.

I krisesituationer, efterkrisesituationer eller ekstremt skrøbelige situationer tages der behørigt hensyn til de særlige behov hos befolkningen i de berørte partnerlande eller -regioner. Hvis partnerlande eller -regioner er direkte involveret i eller berørt af en krisesituation, en efterkrisesituation eller en ekstremt skrøbelig situation, lægges der særlig vægt på at forbedre koordineringen blandt alle relevante aktører for at fremme overgangen fra nødsituation til bæredygtig udvikling og stabil fred, herunder forebyggelse af vold

3. Unionen skal navnlig gennem dialog og samarbejde med partnerlande og -regioner samt med civilsamfundet, herunder gennem foranstaltninger i internationale fora, tilstræbe at fremme, udvikle og konsolidere de demokratiske principper, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som Unionen bygger på.

4. Foranstaltninger i henhold til dette instrument skal anvende en menneskerettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettigheder. Denne tilgang skal være styret af principperne om "ikke at lade nogen i stikken", lighed og bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling, herunder over for personer med handicap.

5. Instrumentet skal fremme ligestilling mellem kønnene og styrkelse af pigers og kvinders indflydelse og status og forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og vold i hjemmet. Det skal endvidere have særlig fokus på barnets rettigheder og på beskyttelse og styrkelse af unges indflydelse og status.

6. Instrumentet gennemføres i fuld overensstemmelse med Unionens tilsagn om at fremme, beskytte og opfylde alle menneskerettigheder og sikre den fulde og effektive gennemførelse af Beijingerklæringen og handlingsplanen 66 fra den internationale konference om befolkning og udvikling og resultaterne af deres revisionskonferencer, og om fortsat at beskytte seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, i denne forbindelse. Instrumentet skal også understøtte Unionens tilsagn om at fremme, beskytte og opfylde alle personers ret til at have fuld kontrol over og frit og ansvarligt at kunne bestemme i spørgsmål vedrørende deres seksualitet og seksuelle og reproduktive sundhed uden forskelsbehandling, tvang eller vold. Det støtter også behovet for universel adgang til omfattende god og økonomisk overkommelig information om seksuel og reproduktiv sundhed samt god og økonomisk overkommelig uddannelse, herunder omfattende seksualundervisning, og sundhedsydelser.

7. Unionen støtter, i det omfang det er relevant, gennemførelsen af samarbejde og dialog på bilateralt, regionalt og multilateralt plan, associerings- og handelsaftaler samt partnerskabsaftaler.

Unionen fremmer multilateralisme og en regelbaseret tilgang til globale goder og udfordringer og samarbejder med medlemsstaterne, partnerlande, internationale organisationer og andre donorer.

I forbindelserne med partnerlande tages disses resultater med hensyn til opfyldelse af forpligtelser og gennemførelse af internationale aftaler samt deres kontraktuelle forbindelser med Unionen i betragtning.

8. Samarbejdet mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og partnerlandene på den anden side skal bygge på og fremme alle former for principper om udviklingseffektivitet, hvor det er relevant, nemlig: partnerlandenes ejerskab af udviklingsprioriteter, fokus på resultater, inklusive udviklingspartnerskaber, gennemsigtighed og gensidig ansvarlighed. Unionen fremmer effektiv mobilisering og anvendelse af midler.

9. I overensstemmelse med princippet om inklusive partnerskaber sikrer Kommissionen, når det er relevant, at relevante interessenter fra modtagerlandene, herunder civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, bliver behørigt hørt og har rettidig adgang til relevante oplysninger, således at de er i stand til at spille en meningsfuld rolle i løbet af udformningen, gennemførelsen og den dertil hørende overvågning af programmer og foranstaltninger under instrumentet.

10. Kommissionen udveksler regelmæssigt oplysninger med civilsamfundet inden for Unionen.

11. Kommissionen sikrer også, at der etableres en styrket dialog med den private sektor.

Artikel 10 — Integrering

Programmer og tiltag i henhold til instrumentet skal integrere bekæmpelse af klimaændringer, miljøbeskyttelse og ligestilling mellem kønnene i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) [XXX] [præstationsforordningen]. Disse prioriteter skal tages i betragtning ved udformningen og gennemførelsen af tiltag inden for rammerne af instrumentet med henblik på at skabe sidegevinster og opfylde flere mål på en koordineret måde.

Artikel 11 – Team Europe-tilgangen

1. Kommissionen og medlemsstaterne bestræber sig på nøje at koordinere deres tiltag for at undgå overlapning og forbedre sammenhængen og komplementariteten mellem den bistand, der ydes inden for rammerne af dette instrument, og enhver anden bistand, der ydes af medlemsstaterne, deres gennemførelsesorganer, udviklingsfinansieringsinstitutioner og eksportkreditagenturer samt af EIB og EBRD.

2. Kommissionen og medlemsstaterne tilstræber at sikre rettidige høringer og hyppig udveksling af oplysninger med hinanden i de forskellige faser af gennemførelsescyklussen, og bestræber sig på i fællesskab at identificere, drøfte og gennemføre tiltag, herunder med hensyn til information, kommunikation og synlighed.

3. Kommissionen og medlemsstaterne, der handler baseret på en Team Europe-tilgang, sigter mod at samarbejde med ligesindede partnere og interessenter, herunder at sammenlægge ressourcer for i fællesskab at bidrage til opfyldelsen af fælles mål.

Artikel 12 – Migration og tvangsfordrivelse

1. Unionen samarbejder med partnerlande på grundlag af en samlet tilgang til migration, navnlig for at forhindre irregulær migration og tvangsfordrivelse, herunder de grundlæggende årsager hertil.

2. Denne tilgang skal maksimere synergierne og opbygge omfattende partnerskaber med særlig vægt på oprindelses-, transit- og udrejselande i en gnidningsløs tilgang, hvor ruten ses som en helhed. Den skal kombinere alle passende redskaber og den nødvendige løftestangseffekt gennem en fleksibel tilgang med, hvor det er relevant i denne sammenhæng, eventuelle ændringer i tildelingen af midler relateret til migration i overensstemmelse med målene og programmeringsprincipperne for instrumentet, jf. artikel 4 og 14. Tilgangen skal tage hensyn til effektivt samarbejde og effektiv gennemførelse af EU-aftaler og -ordninger og dialoger om migration. Disse tiltag gennemføres med fuld respekt for folkeretten, herunder den internationale menneskerettigheds- og flygtningeret, samt Unionens og medlemsstaternes kompetencer.

3. Hvis Kommissionens tjenestegrene i samråd med EU-Udenrigstjenesten konstaterer alvorlige mangler i et partnerland, navnlig i forbindelse med forpligtelsen til at tilbagetage egne statsborgere fra medlemsstaterne, kan Kommissionen suspendere betalinger eller gennemførelsen af et program. Suspensionen berører under ingen omstændigheder den humanitære bistand.

4. For at vurdere, om der foreligger alvorlige mangler som omhandlet i stk. 3, og efter høring af det modtagerlandet baserer Kommissionen sig på de vurderinger, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 25a i forordning (EF) nr. 810/2009 67 og artikel 8 i forordning (EU) 2018/1806 68 , samtidig med at der tages hensyn til Unionens overordnede forbindelser med det pågældende modtagerland, herunder på migrationsområdet, samt proportionalitetsprincippet.

5. Hvis Kommissionen finder, at begrundelserne for den foranstaltning, der er truffet i overensstemmelse med stk. 3, ikke længere gør sig gældende, ophæver Kommissionen suspensionen.

Afsnit II – Instrumentets gennemførelse

Kapitel I – Generelle programmeringsbestemmelser

Artikel 13 – Generel programmeringstilgang

1. Tiltag i henhold til artikel 3, stk. 2, litra a), og artikel 3, stk. 3, litra a), baseres på programmering.

2. På baggrund af artikel 8 skaber programmeringsdokumenter en sammenhængende ramme for samarbejdet mellem Unionen, partnerlande eller -regioner og andre partnere i overensstemmelse med denne forordnings overordnede formål, anvendelsesområde, mål og principper.

Kommissionen hører andre donorer og aktører, herunder lokale myndigheder, repræsentanter for civilsamfundet og den private sektor, hvor det er relevant.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultatet af de høringer, der er omhandlet i andet afsnit.

3. Instrumentet bidrager til tiltag, der gennemføres i henhold til forordning (EU) [XXX] [Erasmus+]. Der udarbejdes et enhedsprogrammeringsdokument inden for rammerne af denne forordning, der dækker varigheden af den flerårige finansielle ramme. Forordning (EU) [XXX] [Erasmus+] gælder for anvendelsen af disse midler.

Artikel 14 – Geografiske programmeringsprincipper

1. Programmeringen i henhold til artikel 3, stk. 2, litra a), baseres på følgende principper:

(a)Tiltagene baseres så vidt muligt på en dialog mellem Unionen, medlemsstaterne og de berørte partnerlande, herunder nationale, regionale og lokale myndigheder, og med inddragelse af civilsamfundet

(b)programmeringen kan omfatte samarbejdsaktiviteter, der finansieres af andre bevillinger, jf. artikel 6, stk. 1, og af andre EU-programmer i overensstemmelse med deres relevante basisretsakter.

2. Programmering i henhold til artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a)-e), skal udgøre en specifik, skræddersyet ramme for samarbejde baseret på, hvor det er relevant, følgende elementer:

(a)partnerlandenes og -regionernes prioriteter, der er fastlagt på grundlag af den dialog, der er omhandlet i stk. 1, idet der også tages hensyn til den nationale eller regionale strategi og plan

(b)partnerskabet med Unionen, herunder fremme af gensidige interesser og fælles prioriteter, samt ambitionsniveauet for fælles mål

(c)for kandidatlande og potentielle kandidatlande og partnerlande i det østlige naboskabsområde: resultater på områderne politisk reform, økonomisk og social udvikling og konvergens i retning af gældende EU-ret

(d)partnerlandenes og -regionernes kapacitet til og engagement i at fremme fælles værdier og principper og støtte multilaterale alliancer og et regelbaseret internationalt system

(e)partnerlandenes og -regionernes udviklingsniveau og engagement i at tackle grundene til skrøbelighed og irregulær migration og tvangsfordrivelse, herunder de grundlæggende årsager

(f)partnerlandenes og -regionernes kapacitet til at mobilisere og gøre effektiv brug af nationale ressourcer samt til at få adgang til finansielle ressourcer fra andre aktører, herunder den private sektor

(g)partnerlandenes og -regionernes absorptionskapacitet og EU-finansieringens potentielle indvirkning på partnerlande og -regioner.

Artikel 15 – Geografiske programmeringsdokumenter

1. For så vidt angår tiltag i henhold til artikel 3, stk. 2, litra a), gennemføres instrumentet gennem flerårige vejledende lande-, flerlande-, regionale eller tværregionale vejledende programmer.

2. I de flerårige vejledende programmer, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes de prioriterede områder, der er udvalgt til EU-finansiering, de specifikke mål og, hvor det er relevant, de vejledende finansielle tildelinger og gennemførelsesmetoderne.

3. Disse flerårige vejledende programmer omfatter:

(a)en national eller regional strategi, som Kommissionen har godkendt som grundlag for det tilhørende flerårige vejledende program på tidspunktet for vedtagelsen af sidstnævnte dokument. For udvidelses- og naboskabspartnere i øst, der er omfattet af artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), kan dette dokument, hvis det er relevant, bestå af en resultatbaseret plan og overholde de gennemførelsesbestemmelser, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordnings artikel 31.

(b)et rammedokument om fastlæggelse af Unionens politik over for den eller de pågældende partnere, herunder et fælles dokument mellem Unionen og medlemsstaterne

(c)Unionens og den eller de pågældende partneres fælles dokument, som fastlægger de fælles prioriteter og gensidige forpligtelser.

Artikel 16 – Globale programmeringdokumenter

1. For så vidt angår tiltag i henhold til artikel 3, stk. 3, litra a), gennemføres instrumentet gennem flerårige vejledende programmer.

2. I de flerårige vejledende programmer, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes Unionens strategi, de prioriteter, der er udvalgt til EU-finansiering, de specifikke mål og de vejledende finansielle tildelinger.

Der afsættes midler til og foretages en prioritering af interventioner med henblik på deltagelse i globale initiativer, hvor det er relevant.

Artikel 17 – Vedtagelse og ændring af flerårige vejledende programmer

1. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de i artikel 15 og 16 omhandlede flerårige vejledende programmer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 32, stk. 2. Denne procedure gælder også de revisioner, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, og som har den virkning, at de ændrer det flerårige vejledende programs indhold væsentligt.

2. Flerårige vejledende programmer kan revideres på ad hoc-basis, hvis det er nødvendigt for en effektiv gennemførelse, især hvis der er væsentlige ændringer i den politiske ramme, jf. artikel 8, eller som følge af en krise eller en efterkrisesituation.

3. I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde, f.eks. kriser eller umiddelbare trusler mod freden, demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder, kan Kommissionen ændre flerårige vejledende programmer, jf. artikel 15 og 16, ved hjælp af umiddelbart gældende gennemførelsesretsakter, der er vedtaget efter proceduren i artikel 32, stk. 5.

Kapitel II – Handlingsplaner, foranstaltninger og gennemførelsesprincipper

Artikel 18 – Handlingsplaner og foranstaltninger

1. Kommissionen vedtager årlige eller flerårige handlingsplaner og foranstaltninger. Foranstaltninger kan bestå af individuelle foranstaltninger, særlige foranstaltninger, støtteforanstaltninger eller ekstraordinære bistandsforanstaltninger. I handlingsplanerne og foranstaltningerne tages der hensyn til den specifikke kontekst, og for hvert tiltag angives mål, de forventede resultater og relevante aktiviteter, gennemførelsesmetoderne samt budgettet og eventuelle udgifter til støttefunktioner.

2. Tiltag, der finansieres med programmerbare beløb, baseres på programmeringsdokumenter. Handlingsplanerne udarbejdes på en inklusiv og gennemsigtig måde og rettidigt.

3. Om nødvendigt kan et tiltag vedtages som en individuel foranstaltning før eller efter vedtagelsen af handlingsplaner. Individuelle foranstaltninger, der finansieres med programmerbare beløb, baseres på programmeringsdokumenter, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.

4. I tilfælde af uforudsete behov eller omstændigheder, og når finansiering fra mere egnede kilder ikke er mulig, kan Kommissionen vedtage særlige foranstaltninger, der ikke er fastsat i programmeringsdokumenterne.

5. Kommissionen kan vedtage ekstraordinære bistandsforanstaltninger til krise-, freds- og udenrigspolitiske tiltag.

En ekstraordinær bistandsforanstaltning er af en varighed på op til 18 måneder, som kan forlænges to gange med op til yderligere seks måneder, op til en samlet varighed på højst 30 måneder, hvis der ligger objektive og uforudsete hindringer i vejen for dens gennemførelse.

I tilfælde af langvarige kriser og konflikter kan Kommissionen vedtage en anden ekstraordinær bistandsforanstaltning af en varighed på op til 18 måneder. I behørigt begrundede tilfælde kan der vedtages yderligere foranstaltninger, hvis videreførelsen af Unionens tiltag er væsentlig og ikke kan sikres på anden vis.

6. Hvor de udgifter til støttefunktioner, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, ikke er medtaget i de i denne artikel omhandlede handlingsplaner eller foranstaltninger, vedtager Kommissionen støtteforanstaltninger, hvor det er relevant.

Artikel 19 – Vedtagelse af handlingsplaner og foranstaltninger

1. Handlingsplaner og foranstaltninger vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 32, stk. 2.

2. Proceduren i stk. 1, andet punktum, finder ikke anvendelse på følgende:

(a)handlingsplaner, individuelle foranstaltninger, til hvilke EU-finansieringen ikke overstiger 10 000 000 EUR

(b)særlige foranstaltninger og støtteforanstaltninger, til hvilke EU-finansieringen ikke overstiger 20 000 000 EUR

(c)ekstraordinære bistandsforanstaltninger som omhandlet i artikel 18, stk. 5, samt handlingsplaner vedtaget for at gennemføre krise-, freds- og udenrigspolitiske tiltag, hvortil Unionens finansiering ikke overstiger 40 000 000 EUR

(d)tekniske ændringer af handlingsplaner og foranstaltninger, såfremt sådanne ændringer ikke væsentligt påvirker målene for den pågældende handlingsplan eller foranstaltning såsom:

i) ændring af gennemførelsesmetode

ii) omfordeling af midler mellem tiltag i et handlingsprogram

iii) en forhøjelse af budgettet for handlingsplaner og foranstaltninger med højst 20 % af dette budget

(e)rentetilskud og tilskud til låneomkostninger, der ydes til det modtagende partnerland i forbindelse med finansiel bistand, hvis det er behørigt begrundet.

Handlingsplaner og foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med dette stykke, med undtagelse af ekstraordinære bistandsforanstaltninger til krise-, freds- og udenrigspolitiske behov, og tekniske ændringer meddeles af Kommissionen til Europa-Parlamentet og medlemsstaterne gennem det i artikel 32, stk. 1, omhandlede relevante udvalg senest en måned efter deres vedtagelse.

3. Inden Kommissionen vedtager eller forlænger ekstraordinære bistandsforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, litra c), underretter den Europa-Parlamentet og Rådet om disse foranstaltningers art og mål og om de planlagte finansielle beløb. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet, inden den foretager betydelige væsentlige ændringer af ekstraordinære bistandsforanstaltninger, der allerede er vedtaget. Af hensyn til sammenhængen i Unionens optræden udadtil tager Kommissionen højde for den relevante politiktilgang ved planlægningen og den efterfølgende gennemførelse af sådanne foranstaltninger.

4. Hvor behørigt begrundede særligt hastende tilfælde såsom kriser, herunder naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, eller umiddelbare trusler mod demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder kræver det, kan Kommissionen vedtage handlingsplaner og foranstaltninger eller ændringer af eksisterende handlingsplaner og foranstaltninger som umiddelbart gældende gennemførelsesretsakter efter den procedure, der er omhandlet i artikel 32, stk. 5.

Artikel 20 – Regler for støtteberettigelse

1. Med forbehold af denne artikels stk. 10 og 11 skal deltagere i udbuds-, tilskuds- og pristildelingsprocedurer for tiltag, der finansieres i henhold til artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b)-e), være statsborgere i eller reelt etableret i en af følgende:

(a)en medlemsstat, et oversøisk land eller territorium, der er knyttet til en medlemsstat, jf. bilag II til TEUF, eller et medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

(b)et tiltrædende land, kandidatland eller potentielt kandidatland

(c)et udviklingsland eller -territorium, der ikke er medlem af G20-gruppen

(d)et partnerland i det sydlige naboskabsområde, jf. bilag I

(e)ethvert andet partnerland, når det er modtager af det tiltag, der finansieres under dette instrument

(f)et land, for hvilke Kommissionen har truffet afgørelse om gensidig adgang til ekstern finansiering;

(g)et land, der er medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling i tilfælde af kontrakter, der gennemføres i et af de mindst udviklede lande, som er opført på listen over modtagere af ODA.

2. Med forbehold af denne artikels stk. 10 og 11 skal deltagere i udbuds-, tilskuds- og pristildelingsprocedurer for tiltag, der finansieres i henhold til artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), være statsborgere i eller reelt etableret i et land eller territorium som omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a), b), d), e) og f), eller et partnerland i det østlige naboskabsområde som anført i bilag I.

3. Med forbehold af denne artikels stk. 10 er deltagelse i udbuds-, tilskuds- og pristildelingsprocedurer for tiltag, der finansieres i henhold til artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra f), og artikel 3, stk. 2, litra b), nr. v), åben uden begrænsninger.

4. Med forbehold af denne artikels stk. 10 er deltagelse i udbud, tilskud og tildeling af priser også åben for internationale organisationer.

5. Med forbehold af denne artikels stk. 10 kan alle produkter, der finansieres inden for rammerne af instrumentet, have oprindelse i et hvilket som helst land eller territorium.

6. Med forbehold af denne artikels stk. 10 finder reglerne for støtteberettigelse fastlagt i denne artikel ikke anvendelse på og skaber ikke statsborgerskabsbegrænsninger for fysiske personer, der er beskæftiget eller på anden måde lovligt ansat af en støtteberettiget leverandør eller, hvor det er relevant, en støtteberettiget underleverandør.

7. Med forbehold af denne artikels stk. 10 for så vidt angår tiltag, der gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning af de enheder, der er omhandlet i artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii)-ix), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, er de lande og territorier, der er støtteberettigede i overensstemmelse med sådanne enheders regler med henblik på deltagelse i udbud, tilskud og præmietildelingsprocedurer, støtteberettigede, ud over de lande og territorier, der er støtteberettigede i henhold til denne artikel. Produkter skal have oprindelse i lande og territorier, der er støtteberettigede i overensstemmelse med disse enheders regler, ud over de lande og territorier, der er berettigede til udbuds-, tilskuds- og pristildelingsprocedurer i henhold til denne artikel.

Med forbehold af denne artikels stk. 10 for tiltag, der gennemføres af enheder, der ikke er omfattet af det foregående afsnit, kan disse modtagere, når sådanne tiltag finansieres i fællesskab med tredjeparter, der ikke er modtagere af disse tiltag, beslutte, at de lande og territorier, der er støtteberettigede i henhold til disse tredjeparters regler med henblik på deltagelse i udbuds-, tilskuds- og pristildelingsprocedurer, er støtteberettigede, ud over de lande og territorier, der er støtteberettigede i henhold til denne artikel.

8. Når en tredjepart yder finansiering til en trustfond, der er oprettet af Kommissionen, eller gennem eksterne formålsbestemte indtægter, anvendes reglerne for støtteberettigelse i akten om oprettelse af trustfonden eller, hvis der er tale om eksterne formålsbestemte indtægter, i aftalen med tredjeparten.

9. I tilfælde af tiltag, der finansieres under dette instrument og af et andet EU-program eller af flere søjler i dette instrument, finder reglerne for støtteberettigelse med deres mulige begrænsninger og forlængelser under et af disse programmer eller en af disse søjler anvendelse, jf. dog stk. 10 og 11.

10. De regler for støtteberettigelse, der er fastsat i denne artikel, eller typen af deltagere i tildelingsprocedurer, herunder med hensyn til deres direkte og indirekte kontrol foretaget af enheder i et partnerland, kan begrænses, hvis sådanne begrænsninger er nødvendige på grund af aktivitetens specifikke karakter eller mål eller anvendelsen af Unionens restriktive foranstaltninger, eller hvis disse begrænsninger er nødvendige for en effektiv gennemførelse af aktiviteten, eller hvis sådanne begrænsninger er i Unionens strategiske interesse. Der gælder begrænsninger for støtteberettigelse for højrisikoleverandører af sikkerhedshensyn.

De regler for støtteberettigelse, der er fastsat i denne artikel, kan også begrænses af EU-modforanstaltninger, der vedtages i henhold til forordningen om beskyttelse af Unionen og dens medlemsstater mod tredjelandes økonomiske tvang og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1031 69 .

11. De regler for støtteberettigelse, der er fastsat i denne artikel, kan forlænges, hvis sagens hastende karakter eller manglen på støtteberettigede deltagere på de pågældende landes eller territoriers markeder eller andre behørigt begrundede forhold betyder, at anvendelsen af reglerne om støtteberettigelse ville gøre det umuligt eller ekstremt vanskeligt at gennemføre et tiltag, eller hvis en sådan udvidelse er i Unionens strategiske interesse.

12. Med henblik på at fremme lokale kapaciteter, markeder og indkøb, og hvis forordning (EU, Euratom) 2024/2509 giver mulighed for tildeling på grundlag af et enkelt bud, prioriteres lokale og regionale erhvervsdrivende. I alle andre tilfælde fremmes lokale og regionale erhvervsdrivendes deltagelse i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i nævnte forordning. Bæredygtigheds- og due diligence-kriterier fremmes.

Artikel 21 – Udelukkede aktiviteter

EU-finansiering under instrumentet må ikke støtte tiltag eller foranstaltninger, der kan føre til krænkelse af menneskerettighederne i partnerlande.

Artikel 22 – Fremførsler, årlige trancher, tilbagebetalinger, indtægter og inddrivelser fra finansielle instrumenter og overskud fra budgetgarantien

1. Uanset artikel 12, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 fremføres uudnyttede forpligtelses- og betalingsbevillinger under dette instrument automatisk, og der kan enten indgås forpligtelser for disse beløb, eller de kan anvendes under dette instrument under den tilsvarende budgetpost, jf. artikel 6, stk. 1, frem til den 31. december i det følgende regnskabsår. Det fremførte beløb anvendes først i det følgende regnskabsår.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om fremførte forpligtelsesbevillinger, jf. artikel 12, stk. 6, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

2. Budgetmæssige forpligtelser for tiltag, der strækker sig over mere end et regnskabsår, kan opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, jf. artikel 112, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

Artikel 114, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 finder ikke anvendelse på de flerårige tiltag, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit. Kommissionen frigør automatisk enhver del af en budgetmæssig forpligtelse for et tiltag, som den 31. december i det femte år efter året for indgåelsen ikke er blevet anvendt til formålet med forfinansieringen eller til mellemliggende betalinger, eller for hvilken der ikke er indgivet en attesteret udgiftserklæring eller en betalingsanmodning.

3. Hvis forordningen træder i kraft efter den 1. januar 2028: Uanset artikel 212, stk. 3, første, andet og fjerde afsnit, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 og med forbehold af artikel 12, stk. 4, i forordning (EU) 2024/792 kan indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser fra finansielle instrumenter for foranstaltninger udadtil, der er oprettet i henhold til basisretsakter, der er vedtaget før 2021, i henhold til forordning (EU) 2021/1529, (EU) 2021/947 og (EU) 2024/792 samt i henhold til nærværende forordning, fra den 1. januar 2028 anvendes til at yde EU-støtte i henhold til nærværende forordning.

Uanset artikel 21, stk. 3, litra f), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 og artikel 12, stk. 4, i forordning (EU) 2024/792 tildeles de midler, der er omhandlet i første afsnit, instrumentets oprindelige budgetpost og udgør eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

4. Hvis forordningen træder i kraft efter den 1. januar 2028: Fra den 1. januar 2028 kan ethvert overskud af hensættelser til garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland, som er oprettet ved forordning (EF, Euratom) 480/2009, anvendes til at yde EU-støtte i henhold til nærværende forordning, jf. artikel 14, stk. 3, i afgørelse (EU) 2022/1628 og uanset artikel 31, stk. 8, i forordning (EU) 2021/947.

Hvis forordningen træder i kraft efter den 1. januar 2028: Fra den 1. januar 2028 kan ethvert overskud af hensættelser til budgetgarantier og finansiel bistand, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2017/1601, (EU) 2021/947, (EU) 2024/792, (EU) 2024/1449, (EU) 2025/535 og nærværende forordning, anvendes til at yde EU-støtte i henhold til nærværende forordning, uanset artikel 216, stk. 4, litra a), i forordning (EU) 2024/2509, og uden at det berører artikel 12, stk. 5, i forordning (EU) 2024/792 og artikel 14, stk. 3, i afgørelse (EU) 2022/1628.

Uanset artikel 12, stk. 5, i forordning (EU) 2024/792 tildeles de midler, der er omhandlet i første afsnit, instrumentets oprindelige budgetpost og udgør eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 5, i forordning (EU) 2024/2509.

Kapitel III – Værktøjskassen til gennemførelse

Artikel 23 – EU-finansieringens gennemførelse og former

1. Instrumentet gennemføres enten direkte eller indirekte gennem en af de enheder, der er opført i artikel 62, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, herunder enheder som omhandlet i litra c), nr. ix). Kommissionen kan også overdrage budgetgennemførelsesopgaver til Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier og Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c), nr. viii), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

2. EU-finansiering kan ydes gennem de former for finansiering, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, herunder bidrag til trustfonde, der er oprettet af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 238 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, og dem, der specifikt er bemyndiget i henhold til dette instrument. Budgetgarantien, de finansielle instrumenter under instrumentet, herunder når de kombineres med tilskud eller med andre former for ikketilbagebetalingspligtig støtte i blandingsoperationer, og finansiel bistand gennemføres i overensstemmelse med afsnit X i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

3. Når Kommissionen arbejder med civilsamfundsorganisationer og interessenter i partnerlande såsom lokale myndigheder, tager den ved fastlæggelsen af finansieringsformer, bidragstype, deltagelse, evaluering, tildelingsmetoder og de administrative bestemmelser for forvaltning af tilskud hensyn til deres særlige forhold, herunder deres behov og den relevante kontekst, med henblik på at nå ud til og bedst muligt imødekomme så mange interessenter som muligt. Der tilskyndes til særlige bestemmelser i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2024/2509 såsom finansielle partnerskabsrammeaftaler, finansiel støtte til tredjeparter, tilskud tildelt uden indkaldelse af forslag eller forenklede finansieringsformer som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

4. Uanset artikel 198 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 kan der ydes tilskud uden indkaldelse af forslag i følgende tilfælde:

(a)små tilskud til menneskerettighedsforkæmpere til finansiering af presserende beskyttelsestiltag og -behov, herunder gennem mekanismer til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare, samt mæglere og andre civilsamfundsaktører, der er involveret i dialog om kriser og væbnede konflikter og i konfliktløsning, forsoning og fredsopbygning, når det er relevant, uden behov for medfinansiering

(b)tilskud, hvor det er relevant, uden behov for medfinansiering til finansiering af tiltag under meget vanskelige vilkår, hvor en offentliggørelse af indkaldelse af forslag ville være uhensigtsmæssig, herunder i situationer, hvor der er en alvorlig mangel på grundlæggende frihedsrettigheder, herunder krænkelse af menneskerettigheder, trusler mod demokratiske institutioner, eskalering af kriser eller væbnede konflikter, hvor menneskers sikkerhed er mest truet, eller hvor menneskerettighedsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, mæglere og andre civilsamfundsaktører, der er involveret i dialog om kriser og væbnede konflikter og i forsoning og fredsopbygning, arbejder under meget vanskelige vilkår; sådanne tilskud må ikke overstige 1 000 000 EUR, og deres varighed må ikke overstige 18 måneder, som kan forlænges med yderligere 12 måneder i tilfælde af objektive og uforudsete hindringer for gennemførelsen

(c)tilskud til Global Campus of Human Rights

(d)små tilskud til civilsamfundsorganisationer, der i videst muligt omfang anvender forenklede finansieringsformer i overensstemmelse med artikel 125 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

(e)hvor det er nødvendigt og behørigt begrundet i de handlingsplaner og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 18, tilskud til privatretlige organer, der reelt er etableret i en medlemsstat, for at fremme investeringer, der er i Unionens strategiske interesse, og støtte instrumentets mål.

5. På områder, der vedrører beskyttelse af menneskerettigheder og demokrati og støtte til civilsamfundsaktører, kan Unionen yde bistand uafhængigt af samtykke fra regeringer og andre offentlige myndigheder i de berørte partnerlande. disse tiltag støtter hovedsagelig civilsamfundsaktører under hensyntagen til gennemførelsesformerne og -metoderne, jf. denne artikels stk. 4.

6. Budgetstøtte, herunder i form af resultatorienterede kontrakter om sektorreform, skal bygge på landenes ejerskab, gensidig ansvarlighed og partnerlandenes engagement i universelle værdier, demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, idet der tages hensyn til partnerlandenes resultater og fremskridt, og har til formål at styrke partnerskaber mellem Unionen og partnerlandene. Den omfatter øget politisk dialog, kapacitetsopbygning og bedre forvaltning og skal supplere partnernes bestræbelser på at tilvejebringe flere midler og anvende dem bedre med henblik på at støtte bæredygtig og inklusiv vækst, skabelse af anstændige job, herunder til fattigdomsudryddelse blandt unge, mindskelse af ulighed og skabe og konsolidere demokratier og fredelige samfund. Budgetstøtte skal også bidrage til ligestilling mellem kønnene.

Enhver afgørelse om at yde budgetstøtte skal bygge på Unionens budgetstøttepolitikker, et klart sæt kriterier for støtteberettigelse og en omhyggelig vurdering af risici og fordele.

Budgetstøtte differentieres på en sådan måde, at den svarer bedst til den politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige situation i partnerlandet, idet der tages hensyn til sårbare situationer.

Når Kommissionen yder budgetstøtte i overensstemmelse med artikel 241 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, fastlægger den klare betingelser for budgetstøtten, herunder fremskridt med reformer og gennemsigtighed, og overvåger overholdelsen heraf, og den støtter udviklingen af parlamentarisk kontrol, national revisionskapacitet og øget gennemsigtighed og offentlig adgang til information.

Udbetaling af budgetstøtten skal bygge på indikatorer, der viser, at der gøres tilfredsstillende fremskridt med at opfylde de mål, der er aftalt med partnerlandet.

6. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 196, stk. 2, andet afsnit, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 kan aktiviteter, der støttes i henhold til instrumentet, og de underliggende omkostninger, der er påløbet i 2028, i behørigt begrundede tilfælde, som er angivet i de handlingsplaner og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 18, betragtes som støtteberettigede fra den 1. januar 2028, selv om disse aktiviteter er gennemført, og disse omkostninger er påløbet, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.

7. Gennemførelsen af tiltag ved indirekte forvaltning, herunder gennem finansielle instrumenter, budgetgarantier og blandingsoperationer under instrumentet, overdrages, når det er muligt og i overensstemmelse med artikel 157, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, til EIB, EBRD eller en medlemsstatsorganisation, eventuelt kombineret med andre former for finansiel støtte fra både medlemsstater og tredjeparter.

8. Skatter, told og afgifter i forbindelse med gennemførelsen af EU-midler i henhold til denne forordning, som opkræves af partnerlande, kan være berettigede til finansiering inden for rammerne af instrumentet på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, med undtagelse af skatter, told og afgifter, der specifikt er målrettet finansiering af foranstaltninger udadtil.

9. Med henblik på artikel 153, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 kan evalueringsudvalget helt eller delvis bestå af eksterne eksperter.

10. I tilfælde af indirekte forvaltning med partnerlande, organer, som de har udpeget, eller partnerlandes organisationer eller organer på regionalt eller globalt plan, hvor Kommissionen bevarer ansvaret for den finansielle forvaltning i overensstemmelse med artikel 157, stk. 7, andet afsnit, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, inddriver Kommissionen, hvor det er nødvendigt, og uden at det berører de ordregivende myndigheders ansvar, skyldige beløb fra de ordregivende myndigheders modtagere i overensstemmelse med artikel 101-106 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 med undtagelse af artikel 101, stk. 7, 8 og 9, herunder ved en afgørelse, der kan fuldbyrdes på samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 299 i TEUF. Finansieringsaftalen skal indeholde bestemmelser med henblik herpå.

Hvis et sådant partnerland, det organ, som partnerlandet har udpeget, eller partnerlandenes organisation eller organ på regionalt eller globalt plan ikke opfylder sine budgetgennemførelsesopgaver eller de forpligtelser, principper, mål og regler, der betinger udøvelsen af den indirekte forvaltning, kan Kommissionen træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder midlertidigt eller definitivt overtage enhedens sted og handle i førstnævntes navn og på dennes vegne ved indirekte forvaltning. I så fald kan Kommissionen af de midler, der er tildelt det pågældende partnerland, modtage en finansiel godtgørelse, der skal dække den yderligere administrative arbejdsbyrde.

11. Fælles indkøb som omhandlet i artikel 168 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, der finansieres i henhold til denne forordning, kan gennemføres med ethvert partnerland.

12. Samarbejdet mellem Unionen og dens partnere kan omfatte deltagelse i strukturer, der er oprettet med henblik på samordning af programmeringen med andre donorer eller styring af gennemførelsen af tiltag, samt indgåelse af fælles erklæringer eller erklæringer med henblik på at øge synligheden af Unionens bidrag og sikre en effektiv budgetgennemførelse og -koordinering samt finansieringsaftaler indgået med partnerlandenes organisationer eller organer på regionalt eller globalt plan.

Artikel 24 – Budgetgarantier og finansiel bistand: maksimal EU-støtte, -finansiering og -låntagning

1. Unionen kan yde støtte i form af en budgetgaranti på højst 95 000 000 000 EUR i løbende priser. Størrelsen af den finansielle bistand, der gennemføres som makrofinansiel bistand i form af lån og som politikbaserede lån som omhandlet i artikel 23, stk. 2, samt størrelsen af de lån, der ydes i henhold til forordning (Euratom) [XXX] (INSC-D), reducerer maksimumsbeløbet for budgetgarantien.

2. Tilførselssatsen for budgetgarantien og den finansielle bistand, der er omhandlet i stk. 1, skal ligge på mellem 9 % og 50 % afhængigt af transaktionstypen. Tilførselssatsen er på 9 % for den finansielle bistand og for budgetgaranti, der omfatter risici forbundet med statslige låntagere i forbindelse med långivningstransaktioner.

3. Unionens støtte til Ukraine i form af budgetgaranti og finansiel bistand medregnes ikke i det maksimumsbeløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 1.

Unionen kan yde støtte til Ukraine i form af en budgetgaranti på op til 48 000 000 000 EUR i løbende priser. Tilførselssatsen for budgetgarantien til at garantere transaktioner til støtte for Ukraine fastsættes i første omgang til 70 %.

Der foretages ingen hensættelser, og uanset artikel 214, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 fastsættes der ingen tilførselssats for lånene til Ukraine.

4. Kommissionen reviderer tilførselssatserne i henhold til denne artikels stk. 2 og 3 hvert år i overensstemmelse med den vurdering, der er omhandlet i artikel 41, stk. 5, litra g), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, og i overensstemmelse med Kommissionens ramme for risikostyring.

5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at ændre denne artikels stk. 2 og 3 med henblik på at tilpasse tilførselssatserne deri og forhøje de maksimumsbeløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 3, med op til henholdsvis 20 % og 30 % af disse beløb.

6. Med forbehold af artikel 6, stk. 7, kan medlemsstaterne, partnerlande og andre tredjeparter yde specifikke bidrag til budgetgarantien, de finansielle instrumenter eller den finansielle bistand i overensstemmelse med artikel 211, stk. 2, og artikel 221, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Sådanne bidrag til budgetgarantien eller finansiel bistand resulterer i et yderligere beløb til budgetgarantien eller finansiel bistand.

7. Hvis de bidrag, der er omhandlet i stk. 6, ydes i form af kontanter, udgør de eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra a), d) og e), og artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

8. Den budgetgaranti, der er oprettet i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 og 3, kan inden for de maksimumsbeløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 3, anvendes til at yde støtte i henhold til Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 og forordning (Euratom) [XXX] (INSC-D) i overensstemmelse med de mål og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i disse programmer. Med henblik herpå finansieres hensættelserne over finansieringsrammerne for disse andre EU-programmer.

9. De beløb, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a)-e), anvendes til hensættelse til budgetgarantien og den finansielle bistand, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Hensættelserne af Unionens støtte til Ukraine i form af budgetgaranti som omhandlet i stk. 3 finansieres ved hjælp af de finansielle midler, der stilles til rådighed i overensstemmelse med artikel 6 i Rådets forordning [(EU, Euratom) 20XX/XXX * [FFR-forordningen], jf. artikel 6, stk. 2, herunder hvis budgetgarantien ydes til aktiviteter i henhold til forordning (Euratom) [XXX] (INSC-D).

10. Der må ikke indgås forpligtelser for de hensættelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 8 og 9, senere end ved udgangen af det sidste år i den flerårige finansielle ramme.

11. I overensstemmelse med artikel 214, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 foretages de hensættelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 8 og 9, indtil tre år efter udløbet af den flerårige finansielle ramme og tager hensyn til fremskridtene med hensyn til godkendelse og undertegnelse af finansierings- og investeringstransaktionerne eller udbetalingen af den finansielle bistand samt transaktionernes risikoprofil.

12. Kommissionen bemyndiges til på Unionens vegne at låne de nødvendige midler til gennemførelse af finansiel bistand, der ydes i henhold til denne forordning. Kommissionen låner midlerne på kapitalmarkederne eller hos finansielle institutioner i overensstemmelse med artikel 224 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

Artikel 25 – Gennemførelse af budgetgarantien og de finansielle instrumenter

1. Budgetgarantien anvendes til at garantere modparternes statslige, ikkestatslige og private transaktioner.

2. Hvis partnerlande bidrager til finansielle instrumenter eller budgetgarantien, kan støtteberettigede gennemførelsesenheder eller modparter fra de pågældende lande også være støtteberettigede gennemførende enheder eller modparter. Uanset artikel 211, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 kan støtteberettigede gennemførelsesenheder eller modparter fra partnerlande, der er omfattet af budgetgarantien eller de finansielle instrumenter, også være støtteberettigede.

3. Uanset artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), og artikel 211, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 er organer, der giver tilstrækkelig sikkerhed for deres finansielle kapacitet og er underlagt privatretten i en medlemsstat, et partnerland, der er omfattet af de finansielle instrumenter eller budgetgarantien, eller et partnerland, der har bidraget til de finansielle instrumenter eller budgetgarantien, støtteberettigede, hvis de finansielle instrumenter eller budgetgarantien gennemføres ved indirekte forvaltning.

4. Kommissionen sikrer en effektiv og retfærdig anvendelse af de midler, der er til rådighed, blandt de støtteberettigede gennemførelsesenheder og modparter, herunder små og mellemstore modparter, samtidig med at den fremmer samarbejdet mellem dem og tager behørigt hensyn til deres kapacitet, merværdi og erfaring.

5. Med henblik på at sikre komplementaritet kan Kommissionen anmode modparter om alle relevante oplysninger om de af deres transaktioner, der ikke er omfattet af den budgetgaranti, der er omhandlet i artikel 24.

6. En investeringsstyrelsesråd for et globalt Europa ("investeringsstyrelsesrådet") yder strategisk og operationel vejledning til Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af den budgetgaranti, der er omhandlet i artikel 24, og blanding. Investeringsstyrelsesrådet vedtager sin forretningsorden. Investeringsstyrelsesrådet mødes mindst én gang om året og vedtager, om muligt, udtalelser ved konsensus.

Investeringsstyrelsesrådet udgøres af repræsentanter for Kommissionen, den højtstående repræsentant, alle medlemsstater og EIB. Europa-Parlamentet har observatørstatus. Bidragydere, støtteberettigede gennemførelsesenheder og modparter, partnerlande, relevante regionale organisationer og andre interessenter kan tildeles observatørstatus, hvor det er relevant. Investeringsstyrelsesrådet ledes af Kommissionen og den højtstående repræsentant i fællesskab.

Artikel 26 – gennemførelse af politikbaserede lån

1. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelser om at stille det politikbaserede lånebeløb til rådighed for et partnerland og fastsætter lånets rådighedsperiode, der ikke må vare mere end tre år efter udløbet af den flerårige finansielle ramme. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 32, stk. 2. Hvis denne afgørelse indgår i en handlingsplan eller foranstaltning, finder artikel 18 og 19 anvendelse.

2. Ud over de elementer, der er fastsat i artikel 223, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, fastsætter låneaftalerne om politikbaserede lån det maksimale lånebeløb, rådighedsperioden, den maksimale varighed af hver udbetaling af lånet samt de detaljerede vilkår og betingelser for støtten. Sådanne aftaler kan også indeholde et forfinansieringsbeløb og regler om afregning af forfinansiering.

Artikel 27 – Kapitalandele i udviklingsfinansieringsinstitutioner

De beløb, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a)-e), kan anvendes til at bidrage til europæiske og andre udviklingsfinansinstitutioners kapitaltilskud.

Artikel 28 – Grænseoverskridende samarbejde

1. Grænseoverskridende samarbejde omfatter samarbejde langs ydre tilstødende land- og søgrænser, tværnationalt samarbejde hen over større tværnationale territorier eller omkring havområder samt interregionalt samarbejde.

2. De søjler, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a) og b), kan bidrage til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer som omhandlet i denne artikels stk. 1, der medfinansieres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) [XXX] [forordningen om nationale og regionale partnerskaber]. Op til 3 % af finansieringsrammen for de søjler, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), kan tildeles foreløbigt til støtte til disse programmer.

3. Bidrag til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer fastsættes og anvendes i henhold til artikel XX {bestemmelser for flere fonde – eksterne programmer for grænseoverskridende samarbejde} i forordning (EU, Euratom) [XXX] [nationale og regionale partnerskaber].

Afsnit III – Afsluttende bestemmelser

Artikel 29 – Udvidelse af geografisk anvendelsesområde

1. I behørigt begrundede tilfælde, og når det tiltag, der skal gennemføres, er af global, tværregional eller regional karakter, kan Kommissionen inden for rammerne af de relevante flerårige vejledende programmer eller inden for de relevante handlingsplaner eller foranstaltninger beslutte at udvide anvendelsesområdet for tiltagene til oversøiske lande og territorier med tilknytning til en medlemsstat, jf. bilag II til TEUF, for at sikre, at EU-finansieringen er sammenhængende og effektiv, eller for at fremme regionalt eller tværregionalt samarbejde.

2. Kommissionen kan fastsætte en særlig finansiel bevilling til at hjælpe partnerlande og -regioner med at styrke samarbejdet med naboregioner i Unionens yderste periferi og med oversøiske lande og territorier med tilknytning til en medlemsstat, jf. bilag II til TEUF. Med henblik herpå og på grundlag af gensidighed og proportionalitet med hensyn til niveauet af finansiering fra Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 eller forordning (EU, Euratom) [XXX] [nationale og regionale partnerskaber] kan instrumentet, hvor det er relevant, yde bidrag til tiltag, som gennemføres af et partnerland eller en partnerregion eller enhver anden enhed, der er omfattet af nærværende forordning, eller af et land, et territorium eller enhver anden enhed, der er omfattet af Rådets afgørelse (EU) 2021/1764, eller af en region i Unionens yderste periferi i forbindelse med fælles operationelle programmer, eller til interregionale samarbejdsprogrammer eller foranstaltninger, der er fastlagt og gennemføres i henhold til forordning (EU, Euratom) [XXX] [nationale og regionale partnerskaber].

Artikel 30 — Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre artikel 6, stk. 5, artikel 24, stk. 1, stk. 2, og stk. 3, og bilag II, i forordningens gyldighedsperiode.

3. Den i denne artikel omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne artikel træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 31 – vedtagelse af yderligere gennemførelsesbestemmelser for søjlen Europa

For udvidelses- og naboskabspartnere i øst i den søjle, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastsætter ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, for så vidt angår udformningen og indholdet af de resultatbaserede planer, resultater, strukturer og kontrolsystemer, der skal oprettes som forberedelse til tiltrædelsen, også i forbindelse med forvaltningen af strukturfondene, landbrugsfondene og fondene for grænseoverskridende samarbejde. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 32, stk. 2.

Artikel 32 – Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. Udvalget kan mødes i forskellige formater.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3. Udvalgets forretningsorden skal fastsætte forholdsmæssigt afpassede frister, så udvalgsmedlemmerne har mulighed for tidligt og effektivt at gennemgå udkastene til gennemførelsesretsakter og give udtryk for deres synspunkter i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EU) nr. 182/2011.

4. Når udvalgets udtalelse skal indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgsmedlemmerne anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.

5. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.

6. Den vedtagne afgørelse forbliver i kraft, så længe det dokument, det handlingsplan eller det tiltag, der er blevet vedtaget eller ændret, er i kraft.

7. Når det er relevant, indbydes en observatør fra EIB til at deltage i udvalgets møder for så vidt angår spørgsmål, der vedrører EIB.

8. Medlemsstaterne kan anmode om undersøgelse af ethvert andet spørgsmål, der vedrører gennemførelsen af instrumentet.

Artikel 33 – Klausul vedrørende Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Denne forordning anvendes i overensstemmelse med afgørelse 2010/427/EU, særlig artikel 3 og 9.

Artikel 34 – Ophævelse og overgangsbestemmelser

1. Forordning (EU) 2021/947, (EU) 2021/1529, (EU) 2024/792, (EU) 2024/1449 og (EU) 2025/535 ophæves med virkning fra den [1. januar 2028].

2. Denne forordning berører ikke videreførelsen eller ændringen af tiltag, der er iværksat i henhold til forordning (EF) nr. 1085/2006 70 , forordning (EU) nr. 231/2014 71 , forordning (EU) 2021/1529, forordning (EU) 2021/947, forordning (EU) 2024/792, forordning (EU) 2024/1449 og forordning (EU) 2025/535, som fortsat finder anvendelse på disse tiltag, indtil de afsluttes. Artikel 23 i nærværende forordning finder dog anvendelse på tiltag i henhold til forordning (EU) 2021/1529 og forordning (EU) 2021/947 i stedet for artikel 26 og 27 i forordning (EU) 2021/947.

3. Finansieringsrammen for instrumentet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem denne forordning og foranstaltninger vedtaget i henhold til forordning (EU) 2021/947, forordning (EU) 2021/1529 og forordning (EU) 2024/1449.

4. Finansieringsrammen for instrumentet kan dække aktiviteter vedrørende udarbejdelsen af enhver fremtidig relateret forordning.

5. Der kan om nødvendigt opføres bevillinger på budgettet efter 2034 til dækning af udgifter i medfør af artikel 6, stk. 4, til forvaltning af tiltag, der ikke er afsluttet den 31. december 2034.

6. De finansieringsrammer, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a) -e), og de finansielle midler, der stilles til rådighed i overensstemmelse med artikel 6 i Rådets forordning [(EU, Euratom) 20XX/XXX * [FFR-forordningen], jf. artikel 6, stk. 2, kan finansiere genopfyldningen af hensættelserne til de budgetgarantier, der er godkendt i henhold til forordning (EU) 2017/1601 og forordning (EU) 2024/792, af de budgetgarantier og den finansielle bistand, der er godkendt i henhold til forordning (EU) 2021/947 og i henhold til basisretsakter, hvis hensættelser er reguleret ved forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009, samt finansiel bistand, der er godkendt i henhold til forordning (EU) 2024/1449 og forordning (EU) 2025/535.

Artikel 35 – Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2028.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME3

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse3

1.2.Berørt(e) politikområde(r)3

1.3.Mål3

1.3.1.Generelt/generelle mål3

1.3.2.Specifikt/specifikke mål3

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)3

1.3.4.Resultatindikatorer3

1.4.Forslaget/initiativet vedrører4

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet4

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet4

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis4

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art4

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter5

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling5

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger6

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)6

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER8

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering8

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)8

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi8

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem8

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)8

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder9

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER10

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet10

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne12

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne12

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget12

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter17

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger22

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne24

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget24

3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter24

3.2.3.3.Bevillinger i alt24

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer25

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget25

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter26

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer26

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer28

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme28

3.2.7.Bidrag fra tredjemand28

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne29

4.Digitale dimensioner29

4.1.Krav af digital relevans30

4.2.Data30

4.3.Digitale løsninger31

4.4.Vurdering af interoperabilitet31

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse32

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Mål

1.3.1.Generelt/generelle mål

1.3.2.Specifikt/specifikke mål

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.3.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.4.Forslaget/initiativet vedrører 

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 72  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger

 Begrænset varighed

–    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–    i forvaltningsorganerne

Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

– offentligretlige organer

– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

– organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.

Bemærkninger

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

[1]    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

3.2.1.1.    Bevillinger fra vedtaget budget

i mio. EUR (tre decimaler)

Af ovennævnte samlede bevillinger vil et vejledende beløb på 25 000 000 000 EUR blive afsat til finansiering af humanitære bistandsforanstaltninger. I betragtning af, at humanitær bistand er et uprogrammerbart og behovsdrevet redskab, skal tildelingerne pr. søjle fastlægges på et senere tidspunkt, herunder gennem den årlige budgetprocedure.

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.1.2.    Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget

3.2.3.3.    Bevillinger i alt

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.4.    Anslået behov for menneskelige ressourcer

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

3.2.4.1.    Finansieret over vedtaget budget

Overslag angives i årsværk

3.2.4.3.    Samlet behov for menneskelige ressourcer

Personalebehov til gennemførelse af forslaget (i årsværk):

Beskrivelse af opgaver, der skal udføres af:

3.2.5.    Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer

Obligatoriske: det bedste skøn over de investeringer i digital teknologi, som forslaget/initiativet medfører, bør medtages i nedenstående tabel.

Når det er nødvendigt for gennemførelsen af forslaget/initiativet, bør bevillingerne under udgiftsområde 4 undtagelsesvis opføres under den pågældende budgetpost.

Bevillingerne under udgiftsområde 1-3 bør afspejles som "Policy-IT-udgifter til operationelle programmer". Disse udgifter vedrører det driftsbudget, der skal anvendes til at genbruge/købe/udvikle IT-platforme/værktøjer, der er direkte knyttet til gennemførelsen af initiativet og de dertil knyttede investeringer (f.eks. licenser, undersøgelser, datalagring osv.). Oplysningerne i denne tabel skal være i overensstemmelse med oplysningerne i afsnit 4 "Digitale dimensioner".

De samlede IT-udgifter under udgiftsområde 4 beregnes ved at multiplicere antallet af fuldtidsækvivalenter (årsværk) med 8 200 EUR pr. årsværk.

3.2.6.    Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet:

–    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

–    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

–    kræver en revision af FFR

3.2.7.    Bidrag fra tredjemand

Forslaget/initiativet:

–    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

[1]    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[2]    Som beskrevet i afsnit 1.3.2. "Specifikt/specifikke mål".

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

4.Digitale dimensioner

4.1.Krav af digital relevans

4.2.Data

4.3.Digitale løsninger

4.4.Vurdering af interoperabilitet

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse

(1)    Meddelelse (COM/2025/46 final) fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – "Vejen til den næste flerårige finansielle ramme".

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../... om fastlæggelse af en udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet samt andre horisontale regler for EU-programmer og -aktiviteter (EUT [...] af [...], s. [...]).

(3)    Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 om humanitær bistand (EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/1996/1257/oj ).

(4)    Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 af 5. oktober 2021 om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (afgørelse om oversøisk associering, herunder Grønland) (EUT L 355 af 7.10.2021, s. 6, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/1764/oj).

(5)    Evaluering af EU's eksterne finansieringsinstrumenter for de flerårige finansielle rammer 2014-2020 og 2021-2027, register over Kommissionens dokumenter (COM(2024)208). Denne evaluering bestod både af midtvejsevalueringen af EU's eksterne finansieringsinstrumenter under FFR'en for 2021-2027 og af den endelige evaluering af de eksterne finansieringsinstrumenter under FFR'en for 2014-2020.

(6)    "Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development" (Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling), vedtaget på FN's møde om bæredygtig udvikling den 25. september 2015 (A/RES/70/1).

(7)    Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.

(8)    "Den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet", vedtaget af den 15. partskonference (COP 15) under konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD) den 19. december 2022.

(9)    "Addis Ababa-handlingsplanen fra den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering", der blev vedtaget den 16. juni 2015 og godkendt af FN's Generalforsamling den 27. juli 2015 (A/RES/69/313).

(10)    "Sendairammen for katastrofeforebyggelse", vedtaget den 18. marts 2015 og godkendt på FN's Generalforsamling den 3. juni 2015 (A/RES/69/283).

(11)    Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (CETS nr. 210), der trådte i kraft den 1. august 2014, https://www.coe.int/en/web/conventions/full-list?module=treaty-detail&treatynum=210 .

(12)    "Pagten for Fremtiden", vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 22. september 2024 (A/RES/79/1).

(13)     Finansiering af europæiske aktioner uden for EU's grænser – evaluering af instrumenterne (2014-2020 og 2021-2027) .

(14)     Evaluering af Den Europæiske Unions eksterne finansieringsinstrumenter (2014-2020 og 2021-2027) (bilag), s. 101.

(15)     Evaluation of the European Union's external financing instruments (2014-2020 and 2021-2027); Independent study in support of the evaluation Volume I, Synthesis report, Den Europæiske Unions Publikationskontor .

(16)    De vigtigste elementer i udvalgets udtalelse og de tilhørende ændringer, der er foretaget af konsekvensanalysen, er beskrevet nærmere i bilag 1 til konsekvensanalysen.

(17)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).

(18)    EUT L … af …, s. ….

(19)    EUT L … af …, s. ….

(20)    Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere ( EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30 , ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/427/oj.

(21)    Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/1996/1257/oj ).

(22)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/947/oj ).

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1529 af 15. september 2021 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (EUT L 330 af 20.9.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1529/oj ).

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/792 af 29. februar 2024 om oprettelse af Ukrainefaciliteten (EUT L, 2024/792, 29.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/792/oj ).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1449 af 14. maj 2024 om oprettelse af reform- og vækstfaciliteten for Vestbalkan (EUT L, 2024/1449, 24.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1449/oj ).

(26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/535 af 18. marts 2025 om oprettelse af reform- og vækstfaciliteten for Republikken Moldova (EUT L, 2025/535, 21.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/535/oj ).

(27)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank – Global Gateway (JOIN(2021) 30 final).

(28)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, ProtectEU – en EU-strategi for indre sikkerhed (COM/2025/148 final).

(29)    "Sendairammen for katastrofeforebyggelse", vedtaget den 18. marts 2015 og godkendt på FN's Generalforsamling den 3. juni 2015 (A/RES/69/283).

(30)    "Ændring af vores samfund: the 2030 Agenda for Sustainable Development" (Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling), vedtaget på FN's møde om bæredygtig udvikling den 25. september 2015 (A/RES/70/1).

(31)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX] om oprettelse af Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne, herunder særprogrammet for forsknings- og innovationsaktiviteter på forsvarsområdet, om ophævelse af forordning (EU) 2021/522, (EU) 2021/694, (EU) 2021/696, (EU) 2021/697, (EU) 2021/783, (EU) 2023/588, (EU) 2023/1525, (EU) 2023/2418, (EU) (EDIP) (EUT L.., s.).

(32)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX] om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten for perioden 2028-2034, om ændring af forordning (EU) 2024/1679 og om ophævelse af forordning (EU) 2021/1153 (EUT […], […], s. […]).

(33)    Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 af 5. oktober 2021 om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (afgørelse om oversøisk associering, herunder Grønland) (EUT L 355 af 7.10.2021, s. 6, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dec/2021/1764/oj ).

(34)    Rådets forordning (Euratom) [XXX] af [om oprettelse af et europæisk instrument for internationalt samarbejde om nuklear sikkerhed og dekommissionering og om ophævelse af forordning (Euratom) 2021/100 og (Euratom) 2021/948 (EUT [...] af [...], s. [...]).

(35)    Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 af 22. marts 2021 om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2015/528 (EUT L 102 af 24.3.2021, s. 14). 

(36)    Rådets forordning (EU, Euratom) …/… af … om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2028-2034 (EUT L.., s.).

(37)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj ).

(38)    Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/1841/oj.

(39)    "Den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet", som blev vedtaget på 15. partskonference (COP15) under biodiversitetskonventionen (CBD) den 19. december 2022.

(40)    "Addis Ababa-handlingsplanen fra den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering", der blev vedtaget den 16. juni 2015 og godkendt af FN's Generalforsamling den 27. juli 2015 (A/RES/69/313).

(41)    "Pagten for fremtiden", vedtaget på FN's Generalforsamling den 22. september 2024 (A/RES/79/1).

(42)    Rådets afgørelse (EU) 2023/2861 af 20. juli 2023 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af partnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet på den anden side (EUT L, 2023/2861 af 28.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2861/oj.

(43)    Meddelelse (COM/2025/97 final) fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En køreplan for kvinders rettigheder.

(44)    Meddelelse (COM/2020/152 final) fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, ProtectEU – Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025.

(45)    "Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet" (CETS nr. 210) trådte i kraft den 1. august 2014, https://www.coe.int/en/web/conventions/full-list?module=treaty-detail&treatynum=210.

(46)    Konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD) trådte i kraft den 3. maj 2008 https://social.desa.un.org/issues/disability/crpd/convention-on-the-rights-of-persons-with-disabilities-crpd#Fulltext .

(47)    Meddelelse (COM/2025/281 final) fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Den europæiske havpagt.

(48)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2020/852/oj ).

(49)    Fælles meddelelse (JOIN/2025/140 final) til Europa-Parlamentet og Rådet – En international digital strategi for Den Europæiske Union.

(50)    Meddelelse (COM/2025/30 final) fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Et konkurrenceevnekompas for EU.

(51)    Fælles meddelelse (JOIN/2024/25 final) til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank – Opbygning af bæredygtige internationale partnerskaber som et Team Europe-initiativ.

(52)    Fælles meddelelse (JOIN/2020/5 final) til Europa-Parlamentet og Rådet — EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 (JOIN(2020)2024 final).

(53)    Meddelelse (COM/2025/90 final) fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Færdighedsunionen.

(54)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX] om oprettelse af Erasmus+-programmet for perioden 2028-2034 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 2021/817 og (EU) nr. 2021/888 (EUT L..s.).

(55)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond (EUT L 249 af 27.9.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1601/oj).

(56)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_interinstit/2016/512/oj ).

(57)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj ).

(58)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) No [XXX] om oprettelse af en ramme for sporing af budgetudgifter og resultatmåling samt andre horisontale regler for Unionens programmer og aktiviteter (EUT […] af […], s. […]).

(59)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/883/2021-01-17 ).

(60)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/1995/2988/1995-12-23 ).

(61)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/1996/2185/oj ).

(62)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1939/2021-01-10 ).

(63)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dir/2017/1371/oj ).

(64)    Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(65)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) No [XXX] om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation for perioden 2028-2034 – og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) 2021/695 (EUT L.., s.).

(66)    Beijingerklæringen og handlingsplanen https://www.unwomen.org/sites/default/files/Headquarters/Attachments/Sections/CSW/PFA_E_Final_WEB.pdf .

(67)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2009/810/2024-06-28 ).

(68)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1806/2025-02-03 ).

(69)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1031 af 23. juni 2022 om adgangen for tredjelandes erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser til Unionens markeder for offentlige udbud og koncessioner og procedurer for støtte til forhandlingerne om adgang for Unionens erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige udbud og koncessioner (instrument for internationale offentlige udbud) (EUT L 173 af 30.6.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/1031/oj).

(70)    Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1085/oj ).

(71)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/231/oj).

(72)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).