EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CJ0080

Sammendrag af dom

Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – national praksis, hvorefter en afgiftspligtig person nægtes retten til fradrag i tilfælde af, at udstederen af fakturaen eller en af dens leverandører har handlet ulovligt – ikke tilladt – grænser – betingelser

[Rådets direktiv 2006/112, art. 167, art. 168, litra a), art. 178, litra a), art. 220, nr. 1), og art. 226]

2. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – den afgiftspligtige persons forpligtelser – national praksis, hvorefter en afgiftspligtig person nægtes retten til fradrag i tilfælde af, at udstederen af fakturaen har handlet ulovligt – afslag, der er blevet givet, selv om de materielle betingelser for retten til fradrag er opfyldt, og selv om der ikke foreligger indicier, som begrunder en mistanke om uregelmæssigheder eller svig, der kan tilskrives udstederen – ikke tilladt

[Rådets direktiv 2006/112, art. 167, art. 168, litra a), art. 178, litra a), og art. 273]

Sammendrag

1. Artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, hvorefter afgiftsmyndigheden nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig merværdiafgift, at fradrage beløbet på den merværdiafgift, som skal betales eller er betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at udstederen af fakturaen for disse ydelser eller en af fakturaudstederens leverandører har handlet ulovligt, uden at nævnte myndighed på grundlag af objektive forhold godtgør, at den pågældende afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for retten til fradrag, var led i svig begået af den nævnte fakturaudsteder eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere led af forsyningskæden.

(jf. præmis 50 og domskonkl. 1)

2. Artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 178, litra a), og artikel 273 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, hvorefter afgiftsmyndigheden nægter retten til fradrag med den begrundelse, at den afgiftspligtige person ikke har sikret sig, at udstederen af fakturaen for de goder, i forhold til hvilke der anmodes om udøvelse af fradragsretten, var afgiftspligtig, rådede over de pågældende goder og kunne levere dem samt havde opfyldt sin pligt til at angive og indbetale merværdiafgiften, eller med den begrundelse, at den nævnte afgiftspligtige person foruden nævnte faktura ikke er i besiddelse af andre dokumenter, der kan godtgøre, at de nævnte omstændigheder er opfyldt, til trods for at de materielle og formelle betingelser, der for udøvelse af fradragsretten er fastsat i direktiv 2006/112, er opfyldt, og at den afgiftspligtige person ikke var i besiddelse af indicier, som begrundede en mistanke om, at der forelå uregelmæssigheder eller svig i nævnte udsteders sfære.

(jf. præmis 66 og domskonkl. 2)

Top

Forenede sager C-80/11 og C-142/11

Mahagében Kft

mod

Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága (sag C-80/11)

og

Péter Dávid

mod

Nemzeti Adó- és Vámhivatal Észak-alföldi Regionális Adó Főigazgatósága (sag C-142/11)

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Baranya Megyei Bíróság og af Jász-Nagykun-Szolnok Megyei Bíróság)

»Beskatning — moms — sjette direktiv — direktiv 2006/112/EF — ret til fradrag — betingelser for udøvelse — artikel 273 — nationale foranstaltninger til bekæmpelse af svig — nationale afgiftsmyndigheders praksis — nægtelse af ret til fradrag i tilfælde af retsstridig adfærd udvist af udstederen af fakturaen for de goder eller tjenesteydelser, i forhold til hvilke der anmodes om udøvelse af denne ret — bevisbyrde — den afgiftspligtige persons forpligtelse til at sikre sig og bevise, at udstederen af denne faktura har udvist en retmæssig adfærd«

Sammendrag af dom

  1. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – national praksis, hvorefter en afgiftspligtig person nægtes retten til fradrag i tilfælde af, at udstederen af fakturaen eller en af dens leverandører har handlet ulovligt – ikke tilladt – grænser – betingelser

    [Rådets direktiv 2006/112, art. 167, art. 168, litra a), art. 178, litra a), art. 220, nr. 1), og art. 226]

  2. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – den afgiftspligtige persons forpligtelser – national praksis, hvorefter en afgiftspligtig person nægtes retten til fradrag i tilfælde af, at udstederen af fakturaen har handlet ulovligt – afslag, der er blevet givet, selv om de materielle betingelser for retten til fradrag er opfyldt, og selv om der ikke foreligger indicier, som begrunder en mistanke om uregelmæssigheder eller svig, der kan tilskrives udstederen – ikke tilladt

    [Rådets direktiv 2006/112, art. 167, art. 168, litra a), art. 178, litra a), og art. 273]

  1.  Artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, hvorefter afgiftsmyndigheden nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig merværdiafgift, at fradrage beløbet på den merværdiafgift, som skal betales eller er betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at udstederen af fakturaen for disse ydelser eller en af fakturaudstederens leverandører har handlet ulovligt, uden at nævnte myndighed på grundlag af objektive forhold godtgør, at den pågældende afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for retten til fradrag, var led i svig begået af den nævnte fakturaudsteder eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere led af forsyningskæden.

    (jf. præmis 50 og domskonkl. 1)

  2.  Artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 178, litra a), og artikel 273 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, hvorefter afgiftsmyndigheden nægter retten til fradrag med den begrundelse, at den afgiftspligtige person ikke har sikret sig, at udstederen af fakturaen for de goder, i forhold til hvilke der anmodes om udøvelse af fradragsretten, var afgiftspligtig, rådede over de pågældende goder og kunne levere dem samt havde opfyldt sin pligt til at angive og indbetale merværdiafgiften, eller med den begrundelse, at den nævnte afgiftspligtige person foruden nævnte faktura ikke er i besiddelse af andre dokumenter, der kan godtgøre, at de nævnte omstændigheder er opfyldt, til trods for at de materielle og formelle betingelser, der for udøvelse af fradragsretten er fastsat i direktiv 2006/112, er opfyldt, og at den afgiftspligtige person ikke var i besiddelse af indicier, som begrundede en mistanke om, at der forelå uregelmæssigheder eller svig i nævnte udsteders sfære.

    (jf. præmis 66 og domskonkl. 2)

Top