1.   I dette direktiv fastlægges den generelle ordning for punktafgifter, der direkte eller indirekte pålægges forbruget af følgende varer (»punktafgiftspligtige varer«):

2.   Medlemsstaterne kan lægge yderligere indirekte afgifter på punktafgiftspligtige varer til særlige formål, forudsat at disse afgifter er i overensstemmelse med Unionens afgiftsregler for punktafgifter eller moms, for så vidt angår bestemmelse af afgiftsgrundlaget, afgiftsberegning, afgiftens forfald og kontrol af afgiften, idet disse regler dog ikke omfatter bestemmelser om fritagelser.

3.   Medlemsstaterne kan lægge afgifter på:

Pålæggelsen af sådanne afgifter må dog ikke ved samhandel mellem medlemsstater give anledning til formaliteter i forbindelse med grænsepassage.

1.   De formaliteter, der er fastsat i Unionens toldbestemmelser for varers indpassage i Unionens toldområde, finder tilsvarende anvendelse på indpassage af punktafgiftspligtige varer i Unionens område fra et af de områder, der er nævnt i artikel 4, stk. 2.

2.   De formaliteter, der er fastsat i Unionens toldbestemmelser for varers udpassage fra Unionens toldområde, finder tilsvarende anvendelse på udpassage af punktafgiftspligtige varer fra Unionens område til et af de områder, der er nævnt i artikel 4, stk. 2.

3.   Uanset stk. 1 og 2 kan Finland for punktafgiftspligtige varers bevægelser mellem denne medlemsstats område og de områder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra c), anvende samme procedurer som dem, der gælder for sådanne bevægelser inden for denne medlemsstats område.

4.   Artikel 14-46 finder ikke anvendelse på punktafgiftspligtige varer, der har toldmæssig status som ikke-EU-varer som defineret i artikel 5, nr. 24), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (14).

1.   Dette direktiv og direktiv 92/83/EØF, 92/84/EØF, 2003/96/EF og 2011/64/EU finder anvendelse på Unionens område.

2.   Dette direktiv og direktiv 92/83/EØF, 92/84/EØF, 2003/96/EF og 2011/64/EU finder ikke anvendelse på følgende områder, der udgør en del af Unionens toldområde:

3.   Dette direktiv og direktiv 92/83/EØF, 92/84/EØF, 2003/96/EF og 2011/64/EU finder ikke anvendelse på de områder, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 355, stk. 3, i TEUF, og heller ikke på følgende andre områder, der ikke udgør en del af Unionens toldområde:

4.   Spanien kan ved en erklæring meddele, at dette direktiv og direktiv 92/83/EØF, 92/84/EØF, 2003/96/EF og 2011/64/EU finder anvendelse på De Kanariske Øer fra den første dag i den anden måned efter erklæringens afgivelse for så vidt angår samtlige eller nogle af de punktafgiftspligtige varer, der er nævnt i artikel 1, med forbehold af de tilpasningsforanstaltninger, som den meget store afstand til områderne giver anledning til.

5.   Frankrig kan ved erklæring meddele, at dette direktiv og direktiv 92/83/EØF, 92/84/EØF, 2003/96/EF og 2011/64/EU finder anvendelse på de i stk. 2, litra b), nævnte territorier fra den første dag i den anden måned efter erklæringens afgivelse for så vidt angår samtlige eller nogle af de punktafgiftspligtige varer, der er nævnt i artikel 1, med forbehold af de tilpasningsforanstaltninger, som den meget store afstand til områderne giver anledning til.

6.   Nærværende direktivs bestemmelser er ikke til hinder for, at Grækenland opretholder den særstatus, som Athosbjerget nyder godt af, og som er garanteret ved artikel 105 i den græske forfatning.

1.   Under hensyntagen til de konventioner og traktater, som er indgået med henholdsvis Frankrig, Italien, Cypern og Det Forenede Kongerige, betragtes Fyrstendømmet Monaco, San Marino, Det Forenede Kongeriges suveræne baseområder Akrotiri og Dhekelia og Isle of Man ved anvendelsen af dette direktiv ikke som tredjelande.

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bevægelser af punktafgiftspligtige varer med oprindelse i eller bestemt for:

3.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bevægelser af punktafgiftspligtige varer med oprindelse i eller bestemt for Jungholz og Mittelberg (Kleines Walsertal) behandles som varebevægelser med oprindelse i eller bestemt for Tyskland.

1.   Punktafgiftspligtige varer pålægges punktafgift på tidspunktet for:

2.   Punktafgiften forfalder ved overgangen til forbrug og i den medlemsstat, hvor denne finder sted.

3.   I dette direktiv forstås ved »overgang til forbrug« et af følgende:

4.   Det tidspunkt, hvor varen anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen som nævnt i stk. 3, litra a), er:

5.   Fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt tab, helt eller delvist, af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter en tilladelse til at tilintetgøre varerne fra medlemsstatens kompetente myndigheder, anses ikke for at være overgang til forbrug.

6.   Med henblik på dette direktiv anses en vare for fuldstændig tilintetgjort eller uigenkaldeligt gået tabt, når den er blevet gjort uanvendelig som punktafgiftspligtig vare.

7.   Delvise tab under en bevægelse mellem medlemsstaterne under en afgiftssuspensionsordning, som skyldes varernes art, anses ikke som overgang til forbrug, for så vidt som tabets omfang er under den fælles tærskel for delvise tab for de pågældende punktafgiftspligtige varer, medmindre en medlemsstat har rimelig grund til at antage, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder. Den del af det delvise tab, der overstiger den fælles tærskel for delvise tab for de pågældende punktafgiftspligtige varer, behandles som overgang til forbrug.

8.   Medlemsstaterne kan fastsætte deres egne regler for behandling af delvise tab under en afgiftssuspensionsordning, der ikke er omfattet af stk. 7.

9.   Fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt tab, helt eller delvist, af punktafgiftspligtige varer som omhandlet i stk. 5 skal bevises på tilfredsstillende vis over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt eller delvist, fandt sted, eller, hvis det ikke er muligt at fastslå, hvor tabet fandt sted, hvor det blev opdaget.

Hvis fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt tab, helt eller delvist, af punktafgiftspligtige varer er fastslået, skal den sikkerhed, der er stillet i overensstemmelse med artikel 17 helt eller delvis frigives, alt efter hvad der er relevant, efter fremvisning af tilfredsstillende bevis.

10.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51 med henblik på at fastsætte den fælles tærskel for delvise tab, der er nævnt i nærværende artikels stk. 7, og i artikel 45, stk. 2, idet der bl.a. tages hensyn til varernes art, varernes fysiske og kemiske egenskaber, den omgivende lufttemperatur under bevægelsen, afstanden af bevægelsen eller den tid, der forbruges under bevægelsen, med en præcisering af de pågældende punktafgiftspligtige varer, den dertil knyttede tærskel for delvist tab angivet i procent af den samlede mængde samt andre relevante aspekter vedrørende transport af varerne.

I mangel af fælles tærskel for delvise tab anvender medlemsstaterne fortsat de nationale bestemmelser.

1.   Den person, der hæfter for betalingen af den forfaldne punktafgift, er:

2.   Hvis flere personer hæfter for betalingen af den samme punktafgift, hæfter disse solidarisk for denne skyld.

1.   Hvis der er opstået en uregelmæssighed under en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning, og den giver anledning til disse varers overgang til forbrug i henhold til artikel 6, stk. 3, litra a), finder overgangen til forbrug sted på den medlemsstats område, hvor uregelmæssigheden opstod.

2.   Hvis der er konstateret en uregelmæssighed under en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning, og den giver anledning til disse varers overgang til forbrug i henhold til artikel 6, stk. 3, litra a), og det ikke er muligt at fastslå, hvor uregelmæssigheden opstod, anses den for at være opstået på den medlemsstats område og på det tidspunkt, hvor den er konstateret.

3.   I de i stk. 1 og 2 nævnte situationer underretter de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor varerne er overgået eller anses for at være overgået til forbrug, de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten.

4.   Hvis punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning ikke er nået frem til deres bestemmelsessted, og der ikke under bevægelsen er konstateret nogen uregelmæssighed, der giver anledning til disse varers overgang til forbrug i henhold til artikel 6, stk. 3, litra a), anses uregelmæssigheden for at være opstået i afsendelsesmedlemsstaten på det tidspunkt, hvor de punktafgiftspligtige varer blev afsendt, medmindre det inden for en frist på fire måneder fra begyndelsen af varebevægelsen, jf. artikel 19, stk. 1, til afsendelsesmedlemsstatens kompetente myndigheders tilfredshed godtgøres, at bevægelsen er afsluttet, jf. artikel 19, stk. 2, eller godtgøres, hvor uregelmæssigheden er opstået.

Hvis den person, der har stillet den i artikel 17 omhandlede sikkerhed, ikke har fået eller ikke har kunnet få kendskab til, at varerne ikke er nået frem til deres bestemmelsessted, indrømmes denne person en frist på en måned efter den dato, hvor afsendelsesmedlemsstatens kompetente myndigheder meddelte vedkommende disse oplysninger, til at godtgøre, at bevægelsen er afsluttet, jf. artikel 19, stk. 2, eller til at godtgøre, hvor uregelmæssigheden er opstået.

5.   Hvis det inden udløbet af en periode på tre år fra den dato, hvor varebevægelsen begyndte i henhold til artikel 19, stk. 1, i de i stk. 2 og 4 omhandlede situationer påvises, i hvilken medlemsstat uregelmæssigheden faktisk opstod, finder stk. 1 anvendelse.

De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor uregelmæssigheden opstod, underretter de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor punktafgiften er opkrævet, som godtgør eller eftergiver den, så snart det er bevist, at punktafgiften er opkrævet i den anden medlemsstat.

6.   Med henblik på denne artikel forstås ved »en uregelmæssighed« en situation opstået under en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning, som ikke er identisk med den, der er nævnt i artikel 6, stk. 5 og 6, og som følge af hvilken en bevægelse eller en del af en bevægelse af punktafgiftspligtige varer ikke er ophørt i henhold til artikel 19, stk. 2.

1.   Punktafgiftspligtige varer er fritaget for betaling af punktafgift, når de er bestemt til at anvendes:

2.   Fritagelser er underlagt de betingelser og begrænsninger, der er fastsat af værtsmedlemsstaten. Medlemsstaterne kan indrømme fritagelse i form af tilbagebetaling af punktafgiften.

1.   Punktafgiftspligtige varer, der bevæger sig fra en medlemsstats område til en anden medlemsstats område under en afgiftssuspensionsordning, og som er omfattet af den i artikel 11, stk. 1, nævnte fritagelse, skal ledsages af en fritagelsesattest. Fritagelsesattesten skal angive arten og mængden af de punktafgiftspligtige varer, der skal leveres, varernes værdi og identiteten af den fritagne modtager samt den værtsmedlemsstat, som attesterer fritagelsen.

2.   Medlemsstaterne kan benytte den i stk. 1 nævnte fritagelsesattest på andre områder vedrørende indirekte beskatning og til at sikre, at fritagelsesattesten er i overensstemmelse med betingelserne og begrænsningerne for indrømmelsen af fritagelser i deres nationale ret.

3.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastsætter fritagelsesattestens udformning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 52, stk. 2.

4.   Procedurerne i artikel 20-27 finder ikke anvendelse på bevægelser af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning til de væbnede styrker i henhold til artikel 11, stk. 1, litra d), hvis bevægelserne er omfattet af en procedure, som er direkte baseret på den nordatlantiske traktat.

Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at proceduren i artikel 20-27 skal anvendes for sådanne bevægelser, der udelukkende finder sted inden for deres område eller efter aftale med de berørte medlemsstater mellem deres områder.

1.   Medlemsstaterne kan fritage punktafgiftspligtige varer for betaling af punktafgift, når de leveres af afgiftsfrie butikker og medbringes af rejsende, der tager med fly eller skib til et tredjelandsområde eller et tredjeland, i deres personlige bagage.

2.   Varer, der leveres om bord på et fly eller et skib under fly- eller sørejsen til et tredjelandsområde eller et tredjeland, behandles på samme måde som varer leveret af afgiftsfrie butikker.

3.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fritagelserne i stk. 1 og 2 anvendes på en sådan måde, at det forhindrer enhver form for unddragelse, undgåelse og misbrug.

4.   I denne artikel forstås ved:

1.   Hver medlemsstat fastsætter sine egne regler om fremstilling, forarbejdning, oplægning og oplagring af punktafgiftspligtige varer med forbehold af bestemmelserne i dette direktiv.

2.   Fremstilling, forarbejdning, oplægning og oplagring af punktafgiftspligtige varer finder sted i afgiftsoplag, når punktafgiften ikke er erlagt.

1.   En godkendt oplagshavers oprettelse og drift af et afgiftsoplag er betinget af en bevilling fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er beliggende.

Bevillingen er omfattet af de betingelser, som myndighederne har ret til at fastsætte for at hindre enhver form for unddragelse og misbrug.

2.   Den godkendte oplagshaver skal:

Betingelserne for den i første afsnits litra a) nævnte sikkerhed fastsættes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er godkendt.

1.   Punktafgiftspligtige varer kan flyttes under en afgiftssuspensionsordning mellem følgende steder inden for Unionens område, herunder også via et tredjeland eller et tredjelandsområde:

I denne artikel forstås ved »importsted« det sted, hvor varerne bringes i fri omsætning i overensstemmelse med artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013.

2.   Medmindre importen finder sted inden for et afgiftsoplag, kan punktafgiftspligtige varer kun flyttes fra importstedet under en afgiftssuspensionsordning, hvis klarereren eller enhver anden person, der er direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af toldformaliteter i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 952/2013, forsyner de kompetente myndigheder i importmedlemsstaten med følgende:

3.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at den i stk. 2, litra c), nævnte dokumentation udelukkende skal forelægges for de kompetente myndigheder på deres anmodning.

4.   Uanset denne artikels stk. 1, litra a), nr. i) og ii), og stk. 1, litra b), kan bestemmelsesmedlemsstaten på betingelser, som den selv fastsætter, tillade, at punktafgiftspligtige varer flyttes under en afgiftssuspensionsordning til et direkte leveringssted beliggende på dens område, hvis dette sted er blevet udpeget af den godkendte oplagshaver i bestemmelsesmedlemsstaten eller af den registrerede modtager, bortset fra en registreret modtager med en begrænset tilladelse, jf. artikel 18, stk. 3.

Denne godkendte oplagshaver eller denne registrerede modtager forbliver ansvarlige for at sende den i artikel 24, stk. 1, nævnte modtagelsesrapport.

5.   Stk. 1, 2 og 4 finder også anvendelse på bevægelser af punktafgiftspligtige varer, der er omfattet af nulsats, og som ikke er overgået til forbrug.

1.   De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kræver på betingelser, som de selv fastsætter, at de risici, der er forbundet med bevægelser af varer under en afgiftssuspensionsordning, dækkes af en sikkerhed, som stilles af den godkendte oplagshaver, der afsender varerne, eller den registrerede afsender.

2.   Der kræves ingen sikkerhedsstillelse for bevægelser af energiprodukter gennem rørledninger, undtagen under behørigt begrundede omstændigheder.

3.   Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten på betingelser, som de selv fastsætter, tillade, at sikkerheden nævnt i stk. 1 stilles af transportøren, fragtføreren, ejeren af de punktafgiftspligtige varer, modtageren eller i fællesskab af to eller flere af disse personer og de personer, der er nævnt i stk. 1.

4.   Sikkerhedsstillelsen skal være gyldig i hele Unionen.

5.   Afsendelsesmedlemsstaten kan give fritagelse for forpligtelsen til at stille sikkerhed for følgende bevægelser af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning:

6.   Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for tilvejebringelsen og gyldigheden af sikkerhedsstillelsen.

1.   En registreret modtager kan ikke fremstille, forarbejde, oplægge, oplagre eller afsende punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning.

2.   En registreret modtager skal efterkomme følgende krav:

3.   For en registreret modtager, der kun lejlighedsvis modtager punktafgiftspligtige varer, begrænses den i artikel 3, nr. 9), omhandlede godkendelse til en nærmere bestemt mængde punktafgiftspligtige varer, en enkelt modtager og en nærmere bestemt periode. Medlemsstaterne kan begrænse godkendelsen til en enkelt varebevægelse.

1.   Bevægelser af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning begynder:

2.   Bevægelser af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning ophører:

1.   Bevægelser af punktafgiftspligtige varer anses kun for at finde sted under en afgiftssuspensionsordning, hvis de foregår på grundlag af et elektronisk administrativt dokument, jf. stk. 2 og 3.

2.   Ved anvendelsen af stk. 1 sender afsenderen et udkast til det elektroniske administrative dokument til de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten via det IT-system, der er nævnt i artikel 1 i afgørelse (EU) 2020/263 (»IT-systemet«).

3.   De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten foretager en elektronisk kontrol af dataene i udkastet til det elektroniske administrative dokument.

Hvis dataene ikke er gyldige, underrettes afsenderen straks.

Hvis dataene er gyldige, tildeler de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten dokumentet en unik administrativ referencekode og meddeler afsenderen den.

4.   I de i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iv), og litra b), samt artikel 16, stk. 4, omhandlede tilfælde sender de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten straks det elektroniske administrative dokument til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten, som sender det videre til modtageren, hvis modtageren er en godkendt oplagshaver eller en registreret modtager.

Hvis de punktafgiftspligtige varer er beregnet til en godkendt oplagshaver i afsendelsesmedlemsstaten, sender de kompetente myndigheder i denne medlemsstat det elektroniske administrative dokument direkte til vedkommende.

5.   Afsenderen udleverer den unikke administrative referencekode til den person, der ledsager de punktafgiftspligtige varer, eller, hvis varerne ikke ledsages af en person, til transportøren eller fragtføreren. Den person, der ledsager de punktafgiftspligtige varer, transportøren eller fragtføreren skal på forlangende forelægge denne kode for de kompetente myndigheder under hele varebevægelsen under en afgiftssuspensionsordning. Hvis det er relevant, kan de kompetente myndigheder dog anmode om et udskrift af det elektroniske administrative dokument eller ethvert andet handelsdokument.

6.   Afsenderen kan ved anvendelse af IT-systemet annullere det elektroniske administrative dokument, så længe bevægelsen ikke er begyndt, jf. artikel 19, stk. 1.

7.   Under en varebevægelse under en afgiftssuspensionsordning kan afsenderen via IT-systemet ændre bestemmelsesstedet for eller modtageren af de punktafgiftspligtige varer til et af de bestemmelsessteder, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. i), ii), iii) eller v), eller, hvis det er relevant, i artikel 16, stk. 4. Afsenderen skal med henblik herpå indgive et udkast til det elektroniske dokument for ændring af bestemmelsessted til de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten ved anvendelse af IT-systemet.

1.   I de i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. iii) og v), omhandlede tilfælde sender de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten det elektroniske administrative dokument til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor eksportangivelsen er indgivet i henhold til artikel 221, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (»eksportmedlemsstaten«), hvis denne medlemsstat er en anden end afsendelsesmedlemsstaten.

2.   Klarereren forsyner de kompetente myndigheder i eksportmedlemsstaten med den unikke administrative referencekode, som henviser til de punktafgiftspligtige varer, der er anført i eksportangivelsen.

3.   Før varerne frigives til eksport, kontrollerer de kompetente myndigheder i eksportmedlemsstaten, om dataene i det elektroniske administrative dokument stemmer overens med dem, der findes i eksportangivelsen.

4.   Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem det elektroniske administrative dokument og eksportangivelsen underretter de kompetente myndigheder i eksportmedlemsstaten de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten herom ved anvendelse af IT-systemet.

5.   Hvis varerne ikke længere skal føres ud af Unionens toldområde, meddeler de kompetente myndigheder i eksportmedlemsstaten de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten dette ved anvendelse af IT-systemet, så snart de bliver bekendt med at varerne ikke længere skal føres ud af Unionens toldområde. De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten videregiver straks denne meddelelse til afsenderen. Efter modtagelse af meddelelsen annullerer afsenderen det elektroniske administrative dokument, jf. artikel 20, stk. 6, eller ændrer bestemmelsesstedet for varerne, jf. artikel 20, stk. 7, alt efter hvad der er relevant.

1.   I tilfælde af bevægelser under en afgiftssuspensionsordning af energiprodukter ad søvejen eller ad indre vandveje til en modtager, som ikke er endeligt kendt på det tidspunkt, hvor afsenderen sender det i artikel 20, stk. 2, omhandlede udkast til det elektroniske administrative dokument, kan de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten tillade, at afsenderen udelader dataene vedrørende modtageren i det pågældende dokument.

2.   Så snart dataene vedrørende modtageren kendes og senest ved bevægelsens ophør sender afsenderen dem ved anvendelse af den i artikel 20, stk. 7, omhandlede procedure til de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten.

3.   Denne artikel finder ikke anvendelse på de i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. iii) og v), nævnte bevægelser.

1.   De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kan på betingelser fastsat af denne medlemsstat tillade, at afsenderen opsplitter en bevægelse af energiprodukter under en afgiftssuspensionsordning i to eller flere bevægelser, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

2.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen, hvis de tillader opsplitning af bevægelser på deres område, samt om betingelserne herfor. Kommissionen videregiver disse oplysninger til de øvrige medlemsstater.

1.   Ved modtagelse af punktafgiftspligtige varer på et af de bestemmelsessteder, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. i), ii) eller iv), eller stk. 4, skal modtageren straks og senest fem arbejdsdage efter varebevægelsens ophør undtagen i tilfælde, som er behørigt begrundet over for de kompetente myndigheder, sende en rapport om modtagelsen heraf til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten via IT-systemet.

2.   De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten fastsætter de nærmere regler for forelæggelsen af modtagelsesrapporten for de i artikel 11, stk. 1, omhandlede modtageres modtagelse af varerne.

3.   De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten foretager en elektronisk kontrol af dataene i modtagelsesrapporten.

Hvis dataene ikke er gyldige, underrettes modtageren straks.

Hvis dataene er gyldige, bekræfter de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten registrering af modtagelsesrapporten over for modtageren og sender denne bekræftelse til de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten.

4.   De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten sender modtagelsesrapporten videre til afsenderen. Hvis afsendelses- og bestemmelsesstederne er beliggende i samme medlemsstat, sender de kompetente myndigheder i denne medlemsstat modtagelsesrapporten direkte videre til afsenderen.

1.   I de i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. iii), og, hvis det er relevant, artikel 16, stk. 1, litra b), i dette direktiv omhandlede tilfælde udarbejdes der en eksportrapport af de kompetente myndigheder i eksportmedlemsstaten på grundlag af de oplysninger om varernes udpassage, der er modtaget fra udgangstoldstedet, jf. artikel 329 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447, eller fra det toldsted, hvor de i dette direktivs artikel 2, stk. 2, omhandlede formaliteter vedrørende varers udpassage fra toldområdet bliver gennemført, til bekræftelse af, at de punktafgiftspligtige varer har forladt Unionens område, ved anvendelse af IT-systemet.

2.   I de i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. v), omhandlede tilfælde udarbejder de kompetente myndigheder i eksportmedlemsstaten en eksportrapport på grundlag af de oplysninger, de har modtaget fra udgangstoldstedet i henhold til artikel 329, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.

3.   De kompetente myndigheder i eksportmedlemsstaten foretager en elektronisk kontrol af de data, som skal ligge til grund for den eksportrapport, der skal udarbejdes i overensstemmelse med stk. 1 og 2. Når disse data er blevet kontrolleret, og hvis afsendelsesmedlemsstaten er en anden end eksportmedlemsstaten, sender de kompetente myndigheder i eksportmedlemsstaten eksportrapporten til de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten.

De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten sender eksportrapporten videre til afsenderen.

1.   Uanset artikel 20, stk. 1, kan afsenderen, hvis IT-systemet ikke er tilgængeligt i afsendelsesmedlemsstaten, starte en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning på betingelse af, at:

Afsendelsesmedlemsstaten kan også kræve, at afsenderen forelægger en kopi af det i første afsnit, litra a), omhandlede dokument, at afsendelsesmedlemsstaten foretager en kontrol af de data, der er indeholdt i denne kopi, og relevante oplysninger om årsagerne til utilgængeligheden af IT-systemet, hvis denne utilgængelighed kan tilskrives afsenderen, inden bevægelsens start.

2.   Så snart IT-systemet igen bliver tilgængeligt, fremlægger afsenderen et udkast til det elektroniske administrative dokument i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2.

Så snart dataene i udkastet til det elektroniske administrative dokument er blevet kontrolleret i overensstemmelse med artikel 20, stk. 3, og er blevet kendt gyldige, erstatter dette dokument det i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra a), nævnte reservedokument. Artikel 20, stk. 4, artikel 21, stk. 1, og artikel 24 og 25 finder tilsvarende anvendelse.

3.   En kopi af det i stk. 1, første afsnit, litra a), omhandlede reservedokument skal opbevares af afsenderen til brug for dennes regnskab.

4.   Hvis IT-systemet ikke er tilgængeligt i afsendelsesmedlemsstaten, kan afsenderen ændre varernes bestemmelsessted, jf. artikel 20, stk. 7, eller opsplitte bevægelsen af energiprodukter, jf. artikel 23, og meddeler de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten disse oplysninger ved hjælp af andre kommunikationsmidler. I den forbindelse skal afsenderen underrette de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten, før ændringen af bestemmelsesstedet eller opsplitningen af bevægelsen påbegyndes. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.

5.   Hvis IT-systemet er utilgængeligt i afsendelsesmedlemsstaten i de i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. iii) og v), nævnte tilfælde, forelægger modtageren en kopi af det i stk. 1, første afsnit, litra a), omhandlede reservedokument for klarereren.

Klarereren forsyner de kompetente myndigheder i eksportmedlemsstaten med en kopi af reservedokumentet, hvis indhold svarer til de punktafgiftspligtige varer, der er angivet i eksportangivelsen, eller det entydige identifikationsnummer for reservedokumentet.

1.   Når modtagelsesrapporten i artikel 24, stk. 1, i de i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iv), og litra b), samt artikel 16, stk. 4, omhandlede tilfælde ikke kan forelægges ved afslutningen af en bevægelse af punktafgiftspligtige varer inden for den i artiklen fastsatte frist, enten fordi IT-systemet ikke er tilgængeligt i bestemmelsesmedlemsstaten, eller fordi de i artikel 26, stk. 2, nævnte procedurer i den i artikel 26, stk. 1, nævnte situation endnu ikke er afsluttet, fremlægger modtageren for de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten undtagen i behørigt begrundede tilfælde et reservedokument, der indeholder de samme data som modtagelsesrapporten, som bevis for, at varebevægelsen er ophørt.

Medmindre modtageren kan fremlægge modtagelsesrapporten hurtigt via IT-systemet, jf. artikel 24, stk. 1, eller der er tale om behørigt begrundede tilfælde, sender de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten en kopi af det i første afsnit nævnte reservedokument til de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten, som sender det til afsenderen eller opbevarer det, så det er tilgængeligt for denne. Så snart IT-systemet igen bliver tilgængeligt i bestemmelsesmedlemsstaten, eller de i artikel 26, stk. 2, nævnte procedurer er afsluttet, fremlægger modtageren en modtagelsesrapport i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1. Artikel 24, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

2.   Når eksportrapporten i artikel 25, stk. 1 og 2, eller meddelelsen om, at varerne ikke længere skal føres ud af Unionens område, jf. artikel 21, stk. 5, i det i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. iii) eller v), omhandlede tilfælde ikke kan udarbejdes ved afslutningen af en bevægelse af punktafgiftspligtige varer, enten fordi IT-systemet ikke er tilgængeligt i eksportmedlemsstaten, eller fordi de i artikel 26, stk. 2, nævnte procedurer i den artikel 26, stk. 1, nævnte situation endnu ikke er afsluttet, sender de kompetente myndigheder i eksportmedlemsstaten myndighederne i afsendelsesmedlemsstaten et dokument, der indeholder samme data som eksportrapporten eller som meddelelsen, som bevis for, at varebevægelsen er ophørt, eller at varerne ikke vil blive udført af Unionens område, medmindre eksportrapporten eller meddelelsen kan udarbejdes hurtigt via IT-systemet eller der er tale om behørigt begrundede tilfælde.

De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten sender afsenderen en kopi af det i første afsnit nævnte dokument eller opbevarer det, så det er tilgængeligt for afsenderen.

Så snart IT-systemet igen bliver tilgængeligt i eksportmedlemsstaten, eller de i artikel 26, stk. 2, nævnte procedurer er afsluttet, sender de kompetente myndigheder i eksportmedlemsstaten en eksportrapport i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1 og 2, eller meddelelsen i artikel 21, stk. 5. Artikel 25, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

1.   Uanset artikel 27 er den i artikel 24, stk. 1, omhandlede modtagelsesrapport eller den i artikel 25, stk. 1 og 2, omhandlede eksportrapport bevis for, at en bevægelse af punktafgiftspligtige varer er ophørt i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2.

2.   Hvis modtagelsesrapporten eller eksportrapporten af andre årsager end dem, der er nævnt i artikel 27, ikke foreligger, kan der uanset stk. 1 indgives et alternativt bevis for, at en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning er ophørt i overensstemmelse med stk. 3 og 4.

3.   I de i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iv), artikel 16, stk. 1, litra b), samt artikel 16, stk. 4, omhandlede tilfælde kan der indgives et alternativt bevis for, at en bevægelse er ophørt, ved at de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten på grundlag af passende dokumentation ved påtegning angiver, at de punktafgiftspligtige varer har nået deres bestemmelsessted.

Et reservedokument, jf. artikel 26, stk. 1, litra a), udgør passende dokumentation.

4.   Med henblik på at fastslå, om de punktafgiftspligtige varer i de i stk. 2 nævnte situationer er blevet ført ud af Unionen i de i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. iii) eller v), omhandlede tilfælde,

5.   Når den passende dokumentation er godkendt af de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten, afslutter de bevægelsen i IT-systemet.

1.   I forbindelse med bevægelser af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51 med henblik på at fastsætte strukturen og indholdet af de elektroniske administrative dokumenter, der udveksles via IT-systemet, jf. artikel 20 og 25, og af de i artikel 26 og 27 nævnte reservedokumenter.

2.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte regler og procedurer for udveksling af de elektroniske administrative dokumenter via IT-systemet i forbindelse med bevægelser af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning samt regler og procedurer for anvendelsen af de i artikel 26 og 27 omhandlede reservedokumenter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 52, stk. 2.

3.   Hver medlemsstat fastsætter de situationer, hvor IT-systemet kan anses for ikke at være tilgængeligt, og de regler og procedurer, der skal følges i disse situationer, med henblik på og i overensstemmelse med artikel 26 og 27.

1.   Punktafgiften for punktafgiftspligtige varer, som en privatperson anskaffer til eget brug og selv transporterer fra én medlemsstats område til en anden medlemsstats område, forfalder kun i den medlemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer anskaffes.

2.   For at kunne fastslå, om de i stk. 1 omhandlede punktafgiftspligtige varer er bestemt til en privatpersons eget brug, skal medlemsstaterne mindst tage hensyn til følgende:

3.   Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne opstille vejledende mængder, men kun for at godtgøre ovennævnte forhold. Disse vejledende mængder må ikke være mindre end:

4.   Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at punktafgiften forfalder i forbrugsmedlemsstaten ved køb af mineralolier, der allerede er overgået til forbrug i en anden medlemsstat, hvis disse varer transporteres af en privatperson eller på vegne af en privatperson ved anvendelse af atypiske transportformer.

I dette stykke betragtes som »atypisk transportform« andre måder at transportere brændstof på end i køretøjernes brændstoftanke eller i en egnet reservedunk samt andre måder at transportere flydende brændsel på end i tankbiler på vegne af økonomiske operatør.

1.   Når punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug på en medlemsstats område, flyttes til en anden medlemsstat område for at blive leveret der til erhvervsmæssige formål eller anvendelse, pålægges de punktafgift i bestemmelsesmedlemsstaten.

I forbindelse med ordningerne i denne afdeling kan punktafgiftspligtige varer kun flyttes mellem en autoriseret afsender og en autoriseret modtager.

2.   I denne artikel betragtes punktafgiftspligtige varer som »leveret til erhvervsmæssige formål«, når de er overgået til forbrug på en medlemsstats område, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden medlemsstats område og enten er leveret til en anden person end en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke er omfattet af artikel 32 eller 44. Punktafgiftspligtige varer skal imidlertid ikke betragtes som leveret til erhvervsmæssige formål, når de transporteres af denne privatperson til eget brug og flyttes fra den anden medlemsstats område.

3.   I forbindelse med denne artikel begynder bevægelsen af punktafgiftspligtige varer, når de punktafgiftspligtige varer forlader den autoriserede afsenders lokaler eller ethvert sted i afsendelsesmedlemsstaten, som inden bevægelsens begyndelse meddeles til de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten.

4.   I forbindelse med denne artikel ophører bevægelsen af punktafgiftspligtige varer, når den autoriserede modtager har taget imod levering af de punktafgiftspligtige varer i sine lokaler eller på ethvert sted i bestemmelsesmedlemsstaten, som inden bevægelsens begyndelse meddeles til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten.

5.   Betingelserne for punktafgiftens forfald og punktafgiftssatsen er dem, der gælder på forfaldsdatoen i bestemmelsesmedlemsstaten.

1.   Den autoriserede modtager hæfter for betalingen af punktafgiften, og punktafgiften forfalder, når varerne er blevet leveret til bestemmelsesmedlemsstaten, medmindre der under bevægelsen opstår en uregelmæssighed i henhold til artikel 46.

2.   I tilfælde af manglende registrering eller autorisering af en eller alle personer, der er involveret i bevægelsen, skal disse personer også hæfte for betalingen af punktafgiften.

3.   Punktafgiftspligtige varer, der er oplagt om bord på et skib eller fly, der sejler eller flyver mellem to medlemsstaters område, men som ikke er tilgængelige for salg, når skibet eller flyet befinder sig på en af medlemsstaternes område, er ikke underlagt punktafgift i den pågældende medlemsstat.

1.   Bevægelser af punktafgiftspligtige varer anses kun for at opfylde kravene i denne afdeling, hvis de foregår på grundlag af et elektronisk forenklet administrativt dokument, der behandles i overensstemmelse med artikel 36.

2.   Den autoriserede modtager, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, skal overholde samtlige følgende bestemmelser:

3.   Uanset stk. 2, litra a), kan de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten på de betingelser, den fastlægger, tillade, at sikkerheden stilles af transportøren eller fragtføreren, ejeren af de punktafgiftspligtige varer, den autoriserede afsender, eller i fællesskab af enhver kombination af to eller flere af disse personer med eller uden den autoriserede modtager.

4.   Den i stk. 2, litra a), omhandlede sikkerhedsstillelse skal være gyldig i hele Unionen.

5.   Medlemsstaterne fastsætter nærmere regler for tilvejebringelsen og gyldigheden af sikkerhedsstillelsen.

6.   En godkendt oplagshaver eller en registreret afsender kan fungere som autoriseret afsender med henblik på denne afdeling, efter at vedkommende har underrettet de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten herom.

7.   En godkendt oplagshaver eller en registreret modtager kan fungere som autoriseret modtager med henblik på denne afdeling, efter at vedkommende har meddelt de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten herom.

8.   For en autoriseret afsender eller en autoriseret modtager, der kun lejlighedsvis sender eller modtager punktafgiftspligtige varer, begrænses den i artikel 3, nr. 12) og 13), omhandlede autorisation til en nærmere bestemt mængde punktafgiftspligtige varer, en enkelt afsender eller modtager og en nærmere bestemt periode. Medlemsstaterne kan begrænse godkendelsen til en enkelt varebevægelse. En sådan midlertidig autorisation kan også, uanset kravene i artikel 3, nr. 12) og 13), gives til privatpersoner, der optræder som afsendere eller modtagere, når de punktafgiftspligtige varer bliver leveret til erhvervsmæssige formål, jf. artikel 33, stk. 2.

1.   Hvis de punktafgiftspligtige varer skal flyttes i henhold til denne afdeling, skal den autoriserede afsender indsende et udkast til det elektroniske forenklede administrative dokument til de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten ved hjælp af IT-systemet.

2.   De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten foretager en elektronisk kontrol af dataene i udkastet til det elektroniske forenklede administrative dokument.

Hvis dataene ikke er gyldige, underrettes den autoriserede afsender straks.

Hvis dataene er gyldige, tildeler de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten dokumentet en unik forenklet administrativ referencekode og meddeler den autoriserede afsender den.

3.   De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten sender straks det elektroniske forenklede administrative dokument til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten, som sender det videre til den autoriserede modtager.

4.   Den autoriserede afsender udleverer den unikke forenklede administrative referencekode til den person, der ledsager de punktafgiftspligtige varer eller, hvis varerne ikke ledsages af en person, til transportøren eller fragtføreren. Den person, der ledsager de punktafgiftspligtige varer, transportøren eller fragtføreren forelægger på forlangende denne kode for de kompetente myndigheder under hele varebevægelsen.

5.   I forbindelse med en bevægelse af punktafgiftspligtige varer i henhold til denne afdeling kan den autoriserede afsender ved hjælp af IT-systemet ændre bestemmelsesstedet til et andet bestemmelsessted i samme medlemsstat, som opereres af den samme autoriserede modtager, eller til afsendelsesstedet. Med henblik herpå skal den autoriserede afsender ved hjælp af IT-systemet indgive et udkast til det elektroniske dokument for ændring af bestemmelsessted til de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten.

1.   Ved modtagelse af punktafgiftspligtige varer skal den autoriserede modtager straks og senest fem arbejdsdage efter varebevægelsens ophør undtagen i tilfælde, som er behørigt begrundet over for de kompetente myndigheder, sende en rapport om modtagelsen heraf til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten via IT-systemet.

2.   De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten foretager en elektronisk kontrol af dataene i modtagelsesrapporten.

Hvis dataene ikke er gyldige, underrettes den autoriserede modtager straks.

Hvis dataene er gyldige, udsteder de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten en bekræftelse på registrering af modtagelsesrapporten til den autoriserede modtager og sender den til de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten.

Modtagelsesrapporten skal anses for at være tilstrækkeligt bevis for, at den autoriserede modtager har opfyldt alle de nødvendige formaliteter og, hvis det er relevant, og medmindre de punktafgiftspligtige varer er fritaget for betaling af punktafgift, har udført alle betalinger af punktafgifter, som forfalder i bestemmelsesmedlemsstaten, eller en afgiftssuspensionsordning i overensstemmelse med kapitel III.

3.   De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten sender modtagelsesrapporten videre til den autoriserede afsender.

4.   Den punktafgift, der er betalt i afsendelsesmedlemsstaten, godtgøres på anmodning og på grundlag af den i stk. 1 omhandlede rapport.

1.   Uanset artikel 36 kan den autoriserede afsender, hvis IT-systemet ikke er tilgængeligt i afsendelsesmedlemsstaten, starte en bevægelse af punktafgiftspligtige varer på betingelse af, at:

Afsendelsesmedlemsstaten kan kræve, at den autoriserede afsender forelægger en kopi af det i første afsnit, litra a), omhandlede dokument, at afsendelsesmedlemsstaten foretager en kontrol af de data, der er indeholdt i denne kopi, og relevante oplysninger om årsagerne til utilgængeligheden af IT-systemet, hvis denne utilgængelighed kan tilskrives den autoriserede afsender, inden bevægelsens start.

2.   Så snart IT-systemet igen bliver tilgængeligt, forelægger den autoriserede afsender et udkast til det elektroniske forenklede administrative dokument i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1.

Så snart dataene i udkastet til det elektroniske forenklede administrative dokument er blevet kontrolleret i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2, og er blevet kendt gyldige, erstatter dette dokument det i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra a), nævnte reservedokument. Artikel 36, stk. 3, og artikel 37 finder tilsvarende anvendelse.

3.   En kopi af det i stk. 1, første afsnit, litra a), omhandlede reservedokument skal opbevares af den autoriserede afsender til dennes regnskab.

4.   Hvis IT-systemet ikke er tilgængeligt i afsendelsesmedlemsstaten, kan den autoriserede afsender ændre varernes bestemmelsessted, jf. artikel 36, stk. 5, og vedkommende meddeler de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten disse oplysninger ved hjælp af andre kommunikationsmidler. I den forbindelse skal den certificerede afsender underrette de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten, før ændringen af bestemmelsesstedet påbegyndes. Nærværende artikels stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.

1.   Uanset artikel 39 udgør den modtagelsesrapport, der kræves efter artikel 37, stk. 1, bevis for, at de punktafgiftspligtige varer er blevet leveret til den autoriserede modtager.

2.   Hvis modtagelsesrapporten af andre årsager end dem, der er nævnt i artikel 39, ikke foreligger, kan der uanset stk. 1 indgives et alternativt bevis for modtagelsen af punktafgiftspligtige varer ved at de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten på grundlag af passende dokumentation ved en påtegning angiver, at de afsendte punktafgiftspligtige varer har nået deres bestemmelsessted.

Det i artikel 39, stk. 1, nævnte reservedokument udgør sådan passende dokumentation med henblik på nærværende stykkes første afsnit.

3.   Når påtegningen fra de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten er blevet godkendt af de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten, anses dette som tilstrækkeligt bevis for, at den autoriserede modtager har opfyldt alle de nødvendige formaliteter og foretaget alle betalinger af skyldig punktafgift til bestemmelsesmedlemsstaten.

1.   Når punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug på en medlemsstats område, sendes til et bestemmelsessted på denne medlemsstats område via en anden medlemsstats område, gælder følgende krav:

2.   Forsendes punktafgiftspligtige varer hyppigt og regelmæssigt på de i stk. 1 nævnte betingelser, kan de berørte medlemsstater efter aftale og på betingelser, de fastsætter, forenkle kravene i stk. 1.

1.   I forbindelse med bevægelser af punktafgiftspligtige varer i henhold til denne afdeling vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51 med henblik på at fastsætte strukturen og indholdet af de elektroniske administrative dokumenter, der udveksles via IT-systemet, jf. artikel 36 og 37, og af de i artikel 38, 39 og 41 nævnte reservedokumenter.

2.   I forbindelse med bevægelser af punktafgiftspligtige varer i henhold til denne afdeling vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de regler og procedurer, der skal gælde for udveksling af de elektroniske administrative dokumenter via IT-systemet, jf. artikel 36 og 37, og regler og procedurer for anvendelse af de i artikel 38, 39 og 40 nævnte reservedokumenter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 52.

1.   Punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug på en medlemsstats område, som indkøbes af en person, der ikke er en godkendt oplagshaver, en registreret modtager eller en autoriseret modtager, der er etableret i en anden medlemsstat og ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed, og som fremsendes eller transporteres direkte eller indirekte af en afsender, der udøver selvstændig økonomisk aktivitet, eller på dennes vegne til en anden medlemsstats område, pålægges punktafgift i bestemmelsesmedlemsstaten.

2.   I det i stk. 1 nævnte tilfælde forfalder punktafgiften i bestemmelsesmedlemsstaten, når de punktafgiftspligtige varer leveres. Betingelserne for punktafgiftens forfald og punktafgiftssatsen er dem, der gælder på den dato, hvor afgiften forfalder.

Punktafgiften betales efter den procedure, der er fastlagt af bestemmelsesmedlemsstaten.

3.   Afsenderen er den person, der hæfter for betaling af punktafgiften i bestemmelsesmedlemsstaten.

Bestemmelsesmedlemsstaten kan imidlertid tillade, at afsenderen udpeger en fiskal repræsentant, der er etableret i bestemmelsesmedlemsstaten, som den person, der hæfter for betaling af punktafgiften. Den fiskale repræsentant skal godkendes af de kompetente myndigheder i denne medlemsstat. Medlemsstaterne kan fastsætte, at det, i tilfælde hvor afsenderen eller den fiskale repræsentant ikke har overholdt bestemmelsen i stk. 4, litra a), er modtageren af de punktafgiftspligtige varer, som er den person, der skal hæfte for betaling af punktafgiften.

4.   Afsenderen eller den fiskale repræsentant skal overholde følgende krav:

De berørte medlemsstater kan på de betingelser, de fastsætter, forenkle disse krav på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler.

5.   I det i stk. 1 nævnte tilfælde godtgøres punktafgiften i den første medlemsstat på afsenderens anmodning, såfremt afsenderen eller den fiskale repræsentant har fulgt proceduren i stk. 4.

6.   Medlemsstaterne kan fastsætte specifikke gennemførelsesbestemmelser vedrørende stk. 1‐5 for punktafgiftspligtige varer, der er omfattet af særlige nationale distributionsordninger.

1.   I de i artikel 33, stk. 1, og artikel 44, stk. 1, nævnte situationer, hvor de punktafgiftspligtige varer bliver fuldstændig tilintetgjort eller går uigenkaldeligt tabt under transport på en anden medlemsstats område end den medlemsstat, hvor de er overgået til forbrug, som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter en tilladelse til at tilintetgøre varerne fra denne medlemsstats kompetente myndigheder, forfalder afgiften ikke i denne medlemsstat.

Med henblik på dette direktiv anses en vare for fuldstændig tilintetgjort eller uigenkaldeligt gået tabt, når den er blevet gjort uanvendelig som punktafgiftspligtig vare.

2.   I tilfælde af delvise tab som følge af varernes art, der sker under varernes transport på en anden medlemsstats område end den medlemsstat, hvor de er overgået til forbrug, forfalder punktafgiften ikke i denne medlemsstat, for så vidt som omfanget af det delvise tab er under den fælles tærskel for de pågældende punktafgiftspligtige varer, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9, medmindre en medlemsstat har rimelig grund til at mistænke, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder.

3.   Fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt tab, helt eller delvist, af punktafgiftspligtige varer som omhandlet i stk. 1 skal bevises på tilfredsstillende vis over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt eller delvist, fandt sted, eller hvis det ikke er muligt at fastslå, hvor tabet fandt sted, hvor det blev opdaget.

Hvis fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt tab, helt eller delvist, af punktafgiftspligtige varer er fastslået, skal den sikkerhed, der er stillet i overensstemmelse med artikel 35, stk. 2, litra a), eller artikel 44, stk. 4, litra a), frigives helt eller delvist, alt efter hvad der er relevant, efter fremvisning af tilfredsstillende bevis.

1.   Hvis der er opstået en uregelmæssighed under en bevægelse af punktafgiftspligtige varer i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1, eller artikel 44, stk. 1, på en anden medlemsstats område end den medlemsstats område, hvor de er overgået til forbrug, pålægges de punktafgift, og punktafgiften forfalder i den medlemsstat, hvor uregelmæssigheden opstod.

2.   Hvis der er konstateret en uregelmæssighed under en bevægelse af punktafgiftspligtige varer i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1, eller artikel 44, stk. 1, på en anden medlemsstats område end den medlemsstats område, hvor de er overgået til forbrug, og det ikke er muligt at fastslå, hvor uregelmæssigheden opstod, anses den for at være opstået og punktafgiften for at være forfalden i den medlemsstat, hvor den blev konstateret.

Hvis det inden udløbet af en periode på tre år fra datoen for anskaffelsen af de punktafgiftspligtige varer påvises, på hvilken medlemsstats område uregelmæssigheden faktisk opstod, finder bestemmelserne i stk. 1 dog anvendelse.

3.   Punktafgiften erlægges af den person, der stillede sikkerhed for betaling heraf i overensstemmelse med artikel 35, stk. 2, litra a), eller artikel 44, stk. 4, litra a), og af enhver person, der deltog i uregelmæssigheden. Hvis flere personer hæfter for betalingen af den samme punktafgift, hæfter disse solidarisk for denne skyld.

De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer er overgået til forbrug, godtgør eller eftergiver efter anmodning punktafgiften, når den er blevet opkrævet i den medlemsstat, hvor uregelmæssigheden opstod eller blev konstateret. De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten frigiver den stillede sikkerhed i overensstemmelse med artikel 35, stk. 2, litra a), eller artikel 44, stk. 4, litra a).

4.   I denne artikel forstås ved »en uregelmæssighed« en situation opstået under en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under artikel 33, stk. 1, eller artikel 44, stk. 1, der ikke er omfattet af artikel 45, og som følge af hvilken en bevægelse eller en del af en bevægelse af punktafgiftspligtige varer ikke er ophørt behørigt.

5.   Enhver manglende registrering eller autorisering af en eller alle personer, som er involveret i bevægelsen i strid med artikel 33, stk. 1, eller artikel 44, stk. 4, litra a), eller en eventuel manglende overholdelse af bestemmelserne i artikel 35, stk. 1, anses for at være en uregelmæssighed. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, medmindre modtageren hæfter for betaling af punktafgiften i henhold til artikel 44, stk. 3, sidste punktum.

1.   Medlemsstaterne kan, uden at dette berører artikel 6, stk. 2, kræve, at punktafgiftspligtige varer forsynes med afgiftsmærker eller nationale godkendelsesmærker, som anvendes til skattemæssige formål, på det tidspunkt, hvor de overgår til forbrug på deres område, eller i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, og artikel 44, stk. 1, når de kommer ind på deres område.

2.   Medlemsstater, der kræver anvendelse af afgiftsmærker eller nationale godkendelsesmærker, jf. stk. 1, er forpligtet til at stille dem til rådighed for de godkendte oplagshavere i de øvrige medlemsstater. Den enkelte medlemsstat kan dog fastsætte, at mærkerne skal stilles til rådighed for en fiskal repræsentant, som er godkendt af denne medlemsstats kompetente myndigheder.

3.   Uden at dette berører andre bestemmelser, som medlemsstaterne måtte fastsætte for at sikre en korrekt anvendelse af nærværende artikel og undgå unddragelse, undgåelse eller misbrug, påser de, at afgiftsmærker eller nationale godkendelsesmærker, jf. stk. 1, ikke skaber hindringer for den fri bevægelighed af punktafgiftspligtige varer.

Når sådanne mærker påsættes punktafgiftspligtige varer, skal ethvert beløb, der betales eller stilles som sikkerhed for at få mærkerne, bortset fra omkostninger i forbindelse med deres udstedelse, godtgøres, eftergives eller frigives af den medlemsstat, som udstedte dem, hvis punktafgiften er forfaldet og er blevet opkrævet i en anden medlemsstat.

Den medlemsstat, som har udstedt mærkerne, kan dog stille den betingelse for godtgørelsen, eftergivelsen eller frigivelsen af det beløb, der er betalt eller stillet som sikkerhed, at det til dens kompetente myndigheders tilfredshed bevises, at de er blevet fjernet eller tilintetgjort.

4.   Afgiftsmærkerne eller de nationale godkendelsesmærker, jf. stk. 1, gælder i den medlemsstat, der har udstedt dem. Medlemsstaterne kan dog gensidigt anerkende hinandens mærker.

1.   Medlemsstaterne kan fritage mindre vinproducenter fra kravene i artikel 14-31 samt fra andre krav i forbindelse med varebevægelser og kontrol. Når sådanne mindre producenter selv foretager transaktioner inden for Unionen, skal de underrette deres kompetente myndigheder herom og overholde bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 (16).

2.   Hvis mindre vinproducenter er fritaget for krav i henhold til stk. 1, skal modtageren ved hjælp af det dokument, der kræves i delegeret forordning (EU) 2018/273, eller ved en henvisning til det, underrette de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten om de modtagne vinleverancer.

3.   Med henblik på denne artikel forstås ved »mindre producent« en producent, der gennemsnitligt producerer under 1 000 hektoliter vin om året beregnet på grundlag af den gennemsnitlige årlige produktion i mindst tre på hinanden følgende produktionsår, jf. artikel 2, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2018/273.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 10, artikel 29, stk. 1, og artikel 43, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 20. februar 2020.

3.   Den i artikel 6, stk. 10, artikel 29, stk. 1, og artikel 43, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 10, artikel 29, stk. 1, og artikel 43, stk. 1, træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Rådet, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har underrettet Kommissionen om, at det ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af Punktafgiftsudvalget. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2021 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 2, 3, 6, 12, 16, 17, 19‐22, 25-29, 33-46, 54, 55 og 57. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 13. februar 2023, jf. dog artikel 54.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.