7.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/39

---

RÅDETS FORORDNING (EU, Euratom) Nr. 609/2014

af 26. maj 2014

om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav

(omarbejdning)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 322, stk. 2,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Revisionsret (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 (2) er blevet væsentligt ændret gentagne gange. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør den omarbejdes af klarhedshensyn.

(2)

Visse bestemmelser i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 er blevet indsat i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014 (3) og er således ikke omfattet af denne forordning. Disse bestemmelser vedrører beregningen og opførelsen på budgettet af restbeløbet, kontrol og overvågning af egne indtægter og relevant meddelelsespligt samt Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter.

(3)

Unionen bør få rådighed over de egne indtægter, der er omhandlet i artikel 2 i Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom (4), på den mest hensigtsmæssige måde, og der bør derfor fastsættes bestemmelser for, hvorledes medlemsstaterne skal stille disse egne indtægter til rådighed for Kommissionen. Denne forordning overtager bestemmelserne om overdragelse af traditionelle egne indtægter omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, egne indtægter fra merværdiafgift (moms) omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), i denne afgørelse (»egne indtægter fra moms«) og egne indtægter fra bruttonationalindkomst (BNI) omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), i samme afgørelse (»egne indtægter fra BNI«), som tidligere var omfattet af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000.

(4)	Begrebet »fastlæggelse« bør defineres i forbindelse med de egne indtægter, og detaljerede bestemmelser for pligten til at fastlægge de traditionelle egne indtægter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, bør fastsættes.

(5)

For så vidt angår egne indtægter fra sukkerafgifterne, for hvilke på den ene side indtægternes opkrævning og regnskabsåret og på den anden side udgifterne vedrørende samme produktionsår bør falde sammen, bør medlemsstaterne overdrage Kommissionen egne indtægter fra afgifterne i sukkersektoren i løbet af det regnskabsår, hvor de fastlægges.

(6)	Medlemsstaterne bør holde de bilag og oplysninger, som er nødvendige for, at Kommissionen kan udøve sine beføjelser med hensyn til Unionens egne indtægter, til rådighed for Kommissionen og i givet fald fremsende dem til denne.

(7)	De myndigheder i medlemsstaterne, der har til opgave at opkræve egne indtægter, bør til enhver tid kunne stille bilagene vedrørende denne opkrævning til rådighed for Kommissionen.

(8)	Der bør foreskrives særskilt bogføring af ikkeinddrevne fordringer. Denne bogføring og fremsendelsen af en kvartalsopgørelse herover skal sætte Kommissionen i stand til bedre at følge medlemsstaternes inddrivelse af disse egne indtægter, navnlig hvor der er tale om svig og uregelmæssigheder.

(9)	Der bør indføres en forældelsesfrist for forhold mellem medlemsstaterne og Kommissionen, eftersom nye fordringer, som medlemsstaterne fastlægger for tidligere regnskabsår, skal betragtes som vedrørende det løbende regnskabsår.

(10)

For at sikre, at Unionens budget vil blive finansieret under alle omstændigheder, bør der fastlægges en procedure med hensyn til de egne indtægter fra moms og de egne indtægter fra BNI, der er udarbejdet i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 (5), således at medlemsstaterne hver måned overdrager Unionen en tolvtedel af de egne indtægter, der er opført på budgettet, og senere foretager en regulering af de således overdragne beløb i overensstemmelse med det faktiske grundlag for de egne indtægter fra moms og de relevante ændringer af BNI, når disse kendes fuldt ud.

(11)	Konsekvensen af ændringer i BNI-dataene, som foretages efter det enkelte regnskabsårs afslutning, for finansieringen af bruttoreduktionen bør præciseres.

(12)

Overdragelsen af de egne indtægter skal ske ved, at de skyldige beløb krediteres en konto, der er oprettet med henblik herpå i Kommissionens navn hos hver medlemsstats finansforvaltning eller hos det af hver medlemsstat udpegede organ. For at begrænse midlernes bevægelser til det for gennemførelsen af budgettet nødvendige skal Unionen indskrænke sig til på disse konti kun at hæve de beløb, som er nødvendige for at dække Kommissionens likviditetsbehov.

(13)

Kommissionen bør råde over den nødvendige likviditet til at kunne opfylde de lovgivningsmæssige krav med hensyn til udbetalinger, der er koncentreret i årets første måneder, især de specifikke behov i forbindelse med betaling af udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (6).

(14)	I overensstemmelse med princippet om sund finansiel forvaltning bør der sørges for, at omkostningerne til inddrivelse af renter, der er påløbet de egne indtægter, som er blevet overdraget for sent, ikke overstiger det skyldige rentebeløb.

(15)	Meddelelsen af gældsafskrivningssager vedrørende fastlagte fordringer, der er erklæret eller anses for uinddrivelige, bør harmoniseres.

(16)	Et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen kan bidrage til, at de finansielle regler om egne indtægter anvendes korrekt.

(17)	For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (7).

(18)

Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelsen af gennemførelsesretsakter for at fastlægge de nærmere regler for de månedlige opgørelser af fordringer på traditionelle egne indtægter og de kvartalsvise opgørelser af de særskilte konti samt for sager vedrørende uinddrivelige beløb på over 50 000 EUR i betragtning af den tekniske karakter af disse retsakter, som kræves til meddelelsesformål.

(19)	Forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 bør ophæves.

(20)	Af overensstemmelseshensyn og i lyset af artikel 11 i afgørelse 2014/335/EU, Euratom bør denne forordning træde i kraft samme dag som nævnte afgørelse og bør finde anvendelse fra den 1. januar 2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastlægges regler for overdragelsen til Kommissionen af Unionens egne indtægter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), b) og c), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom.

Artikel 2

Dato for fastlæggelse af traditionelle egne indtægter

1.   Med henblik på anvendelsen af denne forordning opstår der en fordring for Unionen på de i artikel 2, stk. 1, litra a), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom omhandlede traditionelle egne indtægter, når toldbestemmelsernes betingelser om bogføring af fordringen er opfyldt, og beløbet er meddelt debitor.

2.   Den i stk. 1 omhandlede fastlæggelse anses for at have fundet sted på den i toldbestemmelserne fastsatte bogføringsdato.

Hvad angår de afgifter mv., som indgår i den fælles markedsordning for sukker, anses den stk. 1 omhandlede fastlæggelse for at have fundet sted på datoen for den meddelelse, der er omhandlet i bestemmelserne for sukkersektoren.

Såfremt en sådan meddelelse ikke udtrykkelig er nævnt, fastsættes bogføringsdatoen som den dato, hvor medlemsstaterne har fastlagt debitorernes skyldige beløb, om nødvendigt som aconto- eller som saldoindbetaling.

3.   I tilfælde af tvister anses de kompetente administrative myndigheder, med henblik på den i stk. 1 omhandlede fastlæggelse, for at kunne beregne fordringens størrelse senest ved den første administrative afgørelse, hvorved der gives debitor meddelelse om det skyldige beløb, eller ved forelæggelsen af sagen for den retlige myndighed, såfremt denne begivenhed indtræder først.

Den i stk. 1 omhandlede fastlæggelse anses for at have fundet sted på datoen for afgørelsen eller på datoen for den beregning, der skal foretages efter indledning af sagen.

4.   Stk. 1 anvendes, når den afgivne meddelelse skal berigtiges.

Artikel 3

Opbevaring af bilag

Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at bilagene vedrørende fastlæggelsen og overdragelsen af egne indtægter opbevares i mindst tre kalenderår regnet fra udgangen af det år, de vedrører.

Bilagene vedrørende de statistiske metoder og det statistikgrundlag, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003, opbevares af medlemsstaterne indtil den 30. september i det fjerde år efter det pågældende regnskabsår. Bilagene vedrørende grundlaget for de egne indtægter fra moms opbevares i samme tidsrum.

Såfremt det ved den revision, der foretages i henhold til artikel 2, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014 eller artikel 11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 (8) af de i stk. 1 og 2 nævnte bilag, viser sig nødvendigt at foretage en berigtigelse, opbevares disse bilag i så lang tid ud over den i stk. 1 fastsatte frist, at nævnte berigtigelse kan foretages og kontrolleres.

Når en tvist mellem en medlemsstat og Kommissionen vedrørende forpligtelsen til at overdrage et bestemt beløb af egne indtægter bilægges efter fælles aftale eller ved en afgørelse truffet af Den Europæiske Unions Domstol, overdrager medlemsstaten de bilag, der er nødvendige for den finansielle opfølgning, til Kommissionen inden for to måneder efter bilæggelsen.

Artikel 4

Administrativt samarbejde

1.   Hver medlemsstat meddeler Kommissionen følgende:

a)	benævnelsen på de tjenestegrene eller organer, som er ansvarlige for fastlæggelsen, opkrævningen, overdragelsen og kontrollen af egne indtægter, samt de vigtigste bestemmelser vedrørende disse tjenestegrenes og organers rolle og funktion

b)	de almindelige love og administrative bestemmelser og de almindelige bogføringsforskrifter vedrørende fastlæggelsen, opkrævningen, overdragelsen og Kommissionens kontrol af egne indtægter

c)	den nøjagtige betegnelse på alle de administrative og regnskabsmæssige oversigter, hvori de i artikel 2 nævnte fordringer er opført, herunder særlig dem, som anvendes til opstillingen af det i artikel 6 nævnte regnskab.

Der skal straks gives Kommissionen meddelelse om enhver ændring i disse benævnelser eller bestemmelser.

2.   Kommissionen meddeler efter anmodning fra en medlemsstat de andre medlemsstater de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

Artikel 5

Gældende satser

Den ensartede sats, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, fastsættes under budgetbehandlingen og beregnes som en procentdel af summen af medlemsstaternes anslåede bruttonationalindkomst (BNI), således at den fuldt ud dækker den del af budgettet, der ikke finansieres ved den indtægt, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a) og b), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, ved finansielle bidrag til supplerende programmer for forskning og teknologisk udvikling og ved andre indtægter.

I budgettet angives denne sats med et tal med så mange decimaler, som det er nødvendigt for at foretage en fuldstændig fordeling af de egne indtægter fra BNI mellem medlemsstaterne.

KAPITEL II

BOGFØRING AF EGNE INDTÆGTER

Artikel 6

Bogføring og meddelelse

1.   Et regnskab over egne indtægter, opdelt efter indtægternes art, føres af hver medlemsstats finansforvaltning eller af det af hver medlemsstat udpegede organ.

2.   Af hensyn til bogføringen af egne indtægter sker fastlæggelsen af regnskabet tidligst kl. 13 den sidste arbejdsdag i den måned, hvor fastlæggelsen har fundet sted.

3.   De i henhold til artikel 2 fastlagte fordringer opføres, med forbehold af andet afsnit, i regnskabet senest den første arbejdsdag efter den nittende dag i den anden måned efter den måned, i hvilken fordringen blev fastlagt.

De fordringer, der er fastlagt, men ikke opført i det regnskab, der er omhandlet i første afsnit, fordi de endnu ikke er inddrevet, og der ikke er stillet sikkerhed, opføres inden for den i første afsnit fastsatte frist i et særskilt regnskab. Medlemsstaterne kan benytte samme fremgangsmåde, når fordringer, der er fastlagt og dækket af garantier, anfægtes og forventes at blive ændret som følge af de opståede uoverensstemmelser.

De egne indtægter fra moms og de egne indtægter fra BNI bogføres dog, under hensyn til indvirkningen på disse indtægter af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige og bruttoreduktionen til fordel for Danmark, Nederlandene, Østrig og Sverige, som nævnt i første afsnit således:

—	den første arbejdsdag i hver måned bogføres en tolvtedel, jf. artikel 10, stk. 3

—

hvert år bogføres saldiene, jf. artikel 10, stk. 4 og 6, og justeringer heraf, jf. artikel 10, stk. 5 og 7, med undtagelse af de i artikel 10, stk. 5, første led, omhandlede særlige justeringer, som bogføres den første arbejdsdag i den måned, der følger efter indgåelsen af aftalen mellem den berørte medlemsstat og Kommissionen.

Fastlagte fordringer vedrørende afgifter i henhold til den fælles markedsordning for sukker anføres i det regnskab, der er nævnt i første afsnit. Hvis disse fordringer ikke inddrives inden for den fastsatte frist, kan medlemsstaterne berigtige den oprindelige postering og undtagelsesvis opføre fordringerne i det særskilte regnskab.

4.   Inden for den i stk. 3 fastsatte frist indsender hver medlemsstat til Kommissionen:

a)	en månedlig regnskabsopgørelse over de i stk. 3, første afsnit, omhandlede fordringer

b)	en kvartalsopgørelse over det særskilte regnskab, der er omhandlet i stk. 3, andet afsnit.

Sammen med disse månedlige regnskabsopgørelser indsender de medlemsstater, for hvilke det er relevant, oplysninger om eller opgørelser over de fradrag i de egne indtægter, de har foretaget på grundlag af bestemmelser om områder med særlig status.

Sammen med den sidste kvartalsopgørelse for hvert regnskabsår sender medlemsstaterne et skøn over de samlede fordringer opført i det særskilte regnskab ved udgangen af hvert regnskabsår, hvis inddrivelse er usikker.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastlægger den nærmere udformning af måneds- og kvartalsopgørelserne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 16, stk. 2.

Artikel 7

Regnskabsmæssige berigtigelser

Efter den 31. december i det tredje år efter et givent regnskabsår vil det samlede beløb anført i de månedlige opgørelser fra medlemsstaten som omhandlet i artikel 6, stk. 4, første afsnit, vedrørende det pågældende regnskabsår, ikke længere blive berigtiget, undtagen på de punkter, som enten Kommissionen eller den pågældende medlemsstat har gjort opmærksom på inden dette tidspunkt.

Artikel 8

Berigtigelser af fastlæggelser

Berigtigelser foretaget i henhold til artikel 2, stk. 4, lægges til eller trækkes fra det samlede beløb for de fastlagte fordringer. De bogføres som omhandlet i artikel 6, stk. 3, første og andet afsnit, og anføres i de i artikel 6, stk. 4, omhandlede opgørelser for den periode, hvori disse berigtigelser har fundet sted.

KAPITEL III

OVERDRAGELSE AF EGNE INDTÆGTER

Artikel 9

Finansforvaltning og bogføring

1.   Som fastlagt i artikel 10 indbetaler hver enkelt medlemsstat egne indtægter på den konto, som med henblik herpå er oprettet i Kommissionens navn hos medlemsstatens finansforvaltning eller hos det af medlemsstaten udpegede organ.

Denne konto føres i national valuta vederlagsfrit.

2.   Medlemsstaterne eller de organer, de har udpeget, sender følgende til Kommissionen ad elektronisk vej:

a)	et kontoudtog eller en kreditnota, der viser bogføringen af de egne indtægter, den arbejdsdag, hvor de egne indtægter krediteres Kommissionens konto

b)	med forbehold af litra a) et kontoudtog, der viser bogføringen af de egne indtægter, senest den anden arbejdsdag efter krediteringen af kontoen.

3.   De krediterede beløb bogføres i euro i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(»finansforordningen«) (9) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (10).

Artikel 10

Fastlæggelse af beløb, tidsrammer for overdragelse, justeringer

1.   Efter fradrag af opkrævningsomkostninger, jf. artikel 2, stk. 3, og artikel 10, stk. 3, i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, foretages krediteringen af de i artikel 2, stk. 1, litra a), i nævnte afgørelse omhandlede traditionelle egne indtægter senest den første arbejdsdag efter den nittende dag i den anden måned efter den måned, i hvilken fordringen blev fastlagt i henhold til artikel 2 i denne forordning.

For de fordringer, som er opført i det særskilte regnskab i henhold til artikel 6, stk. 3, andet afsnit, i denne forordning, skal krediteringen dog foretages senest den første arbejdsdag efter den nittende dag i den anden måned efter den måned, i hvilken fordringen er indgået.

2.   Medlemsstaterne kan om nødvendigt af Kommissionen opfordres til en anticiperet kreditering en måned tidligere for så vidt angår andre indtægter end de egne indtægter fra moms og de egne indtægter fra BNI på grundlag af de oplysninger, de er i besiddelse af den femtende i samme måned.

Reguleringen af hver anticiperet kreditering foretages den følgende måned ved den i stk. 1 nævnte kreditering. Regulering består i en negativ kreditering af et beløb svarende til det, der er angivet ved den anticiperede kreditering.

3.   De egne indtægter fra moms og de egne indtægter fra BNI krediteres, under hensyn til indvirkningen på disse indtægter af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige og af bruttoreduktionen til fordel for Danmark, Nederlandene, Østrig og Sverige, den første arbejdsdag i hver måned med en tolvtedel af de beløb, der er opført herfor på budgettet, omregnet til national valuta efter omvekslingskursen på den sidste noteringsdag i kalenderåret forud for regnskabsåret, således som denne kurs er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven.

Kommissionen kan specielt med henblik på betalingen af udgifterne vedrørende EGFL i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009 og på baggrund af Unionens likviditetssituation opfordre medlemsstaterne til at fremrykke krediteringen af en tolvtedel eller af en brøkdel af en tolvtedel af de beløb, der i budgettet er opført som egne indtægter fra moms og egne indtægter fra BNI, under hensyn til indvirkningen på disse indtægter af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige og af bruttoreduktionen til fordel for Danmark, Nederlandene, Østrig og Sverige, med én eller to måneder i et regnskabsårs første kvartal.

Efter første kvartal kan den ønskede månedlige kreditering ikke overstige en tolvtedel af de egne indtægter fra moms og BNI, og den skal holdes inden for rammerne af de beløb, der er opført på budgettet i denne henseende.

Kommissionen underretter medlemsstaterne herom på forhånd og senest to uger før den ønskede kreditering.

De i ottende afsnit fastsatte bestemmelser om kreditering i januar i hvert regnskabsår og de bestemmelser, der finder anvendelse, når budgettet ikke er endeligt vedtaget inden regnskabsårets begyndelse, og som er fastsat i niende afsnit, finder anvendelse på de fremrykkede krediteringer.

Enhver ændring af den ensartede sats for de egne indtægter fra moms, af satsen for de egne indtægter fra BNI, af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige og af finansieringen heraf som omhandlet i artikel 4 og 5 i afgørelse 2014/335/EU, Euratom og af finansieringen af bruttoreduktionen til fordel for Danmark, Nederlandene, Østrig og Sverige skal være begrundet ved et endeligt vedtaget ændringsbudget og medfører en justering af de tolvtedele, der er opført siden regnskabsårets begyndelse.

Disse justeringer foretages i forbindelse med den første kreditering efter den endelige vedtagelse af ændringsbudgettet, hvis dette vedtages inden den sekstende i måneden. I modsat fald finder justeringerne sted i forbindelse med den anden kreditering efter den endelige vedtagelse. Uanset artikel 11 i finansforordningen opføres disse justeringer i regnskabet for det regnskabsår, som det pågældende ændringsbudget refererer til.

De tolvtedele, der krediteres i januar i hvert regnskabsår, beregnes på grundlag af de beløb, der er opført i det budgetforslag, som er omhandlet i artikel 314, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og omregnet til national valuta efter omvekslingskursen på den første noteringsdag efter den 15. december i det kalenderår, der går forud for regnskabsåret. Disse beløb reguleres i forbindelse med krediteringen for den efterfølgende måned.

Er budgettet ikke endeligt vedtaget senest to uger inden krediteringen for januar i det følgende regnskabsår, opfører medlemsstaterne den første arbejdsdag i hver måned, inklusive januar måned, en tolvtedel af beløbet af de egne indtægter fra moms og de egne indtægter fra BNI, der er opført på det seneste endeligt vedtagne budget, under hensyntagen til indvirkningen på disse indtægter af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige og af bruttoreduktionen til fordel for Danmark, Nederlandene, Østrig og Sverige. Disse beløb reguleres i forbindelse med den første kreditering efter den endelige vedtagelse af budgettet, hvis dette vedtages inden den sekstende i måneden. I modsat fald finder reguleringen sted i forbindelse med den anden kreditering efter den endelige vedtagelse af budgettet.

4.   På grundlag af den i artikel 7, stk. 1, i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 nævnte årlige oversigt over grundlaget for de egne indtægter fra moms debiteres hver medlemsstat for det beløb, der er beregnet ud fra de oplysninger, som findes i denne oversigt, ved at anvende den for det foregående regnskabsår gældende ensartede sats, og krediteres for de 12 indbetalinger, der har fundet sted i løbet af dette regnskabsår. Grundlaget for de egne indtægter fra moms i en medlemsstat, på hvilken denne sats anvendes, kan dog ikke overstige den procentdel af landets BNI, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra b), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, jf. denne afgørelses artikel 2, stk. 7, første afsnit. Kommissionen opgør saldoen og meddeler medlemsstaterne beløbet i tilstrækkelig god tid til, at de kan opføre det på den i nærværende forordnings artikel 9, stk. 1, nævnte konto den første arbejdsdag i december samme år.

5.   Eventuelle berigtigelser af grundlaget for de egne indtægter fra moms, jf. artikel 9, stk. 1, i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89, medfører for hver berørt medlemsstat, hvis grundlag, inklusive disse berigtigelser, ikke overstiger de procentdele, der er anført i artikel 2, stk. 1, litra b), og artikel 10, stk. 2, i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, at den saldo, der er udregnet i henhold til nærværende artikels stk. 4, justeres således:

—

berigtigelser, der i henhold til artikel 9, stk. 1, første afsnit, i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 er foretaget indtil 31. juli, medfører en samlet justering, der opføres på den i nærværende forordnings artikel 9, stk. 1, nævnte konto den første arbejdsdag i december samme år. En særskilt justering kan dog opføres inden denne dato, hvis den berørte medlemsstat og Kommissionen er enige herom

—

såfremt de foranstaltninger, Kommissionen har truffet med henblik på berigtigelse af grundlaget som omhandlet i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89, fører til en justering af de beløb, der er krediteret den i nærværende forordnings artikel 9, stk. 1, omhandlede konto, foretages justeringen inden for den frist, som Kommissionen har fastsat ved iværksættelsen af disse foranstaltninger.

Korrektioner i BNI, jf. stk. 7 i denne artikel, medfører ligeledes en justering af saldoen for de medlemsstater, hvis grundlag, inklusive berigtigelserne, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke, udjævnes til de procentdele, der er anført i artikel 2, stk. 1, litra b), og artikel 10, stk. 2, i afgørelse 2014/335/EU, Euratom.

Kommissionen giver medlemsstaterne meddelelse om disse justeringer i så god tid, at de kan opføre dem på den i artikel 9, stk. 1, nævnte konto den første arbejdsdag i december samme år.

Særlige justeringer kan imidlertid opføres på ethvert tidspunkt, hvis den berørte medlemsstat og Kommissionen er enige herom.

6.   På grundlag af de tal for BNI-aggregatet, opgjort i markedspriser, og dets bestanddele for det foregående regnskabsår, som medlemsstaterne har fremsendt i medfør af artikel 2, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003, debiteres hver medlemsstat for det beløb, der fremkommer, når satsen for det foregående regnskabsår anvendes på BNI, samt for krediteringer, der har fundet sted i løbet af det nævnte regnskabsår. Kommissionen opgør saldoen og meddeler medlemsstaterne beløbet i tilstrækkelig god tid til, at de kan opføre det på den i nærværende forordnings artikel 9, stk. 1, nævnte konto den første arbejdsdag i december samme år.

7.   Eventuelle korrektioner i BNI for tidligere regnskabsår, jf. artikel 2, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 med forbehold af artikel 5 i samme, medfører en justering af hver berørt medlemsstats saldo, der er beregnet i henhold til stk. 6 i nærværende artikel. Denne justering beregnes som fastsat i stk. 5, første afsnit, i nærværende artikel. Kommissionen giver medlemsstaterne meddelelse om justeringerne af saldiene, således at de kan opføre beløbet på den i nærværende forordnings artikel 9, stk. 1, nævnte konto den første arbejdsdag i december samme år. Efter den 30. september i det fjerde år efter et givet regnskabsår tages der ikke længere hensyn til eventuelle korrektioner i BNI, undtagen på de punkter, hvor enten Kommissionen eller medlemsstaten forinden har givet meddelelse om en sådan korrektion.

8.   Med de i stk. 4 til 7 omhandlede justeringer ændres indtægterne i det regnskabsår, hvori disse justeringer finder sted.

Det indtægtsbeløb, der er opført på budgettet for det løbende regnskabsår, kan via et ændringsbudget forhøjes eller formindskes med det beløb, der følger af disse operationer, i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 608/2014.

9.   Finansieringen af bruttoreduktionerne til fordel for Danmark, Nederlandene, Østrig og Sverige vil ikke senere blive ændret i tilfælde af ændringer af BNI-data i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003.

Artikel 11

Tilpasning i forbindelse med ikkedeltagelse

1.   Når en medlemsstat, i overensstemmelse med TEUF og protokol 21 og 22 hertil, ikke deltager i finansieringen af en bestemt foranstaltning eller politik gennemført af EU, har den ret til en justering, beregnet efter denne artikels stk. 2, af det beløb, den har indbetalt som egne indtægter for hvert regnskabsår, hvor den ikke har deltaget.

2.   Kommissionen beregner justeringen i løbet af det regnskabsår, der følger efter det pågældende regnskabsår, samtidig med at den beregner BNI-saldiene, jf. artikel 10 i denne forordning.

Beregningen sker på grundlag af følgende oplysninger om det pågældende regnskabsår:

a)	BNI-aggregatet i markedspriser og dets komponenter

b)	den budgetmæssige gennemførelse af aktionsudgifterne i forbindelse med den pågældende foranstaltning eller politik.

Justeringen beregnes ved at multiplicere de samlede relevante udgifter, med undtagelse af de udgifter, der finansieres af deltagende tredjelande, med den procentdel, som den justeringsberettigede medlemsstats BNI udgør i forhold til medlemsstaternes samlede BNI. Justeringen finansieres af de deltagende medlemsstater. For at bestemme den enkelte medlemsstats andel af finansieringen divideres dens BNI med de deltagende medlemsstaters samlede BNI. Ved beregningen af justeringen sker omregningen mellem national valuta og euro til vekselkursen på den sidste kursnoteringsdag i det kalenderår, der går forud for det pågældende regnskabsår.

Justeringen foretages kun én gang det pågældende år og er definitiv, idet den ikke ændres i tilfælde af en senere ændring af BNI-tallet.

3.   Kommissionen meddeler medlemsstaterne justeringsbeløbet i tilstrækkelig god tid til, at de kan kreditere den konto, der er nævnt i artikel 9, stk. 1, i denne forordning, med beløbet senest den første arbejdsdag i december samme år.

Artikel 12

Morarenter ved for sen overdragelse

1.   Enhver forsinkelse af krediteringen af den i artikel 9, stk. 1, foreskrevne konto medfører, at den pågældende medlemsstat skal betale morarenter.

Morarentebeløb under 500 EUR opkræves dog ikke.

2.   For medlemsstaterne af Den Økonomiske og Monetære Union er rentesatsen lig med den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i forfaldsmåneden, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med to procentpoint.

Denne sats forhøjes med 0,25 procentpoint for hver måneds forsinkelse. Den således forhøjede sats anvendes på hele forsinkelsesperioden.

3.   For de medlemsstater, der ikke deltager i Den Økonomiske og Monetære Union, er rentesatsen lig med den sats, som de respektive nationale centralbanker anvender på deres vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i forfaldsmåneden, forhøjet med to procentpoint, eller for medlemsstater, hvor en sådan rentesats ikke foreligger, den nærmest tilsvarende rente, der finder anvendelse den første dag i forfaldsmåneden på medlemsstatens valutamarked, forhøjet med to procentpoint.

Denne sats forhøjes med 0,25 procentpoint for hver måneds forsinkelse. Den således forhøjede sats anvendes på hele forsinkelsesperioden.

4.   For betaling af de i stk. 1 omhandlede renter finder artikel 9, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

Artikel 13

Uinddrivelige fordringer

1.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at de beløb, som svarer til de i henhold til artikel 2 fastlagte fordringer, overdrages til Kommissionen efter de i denne forordning indeholdte regler.

2.   Medlemsstaterne fritages for at overdrage Kommissionen beløb svarende til de i henhold til artikel 2 fastlagte fordringer, der viser sig uinddrivelige af en af nedenstående grunde:

a)	på grund af force majeure

b)	af andre grunde, som ikke kan tilskrives dem.

Fastlagte fordringer erklæres for uinddrivelige ved afgørelse truffet af den kompetente administrative myndighed, der fastslår, at beløbet ikke kan inddrives.

Fastlagte fordringer anses for uinddrivelige senest fem år efter den dato, hvor beløbet er fastlagt i overensstemmelse med artikel 2, eller — i tilfælde af administrativ eller retlig anke — efter meddelelse, notifikation eller offentliggørelse af den endelige afgørelse.

Ved betaling i rater skal femårsperioden tidligst regnes fra den sidste faktiske betaling, forudsat at denne ikke bringer saldoen ned på nul.

Beløb, der er erklæret eller anses for uinddrivelige, slettes definitivt i det særskilte regnskab, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, andet afsnit. De slettede beløb anføres i et bilag til den kvartalsopgørelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, første afsnit, og eventuelt i de kvartalsvise beskrivelser, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EU) nr. 608/2014.

3.   Senest tre måneder efter den administrative afgørelse, der er nævnt i denne artikels stk. 2, eller efter den tidsfrist, der er nævnt i samme stykke, sender medlemsstaterne Kommissionen en meddelelse med oplysninger om tilfælde, hvor denne artikels stk. 2 er blevet anvendt, dog kun hvis de fastlagte fordringer drejer sig om et beløb på over 50 000 EUR.

Meddelelsen skal give Kommissionen mulighed for at vurdere de grunde omhandlet i denne artikels stk. 2, litra a) og b), der har forhindret den pågældende medlemsstat i at overdrage beløbet, og de foranstaltninger, som denne har truffet for at sikre inddrivelsen.

Meddelelsen skal udformes efter en model opstillet af Kommissionen. Med henblik herpå vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 16, stk. 2.

4.   Inden for en frist på seks måneder regnet fra modtagelsen af den i stk. 3 omhandlede meddelelse fremsender Kommissionen sine bemærkninger til den pågældende medlemsstat.

Hvis Kommissionen har anmodet om supplerende oplysninger, løber fristen på seks måneder fra modtagelsen af de supplerende oplysninger, der er anmodet om.

KAPITEL IV

LIKVIDITETSSTYRING

Artikel 14

Krav til likviditetsstyringen

1.   Kommissionen kan disponere over de beløb, der er krediteret de i artikel 9, stk. 1, omhandlede konti, i det omfang det er nødvendigt for at dække dens likviditetsbehov i forbindelse med gennemførelsen af budgettet.

2.   Overskrider likviditetsbehovet indeståendet på disse konti, kan Kommissionen hæve beløb ud over de samlede indeståender, såfremt de fornødne budgetbevillinger er disponible, og inden for rammerne af de egne indtægter som fastsat i budgettet. I så fald giver den på forhånd medlemsstaterne meddelelse om de forventede overskridelser.

3.   Alene i tilfælde af misligholdelse fra den begunstigedes side i forbindelse med lån, der er optaget, eller som der er stillet garanti for i medfør af Rådets forordninger og afgørelser under sådanne omstændigheder, at Kommissionen ikke har mulighed for at træffe andre foranstaltninger i henhold til de finansielle ordninger, der finder anvendelse på sådanne lån, i så god tid, at Unionens retlige forpligtelser over for långiverne kan overholdes, kan bestemmelserne i stk. 2 og 4 finde midlertidig anvendelse uanset betingelserne i stk. 2, for at sikre betalingen af afdrag og renter på Unionens gæld.

4.   Forskellen mellem de samlede indeståender og likviditetsbehovet fordeles mellem medlemsstaterne, så vidt muligt i forhold til overslaget over indtægterne på budgettet fra hver enkelt stat.

Artikel 15

Efterkommelse af betalingsanvisninger

1.   Medlemsstaterne eller de organer, som de har udpeget, skal efterkomme Kommissionens betalingsanvisninger efter Kommissionens instrukser og senest tre arbejdsdage efter modtagelsen. Medlemsstaterne skal dog gennemføre transaktioner vedrørende likviditetsbevægelser inden for de af Kommissionen opgivne frister.

2.   Medlemsstaterne eller de organer, som de har udpeget, skal ad elektronisk vej og senest anden arbejdsdag efter hver enkelt transaktion tilsende Kommissionen et kontoudtog, der viser de hertil knyttede transaktioner.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 16

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. 608/2014. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 17

Overgangsbestemmelse om rentesatsen

Den sats, der er fastsat i artikel 11 i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 i den udgave, der fandt anvendelse, inden Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2028/2004 (11), trådte i kraft, finder anvendelse ved beregningen af morarenter også i de tilfælde, hvor forfaldsdatoen indtræder inden den 1. december 2004.

Artikel 18

Ophævelse

1.   Forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 ophæves.

2.   Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for ikrafttræden af afgørelse 2014/335/EU, Euratom.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

---

(1)  Udtalelse nr. 2/2012 af 20.3.2012 (EUT C 112 af 18.4.2012, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 2007/436/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130 af 31.5.2000, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014 af 26. maj 2014 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (se side 29 i denne EUT).

(4)  Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (se side 105 i denne EUT).

(5)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 af 15. juli 2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (»BNI-forordningen«) (EUT L 181 af 19.7.2003, s. 1).

(6)  Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(8)  Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 af 29. maj 1989 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (EFT L 155 af 7.6.1989, s. 9).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(10)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(11)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2028/2004 af 16. november 2004 om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om gennemførelsen af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EUT L 352 af 27.11.2004, s. 1).

---

---

---