EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52021DC0262
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS European Commission Guidance on Strengthening the Code of Practice on Disinformation
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Europa-Kommissionens vejledning om styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Europa-Kommissionens vejledning om styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation
COM/2021/262 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.5.2021
COM(2021) 262 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EMPTY
Europa-Kommissionens vejledning om styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation
1Indledning
Covid-19-krisen har i høj grad illustreret de trusler og udfordringer, som desinformation udgør for vores samfund. "Infodemien" — den hurtige udbredelse af falske, unøjagtige eller vildledende oplysninger om pandemien — har medført betydelige risici for den personlige sundhed, de offentlige sundhedssystemer, effektiv krisestyring, økonomien og den sociale samhørighed. Pandemien har også styrket den rolle, som digital teknologi spiller i vores liv, og har gjort den stadig mere afgørende for, hvordan vi arbejder, lærer, socialiserer, opfylder materielle behov og deltager i samfundsdebatten. Den har gjort det vigtigere at sikre, at online-økosystemet er et sikkert sted, og den har vist, at der på trods af den betydelige indsats, der hidtil er gjort, er et presserende behov for at intensivere indsatsen for at bekæmpe desinformation 1 .
EU's tilgang til bekæmpelse af desinformation har lige fra starten 2 været baseret på beskyttelsen af ytringsfriheden og andre rettigheder og friheder, der er garanteret i EU's charter om grundlæggende rettigheder. I overensstemmelse med disse rettigheder og frihedsrettigheder sigter EU-strategien frem for at kriminalisere eller forbyde desinformation som sådan mod at gøre onlinemiljøet og dets aktører mere gennemsigtigt og ansvarligt, gøre praksis for indholdsmoderation mere gennemsigtig, styrke borgerne og fremme en åben demokratisk debat 3 . Med henblik herpå har EU søgt at mobilisere alle relevante interessenter, herunder offentlige myndigheder, virksomheder, medier, akademikere og civilsamfundet.
Et centralt element i EU's indsats har været den selvregulerende adfærdskodeks vedrørende desinformation 4 . Kodeksen trådte i kraft i oktober 2018 og omfatter nu store onlineplatforme, der er aktive i EU, samt bl.a. store brancheorganisationer, der repræsenterer den europæiske reklamesektor. Kommissionen mener, at kodeksen er et væsentligt og banebrydende resultat. Den har skabt et innovativt redskab til at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed på onlineplatforme samt en struktureret ramme for overvågning og forbedring af platformenes politikker om desinformation.
Ikke desto mindre har Kommissionens vurdering af adfærdskodeksen i 2020 5 afsløret betydelige mangler. Disse omfatter inkonsekvent og ufuldstændig anvendelse af kodeksen på tværs af platforme og medlemsstater, begrænsninger som følge af kodeksens selvregulerende karakter samt huller i dækningen af forpligtelserne i kodeksen. Vurderingen fremhævede også manglen på en passende overvågningsmekanisme, herunder centrale resultatindikatorer (KPI'er), manglende tilsagn om adgang til platformenes data til forskning i desinformation og begrænset deltagelse fra interessenter, navnlig fra reklamebranchen. Derfor meddelte Kommissionen i handlingsplanen for europæisk demokrati 6 , at den vil udstede retningslinjer for styrkelse af kodeksen som led i omfattende foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation i onlinemiljøet, og at den vil fremlægge specifik lovgivning om gennemsigtighed i politiske reklamer.
For at intensivere bekæmpelsen af desinformation fastsætter retsakten om digitale tjenester 7 , som Kommissionen har foreslået, en samreguleringsmæssig ramme gennem adfærdskodekser til håndtering af systemiske risici i forbindelse med desinformation. Desuden indføres der vidtrækkende gennemsigtighedsforanstaltninger vedrørende indholdsmoderation og reklame, og der foreslås bindende retlige forpligtelser, der kan håndhæves, for meget store onlineplatforme 8 til at vurdere og imødegå systemiske risici for grundlæggende rettigheder eller risici som følge af forsætlig manipulation af deres tjenester.
Vejledningen er baseret på Kommissionens hidtidige erfaringer med overvågning og evaluering af kodeksen 9 og på Kommissionens rapport om valget i 2019 10 . Den bidrager også til Kommissionens reaktion på Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2020 11 . For at indsamle input til vejledningen tilrettelagde Kommissionen drøftelser med flere interessenter 12 samt en workshop for medlemsstaterne.
I denne vejledning redegøres der for Kommissionens holdning til, hvordan platforme og andre relevante interessenter bør intensivere deres foranstaltninger for at afhjælpe huller og mangler i kodeksen og skabe et mere gennemsigtigt, sikkert og pålideligt onlinemiljø. Et område, hvor kodeksen ikke har gjort tilstrækkelige fremskridt, er afmonetarisering af desinformation, hvor onlinereklamer stadig tilskynder til udbredelse af desinformation 13 . Onlineplatforme og alle andre aktører i onlinereklameøkosystemet bør således tage ansvar og samarbejde om at bekæmpe desinformation. Desuden bør den reviderede kodeks øge forpligtelserne til at begrænse manipulerende adfærd, styrke redskaber til sikring af brugerindflydelse, øge gennemsigtigheden i politiske reklamer og yderligere styrke forskere og faktatjekkere. Retningslinjerne fastlægger også hjørnestenene i en forbedret og robust ramme for overvågning af den styrkede kodeks. Den styrkede kodeks bør også sigte mod at opnå en bredere deltagelse med nye underskrivere, herunder yderligere onlineplatforme, der er aktive i EU, samt andre relevante aktører.
En styrkelse af kodeksen giver interessenterne mulighed for på et tidligt tidspunkt at udforme passende foranstaltninger med henblik på vedtagelsen af den foreslåede retsakt om digitale tjenester. Retningslinjerne tager navnlig også sigte på at udvikle den eksisterende adfærdskodeks i retning af en adfærdskodeks som fastsat i artikel 35 heri. Navnlig meget store platforme 14 vil drage fordel af at deltage i den styrkede kodeks i forventning om nye forpligtelser, der gælder for dem i henhold til den foreslåede retsakt om digitale tjenester, navnlig med hensyn til risikovurdering, risikobegrænsning, brugerindflydelse og gennemsigtighed omkring reklamer. Mindre platforme og andre interessenter vil også få gavn af at tilslutte sig passende tilsagn i henhold til den styrkede kodeks om at drage fordel af dens bedste praksis og beskytte sig selv mod de omdømmemæssige risici, der er forbundet med misbrug af deres systemer til spredning af desinformation.
Uden at det berører den endelige enighed mellem medlovgiverne om retsakten om digitale tjenester eller Kommissionens lovgivningsmæssige initiativ om gennemsigtighed i politiske reklamer, kan den styrkede adfærdskodeks tjene som et redskab for onlineplatforme til at forbedre deres politikker og afbøde de risici, der er forbundet med desinformation, som deres tjenester udgør for demokratiet.
Styrkelsen af kodeksen er ikke kun et foreløbigt skridt. I denne vejledning opfordres der til at udvikle kodeksen til et stærkt, stabilt og fleksibelt instrument, der gør onlineplatforme mere gennemsigtige, ansvarlige og ansvarsbevidste i kraft af deres udformning.
2Covid-19-overvågning — Resultater og indhøstede erfaringer
Ud over erfaringerne fra evalueringen af adfærdskodeksen er der indsamlet ny viden under det overvågningsprogram, der blev oprettet efter den fælles meddelelse om bekæmpelse af desinformation om covid-19 15 , hvor onlineplatformene, der har underskrevet kodeksen, hver måned har rapporteret om de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe desinformation om covid-19 i EU.
Overvågningsprogrammet har ikke blot givet et indgående overblik over de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe desinformation omkring covid-19 på grundlag af forpligtelserne i kodeksen, men har også gennemført en "stresstest" på kodeksen.
Platformenes rapporter viser, at forpligtelserne i kodeksen er blevet gennemført gennem effektive foranstaltninger på forskellige områder såsom øget synlighed af autoritative kilder på deres tjenester, udvikling og ibrugtagning af nye værktøjer og tjenester med henblik på at lette adgangen til pålidelige oplysninger, foranstaltninger til bekæmpelse af indhold, der indeholder falske eller vildledende oplysninger, som sandsynligvis vil forårsage fysisk skade eller skade effektiviteten af folkesundhedspolitikker, og udtrykkeligt forbud mod reklamer, der udnytter krisen eller spreder desinformation om covid-19.
Overordnet set har programmet vist, at kodeksen udgør en fleksibel, struktureret ramme, der kan anvendes og omsættes til beslutsomme handlinger fra underskrivernes side for at bekæmpe desinformation i krisesituationer, og som supplerer forpligtelserne i henhold til gældende lovgivningsmæssige rammer. Kodeksen gav også en nyttig struktur til overvågning af disse foranstaltninger i en ekstraordinær situation, idet den dynamisk ændrede fokus i takt med, at krisen udviklede sig (f.eks. for at fokusere på desinformation omkring covid-19-vacciner).
Samtidig fremhævede covid-19-programmet en række mangler i den eksisterende overvågningsramme i adfærdskodeksen:
·Kvaliteten af rapporteringen. Der er betydelige forskelle i rapporteringens konsistens, kvalitet og detaljeringsgrad. Manglen på tilstrækkeligt detaljerede data, navnlig på medlemsstatsniveau, betød, at de fremlagte oplysninger ofte ikke afslørede, om de rapporterede foranstaltninger blev gennemført i alle medlemsstater eller på alle EU-sprog. Desuden udgør manglen på en fælles, aftalt rapporteringsmodel fortsat en hindring for mere effektiv overvågning og sammenligninger på tværs af platforme.
·KPI'er. Rapporteringens kvalitet og detaljeringsgrad er blevet bedre med tiden, men de leverede data er stadig ikke altid tilstrækkelige og tilstrækkeligt detaljerede til at måle, i hvilket omfang forpligtelserne er gennemført, eller til at måle effekten af de trufne foranstaltninger.
·Uafhængig vurdering. Covid-19-overvågningen har bekræftet behovet for uafhængig kontrol af underskrivernes rapporter, navnlig om de rapporterede politikker og foranstaltninger er blevet gennemført på medlemsstatsniveau og på alle EU-sprog, og om rapporteringen i tilstrækkelig grad dækker desinformation på nationalt plan 16 .
·Utilstrækkelig dækning af faktatjek. Under covid-19-"infodemien" har underskriverne øget antallet af faktatjek på deres tjenester, som også er ved at blive tilgængelige for brugere af beskedapps til private beskeder. Indhold, der er mærket som falskt af uafhængige faktatjekkere, har dog tendens til at dukke op igen på tværs af platforme på grund af manglen på et centraliseret register for faktatjek.
·Fortsat monetarisering af desinformation gennem reklameannoncer. På trods af foranstaltninger til at begrænse monetariseringen af desinformation viser relevant forskning, at der fortsat er problemer på dette område 17 .
3Horisontale spørgsmål, der skal tages op
Styrkede forpligtelser til at nå kodeksens mål
Tilsagnene i den nuværende adfærdskodeks er ikke tilstrækkeligt effektive med hensyn til at give en omfattende reaktion på desinformationsfænomenet. Der er behov for stærkere og mere specifikke tilsagn på alle områder af kodeksen for at afhjælpe huller og mangler, herunder nye risici og fremkommende risici. For at sikre, at kodeksen forbliver et levende instrument, bør underskriverne oprette en permanent mekanisme til regelmæssig tilpasning af kodeksen.
Udvidet anvendelsesområde
"Infodemien" omkring covid-19-pandemien har vist, at misinformation 18 (falske eller vildledende oplysninger, der spredes uden ondsindede hensigter) også kan forårsage betydelig skade for offentligheden, hvis den bliver viral. Selv om det primære mål fortsat er desinformation i snæver forstand 19 , bør underskriverne af den styrkede kodeks forpligte sig til at indføre passende politikker og træffe forholdsmæssige foranstaltninger for at afbøde de risici, der er forbundet med misinformation, når der er tale om en betydelig samfundsskadelig dimension, og med passende garantier for ytringsfriheden. Brugerne skal have mulighed for at sammenligne disse oplysninger med autoritative kilder og blive informeret om det, hvis de oplysninger, de ser, er beviseligt falske. I overensstemmelse hermed, og afhængigt af deres art, vil ikke alle forpligtelser i kodeksen finde anvendelse på misinformation.
I denne vejledning anvendes — for nemheds skyld — det overordnede begreb "desinformation" til at henvise til de forskellige fænomener, der skal behandles, samtidig med at det klart anerkendes, at der er betydelige forskelle mellem dem 20 . Desinformation omfatter i denne forstand desinformation i snæver forstand, misinformation samt informationspåvirkningsoperationer 21 og udenlandsk indblanding 22 i informationsområdet, herunder fra udenlandske aktører, hvor manipulation af oplysninger anvendes med henblik på at forårsage betydelig skade for offentligheden.
Bredere deltagelse
Blandt underskriverne af den nuværende kodeks er store onlineplatforme, der opererer i EU. En bredere deltagelse fra både etablerede og fremspirende platforme kan imidlertid være en mere omfattende og koordineret reaktion på udbredelsen af desinformation. Potentielle nye underskrivere kan omfatte udbydere af onlinetjenester, der formidler oplysninger til offentligheden, såsom mindre sociale medier eller søgetjenester (f.eks. aktører, der tilbyder tjenester på nationalt eller regionalt plan eller på et specialiseret/tematisk grundlag). I betragtning af de relevante overholdelsesbyrder, herunder rapporteringsforpligtelser, bør forpligtelserne i henhold til den styrkede kodeks tage hensyn til størrelsen af underskrivernes tjenester. Selv om meget store onlineplatforme vil skulle træffe robuste foranstaltninger for at imødegå de relevante systemiske risici i henhold til den foreslåede retsakt om digitale tjenester, bør de foranstaltninger, der gælder for mindre eller nye tjenester, ikke pålægge dem en uforholdsmæssig stor byrde.
Beskedtjenester til private beskeder kan også misbruges til at give næring til desinformation og misinformation, som det blev konstateret i nylige valgkampagner og under covid-19-pandemien 23 . Sådanne tjenesteudbydere kunne være underskrivere af kodeksen og forpligte sig til specifikke foranstaltninger, der er hensigtsmæssige for denne type tjenester, uden at den kryptering, der ofte anvendes af denne type tjenester, svækkes, og under behørig hensyntagen til beskyttelsen af privatlivets fred og retten til privatliv og familieliv, herunder kommunikation.
For at øge kodeksens indvirkning på afmonetariseringen af desinformation er en bredere deltagelse af interessenter fra reklameøkosystemet ud over kredsen af nuværende underskrivere af kodeksen (europæiske og nationale sammenslutninger fra reklamebranchen) afgørende. Kodeksen vil navnlig drage fordel af en større inddragelse af varemærker (navnlig dem med betydelige udgifter til onlinereklamer) samt andre deltagere i onlinereklamesektoren (f.eks. ad exchanges, ad tech-udbydere, kommunikationsagenturer) og andre aktører, der leverer tjenester, som kan anvendes til at monetarisere desinformation (f.eks. e-betalingstjenester, e-handelsplatforme, crowdfunding-/donationssystemer) 24 .
Nye underskrivere kan også omfatte andre interessenter, der kan have en betydelig indvirkning gennem deres værktøjer, instrumenter, løsninger eller relevant specifik ekspertise, herunder faktatjekkere, organisationer, der leverer vurderinger vedrørende desinformationssider eller vurdering af desinformation, samt udbydere af teknologiske løsninger, der kan støtte bestræbelserne på at bekæmpe desinformation. Sådanne organisationer kan bidrage betydeligt til en effektiv gennemførelse af kodeksen og dens succes.
Skræddersyede forpligtelser
For at fremme en bredere deltagelse bør den styrkede kodeks omfatte skræddersyede forpligtelser, der svarer til de forskellige tjenester, der leveres af underskriverne, og de særlige roller, de spiller i økosystemet.
Underskriverne bør underskrive de forpligtelser, der er relevante for deres tjenester. Selv om deltagelse i kodeksen og tilslutning til dens forpligtelser fortsat er frivillig, bør underskriverne for at sikre kodeksens effektivitet som et risikobegrænsende værktøj i princippet ikke fravælge forpligtelser, der er relevante for deres tjenester. Hvis underskriverne vælger ikke at tilslutte sig en særlig forpligtelse, der er relevant for deres tjenester, bør de give en offentlig begrundelse i overensstemmelse med ånden i betragtning 68 i den foreslåede retsakt om digitale tjenester. Underskrivere, der leverer værktøjer, instrumenter eller løsninger til bekæmpelse af desinformation, kan tilslutte sig passende tilsagn og støtte andre underskrivere af kodeksen med deres ekspertise. Rapporteringskrav til sådanne organisationer bør tilpasses efter organisationernes formål.
Det Europæiske Observatorium for Digitale Medier
For at yde et effektivt bidrag til bekæmpelse af desinformation er det afgørende at have bred tværfaglig støtte, f.eks. fra faktatjekkere, akademiske forskere og andre relevante interessenter. Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier (EDMO) 25 blev oprettet for at bidrage til at skabe et sådant fællesskab og lette dets arbejde. Ved at yde støtte til uafhængige forskere og faktatjekkere vil EDMO og dets nationale knudepunkter øge deres kapacitet til at opdage og analysere desinformationskampagner. EDMO kan spille en vigtig rolle med hensyn til at nå flere af kodeksens mål. Det forventes derfor, at underskriverne af kodeksen vil samarbejde med EDMO, når det er relevant.
Det hurtige varslingssystem
Som skitseret i handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation fra 2018 26 bør onlineplatforme samarbejde med EU's hurtige varslingssystem, som forbinder alle EU's medlemsstater og relevante EU-institutioner for at muliggøre fælles reaktioner på desinformation gennem udveksling af oplysninger og rettidige varslinger om desinformationskampagner. På grundlag heraf bør den styrkede kodeks undersøge mulighederne for at styrke et sådant samarbejde, navnlig ved at lette en uformel udveksling mellem underskriverne for at fremlægge deres arbejde og resultater samt for at sikre tætte, strømlinede og sammenhængende forbindelser på nationalt plan mellem alle medlemsstaterne og underskriverne, hvor det er relevant. Dette bør også tage hensyn til samarbejdet med EDMO som nævnt ovenfor.
4Granskning af placeringen af reklamer
Som forklaret er en beslutsom indsats for at demonstrere kilderne til desinformation afgørende for kodeksens succes. Den styrkede kodeks' forpligtelser bør derfor tage mere detaljerede og skræddersyede skridt til at imødegå desinformationsrisici i forbindelse med distribution af onlinereklamer under hensyntagen til de kommende lovgivningsmæssige krav i den foreslåede retsakt om digitale tjenester, der finder anvendelse på al onlinereklame, herunder politisk og emnebaseret reklame og, i det omfang det er relevant, det bebudede initiativ om politisk reklamering.
Afmonetarisering af desinformation
Kodeksen bør styrke forpligtelserne med henblik på at bekæmpe udbredelsen af desinformation på underskrivernes egne tjenester eller på tredjepartswebsteder 27 . For at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden omkring reklameplaceringer bør underskrivere, der deltager i reklameindslag, herunder ad tech-virksomheder 28 , identificere de kriterier, de anvender til at placere reklamer, og vedtage foranstaltninger, der gør det muligt at kontrollere reklameindsendelses-/bestemmelsesstedet for reklamer med henblik på at undgå, at reklamer placeres ved siden af desinformation eller steder, der er kendt for gentagen offentliggørelse af desinformation. Platformene bør navnlig forpligte sig til at stramme støtteberettigelseskravene og processerne for gennemgang af indhold i forbindelse med monetarisering af indhold og programmer for fordeling af indtægter på deres tjenester for at forhindre deltagelse af aktører, der systematisk lægger indhold ud, der er blevet dementeret som desinformation 29 . Endvidere bør platformene også forpligte sig til at styrke relevante politikker og udvise rettidig omhu med henblik på at udelukke deltagelse i reklamenetværk eller ad hoc-udveksling af websteder, der vedvarende udsender desinformationsindhold.
Forpligtelserne på dette område bør også bygge på og forbedre tilgængeligheden og udbredelsen af værktøjer til beskyttelse af varemærker, som bør integrere oplysninger og analyser fra faktatjekkere, forskere og andre relevante interessenter, der giver oplysninger om kilderne til desinformationskampagner. Med støtte fra sådanne oplysninger og værktøjer bør varemærkeejere og andre annoncører forpligte sig til at gøre deres yderste for at undgå, at deres reklamer placeres ved siden af desinformation eller steder, der gentagne gange offentliggør desinformation.
Forbedring af samarbejdet mellem relevante aktører
For at opnå konkrete resultater kræves der et tæt samarbejde mellem forskellige aktører inden for reklameøkosystemet. Med henblik herpå er en bredere deltagelse af interessenter fra reklameøkosystemet , jf. afsnit 3.3, af afgørende betydning. Den styrkede kodeks bør danne ramme for en sådan udvidet deltagelse, der styrker samarbejdet mellem alle relevante aktører og yderligere fremmer igangværende tværsektorielle initiativer på dette område 30 .
Som led i den styrkede kodeks bør alle aktører, der er involveret i køb, salg og markedsføring af digitale reklamer, forpligte sig til at udveksle bedste praksis og styrke samarbejdet. Et sådant samarbejde bør lette integrationen og strømmen af oplysninger i hele værdikæden for reklamer, navnlig oplysninger, der er relevante for at identificere leverandører af desinformation, under fuld overholdelse af alle relevante databeskyttelsesregler.
Samarbejde på tværs af platforme kunne også omfatte udveksling af oplysninger om desinformation, som en platform har afvist, for at forhindre, at de vises på andre platforme — f.eks. ved at oprette et fælles register over afviste reklamer — for at gøre andre platforme, hvis tjenester også kan blive påvirket, opmærksomme på dem.
Foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation bør udvides med deltagelse af aktører, der er aktive i værdikæden for onlinemonetarisering, f.eks. online e-betalingstjenester, e-handelsplatforme og relevante crowdfunding-/donationssystemer.
Tilsagn om at bekæmpe reklamer, der indeholder desinformation
I henhold til den styrkede kodeks bør underskriverne forpligte sig til at udforme passende og skræddersyede reklamepolitikker, der tager fat på misbrug af deres reklamesystemer til udbredelse af desinformation 31 . De bør håndhæve disse politikker konsekvent og effektivt. Med henblik herpå bør underskriverne samarbejde med faktatjekkere for at finde reklamer, der indeholder desinformation, som er blevet verificeret og dementeret. For at sikre konsekvent gennemførelse bør underskriverne forpligte sig til at tilpasse deres nuværende systemer til kontrol og gennemgang af reklamer for at sikre, at reklamer, der placeres gennem eller på deres tjenester, overholder deres reklamepolitikker med hensyn til desinformation. Underskriverne bør også forpligte sig til klart at forklare annoncører, hvilke reklamepolitikker der er blevet overtrådt, når de afviser eller fjerner desinformation eller deaktiverer reklamekonti 32 .
5Politisk og emnebaseret reklame
"Politisk reklame" og "emnebaseret reklame" 33 spiller en vigtig rolle i udformningen af politiske kampagner og offentlige debatter om vigtige samfundsmæssige spørgsmål. Et sådant betalt onlineindhold kan spille en afgørende rolle med hensyn til at forme den offentlige mening og påvirke valgresultater. Tilrettelæggelsen af valg i EU er i vid udstrækning reguleret på medlemsstatsniveau med forskellige relevante regler for politisk reklame, herunder gennemsigtigheden af sådanne reklamer. I EDAP bebudede Kommissionen lovgivning, der skal styrke gennemsigtigheden af politiske reklamer. For at sikre en passende grad af gennemsigtighed og ansvarlighed på dette område skal kodeksens forpligtelser styrkes yderligere til støtte for den bredere retlige ramme.
Revisionen af kodeksen på dette område vil skulle tage hensyn til Kommissionens kommende lovgivningsforslag om gennemsigtighed af sponsoreret politisk indhold og de relevante bestemmelser i den foreslåede retsakt om digitale tjenester. En styrket kodeks vil tjene som et vigtigt redskab til at levere håndgribelige fremskridt til støtte for den eksisterende retlige ramme samt til at bane vejen for styrket lovgivning og gennem den nye lovgivningsmæssige ramme, når den er på plads, samt til at udarbejde industristyrede løsninger til støtte for dens gennemførelse og til at opnå fortsatte fremskridt på dette område.
For at sikre en konsekvent og effektiv anvendelse af tilsagnene er der behov for en fælles forståelse blandt underskriverne af "politisk reklame" og "emnebaseret reklame", som tager behørigt hensyn til de gældende nationale retlige rammer. Underskriverne bør sikre, at de overholder gældende lovgivning, og tilpasse deres praksis til den kommende lovgivning om gennemsigtigheden af sponsoreret politisk indhold.
Effektiv mærkning af politiske og emnebaserede reklamer
Kodeksen bør omfatte styrkede forpligtelser, der sikrer gennemsigtighed og offentliggørelse af både politiske og emnebaserede reklamer, under hensyntagen til de relevante bestemmelser i den foreslåede retsakt om digitale tjenester 34 , det kommende lovgivningsinitiativ om gennemsigtighed i politiske reklamer og med forbehold af eksisterende lovgivningsmæssige rammer. Disse reklamer bør klart og effektivt mærkes og kunne skelnes som betalt indhold, og brugerne bør kunne forstå, at det viste indhold indeholder reklamer, der vedrører politiske eller samfundsmæssige spørgsmål. Den styrkede kodeks kunne omfatte et sæt fælles kriterier og eksempler på mærkning af politiske og emnebaserede reklamer. Underskriverne bør, hvor det er relevant, integrere relevant forskning for at forbedre mærkningernes effektivitet med hensyn til at informere brugerne 35 . Kodeksen bør omfatte forpligtelser, der har til formål at sikre, at mærkninger forbliver på plads, når brugere deler politiske eller emnebaserede reklamer på en organisk måde 36 , således at de fortsat tydeligt kan identificeres som reklamer.
Kontrol- og gennemsigtighedsforpligtelser i forbindelse med politiske og emnebaserede reklamer
Underskrivere, der viser politiske og emnebaserede reklamer, bør sikre, at annoncørens identitet er synlig for brugerne, og bør specifikt forpligte sig til at sikre gennemsigtighed i overensstemmelse med kravene i den foreslåede retsakt om digitale tjenester 37 .
Underskriverne bør også gøre en rimelig indsats for gennem effektive identitetskontrol- og autorisationssystemer at sikre, at alle de nødvendige betingelser er opfyldt, inden der gives tilladelse til at placere disse typer reklamer.
Gennemsigtighed på beskedplatforme
Den reviderede adfærdskodeks bør omfatte nye, skræddersyede forpligtelser vedrørende brugen af beskedplatforme til udbredelse af politiske og emnebaserede reklamer under fuld overholdelse af den generelle forordning om databeskyttelse og EU's krav til beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med elektroniske kommunikationstjenester. Ovennævnte krav om, at sponsoreret politisk indhold, der deles mellem brugerne, fortsat skal mærkes som betalt indhold, bør også så vidt muligt finde anvendelse på sponsoreret politisk indhold, der deles via beskedplatforme. Med henblik herpå bør underskriverne udvikle løsninger, der er kompatible med den krypteringsteknologi, der ofte anvendes af beskedplatforme, uden at krypteringen svækkes.
Målretning af politiske reklamer
Mikromålretning af politisk reklame kan give anledning til forskellige bekymringer. Det rejser spørgsmål om overholdelse af databeskyttelsesreglerne, da mikromålretning er baseret på personlige oplysninger og nogle gange omfatter avancerede psykologiske profileringsteknikker 38 . Det kan påvirke vælgernes ret til at modtage information, da mikromålretning gør det muligt for politiske annoncører at sende skræddersyede budskaber til målgrupper, mens andre grupper kan blive frataget denne information. Mikromålretning gør det vanskeligt at foretage faktatjek eller granske sådanne reklamer og gør det vanskeligt for enkeltpersoner at gøre deres rettigheder gældende, herunder med hensyn til databeskyttelse. Dette kan igen øge risikoen for politisk polarisering 39 .
Den styrkede kodeks bør bidrage til at begrænse eller undgå de risici, der er forbundet med mikromålretning af politiske og/eller emnebaserede reklamer mod enkeltpersoner. I denne forbindelse bør der sikres fuld overholdelse af den generelle forordning om databeskyttelse og anden relevant lovgivning, navnlig opnåelse af gyldigt samtykke, hvor det er påkrævet 40 . Adgangen til information bør lettes, således at de kompetente myndigheder kan varetage deres overvågnings- og håndhævelsesfunktion.
Underskriverne bør forpligte sig til at sikre, at borgerne informeres klart, når de gøres til genstand for mikromålretning, og at de får relevante oplysninger om de kriterier og data, der anvendes til dette formål. De bør gennemføre stærke relaterede gennemsigtighedsforanstaltninger, herunder dedikerede søgbare reklamearkiver med alle mikromålrettede annoncer, der er rettet mod specifikke brugergrupper 41 , ledsaget af oplysninger om målretnings- og leveringskriterier.
Forbedrede AD-registre og minimumsfunktionaliteter for applikationsprogrammeringsgrænseflader (API'er)
Den styrkede kodeks bør sikre, at de underskrivende platforme forpligter sig til at forbedre fuldstændigheden og kvaliteten af oplysningerne i deres registre over politiske reklamer, således at de rent faktisk indeholder alt sponsoreret politisk indhold, der vises. Disse registre bør give aktuelle, regelmæssigt ajourførte oplysninger om omfanget af og budgettet for politiske reklamer, der vises af politiske annoncører i medlemsstaterne, antallet af gange hver reklame er blevet vist online, og de målretningskriterier, som annoncøren anvender, under hensyntagen til de relevante bestemmelser i den foreslåede retsakt om digitale tjenester og det kommende lovgivningsforslag om politiske reklamer 42 .
Nogle platforme har udviklet applikationsprogrammeringsgrænseflader (API'er) eller andre grænseflader, der gør det muligt for brugere og forskere at udføre skræddersyede søgninger inden for deres politiske reklameregistre. Funktionaliteterne i disse API-grænseflader er imidlertid meget begrænsede. Den styrkede kodeks bør sikre, at API'er til platformenes politiske reklameregistre omfatter et sæt minimumsfunktionaliteter samt et sæt minimumssøgningskriterier, der gør det muligt for brugere og forskere at udføre skræddersyede søgninger med henblik på at hente realtidsdata i standardformater og gøre det lettere at sammenligne, forske og overvåge på tværs af platforme. Hvis der oprettes registre for emnebaserede reklamer, bør de have sammenlignelige API-funktioner og søgefunktioner. Tilsagnene bør også sikre bred adgang til API'er, og at API-funktionerne ajourføres regelmæssigt for at opfylde forskernes behov.
6Tjenesternes integritet
Den styrkede kodeks bør sikre omfattende dækning af nuværende og nye former for manipulerende adfærd, der anvendes til at sprede desinformation. Den bør tage hensyn til udviklingen inden for og de bredere risici forbundet med udbredelsen af desinformation, f.eks. det forhold, at desinformationskampagner kan være en del af hybride trusler mod sikkerheden, navnlig i kombination med cyberangreb 43 . Den bør omfatte skræddersyede tilsagn om at afhjælpe sårbarheder og sikre gennemsigtighed og ansvarlighed med hensyn til de foranstaltninger, som underskriverne træffer for at begrænse manipulerende adfærd, som i henhold til deres relevante servicevilkår ikke er tilladt for underskrivernes tjenester, også i lyset af de kommende reguleringsmæssige krav, der er fastsat i den foreslåede retsakt om digitale tjenester 44 .
Fælles forståelse af ulovlig manipulerende adfærd
For at sikre en konsekvent tilgang bør den styrkede kodeks sikre, at underskriverne enes om en tværtjenstlig forståelse af manipulerende adfærd, der ikke er tilladt på deres tjenester, herunder "ikke-autentisk adfærd", uden at det berører eksisterende EU-lovgivning og national lovgivning. Denne forståelse bør være bred nok til at dække hele spektret af adfærd, hvorigennem ondsindede aktører kan forsøge at manipulere tjenester. Med henblik herpå bør underskriverne udarbejde en omfattende liste over manipulationstaktikker, -teknikker og -procedurer, der udgør ulovlig ikke-autentisk adfærd, på tværs af deres tjenester. De identificerede teknikker bør være tilstrækkeligt definerede til at gøre det muligt at sammenligne forekomsten af ulovlig adfærd på tværs af platforme samt effektiviteten af de foranstaltninger, der træffes for at imødegå dem. Den fælles forståelse bør give underskriverne, lovgiverne, civilsamfundet og andre interessenter et fælles ordforråd til drøftelse af problemer med desinformation og manipulation på internettet, både inden for rammerne af adfærdskodeksen og i andre fora, såsom EU's system for hurtig varsling og valgsamarbejdsnetværket, og som forberedelse til gennemførelsen af den foreslåede retsakt om digitale tjenester. Dette arbejde bør tage hensyn til den hastigt udviklende situation med hensyn til manipulationstaktikker, -teknikker og -procedurer og afspejle disse mulige ændringer, når der udvikles terminologi og definitioner.
Skærpede tilsagn om at begrænse ulovlig manipulerende adfærd
Den styrkede kodeks bør indeholde nye forpligtelser på området ulovlig manipulerende adfærd, der dækker hele spektret af manipulerende teknikker og kræver effektive reaktioner for at imødegå dem. Tilsagnene bør forpligte underskriverne til at tage fat på nye manipulationsteknikker såsom hack-and-leak-operationer, overtagelse af konti, oprettelse af uægte grupper, imitation, deepfakes, køb af falske engagementer eller uigennemsigtig inddragelse af influencere. Desuden bør forpligtelserne ikke blot kræve, at underskriverne offentliggør relevante politikker, men bør også fastlægge referenceelementer, målsætninger og benchmarks for de foranstaltninger, der træffes for at imødegå ulovlig manipulerende adfærd. Den styrkede kodeks bør tage hensyn til gennemsigtighedsforpligtelserne for AI-systemer, der genererer eller manipulerer indhold, og listen over manipulerende praksisser, der er forbudt i henhold til forslaget til lov om kunstig intelligens 45 .
Tilpasning af forpligtelser, samarbejde og gennemsigtighed
For at sikre dens fortsatte relevans og tilstrækkelighed bør den styrkede kodeks etablere en mekanisme, hvorigennem dens forpligtelser kan justeres over tid på grundlag af de seneste oplysninger om de former for adfærd og manipulationstaktikker, -teknikker og -procedurer, der anvendes af ondsindede aktører.
Underskriverne bør forpligte sig til at etablere kanaler for udveksling mellem deres respektive tillids-, cybersikkerheds- og sikkerhedsteams. Disse udvekslingskanaler bør lette den proaktive udveksling af oplysninger om påvirkningsoperationer og udenlandsk indblanding i informationsområdet på underskrivernes tjenester for at forhindre genopblussen af sådanne kampagner på andre platforme. Resultaterne og de indhøstede erfaringer bør indgå i underskrivernes årlige overvågningsrapporter, drøftes i den permanente taskforce 46 og regelmæssigt gøres tilgængelige i gængse dataformater 47 .
Forpligtelserne skal sikre, at alle politikker og foranstaltninger kommunikeres klart til brugerne, herunder via gennemsigtighedscentret 48 . Underskriverne bør også forpligte sig til at gøre alle handlinger mod ulovlig manipulerende adfærd til genstand for et internt klagebehandlingssystem under hensyntagen til de relevante bestemmelser i den foreslåede retsakt om digitale tjenester 49 .
7Styrkelse af brugerne
Det er afgørende at sætte brugerne i stand til at begrænse virkningen af desinformation. En bedre forståelse af, hvordan onlinetjenester fungerer, samt værktøjer, der fremmer en mere ansvarlig adfærd på nettet, eller som sætter brugerne i stand til at opdage og rapportere falsk og/eller vildledende indhold, kan i høj grad begrænse udbredelsen af desinformation. Kodeksens forpligtelser på dette område bør udvides til at omfatte en bred vifte af tjenester, herunder f.eks. skræddersyede forpligtelser vedrørende beskedtjenester. De bør også omfatte mekanismer til at klage over foranstaltninger, som underskriverne har truffet som opfølgning på brugernes rapporteringer. Underskriverne bør også specifikt overveje situationen for børn, der kan være særligt sårbare over for desinformation.
Tilsagn om foranstaltninger til forbedring af mediekendskab
Flere underskrivere har gjort en indsats på området mediekendskab ved at give brugerne relevante værktøjer. I henhold til den styrkede kodeks bør underskriverne forpligte sig til at fortsætte disse bestræbelser og navnlig forpligte sig til i højere grad at inddrage mediekendskabssamfundet i udformningen og gennemførelsen af værktøjer og vurdering af mediekendskabskampagner om deres tjenester, herunder for at beskytte børn. Disse bestræbelser kan også tilpasses Kommissionens initiativer inden for mediekendskab 50 , herunder den nye handlingsplan for digital uddannelse (2021-2027) 51 , for at udnytte relevante synergier. Med henblik herpå kan Kommissionens ekspertgruppe for mediekendskab 52 og EDMO yde støtte til etablering af en permanent ramme for drøftelser.
Forpligtelse til "sikkert design"
Onlinetjenesternes design og arkitektur har en betydelig indvirkning på brugernes adfærd 53 . Underskriverne bør derfor forpligte sig til at vurdere de risici, deres systemer udgør, og designe deres tjenesters arkitektur på en måde, der minimerer de risici 54 , der er forbundet med spredning og forstærkning af desinformation 55 . Dette kunne også omfatte forudgående afprøvning af systemernes arkitektur. Underskriverne bør også investere i forskning og udvikle produktegenskaber og -design, der styrker brugernes kritiske tænkning samt ansvarlig og sikker brug af deres tjenester.
Onlineplatforme kan også samarbejde med udbydere af teknologiske løsninger for at integrere løsninger i deres tjenester, som gør det muligt at kontrollere ægtheden eller nøjagtigheden af det digitale indhold eller identificere det dets oprindelse eller kilde 56 .
Udbydere af AI-baserede onlinesystemer bør også tage hensyn til de relevante bestemmelser i den foreslåede lov om kunstig intelligens.
Ansvarlighed i forbindelse med anbefalingssystemer
Ved at bestemme, i hvilken rækkefølge oplysninger præsenteres, har anbefalingssystemer en betydelig indvirkning på, hvilke oplysninger brugerne rent faktisk får adgang til. Det er af afgørende betydning, at underskriverne i henhold til den styrkede kodeks forpligter sig til at gøre deres anbefalingssystemer gennemsigtige med hensyn til de kriterier, der anvendes til prioritering eller nedprioritering af oplysninger, og at brugerne får mulighed for at tilpasse rangordningsalgoritmerne. Alt dette bør gøres under behørig hensyntagen til princippet om mediefrihed og kravene i de relevante bestemmelser i forslaget til retsakten om digitale tjenester 57 .
Tilsagnene bør også omfatte konkrete foranstaltninger til at mindske risikoen for, at anbefalingssystemer giver næring til viral spredning af misinformation, såsom udelukkelse af falske og/eller vildledende oplysninger fra det anbefalede indhold, hvis oplysningerne er blevet dementeret af uafhængige faktatjekkertjenester, og udelukkelse af websider og aktører, der vedvarende spreder desinformation.
Synligheden af pålidelige oplysninger af offentlig interesse
Covid-19-pandemien har understreget betydningen af, navnlig i krisetider, at fremme pålidelige oplysninger af offentlig interesse, såsom oplysninger fra sundhedsmyndigheder om foranstaltninger til forebyggelse af sygdommen eller sikkerheden af vacciner 58 . Underskriverne indførte forskellige løsninger for at give brugerne sådanne oplysninger og gøre dem synlige og lette at få adgang til. Med udgangspunkt i disse erfaringer bør underskriverne af den styrkede kodeks forpligte sig til at videreudvikle og anvende sådanne specifikke værktøjer (f.eks. informationspaneler, bannere, pop-ups, kort og opfordringer), der prioriterer og leder brugerne til autoritative kilder om emner af særlig offentlig og samfundsmæssig interesse eller i krisesituationer.
For at uddybe den eksisterende kodeks' tilsagn 59 om prioritering af relevant, autentisk og autoritativt indhold bør underskriverne også forpligte sig til at offentliggøre oplysninger, der skitserer den metode, som deres anbefalingssystemer anvender i denne henseende. Disse oplysninger bør indgå i gennemsigtighedscentret. Underskriverne af kodeksen bør overveje at sikre, at disse oplysninger kan verificeres af tredjeparter eller gennem en uafhængig revision, idet der også tages hensyn til de relevante bestemmelser i forslaget til retsakten om digitale tjenester.
Advarsler til brugere, der interagerer med eller har interageret med falskt eller vildledende indhold
Det er vigtigt at dementere falske og/eller vildledende oplysninger for at dæmme op for desinformationsfænomenet 60 . Flere underskrivere har etableret et samarbejde med uafhængige faktatjekkere og/eller oprettet interne moderationshold med henblik på at levere mærkninger for falskt eller vildledende indhold. Kodeksen indeholder imidlertid ikke relevante forpligtelser i øjeblikket. Derfor bør underskriverne — som supplement til de nye forpligtelser til at sikre en konsekvent anvendelse af faktatjek, jf. afsnit 8.3 nedenfor — forpligte sig til for alle EU-sprog, som deres tjeneste leveres på, at indføre systemer til regelmæssig og konsekvent mærkning af indhold, der er identificeret som falskt eller vildledende, og til at udsende målrettede advarsler til brugere, der har interageret med sådant indhold. Underskriverne bør forpligte sig til at informere brugerne om, hvorfor bestemt indhold eller bestemte konti er blevet mærket, nedklassificeret eller på anden måde berørt af de trufne foranstaltninger, samt om grundlaget for disse foranstaltninger. Underskriverne bør forpligte sig til at udforme deres mærknings- og advarselssystemer i overensstemmelse med ajourført videnskabelig dokumentation for, hvordan virkningen af sådanne interventioner maksimeres, og navnlig sikre, at de er designet med henblik på at fange brugernes opmærksomhed 61 .
Funktionalitet til at markere skadelige falske oplysninger
Selv om nogle underskrivere allerede stiller en særlig funktionalitet til rådighed for brugerne til at markere falske og/eller vildledende oplysninger, er denne funktion endnu ikke tilgængelig på alle tjenester. Den styrkede kodeks bør indeholde en særlig forpligtelse, der kræver, at de relevante underskrivere tilbyder brugervenlige og effektive procedurer for deres tjenester, som gør det muligt for brugerne at markere desinformation med potentiale til at skade offentligheden eller enkeltpersoner. Denne funktionalitet bør også understøtte mærkningssystemer og -mekanismer, der kan bidrage til at identificere genopblussen af falsk informationsindhold, der allerede er mærket som falsk på andre sprog eller på andre tjenester, med fuld respekt for ytringsfriheden. Tilsagnet bør præcisere, at funktionaliteten skal beskyttes behørigt mod misbrug (dvs. taktikken med "massemærkning" for at bringe andre stemmer til tavshed) og være tilgængelig på alle de EU-sprog, som deres tjenester leveres på. De foranstaltninger, der træffes af underskriverne om markeret indhold, bør respektere ytringsfriheden og ikke være uforholdsmæssige. Foranstaltninger på dette område kunne omfatte anvendelse af en gennemsigtig procedure for faktatjek på det markerede indhold med efterfølgende opfølgende foranstaltninger, f.eks. mærkning af indholdet, hvor det er relevant. Underskriverne bør forpligte sig til at give brugerne opfølgende oplysninger om rapporteret indhold, f.eks. om indholdet er blevet revideret, og i givet fald resultaterne af vurderingen og eventuelle foranstaltninger med hensyn til indholdet. Brugere, hvis indhold eller konti har været genstand for sådanne foranstaltninger, bør ligeledes informeres for at forstå årsagerne til de trufne foranstaltninger og have adgang til en passende og gennemsigtig mekanisme til at appellere og søge erstatning for de trufne foranstaltninger.
Tilgængeligheden af indikatorer for informeret onlinenavigation
Det er ikke formålet med den styrkede kodeks at vurdere rigtigheden af redaktionelt indhold. I betragtning af det store antal oplysninger, der er tilgængelige online, står brugerne imidlertid over for udfordringer med hensyn til, hvilke informationskilder de skal konsultere og stole på. Indikatorer for troværdighed, der fokuserer på kildens integritet, og som er udviklet af uafhængige tredjeparter i samarbejde med nyhedsmedierne, herunder sammenslutninger af journalister og medieorganisationer samt faktatjekkere, kan hjælpe brugerne med at træffe informerede valg 62 .
Underskriverne kunne lette adgangen til sådanne indikatorer ved at give brugerne mulighed for at bruge dem på deres tjenester. I så fald bør den styrkede kodeks sikre, at underskriverne sørger for gennemsigtighed med hensyn til sådanne tredjepartsindikatorer, herunder om deres metodologi.
Gennemførelsen af sådanne tillidsindikatorer bør være i fuld overensstemmelse med principperne om mediefrihed og -pluralisme. Med henblik herpå bør det overlades til brugerne at beslutte, om de ønsker at anvende sådanne værktøjer 63 .
Foranstaltninger til begrænsning af desinformation på beskedapps
Ud over de seneste initiativer, der er udviklet i samarbejde med faktatjekkere 64 , bør underskrivere, der leverer beskedapplikationer til private beskeder, teste og implementere tekniske funktioner, der hjælper brugerne med at identificere desinformation, der formidles gennem sådanne tjenester. Sådanne løsninger bør være forenelige med disse tjenesters karakter og navnlig retten til privat kommunikation, uden at krypteringen svækkes. Sådanne funktioner kan f.eks. hjælpe brugerne med at kontrollere, om bestemt indhold, de modtager, er blevet faktatjekket som værende falsk. Dette kan f.eks. opnås ved hjælp af løsninger, der gør faktatjekmærkninger synlige, når indhold fra sociale medier spredes via en beskedapp. Underskriverne kunne også overveje løsninger, der gør det muligt for brugerne at kontrollere indhold, de har modtaget via en beskedapplikation, i forhold til et register over faktatjek.
8Styrkelse af forskere og faktatjekkere
I betragtning af deres centrale bidrag til en effektiv strategi til bekæmpelse af desinformation bør den styrkede kodeks fastlægge en ramme for robust adgang til platformsdata for forskere og faktatjekkere og tilstrækkelig støtte til deres aktiviteter.
Adgang til underskrivernes data med henblik på forskning i desinformation
Ved at tilbyde evidensbaserede analyser er forskere afgørende for en korrekt forståelse af udviklingen i de risici, der er forbundet med desinformation 65 , og de kan bidrage til udviklingen af risikobegrænsende mekanismer. Dette arbejde afhænger i høj grad af adgangen til platformsdata. Den foreslåede retsakt om digitale tjenester indeholder en reguleringsmekanisme for kontrollerede forskere, så de kan få adgang til data til forskning om de risici, der hidrører fra platformes tjenester 66 . Den styrkede kodeks bør skabe en ramme, der allerede i mellemtiden før vedtagelsen af retsakten om digitale tjenester giver forskerne den nødvendige adgang til platformsdata og også på lang sigt fremmer udviklingen af en specifik ramme for dataadgang, der er skræddersyet til at udføre forskning i desinformationsfænomenet.
8.1.1Generelle rammer for adgang til data
Med henblik på den styrkede kodeks bør de relevante underskrivere, navnlig platforme, forpligte sig til at skabe en robust ramme for adgang til data til forskningsformål. Betingelserne for adgang bør være gennemsigtige, åbne og ikke-diskriminerende, forholdsmæssige og berettigede. For så vidt angår personoplysninger, skal betingelserne være i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse. Generelt bør adgangsbetingelserne til alle data respektere retten til privat kommunikation og på passende vis beskytte alle berørte parters rettigheder og legitime interesser.
Underskriverne bør udvikle rammen i samarbejde med forskersamfundet, EDMO og relevante nationale myndigheder. Tilsagnene bør omfatte en detaljeret tidsplan for de forventede fremskridt med hensyn til udformningen og gennemførelsen af rammen.
Rammen bør omfatte forskellige former for adgang til dataordninger med passende garantier for i) anonymiserede data og data, der ikke er personoplysninger, og for ii) data, der kræver yderligere kontrol, herunder personoplysninger. Rammerne bør give mulighed for realtidsadgang til visse typer data for at muliggøre en hurtig vurdering af nye risici eller risici i udvikling og udformning af passende afbødende foranstaltninger.
Mens rammen er under udvikling, bør underskriverne afprøve midlertidige løsninger. For eksempel kan brugen af "sandkasser" give adgang til relevante platformsdata til forskning i specifikke emner for et begrænset antal forskere, der informerer om udformningen af rammen og tester operationelle løsninger med henblik på bredere adgang til data på tværs af platforme.
8.1.2Adgang til anonymiserede data og data, der ikke er personoplysninger
Den styrkede kodeks bør omfatte en forpligtelse til, hvor det er praktisk muligt, at sikre løbende, stabil og harmoniseret realtidsadgang til anonymiserede, aggregerede eller på anden måde ikkepersonlige data til forskningsformål via API'er eller andre åbne og tilgængelige tekniske løsninger, der muliggør fuld udnyttelse af datasættene.
Adgang til dataløsninger bør gøre det lettere at søge i og analysere dataene. Relevante underskrivere bør sikre, at adgangssystemernes funktionaliteter opfylder forskernes behov, og at de er interoperable. Tilsagnene bør sikre procedurer for rapportering af funktionssvigt i adgangssystemer og for genetablering og reparation af defekte funktionaliteter inden for en rimelig frist.
8.1.3Adgang til data, der kræver yderligere kontrol, herunder personoplysninger
Oplysninger, der kan afsløre personoplysninger, herunder følsomme oplysninger 67 , kræver yderligere sikkerhed og garantier. Fortrolige oplysninger, navnlig forretningshemmeligheder, eller data relateret til sikkerheden i forbindelse med platformenes tjenester bør også sikres passende beskyttelse. Samtidig bør rammen for adgang til data som minimum give akademiske forskere adgang til datasæt, der er nødvendige for at forstå kilder, vektorer, metoder og spredningsmønstre, der karakteriserer desinformationsfænomenet.
Med henblik herpå bør kodeksen indføre en gennemsigtig procedure, der inddrager alle relevante interessenter, navnlig platforme og forskersamfundet, med henblik på at fastlægge betingelserne for adgang til disse datasæt. I princippet bør betingelserne være standardiserede og ensartede på tværs af platforme. Proceduren bør bl.a. regulere i) minimumsstandarder og kvalifikationer for forskere, som vil få adgang, ii) de minimumskategorier af data, der vil blive stillet til rådighed, iii) de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der skal overholdes ved behandlingen af sådanne data, herunder formålsbegrænsning og dataminimering, og iv) for så vidt angår pseudonymiserede data eventuelle foranstaltninger, der er nødvendige for at forhindre, at de kan spores tilbage til kilden 68 .
8.1.4EDMO's rolle
I betragtning af sin uafhængighed og sine koordineringsfunktioner kan EDMO yde støtte med hensyn til adgang til data, herunder vejledning om bl.a. de kategorier af oplysninger, der skal stilles til rådighed, formålene med behandlingen af oplysninger og passende sikkerhedsforanstaltninger for behandling af personoplysninger og for at forhindre tilbagesporing af anonymiserede oplysninger til kilden.
Med støtte fra EDMO arbejdes der på at undersøge mulighederne for en adfærdskodeks i henhold til artikel 40 i databeskyttelsesforordningen, der har til formål at sikre korrekt anvendelse af kravene om privatlivets fred og databeskyttelse i forbindelse med platformenes udveksling af personoplysninger med forskere. Databeskyttelsesforordningen indeholder generelle betingelser for behandling af personoplysninger, også i form af platformes udveksling af personoplysninger med forskere. En sådan kodeks ville mindske juridisk usikkerhed og risici for platforme, der giver adgang til data, og sikre et sikkert og harmoniseret miljø for behandling af personoplysninger til forskningsformål 69 . Den styrkede kodeks bør forpligte underskriverne til om nødvendigt at fremme udviklingen af adfærdskodeksen i henhold til artikel 40 i databeskyttelsesforordningen.
8.1.5Adgang til data for andre interessenter
Andre interessenter, såsom civilsamfundsorganisationer, ikke-akademiske forskningscentre og undersøgende journalister, spiller også en vigtig rolle i forbindelse med afsløring og analyse af desinformationskampagner, formulering af politiske reaktioner samt fremme af offentlighedens bevidsthed og social modstandsdygtighed. Underskriverne af kodeksen bør, navnlig i medlemsstater, hvor der ikke er tilstrækkelig akademisk kapacitet, give sådanne interessenter tilstrækkelig adgang i overensstemmelse med kravene om beskyttelse af privatlivets fred og skærpet kontrol over for misbrug af personoplysninger og tilbagesporing af pseudonymiserede oplysninger til kilden.
Rammer for samarbejdet mellem underskrivere og forskere
For at fremme og styrke et større tværfagligt fællesskab af uafhængige forskere bør kodeksen fastlægge en ramme for gennemsigtigt, åbent og ikke-diskriminerende samarbejde mellem underskriverne og EU's forskersamfund om de ressourcer og den støtte, der stilles til rådighed for forskere. Denne ramme bør give forskersamfundet mulighed for uafhængigt at forvalte de midler, som underskriverne stiller til rådighed til forskning i desinformation, og fastlægge videnskabelige prioriteter og gennemsigtige tildelingsprocedurer baseret på videnskabelig fortjeneste. I den forbindelse kunne EDMO bidrage til tildelingen af sådanne ressourcer.
Samarbejde med faktatjekkere
Faktatjekkere er vigtige aktører i bekæmpelsen af desinformationsfænomenet 70 . De vurderer og verificerer indhold baseret på fakta, dokumentation og kontekstuel information og øger brugernes bevidsthed om desinformation på internettet. Den styrkede kodeks bør omfatte øget støtte til deres arbejde og øge dækningen af faktatjekaktiviteter på tværs af EU's medlemsstater og sprog.
8.1.6Samarbejdsformer
I betragtning af de betydelige mangler og den uensartede anvendelse af faktatjek på tværs af tjenester og medlemsstater 71 bør platformsunderskriverne forpligte sig til at tage konkrete skridt med klare mål og tidsfrister for at udvide deres samarbejde med faktatjekkere for at sikre en konsekvent anvendelse af faktatjek i deres tjenester. Indsatsen bør navnlig fokusere på medlemsstater og sprog, hvor der endnu ikke foretages faktatjek 72 .
Dette kan opnås gennem multilaterale aftaler mellem platforme og uafhængige faktatjekorganisationer, der opfylder høje etiske og faglige standarder. Sådanne aftaler bør være baseret på gennemsigtige, åbne og ikke-diskriminerende betingelser og sikre faktatjekkeres uafhængighed. Aftalerne bør indeholde bestemmelser om rimelig aflønning af faktatjekkere for arbejde, der anvendes af platformene, fremme grænseoverskridende samarbejde mellem faktatjekkere og lette strømmen af faktatjek på tværs af underskrivernes tjenester.
I betragtning af sin rolle med hensyn til at fremme fælles faktatjekaktiviteter er EDMO velegnet til at støtte platforme og faktatjekkere i udviklingen af en ramme for samarbejde, herunder oprettelse af en fælles grænseflade for faktatjekkere, udveksling af oplysninger mellem faktatjekkere og fremme af grænseoverskridende samarbejde. 73
8.1.7Anvendelse og integration af faktatjek i underskrivernes tjenester
Den styrkede kodeks bør omfatte forpligtelser, der kræver en mere konsekvent anvendelse og integration af faktatjekkeres arbejde i platformenes tjenester, herunder i programbaserede reklamesystemer og i videoindhold. Platformene bør forpligte sig til at anvende mekanismer, der muliggør hurtig og konsekvent indarbejdelse af faktatjek i deres tjenester efter underretning fra faktatjekkere, herunder hurtig og effektiv mærkning. Relevante underskrivere bør fremme oprettelsen af et fælles register over faktatjek-artikler (faktatjek), der er udarbejdet af faktatjekkere, og undersøge teknologiske løsninger, der kan lette en effektiv anvendelse på tværs af platforme og sprog, for at forhindre genopblussen af misinformation, som er blevet dementeret af faktatjekkere 74 .
8.1.8Faktatjekkeres adgang til relevante oplysninger
For at maksimere kvaliteten og virkningen af faktatjek bør den styrkede kodeks sikre, at platformsunderskriverne forpligter sig til at give faktatjekkere automatiseret adgang til oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet med hensyn til faktatjekket indhold og faktatjekkene. Oplysningerne skal kvantificere i) brugerinteraktioner over tid (f.eks. antal visninger, likes, delinger, kommentarer før og efter faktatjek) 75 med indhold, der er blevet faktatjekket, og ii) omfanget af faktatjek over tid i de onlinetjenester, hvor de blev offentliggjort. Platforme og faktatjekkere bør nå til enighed om en fælles grænseflade til faktatjek for at sikre konsekvens i den måde, hvorpå platformene bruger, krediterer og giver feedback på faktatjekkeres arbejde. Desuden bør kodeksen indeholde bestemmelser om regelmæssig udveksling af oplysninger mellem de relevante underskrivere af kodeksen og faktatjekkere med henblik på yderligere at styrke samarbejdet.
9Overvågning af kodeksen
Den styrkede kodeks bør suppleres med et robust overvågningssystem, der bygger på Kommissionens hidtidige erfaringer med overvågning af kodeksen, herunder covid-19-programmet. Det forbedrede overvågningssystem bør give mulighed for regelmæssig vurdering af underskrivernes gennemførelse af forpligtelserne i kodeksen, anspore til forbedringer af deres politikker og foranstaltninger og gøre det muligt at evaluere kodeksens effektivitet som et redskab til bekæmpelse af desinformation. Det forbedrede overvågningssystem bør styrke onlineplatformenes ansvarlighed i den mellemliggende periode inden vedtagelsen af retsakten om digitale tjenester og skabe en ramme for bl.a. en struktureret dialog med meget store platforme om udvikling og anvendelse af risikovurderings- og risikobegrænsende foranstaltninger i forventning om de retlige forpligtelser, der er fastsat for dem i den foreslåede retsakt om digitale tjenester.
I lyset af disse mål bør kodeksens eksisterende forpligtelser vedrørende overvågning styrkes og udvides for at skabe en solid ramme, der inkorporerer de centrale elementer, der er beskrevet nedenfor. Den styrkede kodeks bør navnlig sikre, at underskriverne rettidigt og med opdeling efter medlemsstat leverer oplysninger og data til overvågning i standardiserede formater.
Centrale resultatindikatorer
Overvågningen af kodeksen bør baseres på centrale resultatindikatorer, der er i stand til at måle gennemførelsen og effektiviteten af forpligtelserne i kodeksen og kodeksens indvirkning på desinformationsfænomenet. Til dette formål er to klasser af centrale resultatindikatorer relevante: i) indikatorer på tjenesteniveau, som måler resultaterne og virkningen af de politikker, som underskriverne har gennemført for at opfylde deres forpligtelser i henhold til kodeksen, og ii) strukturelle indikatorer, der måler kodeksens samlede virkning på desinformation i EU.
9.1.1Indikatorer for tjenesteniveauet
I henhold til den reviderede kodeks bør underskriverne forpligte sig til at udarbejde konkrete indikatorer for tjenesteniveauet. Indikatorer for tjenesteniveauet bør effektivt måle gennemførelsen af forpligtelserne i kodeksen og virkningen af underskrivernes politikker. Indikatorerne bør være tilstrækkeligt fleksible til at tage højde for underskrivernes forskellige typer tjenester og samtidig give mulighed for konsekvent rapportering og sammenligning på tværs af tjenester.
Den styrkede kodeks bør kræve, at underskriverne identificerer, rapporterer om og forpligter sig til et minimumssæt af kvalitative og kvantitative indikatorer, der bl.a. har til formål at evaluere:
·Virkningen af de værktøjer og funktioner, der er indført for at øge brugernes bevidsthed og deres indflydelse, herunder brugernes interaktioner med sådanne værktøjer og funktioner 76 .
·Virkningen af værktøjer og funktioner, der viser eller gør pålidelige oplysninger af offentlig interesse mere synlige, herunder brugernes interaktioner med sådanne værktøjer og funktioner 77 .
·Antallet af faktatjek, procentdelen af faktatjekket indhold i forhold til indhold, der er indberettet af brugerne, og de midler, der er afsat til faktatjek.
·Virkningen af faktatjekaktiviteter og brugernes interaktioner med oplysninger, der er faktatjekket som værende falske eller vildledende 78 .
·Antallet af klager i forbindelse med foranstaltninger, som platforme har truffet i forbindelse med indhold, der er blevet markeret som desinformation, og oplysninger om resultatet af klagerne.
·Antallet af sider, konti, profiler og grupper, der deler desinformation, og som er genstand for foranstaltninger, der reducerer deres synlighed 79 , og mængden af sådant indhold, der deles.
·Virkningen af identificeret utilladelig manipulerende adfærd, herunder tilfælde af indhold eller konti, der er fjernet eller nedgraderet 80 .
·Antallet af partnerskaber mellem underskriverne af kodeksen fra reklameindustrien og tredjepartsenheder, der vurderer kvaliteten af informationskilderne.
·Virkningen af de foranstaltninger, der anvendes til kontrol af reklameplaceringer 81 .
·Mængden og granulariteten af de data, der stilles til rådighed til forskningsformål, og antallet af europæiske forskningsorganisationer, der har adgang til platformenes data.
·Mængden af ressourcer, der stilles til rådighed af underskriverne til forskning i desinformation, og antallet af europæiske forskningsorganisationer, der har adgang til sådanne ressourcer.
·Oplysninger om den menneskelige arbejdsstyrke, der er involveret i opfyldelsen af forpligtelserne i kodeksen 82 .
9.1.2Strukturelle indikatorer
Underskriverne af kodeksen bør også forpligte sig til at bidrage til udviklingen af strukturelle indikatorer, der effektivt kan måle kodeksens samlede indvirkning på desinformationsfænomenet. Som beskrevet nedenfor bør underskriverne oprette en permanent taskforce, hvis opgaver vil omfatte udvikling, afprøvning og tilpasning af strukturelle indikatorer.
Strukturelle indikatorer kunne f.eks. være baseret på repræsentative stikprøver af brugere i forskellige medlemsstater med henblik på at måle forekomsten af vedvarende leverandører af desinformation 83 i europæiske borgeres online-medieforbrug 84 . Sådanne indikatorer vil kunne måle offentlighedens engagement i informationskilder samt regelmæssige, standardiserede undersøgelser for at måle borgernes eksponering for desinformation.
Indtil der er udviklet et mere stabilt sæt strukturelle indikatorer, bør underskriverne og interessenterne blive enige om et minimum af levedygtige strukturelle indikatorer, som hurtigt kan gennemføres og afprøves, og arbejde hen imod udvikling af et stabilt sæt effektive strukturelle indikatorer.
Overvågningsrammen
Overvågningsrammen bør gøre det muligt regelmæssigt at vurdere underskrivernes gennemførelse af forpligtelserne i kodeksen, herunder ændringer og udvikling af relevante politikker og tiltag. Med henblik herpå bør underskriverne regelmæssigt aflægge rapport til Kommissionen om gennemførelsen af deres forpligtelser, herunder relevante centrale resultatindikatorer.
På baggrund af de positive erfaringer med overvågningsprogrammerne under valget til Europa-Parlamentet i 2019 85 og covid-19-pandemien vil Kommissionen basere sig på støtten fra Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA) til overvågning af gennemførelsen af kodeksen på medlemsstatsplan. EDMO og dens knudepunkter bør også støtte Kommissionen i analysen af de oplysninger og data, som underskriverne har rapporteret, og i vurderingen af kodeksens virkning på nationalt plan og EU-plan.
Under hensyntagen til ekspertrådgivning og støtte fra ERGA og EDMO vil Kommissionen regelmæssigt vurdere de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af kodeksen, samt kodeksens indvirkning på desinformationsfænomenet, og Kommissionen vil også offentliggøre sine konklusioner. Kommissionen kan også give yderligere vejledning om, hvordan underskriverne bør afhjælpe de resterende mangler og huller i kodeksen.
9.1.3Regelmæssig rapportering
Rapporteringsforpligtelserne i henhold til den styrkede kodeks bør tage hensyn til underskrivernes størrelse og den type tjenester, de leverer. Udbydere af onlinetjenester, der anvendes i vid udstrækning på EU-plan, og som har højere risikoprofiler med hensyn til udbredelsen af desinformation, bør hver sjette måned rapportere om gennemførelsen af de forpligtelser, de har indgået, og bør fremlægge tilsvarende indikatorer for tjenesteniveauet. De bør også hvert år vurdere de risici, der er forbundet med desinformationsfænomenet. Andre underskrivere af kodeksen bør rapportere årligt og fremlægge data, der svarer til deres aktiviteter. Underskrivere, der leverer værktøjer, instrumenter eller løsninger til bekæmpelse af desinformation, eller som støtter kodeksen gennem levering af ekspertise, bør også hvert år rapportere om de af deres aktiviteter og resultater, der er relevante for kodeksens gennemførelse og effektivitet. Rapporteringen bør foretages i overensstemmelse med en fastlagt tidsplan, der fastsætter dækningsperioder og indsendelsesfrister. De data, der anvendes til at måle de centrale resultatindikatorer, bør omfatte opdelinger på medlemsstatsplan.
Rapporteringen bør baseres på en harmoniseret skabelon, der, så vidt det er praktisk muligt, gør det muligt at foretage sammenligninger på tværs af platforme. Desuden bør underskriverne nå til enighed om et sæt standardformater og kontrollerbare formater for levering af data vedrørende centrale resultatindikatorer. Disse formater bør udvikles i samarbejde med relevante interessenter fra den permanente taskforce og bør opfylde standarder og anvende metoder fra forskere og faktatjekkere. I sidste ende bør disse formater muliggøre løbende opdatering af et offentligt dashboard, der stilles til rådighed via gennemsigtighedscentret, som beskrevet nedenfor.
9.1.4Gennemsigtighedscenter
For at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden omkring kodeksens gennemførelse bør underskriverne forpligte sig til at oprette og opretholde et offentligt tilgængeligt gennemsigtighedscenter. Underskriverne bør i gennemsigtighedscentret angive de specifikke politikker, de har vedtaget for at gennemføre hver enkelt af de forpligtelser i kodeksen, som de har tilsluttet sig, og give grundlæggende oplysninger om, hvordan disse politikker håndhæves, herunder geografisk og sproglig dækning. Det bør også indeholde et offentligt dashboard med relevante centrale resultatindikatorer. Gennemsigtighedscentret bør navnlig udformes med henblik på at muliggøre sammenligninger på tværs af tjenesterne af de fremskridt, som underskriverne gør med hensyn til at gennemføre forpligtelserne i kodeksen og opnå målbare virkninger i kampen mod desinformation. Underskriverne bør forpligte sig til at holde gennemsigtighedscentret regelmæssigt opdateret og offentliggøre eventuelle ændringer af relevante politikker senest 30 dage efter, at en ændring er meddelt eller gennemført.
9.1.5Permanent taskforce
Den styrkede kodeks bør oprette en permanent taskforce, der skal udvikle og tilpasse kodeksen i lyset af den teknologiske, samfundsmæssige, markedsmæssige og lovgivningsmæssige udvikling. Taskforcen bør omfatte kodeksens underskrivere og repræsentanter fra EDMO og ERGA, og den kan invitere relevante eksperter til at støtte sit arbejde. Taskforcen bør ledes af Kommissionen og omfatte repræsentanter for EU-Udenrigstjenesten. I overensstemmelse med det overordnede mål om at levere input til revisionen og tilpasningen af kodeksen bør taskforcens aktiviteter bl.a. omfatte:
·Etablering af en risikovurderingsmetode og et system for hurtig reaktion, der skal anvendes i særlige situationer som f.eks. valg eller kriser.
·Gennemgang af kvaliteten og effektiviteten af den harmoniserede rapporteringsskabelon samt af formater og metoder til offentliggørelse af data med henblik på overvågning.
·Optimering af kvaliteten og nøjagtigheden af de data, der skal leveres til måling af indikatorerne.
·Bidrag til vurderingen af kvaliteten og effektiviteten af indikatorer for serviceniveauet og den relevante tilpasning af disse.
·Udvikling, afprøvning og tilpasning af strukturelle indikatorer og udformning af mekanismer til måling af disse på medlemsstatsniveau.
·Tilvejebringelse af ekspertinput og ajourført dokumentation, der er relevant for forpligtelserne i kodeksen, såsom bl.a. nye former for ikke-autentisk adfærd.
10Konklusion og næste skridt
I denne vejledning fastsættes de centrale elementer, der efter Kommissionens opfattelse er nødvendige for at omdanne kodeksen til et stærkere instrument til bekæmpelse af desinformation og til skabelse af et sikrere og mere gennemsigtigt onlinemiljø.
Kommissionen opfordrer kodeksens underskrivere til at mødes for at styrket kodeksen i overensstemmelse med denne vejledning. Kommissionen opfordrer underskriverne til at forelægge et første udkast til den reviderede kodeks til efteråret for at give mulighed for en ordentlig drøftelse. Den opfordrer også potentielle nye underskrivere til at tilslutte sig kodeksen og deltage i revisionen af den, herunder etablerede og nye platforme, erhvervsaktører og andre deltagere i online-reklamesektoren samt andre interessenter, der kan bidrage med ressourcer eller ekspertise til, at kodeksen kan fungere effektivt.
Da desinformation er et grænseløst fænomen, og for at styrke adfærdskodeksens virkning i praksis, ville det være nyttigt med foranstaltninger i det europæiske naboskabsområde, f.eks. samarbejde med civilsamfundet, samarbejde med mediefagfolk og initiativer vedrørende mediekendskab.
Fælles meddelelse om bekæmpelse af desinformation om covid-19 — sådan får vi styr på fakta (JOIN(2020) 8 final).
I handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation (JOIN (2018) 36 final) fastlagde Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant en omfattende strategi til bekæmpelse af desinformation i EU.
Onlineplatformes vilkår og betingelser kan også dække indhold, der er skadeligt, men ikke ulovligt, men når desinformation udgør ulovligt indhold (f.eks. hadefuld tale eller terrorindhold), finder de relevante retsmidler anvendelse.
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/code-practice-disinformation .
SWD(2020) 180 final.
COM(2020) 790 final.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF (COM(2020) 825 final). Henvisninger til retsakten om digitale tjenester i dette dokument skal forstås som henvisninger til den tekst, som Kommissionen har foreslået.
I forslaget til retsakten om digitale tjenester defineres meget store platforme i artikel 25 som onlineplatforme, der leverer deres tjenester til en række gennemsnitlige månedlige aktive modtagere af tjenesten i Unionen svarende til 10 % af Unionens befolkning.
Kommissionens vurdering fra september 2020 (SWD(2020) 180 final).
Rapport fra 2019 om valget til Europa-Parlamentet (SWD(2020) 113 final) https://ec.europa.eu/info/files/com_2020_252_en.pdf_en .
https://www.consilium.europa.eu/media/47296/1011-12-20-euco-conclusions-en.pdf .
Et sammendrag af drøftelserne med interessenter findes her: https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/library/summary-multi-stakeholder-discussions-preparation-guidance-strengthen-code-practice-disinformation .
Der er også dokumentation for, at indtægter fra onlinereklamer stadig bidrager væsentligt til monetariseringen af desinformationssider, herunder reklamer fra store mærker, der uvidende er placeret ved siden af desinformation (f.eks. rapporten fra Global Disinformation Index (det globale desinformationsindeks) https://disinformationindex.org/2020/03/why-is-ad-tech-giving-millions-to-eu-disinformation-sites/ og Avaaz-rapporten https://secure.avaaz.org/campaign/en/youtube_climate_misinformation/ ).
Jf. artikel 25 i retsakten om digitale tjenester som foreslået af Kommissionen. Se definitionen i fodnote 8.
Fælles meddelelse om bekæmpelse af desinformation om covid-19 — sådan får vi styr på fakta (JOIN(2020) 8 final).
Som fastsat i meddelelsen fra juni 2020 bistår Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester Kommissionen med covid-19-overvågningsprogrammet.
Forskning fra Global Disinformation Index (GDI) i januar og februar 2021 om Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien fremhæver, at de fleste ad tech-virksomheder ikke har specifikke politikker for indhold med covid-19-desinformation, eller at disse politikker krænkes og fortsætter med at finansiere nyhedssteder, der offentligt er markeret som udbredere af desinformation: https://disinformationindex.org/2021/02/ad-funded-covid-19-conspiracy-sites-a-look-at-the-eu/ . Forskning fra Avaaz i august 2020 fremhævede, at indhold fra top 10 websteder, der spreder misinformation om sundhed, havde næsten fire gange så mange anslåede visninger på Facebook som tilsvarende indhold fra 10 førende sundhedsinstitutioners websteder: https://secure.avaaz.org/campaign/en/facebook_threat_health/ .
Handlingsplanen for europæisk demokrati definerer misinformation som følger: "misinformation er falsk eller vildledende indhold delt uden skadelig hensigt, selv om virkningerne stadig kan være skadelige, f.eks. når folk deler falske oplysninger med venner og familie i god tro".
Handlingsplanen for europæisk demokrati definerer desinformation som følger: "desinformation er falsk eller vildledende indhold, der spredes med det formål at vildlede eller opnå økonomisk eller politisk vinding, og som kan skade offentligheden".
Hvor det er relevant, skelnes der i vejledningen mellem de forskellige underkategorier.
Som defineret i handlingsplanen for europæisk demokrati: "informationspåvirkningsoperation henviser til en koordineret indsats fra enten indenlandske eller udenlandske aktørers side for at påvirke en målgruppe ved hjælp af en række vildledende midler, herunder undertrykkelse af uafhængige informationskilder i kombination med desinformation".
Som defineret i handlingsplanen for europæisk demokrati: "udenlandsk indblanding i informationsområdet, der ofte udføres som led i en bredere hybrid operation, kan forstås som en tvangsbaseret og vildledende indsats for at forstyrre den frie dannelse og tilkendegivelse af enkeltpersoners politiske vilje fra en udenlandsk statslig aktørs eller dennes agenters side".
"Stop the virus of disinformation", United Nations Interregional Crime and Justice Research Institute (UNICRI), http://www.unicri.it/sites/default/files/2020-11/SM%20misuse.pdf .
"How COVID-19 conspiracists and extremists use crowdfunding platforms to fund their activities", EUDisinfoLab https://www.disinfo.eu/publications/how-covid-19-conspiracists-and-extremists-use-crowdfunding-platforms-to-fund-their-activities/ .
JOIN(2018) 36 final.
Der er også dokumentation for, at indtægter fra onlinereklamer stadig bidrager betydeligt til monetariseringen af desinformationssider, herunder reklamer fra store mærker, som uvidende er placeret ved siden af desinformation. Global Disinformation Index anslår f.eks., at der årligt strømmer ca. 76 mio. USD i reklameindtægter til desinformationssider, der er rettet mod Europa: https://disinformationindex.org/2020/03/why-is-ad-tech-giving-millions-to-eu-disinformation-sites/ .
Et begrænset antal ad tech-virksomheder har allerede vedtaget sådanne politikker.
Se f.eks. Avaaz' rapport fra 2020, "Why is YouTube Broadcasting Climate Misinformation to Millions?" : https://secure.avaaz.org/campaign/en/youtube_climate_misinformation/ .
Den globale alliance for ansvarlige medier, der blev lanceret i juni 2019 under World Federation of Advertisers (WFA), omfatter platforme og reklamesektorer, der har underskrevet kodeksen, samt andre vigtige interessenter i hele reklameøkosystemet. Den er i færd med at udvikle en række branchedækkende fælles definitioner og standarder for, hvordan skadeligt indhold kategoriseres på tværs af platforme, som er godkendt af annoncører og implementeres af platforme i deres reklameprodukter og værktøjer til beskyttelse af varemærker. Alliancen forfølger navnlig en særskilt kategori for desinformation og misinformation, som skal indgå i disse definitioner og standarder. Se WFA "Interim Report on Activities related to the EU Code of Practice on Disinformation", september 2020, s. 2: https://ec.europa.eu/newsroom/dae/document.cfm?doc_id=69683
Der er dokumentation for, at der fortsat findes onlinereklamer, der indeholder desinformation, som faktatjekkere har identificeret og dementeret. Se "Facebook Approved Ads With Coronavirus Misinformation": https://www.consumerreports.org/social-media/facebook-approved-ads-with-coronavirus-misinformation/ .
Som Kommissionen har bemærket, forfølger platformenes politikker en række mål, hvoraf nogle ikke er specifikt skræddersyet til at bekæmpe desinformation, men i stedet er rettet mod f.eks. udokumenterede kommercielle påstande og vildledende forretningspraksis. Se SWD(2020) 180 final.
Selv om der i øjeblikket ikke findes nogen fælles definition af emnebaserede reklamer i kodeksen, synes der at være enighed om, at emnebaserede reklamer er reklamer, der omfatter sponsoreret indhold om samfundsmæssige spørgsmål eller i forbindelse med en debat af almen interesse, som kan have en indvirkning på den offentlige debat. Eksempler på sådanne spørgsmål omfatter klimaændringer, miljøspørgsmål, indvandring eller covid-19.
Navnlig artikel 24.
Dobber m.fl., "Effectiveness of online policy publications labels: empirical findings", marts 2021: https://www.uva-icds.net/wp-content/uploads/2021/03/Summary-transparency-discloures-experiment_update.pdf .
Organisk indhold er gratis indhold, som brugerne deler med hinanden uden at betale for det. Dette omfatter også situationer, hvor brugerne deler sponsoreret indhold, som derefter bliver til organisk indhold, med hinanden.
Forslag til retsakten om digitale tjenester, artikel 30.
Der er medtaget specifikke gennemsigtighedsforpligtelser i forslaget til retsakten om digitale tjenester samt i forslaget til retsakten om digitale markeder.
Se f.eks. Papakyriakopoulos m.fl., "Social media and microtargeting: Political data processing and the consequences for Germany", Big Data & Society, november 2018, doi 10.1177/2053951718811844, eller Lewandowsky m.fl., "Understanding the influence of online technologies on political behaviour and decision-making", EUR 30422 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.
Yderligere vejledning findes i Det Europæiske Databeskyttelsesråds retningslinjer 05/2020 vedrørende samtykke i henhold til forordning 2016/679 og retningslinjer 08/2020 vedrørende målretning mod brugere af sociale medier (med eksempler på, hvornår samtykke er påkrævet i forbindelse med målrettet reklame).
F.eks. kan reklamearkiver, hvis de er udstyret med de nødvendige data, bruges til at verificere tidsmæssigt set jævn eksponering for politiske budskaber online.
Se forslag til retsakten om digitale tjenester, artikel 30.
Fælles meddelelse om øget modstandsdygtighed og styrkelse af kapaciteten til at imødegå hybride trusler (JOIN(2018) 16 final).
I artikel 26, stk. 1, litra c), i forslaget til retsakten om digitale tjenester udpeges "forsætlig manipulation" af tjenester som en systemisk risiko, som meget store platforme skal træffe risikobegrænsende foranstaltninger imod.
COM(2021) 206 final.
Med hensyn til den permanente taskforce henvises til afsnit 9.2.3 nedenfor.
Dette bør også tage hensyn til AMITT-rammen (Adversarial Misinformation and Influence Tactics and Techniques): https://cogsec-collab.org/
Med hensyn til gennemsigtighedscentret henvises til afsnit 9.2.2 nedenfor.
Navnlig artikel 17, som allerede finder anvendelse på beslutninger, der er uforenelige med deres vilkår og betingelser, herunder beslutninger om at fjerne eller deaktivere adgangen til indhold, suspendere eller afslutte leveringen af tjenesten til modtageren helt eller delvist eller beslutninger om at suspendere eller opsige modtagerens konto.
Se navnlig foranstaltningerne i handlingsplanen for europæisk demokrati (COM(2020) 790 final) og handlingsplanen for medier og audiovisuelle medier (COM(2020) 784 final).
Handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2020) 624 final) indeholder et forslag om at udvikle retningslinjer for lærere og undervisere med henblik på at bekæmpe desinformation og fremme digitale færdigheder gennem uddannelse.
https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/media-literacy .
Se f.eks. Lewandowsky m.fl., "Understanding the influence of online technologies on policy behaviour and decision-making", EUR 30422 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2020.
Se forslag til retsakten om digitale tjenester, artikel 26, stk. 1, litra c), om relateret risikovurdering.
Simple tekniske interventioner (f.eks. pop-up-meddelelser, der spørger brugerne, om de virkelig ønsker at dele links, som de ikke har set) kan få brugerne til at undersøge indholdet, før de spreder det, og dermed bidrage til at begrænse spredningen af falske og/eller vildledende oplysninger fra brugere, der handler i god tro. Eksempler: "Tjek det ud, før du tweeter det", som er implementeret af Twitter: https://help.twitter.com/en/using-twitter/how-to-retweet ,
YouTube faktatjek-informationspaneler: https://support.google.com/youtube/answer/9229632?hl=da , Pop-up-meddelelse fra Facebook, før man deler indhold, der er blevet dementeret af en faktatjekker: https://www.facebook.com/journalismproject/programs/third-party-fact-checking/faqs ,
TikToks "Know your Facts"-værktøj: https://newsroom.tiktok.com/en-gb/taking-action-against-covid-19-vaccine-misinformation .
I afsnit 3.3 opfordres interessenter, som kan yde et bidrag gennem deres værktøjer, instrumenter eller løsninger, der bidrager til bekæmpelse af desinformation, til at blive nye underskrivere af kodeksen.
Navnlig artikel 26, 27 og 29.
Covid-19-overvågningsrapporter indeholder data om visninger eller "click-through"-procenter for informationspaneler og bannere, der giver sådanne oplysninger: https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/library/reports-march-actions-fighting-covid-19-disinformation-monitoring-programme .
Se tilsagn 8 i kodeksen om desinformation.
The Debunking Handbook 2020: https://sks.to/db2020 .
Optimeringer kan f.eks. vedrøre det visuelle design, tidspunktet eller den grafiske præsentation af interventionen.
Eksempler på sådanne indikatorer kan være Global Disinformation Index (GDI), Journalism Trust Initiative (FTI) eller Trust Project samt tjenesten NewsGuard.
Brugerne bør have adgang til værktøjer til vurdering af informationskilders troværdighed, f.eks. såkaldte tillidsmærkninger, så de kan konsultere dem, hvis de ønsker det. Brugerne kunne også få mulighed for at få signaler vedrørende troværdigheden af mediekilder ført ind i de automatiserede systemer, der vælger og rangordner indhold, der vises i deres brugerfeeds.
Organisationer, der foretager faktatjek, og som støttes af visse udbydere af beskedapplikationer, giver brugerne af beskedapps mulighed for at få faktatjekket de beskeder, de modtager via sådanne private kanaler: https://faq.whatsapp.com/general/ifcn-fact-checking-organizations-on-whatsapp/?lang=en .
Dette er også afgørende for at informere underskriverne, Kommissionen, de kompetente nationale myndigheder og offentligheden.
Navnlig artikel 31.
Jf. artikel 9 i databeskyttelsesforordningen.
I overensstemmelse med kravene i den generelle forordning om databeskyttelse skal videregivelsen af personoplysninger baseres på et klart retsgrundlag med passende garantier, herunder ordningen i artikel 9 for de særlige kategorier af oplysninger.
Drøftelserne blandt interessenterne viste, at der var opbakning fra kodeksens underskrivere og forskningsverdenen til dette initiativ: https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/library/summary-multi-stakeholder-discussions-preparation-guidance-strengthen-code-practice-disinformation .
Faktatjekorganisationer offentliggør regelmæssigt upartiske rapporter om nøjagtigheden af udtalelser fra offentlige personer og større institutioner og andre vidt udbredte påstande af interesse for samfundet. De er uafhængige og følger strenge etiske regler og gennemsigtighedsregler som dem, der er fastlagt af International Fact-Checking Network (IFCN) ( https://www.poynter.org/international-fact-checking-network-fact-checkers-code-principles ).
https://www.disinfo.eu/publications/bulgaria%3A-the-wild-wild-east-of-vaccine-disinformation/ .
Kort over EDMO's faktatjek-aktiviteter i EU: https://edmo.eu/fact-checking-activities/ .
For yderligere at støtte det arbejde, der udføres af europæiske faktatjekkere, deres samarbejde og udviklingen af fælles anerkendte faglige standarder, vil pilotprojektet "Integrity of social media" støtte udarbejdelsen af en kodeks for faglig integritet for europæiske faktatjekkere i samarbejde med EDMO. Se også: årligt arbejdsprogram vedtaget i henhold til Kommissionens afgørelse C(2020) 2259.
Med hensyn til oprettelsen af et register over faktatjek kunne underskriverne søge synergier med EDMO.
Dette bør også omfatte anonymiserede demografiske oplysninger og lokalisering af dem, der deler/modtager faktakontrolleret indhold.
Virkningen kan måles ved hjælp af indikatorer, der kvantificerer brugernes interaktionsniveau (f.eks. visninger, "click-through"-procenter, delinger osv.) med sådanne værktøjer og kvalificerer brugernes opfattelse af disse værktøjers anvendelighed. Indikatorerne bør også omfatte data om brugen af værktøjer til markering og rapportering af indhold, der opfattes som falsk.
Virkningen kan måles ved hjælp af indikatorer, der kvantificerer brugernes interaktionsniveau (f.eks. visninger, indtryk, "click-through"-procenter, delinger osv.) med sådanne værktøjer og kvalificerer brugernes opfattelse af disse værktøjers anvendelighed.
Virkningen kan måles ved hjælp af indikatorer, der kvantificerer interaktionsniveauet (f.eks. visninger, "click-through"-procenter, delinger) med indholdstyper før og efter, at de er blevet markeret eller nedklassificeret, fordi de er blevet faktatjekket som værende falske. Andre indikatorer kunne også give oplysninger om, hvordan brugernes interaktioner finder sted.
Herunder foranstaltninger såsom nedklassificering af indhold samt lukning af profiler og grupper.
Virkningen kan måles ved hjælp af indikatorer, der kvantificerer graden af interaktion (f.eks. visninger, "click-through"-procenter, delinger osv.) med indhold, konti og tilfælde, før de blev fjernet, og før og efter de blev nedgraderet.
Virkningen kan måles ved hjælp af indikatorer, der kvantificerer antallet af reklamer, som vises på websteder, der er identificeret som værende vedvarende formidlere af desinformation, og antallet af reklamer, der indeholder desinformation, og som er blevet fjernet.
Dette omfatter antallet af medarbejdere, der er beskæftiget med aktiviteter til bekæmpelse af desinformation, og de sprog, der er omfattet af deres aktiviteter.
Identifikationen af leverandører af desinformation online bør baseres på en klar og aftalt metode, der er defineret af et bredere sæt af interessenter, herunder akademiske forskere, faktatjekkere, NGO'er og civilsamfundsorganisationer.
Målemekanismen for strukturelle indikatorer kunne lade sig inspirere af, hvad den audiovisuelle sektor gør for at måle publikum.
https://erga-online.eu/wp-content/uploads/2020/05/ERGA-2019-report-published-2020-LQ.pdf
