Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62002CJ0428

    Sammendrag af dom

    Nøgleord
    Sammendrag

    Nøgleord

    1. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser i henhold til sjette direktiv – fritagelse for udlejning af fast ejendom – begreb – udlejning af bådepladser på vand og liggepladser på land til både

    [Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt B, litra b)]

    2. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser i henhold til sjette direktiv – fritagelse for udlejning af fast ejendom – fritagelse for udlejning af parkeringspladser til køretøjer – begrebet køretøjer – alle transportmidler, herunder både

    [Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt B, litra b), nr. 2]

    Sammendrag

    1. Artikel 13, punkt B, litra b), i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, som ændret ved direktiv 92/111, skal fortolkes således, at begrebet udlejning af fast ejendom omfatter udlejning af bådepladser på vand og liggepladser på land til både på et havneareal.

    Hvad nærmere bestemt angår førstnævnte opfylder en bådeplads i et havnebassin definitionen af fast ejendom i den omhandlede bestemmelses forstand, for så vidt som lejeaftalen ikke vedrører en given mængde vand, men en afgrænset del af havnebassinet, der er afgrænset på varig måde og ikke kan flyttes.

    (jf. præmis 34-36 og domskonkl. 1)

    2. Artikel 13, punkt B, litra b), nr. 2, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, som ændret ved direktiv 92/111, der udelukker udlejning af pladser til parkering af køretøjer fra fritagelse for merværdiafgift, skal fortolkes således, at udtrykket »køretøjer«, der anvendes i nævnte bestemmelse, omfatter alle transportmidler, herunder både.

    (jf. præmis 44, 46 og 47 samt domskonkl. 2)

    Top