1.

Den bøde, der er pålagt sagsøgeren ved Kommissionens beslutning af 24. juli 1969, nedsættes til 30000 regningsenheder.

2.

I øvrigt frifindes sagsøgte.

1.

Konkurrence — overtrædelse af traktatens regler — administrativ procedure — Kommissionens endelige standpunkt — klagepunkter — meddelelse

(EØF-traktatens artikel 85)

2.

Konkurrence — overtrædelse af traktatens regler — administrativ procedure — nye undersøgelser — fremsættelse af yderligere klagepunkter — underretning af de berørte — Kommissionens beføjelser ogforpligtelser

(Rådets forordning Nr. 17/62, artikel 19; Kommissionens forordning nr. 99/65, artikel 2, stk. 1)

3.

Konkurrence — overtrædelse af traktatens regler — administrativ procedure — klagepunkter — underretning af de berørte — fremgangsmåde

(Rådets forordning. Nr. 17, artikel 19)

4.

Forældelse — frist — forudfastsættelse

5.

Fællesskabsforvaltning — overtrædelse af europaretlige regler — bider — forældelse ikke fastsat i reglerne — Kommissionens beføjelser — hindringer som følge af Kommissionens adfærd

6.

Konkurrence — karteller — forbud — samordnet praksis — begreb

(EØF-traktatens artikel 85)

7.

Konkurrence — spil — funktion på prisområdet

8.

Konkurrence — karteller — samordnet praksis — priser — manipulation — kriterier

(EØF-traktatens artikel 85)

1.

Hverken gældende bestemmelser eller almindelige retsgrundsætninger kræver, at meddelelsen om beslutningen om at indlede proceduren til konstatering af en overtrædelse skal ske inden meddelelsen af de klagepunkter, der gøres gældende mod de berørte under en sådan procedure. Kun meddelelsen om klagepunkterne og ikke beslutningen om at indlede den nævnte procedure udgør den retsakt, hvormed Kommissionen fastlægger sit standpunkt over for de virksomheder, imod hvilke der er indledt procedure til forfølgning af overtrædelser af konkurrencereglerne. Den omstændighed, at Kommissionen ikke kronologisk og materielt har adskilt meddelelsen om den nævnte beslutning fra meddelelsen om klagepunkterne, kan derfor ikke gribe ind i forsvarets rettigheder.

2.

Kommissionen har ret og eventuelt pligt til under den administrative procedure at foretage nye undersøgelser, såfremt forløbet af denne procedure viser nødvendigheden af en yderligere prøvelse. Sådanne undersøgelser gør kun en meddelelse til de berørte af en udvidelse af kla gepunkterne nødvendig, når resultatet af prøvelsen foranlediger Kommissionen til at foreholde virksomhederne nye belastende omstændigheder eller mærkbart at ændre vurderingen af beviserne for de bestridte overtrædelser.

3.

Med henblik på beskyttelsen af forsvarets rettigheder under den administrative procedure er det tilstrækkeligt, at virksomhederne får meddelelse om de væsentligste begivenheder, som danner grundlag for klagepunkterne; denne pligt er opfyldt, selv om der er foretaget berigtigelser i den anfægtede beslutning under henvisning til forhold, som de berørte har meddelt under proceduren.

4.

En forældelsesfrist skal for at opfylde sit formål fastsættes forud af lovgiver.

5.

Selv om reglerne om Kommissionens beføjelse til at pålægge bøder i tilfælde af overtrædelse af fællesskabsreglerne ikke fastsætter nogen forældelse, hindrer det grundlæggende krav om retssikkerhed, at Kommissionen i det uendelige kan udsætte udøvelsen af sin beføjelse til at pålægge bøder.

6.

Den samordnede praksis indeholder ikke som sådan alle de elementer, der hører til en aftale, men kan navnlig følge af en koordinering, som giver sig udslag i deltagernes adfærd.

7.

Konkurrencen på priserne bevirker, at priserne holdes på det lavest mulige niveau, og at varebevægelserne mellem medlemsstaterne fremmes med henblik på således at tillade den bedst mulige fordeling af den økonomiske aktivitet under hensyn til virksomhedernes produktivitet og tilpasningsevne.

En uafhængig og ikke-ensartet adfærd hos virksomhederne i fællesmarkedet begunstiger forfølgelsen af et af traktatens væsentlige formål, nemlig integrationen mellem de nationale markeder og dermed forbrugernes direkte adgang til hele Fællesskabets produktionskilder.

8.

Den enkelte producent kan frit ændre sine priser og herved tage hensyn til konkurrenternes aktuelle eller potentielle adfærd, men det strider mod traktatens konkurrenceregler, at en producent samarbejder med sine konkurrenter — uanset på hvilken måde — om at fastlægge en koordineret aktion med hensyn til en prisforhøjelse og sikre det heldige udfald heraf ved forudgående fjernelse af enhver usikkerhed om de andres adfærd vedrørende de væsentlige led i denne aktion, såsom forhøjelsens størrelse, genstand, tid og sted.