EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020R2082
Commission Implementing Regulation (EU) 2020/2082 of 14 December 2020 on setting the weighted average of maximum mobile termination rates across the Union and repealing Implementing Regulation (EU) 2019/2116
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2082 af 14. december 2020 om fastsættelse af et vægtet gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2019/2116
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2082 af 14. december 2020 om fastsættelse af et vægtet gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2019/2116
C/2020/8741
OJ L 423, 15.12.2020, p. 18–19
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2021; ophævet ved 32021R2228
15.12.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 423/18 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/2082
af 14. december 2020
om fastsættelse af et vægtet gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2019/2116
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 af 13. juni 2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (1), særlig artikel 6e, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til forordning (EU) nr. 531/2012 må indenlandske udbydere fra den 15. juni 2017 ikke pålægge roamingkunderne i nogen medlemsstat tillægsudgifter for modtagne regulerede roamingopkald ud over den indenlandske detailpris, hvis disse opkald er tilladt inden for rammerne af en politik om rimeligt forbrug. |
(2) |
Ved forordning (EU) nr. 531/2012 begrænses ethvert tillæg for at modtage regulerede roamingopkald til det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen. |
(3) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2116 (2) blev det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen, der skulle gælde i 2020, fastsat på grundlag af data pr. 1. juli 2019. |
(4) |
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation har forsynet Kommissionen med ajourførte oplysninger, der er indsamlet hos medlemsstaternes nationale tilsynsmyndigheder, om de maksimale mobiltermineringstakster, som i henhold til artikel 7 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF (3) og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF (4) er fastsat for hvert af de nationale engrosmarkeder for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet, og om det samlede antal abonnenter i medlemsstaterne. |
(5) |
Kommissionen har i henhold til forordning (EU) nr. 531/2012 beregnet det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen ved på grundlag af data pr. 1. juli 2020 at gange den maksimale mobiltermineringstakst, der er tilladt i en given medlemsstat, med det samlede antal abonnenter i denne medlemsstat, lægge resultatet for samtlige medlemsstater sammen og dernæst dividere dette resultat med det samlede antal abonnenter i samtlige medlemsstater. For ikkeeuromedlemsstaterne er den relevante vekselkurs gennemsnittet for andet kvartal af 2020 ifølge Den Europæiske Centralbanks database. |
(6) |
Det er derfor nødvendigt at ajourføre det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen. |
(7) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2019/2116 bør derfor ophæves. |
(8) |
I henhold til forordning (EU) nr. 531/2012 skal Kommissionen årligt revidere det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen som fastsat i denne gennemførelsesforordning. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det kommunikationsudvalg, der er nedsat ved artikel 22 i direktiv 2002/21/EF — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen fastsættes til 0,0076 EUR pr. minut.
Artikel 2
Gennemførelsesforordning (EU) 2019/2116 ophæves.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 172 af 30.6.2012, s. 10.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2116 af 28. november 2019 om fastsættelse af et vægtet gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/1979 (EUT L 320 af 11.12.2019, s. 11).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7).