This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012PC0093
Proposal for a DECISION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on accounting rules and action plans on greenhouse gas emissions and removals resulting from activities related to land use, land use change and forestry
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om regnskabsregler og handlingsplaner vedrørende drivhusgasemissioner og optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om regnskabsregler og handlingsplaner vedrørende drivhusgasemissioner og optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug
/* COM/2012/093 final - 2012/0042 (COD) */
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om regnskabsregler og handlingsplaner vedrørende drivhusgasemissioner og optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug /* COM/2012/093 final - 2012/0042 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Behovet for at reagere på klimaændringer nu Ved udgangen af 2010 blev det i forbindelse
med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) anerkendt,
at den globale opvarmning ikke må overstige temperaturen før den industrielle
revolution med mere end 2 ˚C[1].
Det er absolut nødvendigt, hvis de negative konsekvenser af menneskers
indvirkning på klimasystemet skal begrænses. Det er derfor nødvendigt, at de
globale emissioner begynder at falde. Dette langsigtede mål nødvendiggør, at de
globale emissioner af drivhusgasser skal reduceres med mindst 50 % under
1990-niveauet inden udgangen af 2050[2].
Inden udgangen af 2050 skal udviklede lande
som gruppe betragtet reducere deres emissioner med fra 80 til 95 % i forhold
til 1990-niveauet. På mellemlang sigt har EU forpligtet sig til at reducere sin
emission af drivhusgasser med 20 % under 1990-niveauet inden udgangen af 2020,
og med 30 % under, hvis de rette betingelser er til stede[3]. Sektoren for arealanvendelse,
ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) indgår ikke i denne
forpligtelse. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/29/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på
at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner
i Fællesskabet[4]
(EU's emissionshandelssystem, "EU ETS") og i Europa-Parlamentets og
Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats
for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde
Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til
2020[5] (beslutningen om
indsatsfordeling, "ESD") bemærkes det dog, at alle økonomiens
sektorer bør bidrage til, at man når EU's reduktionsmål for
drivhusgasemissionerne for 2020. Ifølge artikel 9 i beslutning nr. 406/2009/EF skal
Kommissionen endvidere vurdere reglerne for medtagelse af drivhusgasemissioner
og –optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører LULUCF, i EU's
reduktionsforpligtelse og om nødvendigt fremsætte et forslag til lovgivning,
samtidig med at der sikres varighed og miljømæssig integritet for så vidt angår
sektorens bidrag og tilvejebringes nøje overvågning og bogføring af relevante
emissioner og optag. Efter et omfattende samråd med medlemsstater
og interessenter og en konsekvensanalyse foreslår Kommissionen således en afgørelse,
der som et første skridt tilvejebringer en lovramme for solide, harmoniserede
og omfattende regnskabsregler for LULUCF tilpasset dets specifikke profil.
Forslaget fastlægger en lovramme for LULUCF-sektoren, som er
adskilt fra de rammer, som regulerer de eksisterende forpligtelser (EU ETS og
ESD), hvilket indebærer, at sektoren ikke i denne fase vil være formelt
inkluderet i reduktionsmålet for drivhusgasemissionerne på 20 %. Først når
solide regnskabsregler og overvågning og indberetning er på plads, kan
LULUCF-sektoren formelt inkluderes i EU's emissionsreduktionsmål. Med henblik
herpå har Kommissionen også fremsat et forslag om at ophæve Europa-Parlamentets
og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til
overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse
af Kyotoprotokollen[6]
og erstatte den med en forordning fra Europa-Parlamentet og Kommissionen om en
mekanisme til overvågning og indberetning af emissioner af drivhusgasser og
rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan
og EU-niveau[7].
Arealanvendelse og skovbrugs rolle i
klimaændringerne I EU kommer emissionerne af drivhusgasser
hovedsagelig fra energiproduktion og andre menneskeskabte kilder. Samtidig
absorberes (fjernes) kulstof fra atmosfæren ved fotosyntese og oplagres i træer
og træprodukter og i andre planter og jord. Passende arealanvendelse og
forvaltningspraksis inden for skovbrug og landbrug kan derfor begrænse
emissionen af kulstof og fremme optaget af kulstof fra atmosfæren. Sådanne
fremgangsmåder er omfattede af LULUCF-sektoren, og de omfatter hovedsageligt
kuldioxidemissioner (CO2-emissioner) og ‑optag i terrestriske
økosystemer, generelt skønnet som ændringer i kulstoflagre[8]. I 2009 fjernede LULUCF en
mængde af kulstof fra atmosfæren, som svarer til omtrent 9 % af EU's samlede
drivhusgasemissioner i andre sektorer. Landbrug, skovbrug, relaterede industrier og
energi er de vigtigste økonomiske sektorer som er relevante for LULUCF, og de
kan på mange måder bidrage til reduktion af emissioner og forbedring af dræn. Landbrugsmæssige
foranstaltninger, der er rettet mod at reducere omlægning af græsarealer og
kulstoftab ved dyrkning af organisk jord, kunne indbefatte forbedring af
agronomiske fremgangsmåder, såsom brug af andre afgrødesorter (f.eks. flere
bælgplanter) og udvidet sædskifte. Fremgangsmåder inden for skovlandbrug, som
tilvejebringer større kulstoflagre i jorden, kunne bidrage ved at holde husdyr
og dyrke afgrøder på jord, hvor der også vokser træer, som bruges til tømmer,
energi eller andre træprodukter. Organiske materialer kan også føres tilbage
til eller efterlades på arealet for at forbedre produktiviteten af dyrkede arealer
og græsarealer, mens betydelige afbødende virkninger og fordele for
biodiversiteten kan opnås ved at genfugte, tilsidesætte eller undlade at dræne
organisk jord, inklusive tørvejord, og rehabiliterer forringet jord. Derfor vil
det at inkludere forvaltningen af dyrkede arealer og græsarealer i beregningen
af emissionerne være et nødvendigt skridt mod fuld anerkendelse af bidraget fra
disse aktiviteter med henblik på at opfylde forpligtelserne vedrørende
klimaændringerne. Skovbrug har også et stort modvirkningspotentiale.
Dette inkluderer fremgangsmåder, såsom omlægning af
ikke-skovarealer til skov (dvs. nyplantning af skov)[9], undladelse af omlægning af
skov til andre arealtyper (dvs. skovrydning), oplagring af kulstof i
eksisterende skove ved længere sædskifteperioder for træerne, undladelse af
renafdrift (dvs. skovforvaltning med hensyn til udtynding eller gruppevis
foryngelse) og omlægning til fredskov samt mere udbredt brug af forebyggende
foranstaltninger for at begrænse påvirkninger fra forstyrrelser, såsom brande,
sygdomme og storme. Lige så vigtigt er det, at eksisterende skove kan gøres
mere produktive ved at udføre sædskifterne tættere på det produktive maksimum,
producere mere fra lavtproducerende skove og forøge høsten af tømmerafskæringer
og grenved, forudsat at biodiversitet, jordens frugtbarhed og organisk
materiale kan opretholdes. En virkning kan også opnås ved at ændre arter og
vækstrater. Ud over de muligheder, som er direkte
forbundet med skovbrug og landbrug, er der potentielle modvirkningspotentiale i
de relaterede industrier (f.eks. pulp og papir, træforarbejdning) og
sektoren for vedvarende energi, hvis landbrugsarealer og skove forvaltes
med henblik på produktion af tømmer og energi. Mens kulstof oplagres i træer og
i andre planter og jord, kan det også oplagres i mange årtier i produkter
(f.eks. træ til bygninger). Politikker rettet mod industri og forbrugere kan
yde et vigtigt bidrag til at forøge den langsigtede
brug og genanvendelse af træ og/eller produktionen af pulp, papir og træprodukter,
og dermed erstatte mere emissionsintensive materialer (f.eks. beton, stål,
plast lavet af fossile brændstoffer). Den biobaserede industri kan
benytte de dyrkede afgrøder til at erstatte materialer (f.eks. hamp og græs til
isolering i stedet for glasfiber, halm til møbelfremstilling, bildørspaneler
lavet af hør- eller sisalplanter, bioplast) eller til energi (f.eks. ved at
bruge biomasse i stedet for fossile brændstoffer). Studier viser, at for hvert
ton kulstof i træprodukter, som erstatter ikke-træprodukter, kan der forventes
en reduktion af drivhusgasemissionerne på omkring to tons kulstof[10]. Hvis man inkluderer forvaltning af skov,
dyrkede arealer og græsningsarealer i den obligatoriske regnskabsføring, vil
det forbedre synligheden af de foranstaltninger, som træffes af landbrugere,
skovbrugere og skovbaserede industrier, og give et grundlag for at udforme
politiske incitamenter til at forøge deres modvirkningstiltag. Hvis sådanne
bestræbelser medregnes, afspejles deres generelle drivhusgasvirkning mere
korrekt, og omkostningseffektiviteten af indsatsen for at nå
emissionsreduktionsmålet forbedres. I betragtning af, at landbrug, skovbrug og
relaterede industrier er vidt forskellige i de forskellige medlemsstater med
hensyn til deres emissionspotentiale, vil ingen enkelt politisk fremgangsmåde
inden for EU passe til dem alle. Der behøves en skræddersyet fremgangsmåde for
at håndtere de forskellige fremgangsmåder inden for landbrug og skovbrug. Den
fundamentale forudsætning for at beskytte og forbedre kulstoflagrene og
optagsraten er tilvejebringelsen af ensartede spilleregler for forskellige
typer af foranstaltninger i de forskellige sektorer i medlemsstaterne (f.eks.
forvaltning af græsningsarealer eller produktion af bioenergi) ved nøjagtig og harmoniseret
regnskabsføring for emissioner og optag fra LULUCF-sektoren. De nuværende politikker et ikke
tilstrækkelige Selv om LULUCF-sektoren endnu ikke medregnes i
EU's emissionsreduktionsmål for 2020, tæller den delvis med i EU's
forpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen i
forhold til UNFCCC ("Kyotoprotokollen"), der er vedtaget ved Rådets
beslutning 2002/358/EF[11]
for perioden fra 2008 til 2012. De eksisterende internationale regnskabsregler,
som er en blanding af frivillige og obligatoriske metoder, har dog væsentlige
ulemper. Først og fremmest er regnskabsføring for de fleste LULUCF-aktiviteter
frivillig, navnlig for skovbrug (som udgør omkring 70 % af sektoren) og
forvaltning af dyrkede arealer og græsningsarealer (som udgør omkring 17 % af
sektoren). Derfor varierer regnskabsføringen i denne første
forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen meget fra medlemsstat til
medlemsstat. Endnu en ulempe er manglen på incitamenter til at træffe
foranstaltninger til at modvirke klimaændringer inden for skovbrug. Der er
brug for forbedringer i regnskabsføringen for at skabe ensartede
spilleregler inden for landbrug, skovbrug og relaterede industrier og
energisektorer i medlemsstaterne med henblik på at sikre, at de får en ensartet
behandling på EU's indre marked. Solide og harmoniserede skøn over emissioner
og optag inden for landbrug og skovbrug forudsætter investeringer i
overvågnings- og indberetningskapacitet. Ikke desto mindre er der stadig
væsentlige mangler, og de indberettede datas nøjagtighed og fuldstændighed skal
forbedres, især med hensyn til data vedrørende landbrugsjord. Forbedringer
af overvågning og indberetning vil derfor ikke kun understøtte
regnskabsføringen, men også tilvejebringe en solid, klar og synlig indikator
for fremskridt inden for landbrug og skovbrug. Styrkelse af synergier med bredere
politiske målsætninger er også vigtigt. Der findes faktisk
incitamenter til at fremme brugen af bioenergi[12],
men der er for øjeblikket ingen sammenhængende fremgangsmåde til at modvirke
klimaændringer i LULUCF-sektoren ved foranstaltninger inden for landbrug,
skovbrug og relaterede industrier. Modvirkning
af klimaændringer kan faktisk spille en stadig vigtigere rolle i den fælles
landbrugspolitik (FLP). I EU's politik for udvikling af landdistrikter efter
2013 kan modvirkning af og tilpasning til klimaændringer håndteres ved at give
bedre incitamenter til binding af kulstof inden for landbrug og skovbrug. Nogle
af dem kunne samtidig forbedre og beskytte kulstoflagrene og skabe gensidige
fordele for biodiversitet og for tilpasning ved at øge vandbindingsevnen og
reducere erosion. Obligatorisk regnskabsføring for tilknyttet kulstofstrømme
vil synliggøre det positive bidrag fra disse foranstaltninger og sikre, at de
yder et fuldt bidrag til at imødegå udfordringerne i forbindelse med
klimaændringerne. Ved at medregne LULUCF vil man også klarlægge fordelene ved
bæredygtig bioenergi ved bedre afspejling af relaterede emissioner, især dem,
der stammer fra afbrænding af biomasse, som for øjeblikket ikke medregnes.
Dette vil styrke de incitamenter, som tilvejebringes af
bæredygtighedskriterierne i sammenhæng med målene for vedvarende energi. LULUCF er dog ikke som andre sektorer. Optag
og emissioner af drivhusgasser i denne sektor er et resultat af relativt
langsomme naturlige processer. Det kan tage årtier, før foranstaltninger, såsom
nyplantning af skov, har nogen betydelig virkning. Derfor bør foranstaltninger,
som træffes for at forøge optag eller modvirke emissioner inden for skovbrug og
landbrug, vurderes på lang sigt. Desuden er emissioner og optag reversible:
sådanne reverseringer kan skyldes påvirkning af skov- eller arealdække fra
ekstreme begivenheder, såsom brande, storme, tørker, sygdomme eller
forvaltningsbeslutninger (f.eks. at fælde eller plante træer). Desuden kan årlige
variationer i emissioner og optag fra skove være store og kan udgøre op til
35 % af de samlede emissioner i nogle medlemsstater som følge af naturlige
forstyrrelser og høst. Dette vil gøre det vanskeligt for medlemsstaterne at
overholde årlige mål. Selv om emissioner og optag fra LULUCF
indberettes under UNFCCC og delvist medregnes under Kyotoprotokollen, blev
sektoren udeladt fra EU's klimaforpligtelser under klima- og energipakken,
fordi man erkendte, at der er alvorlige mangler i de internationale
beregningsregler for emissioner og optag fra denne sektor. Desuden forventede
man på det tidspunkt, hvor EU satte sit emissionsreduktionsmål, at
klimakonferencen i København i 2009 ville tilvejebringe en international aftale
om klimaændringer, herunder reviderede beregningsregler for LULUCF, som
derefter kunne vedtages af EU. Det skete ikke ved den lejlighed. Men i december 2011 i Durban, under den 17.
partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,
der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen, blev der gjort fremskridt.
Inden for disse rammer fastsætter beslutning -/CMP.7 regler, definitioner og
retningslinjer for LULUCF-sektoren som for en anden forpligtelsesperiode under
Kyotoprotokollen. Regnskabsføring for forvaltning af skove, herunder også for
høstede træprodukter, vil blive obligatorisk, og der blev fastlagt definitioner
af naturlige forstyrrelser og dræning og genfugtning af vådområder. Derfor er
det vigtigt at fortsætte arbejde på EU-plan parallelt med de internationale
processer. Ethvert lovmæssigt forslag vedrørende regnskabsføring af emissioner
og optag fra aktiviteter relateret til LULUCF i EU skal være i overensstemmelse
med beslutninger taget på internationalt plan for at sikre en passende grad af
sammenhæng; men samtidig bør lovmæssige forslag give EU mulighed for at gå
foran med et godt eksempel med henblik på en international aftale som for en
anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. Målet med dette forslag er derfor gradvist at
integrere LULUCF-sektoren med EU's klimapolitik ved hjælp af en separat
lovramme, som er rettet mod sektorens specifikke profil, og ved at sikre en
solid og harmoniseret ramme for regnskabsføring. Som det vigtigste vil det
fuldstændiggøre beregningen af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra alle
økonomiske aktiviteter inden for EU. Som en del heraf vil det styrke
synligheden af igangværende og nye emissionsmodvirkende indsatser inden for
landbrug, skovbrug og relaterede industrier, og skabe grundlag for udarbejdelse
af tilstrækkelige politiske incitamenter (f.eks. i FLP og under hensyn til Køreplan
for et ressourceeffektivt Europa[13]).
Ved at fastlægge fælles EU-regler for regnskabsføring vil man også skabe
ensartede spilleregler blandt medlemsstaterne. Det vil registrere ændringer i
kulstoflagrene som følge af brugen af indenlandsk produceret biomasse og
således fuldstændiggøre regnskabsføringen for bioenergi på det økonomiske plan.
Dette vil styrke den miljømæssige integritet i EU's klimapolitik. Det vil også
være et vigtigt og nødvendigt skridt hen imod en omkostningseffektiv stræben
efter mere ambitiøse klimamål. Med henblik herpå er det derfor vigtigt at
fastlægge solide og harmoniserede regnskabsregler for sektoren og at sikre, at
de bidrager til at imødegå udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne. 2. RESULTATER AF HØRING AF DE
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE Høring af interessenter I starten af 2010 blev en klimapolitisk
ekspertgruppe for LULUCF oprettet under det europæiske klimaændringsprogram. Gruppen
bestod af en bred vifte af interessenter: miljø-NGO'er,
handelssammenslutninger, eksperter fra offentlige myndigheder og forskere.
Gruppens målsætning var at definere og komme med bidrag til vigtige emner
vedrørende optagelsen af LULUCF-sektoren i EU's indsats for at modvirke
klimaændringerne. Dette medvirkede til at definere omfanget af og styre
Kommissionens arbejde. Den sammenfattende rapport med de vigtigste resultater
kan findes på Kommissionens relevante websteder[14]. En online-høring blev gennemført i 2010 for at
indsamle synspunkter vedrørende muligheder og udfordringer i forbindelse med
optagelsen af LULUCF-sektoren i EU's forpligtelser til at modvirke emissionerne
af drivhusgasser[15].
I alt 153 besvarelser blev modtaget, som repræsenterede synspunkter fra private
virksomheder, branche- og industriorganisationer, enkeltpersoner og private
jordbesiddere, NGO'er, akademikere og forskere samt offentlige myndigheder. De
samme spørgsmål blev derefter brugt i en separat høring af medlemsstater, og 14
besvarelser blev modtaget. Følgende konklusioner kan drages på basis af de
data, som blev indsamlet ved den offentlige online-høring: ·
De fleste af svarpersonerne mener, at aktiviteter i
forbindelse med arealanvendelse kan bidrage til at modvirke klimaændringerne
selv på kort sigt (inden udgangen af 2020) og på lang sigt mellem 2020 og 2050 ·
Flertallet svarede, at LULUCF-sektoren burde være
en del af EU's mål for reduktion af drivhusgasemission for 2020, og der var en
tendens til kun at støtte optagningen af sektoren, hvis EU påtager sig en mere
ambitiøs forpligtelse ·
Svarpersonerne var tilbøjelige til at støtte en
separat ramme for regnskabsføring for LULUCF-sektoren i modsætning til
inklusion i EU's ETS eller ESD ·
Flertallet af svarpersonerne var også enige om, at
der er behov for større harmonisering og standardisering i indberetning og
overvågning inden for EU ·
Et stort flertal af svarpersonerne mente, at den
nuværende EU-politik og de nuværende nationale politikker er utilstrækkelige
til at sikre, at aktiviteter i forbindelse med arealanvendelse bidrager til at
modvirke klimaændringerne. De fuldstændige resultater af den offentlige
online-høring og af høringen af medlemsstaterne kan findes på Kommissionens
relevante websteder[16]. Kommissionen afholdt også et møde for
interessenter den 28. januar 2011 i Bruxelles. Omkring 75 deltagere, som
repræsenterede medlemsstater, handelssammenslutninger, miljø-NGO'er og
forskningsinstitutter, tog del i drøftelserne. En mødeprotokol kan findes på
Kommissionens relevante websteder[17]. Konsekvensanalyse Konsekvensanalysen undersøgte tre centrale
emner, som skal tages i betragtning, når man vurderer, hvordan LULUCF bør
optages i EU's forpligtelser til at modvirke emissionerne af drivhusgasser,
navnlig hvordan man kan: ·
Sikre solide regnskabsregler for emissioner og
optag ·
Opnå solid overvågning og indberetning ·
Skabe den rette politiske baggrund for at optage
sektoren i EU's forpligtelser vedrørende klimaændringerne. Baseret på den politiske baggrund for at
optage sektoren i EU's forpligtelser, som for øjeblikket reguleres af ESD og
EU's ETS, vurderede konsekvensanalysen tre valgmuligheder i forbindelse med
optagelsen af LULUCF: Som en del af ESD, som en separat ramme eller ved at
forsinke optagelsen. Hver enkelt valgmulighed tager spørgsmål om
regnskabsføring og overvågning i betragtning. De mulige sociale, økonomiske og
miljømæssige virkninger af de forskellige valgmuligheder blev overvejet
grundigt. Konsekvensanalysen
konkluderede, at der er gode grunde til at optage LULUCF i EU's forpligtelser
til at modvirke emissionerne af drivhusgasser. Det vil forbedre den politiske
sammenhæng, den miljømæssige integritet og den økonomiske effektivitet. Men det
vil kun være muligt, hvis den rette politiske baggrund for LULUCF skabes. Den
store variation i emissioner og optag i skove betyder, at årlige
emissionsreduktionsmål af den art, som benyttes i andre sektorer, er uegnede.
Den tid, det tager, før modvirkningstiltag begynder at virke, gør også, at
LULUCF er forskellig fra de fleste andre sektorer. Under hensyn til dette
fremgår det af konsekvensanalysen, at en separat lovramme for LULUCF vil
være at foretrække. I forbindelse med regnskabsføring var der blandt de mest
passende løsninger obligatorisk regnskabsføring for emissioner og optag fra
både skovbrugs- og landbrugsaktiviteter, hvor der gives lige stor vægt til
modvirkningstiltagene, uanset om de træffes i skovbruget, landbruget,
relaterede industrier eller energisektoren. Dette er mere omkostningseffektivt
og vil sikre ensartede spilleregler ikke blot for medlemsstaterne, men også de
forskellige sektorer på EU's indre marked. Det vil også tilvejebringe en ramme af
incitamenter til modvirkningstiltag for landbrugere, skovbrugere og relaterede
industrier og sikre, at sådanne tiltag er synlige og registreres korrekt. En
bred dækning af emissioner og optag vil også sikre, at mulige reversioner
afspejles i beregningssystemet. Men modvirkningstiltag bør ikke standses. Der kan
forberedes nationale handlingsplaner for en strategi og en prognose for LULUCF.
Dette vil være et skridt hen imod sektorens fulde optagelse i de nuværende
politikker. Konsekvensanalysen indikerede også, at overvågning og indberetning
skal forbedres for at understøtte beregningssystemet og de indikatorer, som bruges
til at overvåge fremskridtet inden for landbrug og skovbrug. Kommissionen
foreslår, at man opnår dette gennem en separat ramme, nemlig ved at revidere
beslutningen om overvågningsmekanismer. Man kan også gøre bedre brug af
overvågningsværktøjer, der dækker hele EU, såsom LUCAS og CORINE, for at fremme
sammenlignelighed og omkostningseffektivitet. Alle resultater fremlægges i
konsekvensanalysen, som medfølger forslaget. Opsummering af forslaget Hovedformålet med
denne afgørelse er at etablere solide og omfattende regnskabsregler for LULUCF
og at muliggøre fremtidig udvikling af politikker hen imod fuld optagelse af
LULUCF i EU's forpligtelser til at modvirke emissionerne af drivhusgasser, når
omstændighederne tillader det. Med henblik herpå etablerer denne afgørelse en
ramme for: ·
En obligatorisk forpligtelse til regnskabsføring
for medlemsstater i forhold til emissioner af drivhusgasser fra kilder og optag
i dræn i forbindelse med landbrugs- og skovbrugsaktiviteter i LULUCF-sektoren
og frivillig regnskabsføring for fornyelse af vegetation og dræning og genfugtning
af vådområder ·
De generelle regnskabsregler, som skal følges ·
De specifikke regnskabsregler for nyplantning,
genplantning og skovrydning, skovforvaltning, ændringer i den høstede mængde af
træprodukter, forvaltning af dyrkede områder og græsningsarealer, fornyelse af
vegetation samt dræning og genfugtning af vådområder ·
De specifikke regler for regnskabsføring af
naturlige forstyrrelser ·
Vedtagelse i medlemsstater af
LULUCF-handlingsplaner, som har til formål at begrænse eller reducere
emissioner fra kilder og bevare eller forøge optag i dræn i forbindelse med
LULUCF-aktiviteter, og for vurdering af sådanne planer af Kommissionen ·
Kommissionens beføjelser til at opdatere de
definitioner, som er fastlagt i artikel 2 i lyset af ændringer af definitioner
vedtaget af UNFCCC's organer eller Kyotoprotokollen eller andre multilaterale
aftaler, som er relevante for klimaændringer fastlagt af EU, at ændre bilag I
for at tilføje beregningsperioder og sikre overensstemmelse mellem disse
beregningsperioder og de relevante perioder for EU's
emissionsreduktionsforpligtelser i andre sektorer, at ændre bilag II med
opdaterede referenceniveauer i overensstemmelse med de referenceniveauer, som
foreslås af medlemsstaterne i henhold til artikel 6 med forbehold af
korrektioner foretaget i overensstemmelse med denne afgørelse, at revidere de
informationer, som er angivet i bilag III i overensstemmelse med videnskabelige
fremskridt, og at revidere de betingelser, der relaterer til regnskabsreglerne
for naturlige forstyrrelser fastlagt i artikel 9, stk. 2, i lyset af
videnskabelige fremskridt, eller at afspejle revisioner af akter vedtaget af
UNFCCC- eller Kyotoprotokol-organer. 3. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER Retsgrundlag Retsgrundlaget for lovforslaget er artikel
192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Forslaget
forfølger en lovlig målsætning inden for anvendelsesområdet for artikel 191,
stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, nemlig bekæmpelse
af klimaændringer. Formålet med lovforslaget er at sikre nøjagtig og ensartet
regnskabsføring fra medlemsstaterne om emissioner fra kilder og optag i dræn
relateret til LULUCF og derfor at forbedre tilgængeligheden af informationer
til brug for udformning af politikker og beslutninger i sammenhæng med EU's
forpligtelser vedrørende klimaændringer og tilvejebringe incitamenter til
modvirkningstiltag. Denne målsætning kan ikke nås med foranstaltninger, som er
mindre restriktive end lovforslaget. Subsidiaritetsprincippet For at EU-foranstaltninger kan være
berettigede, skal subsidiaritetsprincippet overholdes. a) Problemets tværnationale natur
(nødvendighedstest) Klimaændringer er et grænseoverskridende
problem, som nødvendiggør en fælles indsats af medlemsstaterne. Nationale foranstaltninger vil ikke kunne overholde de fælles målsætninger for reducering af drivhusgasemissioner, som er sat på EU-plan; de vil heller ikke kunne opfylde
målsætningerne eller indfri internationalt aftalte forpligtelser. Det er derfor
nødvendigt, at EU skaber en lovramme, som kan sikre harmoniseret
regnskabsføring for LULUCF-sektoren, hvor som helst det er muligt, for at
fremme dens bidrag til at indfri EU's forpligtelser
vedrørende klimaændringerne. b) Effektivitetstest (nytteværdi) Eftersom det er mere effektivt, vil
foranstaltninger på EU-plan vil give klare fordele frem for foranstaltninger på
medlemsstatsligt plan. Da de overordnede forpligtelser vedrørende
klimaændringerne indgås på EU-plan, er det effektivt også at udvikle de
påkrævede regnskabsregler på dette plan. Desuden er det nødvendigt med fælles
regler for alle medlemsstaterne for at løse de problemer, som er blevet
identificeret, såsom behovet for nøjagtige og ensartede regnskabsmetoder
for de forskellige LULUCF-aktiviteter Dette kan kun sikres
på EU-plan. Denne lovramme vil sikre effektivitet ved at
benytte harmoniseret og forsvarlig regnskabsføring og LULUCF-handlingsplaner og
ved at muliggøre en mere detaljeret vurdering og evaluering af fremskridt i
medlemsstater. Dette vil sikre sammenhæng i EU's klimapolitik, yderligere
forbedre den miljømæssige integritet i EU's forpligtelser vedrørende
klimaændringerne og styrke den økonomiske effektivitet af EU's klimapolitik. Proportionalitetsprincippet Forslaget overholder
proportionalitetsprincippet af følgende årsager: Det går ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at opfylde målsætningerne med at forbedre kvaliteten af klimaændringsdata
og sikre overholdelse af internationale og EU-krav og forpligtelser. Forslaget er proportionelt med EU's
overordnede målsætning, som går ud på at nå de EU-mål, som er nedfældet i
klima- og energipakken, Kyotoprotokollen, Københavnsaftalen og beslutningerne
1/CP.16, 1/CMP.6 og 2/CMP.6 ("Cancún-aftalerne"). Forslaget tilvejebringer regnskabsregler, som
svarer til, men er mere solide og omfattende end, de regler, som drøftes og
bruges på internationalt plan, især i forhold til beslutning -/CMP.7. 4. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER Som det angives i den finansielle erklæring,
som medfølger denne afgørelse, vil afgørelsen blive gennemført ved brug af det
eksisterende budget, og den vil ikke få nogen indvirkning på den flerårige
finansielle ramme. 5. VALGFRIE ELEMENTER Forslaget indeholder en bestemmelse, i henhold
til hvilken Kommissionen vil evaluere regnskabsreglerne i denne afgørelse
senest inden et år efter afslutningen af den første regnskabsperiode. 2012/0042 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om regnskabsregler og handlingsplaner
vedrørende drivhusgasemissioner og ‑optag i forbindelse med aktiviteter,
der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[18], under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[19], efter den almindelige lovgivningsprocedure og ud fra følgende betragtninger: (1)
Sektoren for arealanvendelse, ændret
arealanvendelse og skovbrug ("LULUCF") i Unionen er et nettodræn, som
fjerner drivhusgasser fra atmosfæren i et omfang, som svarer til en betydelig
andel af EU's samlede emissioner. Det fører til menneskeskabte
drivhusgasemissioner og ‑optag i takt med ændringerne i den mængde
kulstof, der er oplagret i planterne og jorden. Emissioner og optag af
drivhusgasser i LULUCF-sektoren tæller ikke med i EU's 20 % mål for
reduktion af drivhusgasemissionerne frem til 2020 i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om
medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik
på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere
drivhusgasemissionerne frem til 2020[20]
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en
ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring
af Rådets direktiv 96/61/EF[21],
men tæller delvis med i EU's kvantitative emissionsbegrænsninger og
reduktionsmål i henhold til artikel 3, stk. 3, i Kyotoprotokollen
("Kyotoprotokollen") til De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer (UNFCCC), der er godkendt ved Rådets beslutning 2002/358/EF[22]. (2)
I henhold til artikel 9 i beslutning nr. 406/2009/EF
skal Kommissionen vurdere reglerne for medtagelse af drivhusgasemissioner og –optag
i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret
arealanvendelse og skovbrug, i EU's forpligtelser til at reducere emissionerne
af drivhusgasser og samtidig sikre varighed og miljømæssig integritet for så
vidt angår sektorens bidrag og tilvejebringe nøje overvågning og bogføring af
relevante emissioner og optag. Denne afgørelse bør derfor som et første skridt
fastsætte regnskabsregler for drivhusgasemissioner og -optag i LULUCF-sektoren.
For at sikre, at kulstoflagrene foreløbig bliver bevaret og forøget, bør
afgørelsen også sikre, at medlemsstaterne vedtager LULUCF-handlingsplaner med
foranstaltninger, der begrænser eller reducerer emissionerne og bevarer eller
øger optaget i LULUCF-sektoren. (3)
På den 17. partskonference under De Forenede
Nationers rammekonvention om klimaændringer, som blev afholdt i Durban i
december 2011 og tjente som partsmøde under Kyotoprotokollen, blev beslutning
-/CMP.7 fra partskonferencen vedtaget ("beslutning -/CMP.7").
Beslutningen fastsætter regler for regnskabsføring i LULUCF-sektoren i anden
forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. Nærværende afgørelse bør være i
overensstemmelse med nævnte beslutning for at sikre en passende grad af
sammenhæng mellem EU's interne regler og metoder, som er aftalt inden for
UNFCCC. Nærværende afgørelse bør også afspejle EU's LULUCF-sektors særlige
karakteristika. (4)
LULUCF-regnskabsreglerne bør også afspejle den
indsats, som landbrugs- og skovbrugssektoren gør for at øge det bidrag, som
ændret arealanvendelse yder til emissionsreduktionen. Denne afgørelse bør
fastsætte regnskabsregler, som er obligatoriske for sådanne
skovbrugsaktiviteter som nyplantning, genplantning, rydning og forvaltning af
skov og til sådanne landbrugsaktiviteter som forvaltning af græsningsarealer og
dyrkede arealer. Den bør også fastsætte regnskabsregler, der kan anvendes
frivilligt for fornyelse af vegetation samt dræning og genfugtning af
vådområder. (5)
For at sikre den miljømæssige integritet af de
regnskabsregler, som gælder for LULUCF-sektoren, bør disse regler baseres på de
regnskabsprincipper, som er fastlagt i beslutning -/CMP.7 og beslutning
16/CMP.1 fra partskonferencen, der tjener som partsmøde under Kyotoprotokollen. (6)
Regnskabsreglerne bør nøjagtigt gengive
menneskeskabte ændringer i emissioner og optag. Med det for øje bør denne afgørelse
sikre, at der for forskellige LULUCF-aktiviteter anvendes specifikke metoder.
Emissioner og optag vedrørende nyplantning, genplantning og skovrydning er et
direkte resultat af menneskelig indgriben og bør derfor medregnes i deres
helhed. Da ikke alle emissioner og optag vedrørende skovforvaltning er
menneskeskabte, bør de pågældende regnskabsregler inddrage referenceniveauer,
således at virkningerne af naturlige og landespecifikke karakteristika udviskes.
Referenceniveauer er overslag over de årlige nettoemissioner eller -optag fra
forvaltning af skove inden for en medlemsstats territorium i de år, som en
regnskabsperiode omfatter, og de bør fastsættes i fuld åbenhed i
overensstemmelse med beslutning -/CMP.7. De bør opdateres i takt med
forbedringer i metoder eller data i medlemsstaterne. I regnskabsreglerne bør der
være en øvre grænse for nettodrivhusgasemissioner og ‑optag i forbindelse
med forvaltning af skove, som kan opføres i regnskaberne, da de prognoser, som
referenceniveauerne bygger på, har en underliggende usikkerhed. (7)
Regnskabsreglerne bør sikre, at medlemsstaterne
angiver nøjagtigt, hvornår emissioner af drivhusgasser fra høstet træ finder
sted, for at give incitamenter til at bruge høstede træprodukter med lang
levetid. Førsteordensnedbrydningsfunktionen for emissioner fra høstede
træprodukter, bør derfor svare til ligning 12.1 i retningslinjerne for
nationale drivhusgasopgørelser af 2006 fra Det Mellemstatslige Panel for
Klimaændringer (IPCC), og de relevante standardværdier halveringstider bør
baseres på tabel 3a.1.3 i IPCC's retningslinjer for god praksis i forbindelse
med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug af 2003. (8)
Eftersom årlige variationer i drivhusgasemissioner
og -optag vedrørende landbrugsvirksomhed er meget mindre end dem, der gælder
for skovbrug, bør medlemsstaterne beregne drivhusgasemissioner og -optag fra
forvaltning af dyrkede arealer og græsningsarealer i forhold til deres basisår
i overensstemmelse med den reviderede indledende rapport over emissionsdata for
basisåret, som de har indgivet til UNFCCC i henhold til beslutning 13/CMP.1 fra
partskonferencen, der tjente som partsmøde under Kyotoprotokollen
("beslutning 13/CMP.1"). (9)
Naturlige forstyrrelser, såsom skovbrande, insekt-
og sygdomsangreb, ekstremt vejr og geologiske forstyrrelser, kan medføre
drivhusgasemissioner eller reduktioner af midlertidig karakter i
LULUCF-sektoren eller vende tidligere optag. Eftersom vending også kan skyldes
forvaltningsbeslutninger, såsom beslutninger om at høste eller plante træer,
bør denne afgørelse sikre, at menneskeskabt vending af optag altid afspejles
nøjagtigt i LULUCF-opgørelserne. Desuden bør denne afgørelse give
medlemsstaterne begrænset mulighed for at undlade at medregne emissioner, som
stammer fra forstyrrelser, som de ikke er herre over, i deres
LULUCF-opgørelser. Den måde, hvorpå medlemsstaterne administrerer disse
bestemmelser, bør dog ikke føre til uretmæssigt lave opgørelser. (10)
Reglerne for rapportering af drivhusgasemissioner
og andre oplysninger vedrørende klimaændringer, deriblandt informationer om
LULUCF-sektoren, ligger inden for anvendelsesområdet for forordning (EU) nr.
…/… [Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en
mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering
af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau
(KOM/2011/0789 endelig - 2011/0372 (COD)], og de ligger derfor ikke inden for
denne afgørelses anvendelsesområde. (11)
Variationer fra år til år i emissioner og optag,
behovet for hyppigt at genberegne visse indberettede data og den lange tid, det
tager, før ændringer i forvaltningspraksis inden for landbrug og skovbrug har
nogen virkning på den mængde kulstof, der er oplagret i planterne og jorden,
vil betyde, at regnskaber for LULUCF-sektoren er upålidelige og unøjagtige,
hvis de udarbejdes på årsbasis. Denne afgørelse bør derfor sikre længere og
mere passende regnskabsperioder. (12)
Medlemsstaternes LULUCF-handlingsplaner bør
fastlægge foranstaltninger til at begrænse eller reducere emissioner og til at
bevare eller forøge optag fra LULUCF-sektoren. Hver LULUCF-handlingsplan bør
indeholde visse oplysninger som anført i denne afgørelse. For at fremme god
praksis bør der desuden i bilaget til denne afgørelse opstilles en vejledende
liste over foranstaltninger, der kan indgå i disse planer. Kommissionen bør
regelmæssigt evaluere indholdet og gennemførelsen af medlemsstaternes
LULUCF-handlingsplaner og, hvor det er passende, give anbefalinger til at
forbedre medlemsstaters indsats. (13)
Beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen
i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde for så vidt angår ajourføring af definitionerne i artikel 2 i
lyset af ændringer af definitioner, der er vedtaget af UNFCCC's eller
Kyotoprotokollens organer eller andre multilaterale aftaler, som er relevante
for klimaændringer, og som Unionen har indgået, ændring af bilag I ved
tilføjelse af regnskabsperioder og sikring af overensstemmelse mellem disse regnskabsperioder
og de relevante perioder for EU's emissionsreduktionsforpligtelser i andre
sektorer, ændring af bilag II ved ajourføring af referenceniveauerne i
overensstemmelse med de referenceniveauer, som foreslås af medlemsstaterne i
henhold til artikel 6, under hensyntagen til korrektioner, der foretages i
overensstemmelse med denne afgørelse, revision af de informationer, som er
angivet i bilag III, i overensstemmelse med den videnskabelige udvikling, revision
af betingelserne vedrørende regnskabsreglerne for naturlige forstyrrelser som fastlagt
i artikel 9, stk. 2, i lyset af den videnskabelige udvikling samt afspejling af
revisioner af retsakter, der er vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens
organer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer
under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i
forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge
for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter
til Europa-Parlamentet og Rådet. (14)
Målene for den foreslåede handling kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor på grund af
handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan; Unionen kan
derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at
nå disse mål — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Genstand
og anvendelsesområde Denne afgørelse fastsætter regnskabsregler for
drivhusgasemissioner og –optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører
arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug. Den sikrer også, at
medlemsstaternes LULUCF-handlingsplaner begrænser eller reducerer emissioner og
bevarer eller forøger optag, og at Kommissionen evaluerer disse planer. Artikel 2 Definitioner 1.
I denne afgørelse forstås ved: a) "emissioner": menneskeskabte
drivhusgasemissioner fra kilder b) "optag": menneskeskabte
drivhusgasoptag i dræn c) "nyplantning af skov": direkte
menneskeskabt omlægning af arealer, som ikke har været skov i en periode på
mindst 50 år, til skov ved plantning, såning og/eller menneskeskabt fremme af
naturlige frøkilder, hvor omlægningen har fundet sted efter 1. januar 1990 d) "genplantning af skov": enhver
menneskeskabt omlægning af arealer, som ikke er skov, til skov ved plantning,
såning og/eller menneskeskabt fremme af naturlige frøkilder på arealer, som har
været dækket af skov, men er blevet omlagt til arealer uden skov, hvor
omlægningen har fundet sted efter 1. januar 1990 e) "skovrydning": direkte
menneskeskabt omlægning af skov til arealer, som ikke er skov, hvor omlægningen
har fundet sted efter 1. januar 1990 f) "forvaltning af skov": enhver
aktivitet, som hører til i et system af metoder, der anvendes i skove, og som har
til formål at forbedre skovens økologiske, økonomiske eller sociale funktion g) "forvaltning af dyrkede arealer":
enhver aktivitet, som hører til i et system af metoder, der anvendes på
arealer, hvorpå der dyrkes landbrugsafgrøder, og arealer, som er udtaget eller
midlertidigt ikke bruges til produktion af afgrøder h) "forvaltning af græsningsarealer":
enhver aktivitet, som hører til i et system af metoder, der anvendes på
arealer, som benyttes til animalsk produktion, og har til formål at styre eller
påvirke den mængde og type vegetation og husdyr, der produceres i) "fornyelse af vegetation":
enhver direkte menneskeskabt aktivitet, som har til formål ved vegetationstilvækst
at forøge kulstoflagrene på et område, som dækker et areal på mindst 0,05
hektar, hvor aktiviteten ikke består i nyplantning eller genplantning af skov j) "kulstoflager": den mængde af grundstoffet
kulstof, som er oplagret i et kulstofreservoir, udtrykt i millioner ton k) "dræning og genfugtning af
vådområder": enhver aktivitet, som hører til i et system til dræning eller
genfugtning af områder, som dækker et areal på mindst 1 hektar, på hvilket der
findes organisk jord, forudsat at aktiviteten ikke udgør en anden af de
aktiviteter, der er opregnet i artikel 3, stk. 1, og hvor dræning er en direkte
menneskeskabt sænkning af vandspejlet og genfugtning en direkte menneskeskabt
delvis eller fuldstændig reversering af dræning l) "kilde": enhver proces,
aktivitet eller mekanisme, som frigiver en drivhusgas, en aerosol eller et
forstadie til en drivhusgas til atmosfæren m) "dræn": enhver proces, aktivitet
eller mekanisme, som optager en drivhusgas, en aerosol eller et forstadie til en
drivhusgas fra atmosfæren n) "kulstofreservoir": et helt
eller en del af et biogeokemisk element eller system inden for en medlemsstats
territorium, hvori kulstof, ethvert forstadie til en drivhusgas indeholdende
kulstof eller enhver drivhusgas indeholdende kulstof er oplagret o) "forstadie til en drivhusgas":
en kemisk forbindelse, som indgår i de kemiske reaktioner, der frembringer en
af de drivhusgasser, der er opregnet i artikel 3, stk. 2 p) "høstede træprodukter": ethvert
produkt fra træhøstning, inklusive træmateriale og bark, som har forladt det
område, hvor træet høstes q) "skov": et landområde på mindst
0,5 hektar med en kronedækningsgrad eller tilsvarende belægning på mindst 10
procent af området, som er dækket af træer, der kan nå en højde på mindst 5 meter,
når de er modne, på voksestedet, herunder grupper af unge naturlige træer i
vækst, eller en beplantning, som endnu ikke har opnået en kronedækningsgrad
eller tilsvarende belægning på mindst 10 procent af arealet eller en træhøjde
på mindst 5 meter, herunder ethvert område, som normalt udgør en del af
skovområdet, men på hvilket der midlertidigt ikke er træer som følge af
menneskets indgriben, såsom høstning, eller som følge af naturlige årsager, men
som kan forventes blive til skov igen r) "kronedækningsgrad": den andel
af et givet område, som er dækket af trækroner, udtrykt i procent s) "belægning": tætheden af
stående træer i vækst på arealer, som er dækket af skov, målt efter en af
medlemsstaten fastsat metode t) "naturlig forstyrrelse":
enhver ikke-antropogen begivenhed eller omstændighed, som forårsager betydelige
emissioner i skove eller landbrugsarealer, og hvis opståen den pågældende
medlemsstat ikke har indflydelse på, forudsat at medlemsstaten også objektivt
er ude af stand til begrænse virkningen for emissionerne af begivenheden eller
omstændigheden selv efter, at den er indtruffet u) "halveringstid": det antal år,
det tager, før et træprodukts kulstofindhold er faldet til det halve af den
oprindelige mængde v) "metoden med øjeblikkelig oxidation":
en beregningsmetode, som antager, at frigivelsen til atmosfæren af hele den
mængde af kulstof, som er oplagret i høstede træprodukter, sker på det
tidspunkt, hvor en medlemsstat medtager disse produkter i sine regnskaber i
henhold til denne afgørelse w) "efterskovning": enhver
aktivitet, som består i bjærgning af træ, som er berørt af en naturlig
forstyrrelse, og som stadig kan bruges i det mindste delvis. 2.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 om ændring af
definitionerne i stk. 1, hvorved de opdateres i lyset
af ændringer af definitioner, der er vedtaget af UNFCCC's eller
Kyotoprotokollens organer eller andre multilaterale aftaler, som er relevante
for klimaændringer, og som Unionen har indgået. Artikel 3 Forpligtelse
til at udarbejde og føre LULUCF-regnskaber 1.
For hver regnskabsperiode, der er angivet i bilag
I, udarbejder og fører medlemsstaterne regnskaber, som nøjagtigt afspejler alle
emissioner og optag, som stammer fra aktiviteter inden for følgende kategorier,
som finder sted på deres territorium: a) nyplantning af skov b) genplantning af skov c) skovrydning d) forvaltning af skov e) forvaltning af dyrkede arealer f) forvaltning af græsningsarealer. Medlemsstaterne kan også udarbejde og føre
regnskaber, som nøjagtigt afspejler alle emissioner og optag, som stammer fra
fornyelse af vegetation samt dræning og genfugtning af vådområder. 2.
Regnskaberne i stk. 1 skal omfatte emissioner og
optag af følgende drivhusgasser: a) kuldioxid (CO2) b) methan (CH4) c) dinitrogenoxid (N2O). 3.
Enhver aktivitet, som er omhandlet i stk. 1, medtages
i medlemsstatens regnskab fra påbegyndelsen af aktiviteten, dog tidligst den 1.
januar 2013. Artikel 4 Generelle
regnskabsregler 1.
I regnskaberne i artikel 3, stk. 1, angiver
medlemsstaterne kilder med et plustegn (+) og dræn med et minustegn (-). 2.
Emissioner og optag fra aktiviteter, som falder
inden for en eller flere af kategorierne i artikel 3, stk. 1, anføres kun under
én kategori. 3.
Medlemsstaterne udpeger på grundlag af gennemsigtige
og kontrollerbare data, på hvilke arealer der foregår en aktivitet, som falder
inden for en af kategorierne i artikel 3, stk. 1. De sikrer, at alle sådanne
arealer kan identificeres nøjagtigt i regnskabet for den pågældende kategori. 4.
I regnskaberne i artikel 3, stk. 1, medtager medlemsstaterne
enhver ændring af kulstoflageret i følgende kulstofreservoirer: a) overjordisk biomasse b) underjordisk biomasse c) førne d) død træmasse e) organisk kulstof i jorden f) høstede træprodukter. Medlemsstaterne kan dog vælge ikke at medtage
ændringer af kulstoflagrene i kulstofreservoirer under litra a) - e)
i første afsnit i deres regnskaber, hvis kulstofreservoiret ikke er et dræn i
tilbagegang eller en kilde. Medlemsstaterne kan kun anse et kulstofreservoir
for at være et dræn i tilbagegang eller en kilde, når dette kan underbygges med
gennemsigtige og kontrollerbare data. 5.
Medlemsstater færdiggør regnskaberne i artikel 3,
stk. 1, ved afslutningen af hver regnskabsperiode i bilag I ved at oplyse de
samlede emissioner og samlede optag, der er opført i regnskaberne i løbet af den
pågældende regnskabsperiode. 6.
Medlemsstaterne fører et fuldstændigt og nøjagtigt
register over alle de metoder og data, de benytter til at overholde deres
forpligtelser i henhold til denne afgørelse. 7.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11 om ændring af bilag I ved
tilføjelse af regnskabsperioder og sikring af overensstemmelse mellem disse
regnskabsperioder og de relevante perioder, som gælder for EU's emissionsreduktionsforpligtelser
i andre sektorer. Artikel 5 Regnskabsregler for nyplantning, genplantning og rydning af skov 1.
I regnskaberne vedrørende genplantning af skov
afspejler medlemsstaterne kun emissioner og optag, der stammer fra sådanne
aktiviteter på arealer, som ikke var skov den 1. januar 1990. 2.
Hvor medlemsstaterne i deres regnskaber afspejler
nettoændringer i emissioner og optag af kuldioxid (CO2), som stammer
fra nyplantning, genplantning og rydning af skov, skal sådanne nettoændringer repræsentere
samlede optag og emissioner for årene i hver af regnskabsperioderne i bilag I
beregnet på grundlag af gennemsigtige og kontrollerbare data ved sammenlægning
af kulstoflagrene den 31. december hvert år i regnskabsperioden fratrukket
kulstoflagrene den 1. januar samme år. 3.
Hvor medlemsstaterne i deres regnskaber afspejler
emissioner af methan (CH4) og dinitrogenoxid (N2O), som
stammer fra nyplantning, genplantning og rydning af skov, skal sådanne
emissioner repræsentere de samlede emissioner for årene i hver af regnskabsperioderne
i bilag I beregnet på grundlag af gennemsigtige og kontrollerbare data ved
sammenlægning af de emissioner, som forekommer i hvert år i pågældende regnskabsperiode. 4.
Medlemsstaterne vedbliver med at udarbejde og føre
regnskaber, som nøjagtigt afspejler alle emissioner og optag, som stammer fra arealer,
som er opført i regnskaberne, jf. artikel 4, stk. 3, under nyplantning,
genplantning og rydning af skov, selv når sådanne aktiviteter ikke længere
finder sted på området. 5.
Medlemsstaterne bruger den samme arealenhed ved
deres vurdering af beregningerne af, hvilke skove der falder inden for
nyplantning, genplantning og rydning af skov. Artikel 6 Regnskabsregler for forvaltning af skov 1.
I regnskaberne vedrørende forvaltning af skov
afspejler medlemsstaterne emissioner og optag, som stammer fra sådanne
aktiviteter, beregnet som emissioner og optag i hver af regnskabsperioderne i
bilag I fratrukket den værdi, der fremkommer ved at multiplicere antallet af år
i den pågældende regnskabsperiode med deres referenceniveau i bilag II. 2.
Hvor resultatet af beregningen for en
regnskabsperiode, jf. stk. 1, er negativt, opfører medlemsstaterne i deres
skovforvaltningsregnskaber samlede emissioner og optag, der maksimalt svarer
til 3,5 procent af medlemsstatens emissioner i basisåret, som oplyst til UNFCCC
i den pågældende medlemsstats reviderede indledende rapport over emissionsdata
for basisåret i henhold til bilaget til beslutning 13/CMP.1, undtagen emissioner
og optag fra aktiviteter som beskrevet i artikel 3, stk. 1, multipliceret med
antallet af år i den pågældende regnskabsperiode. 3.
Medlemsstaterne sikrer, at de beregningsmetoder, de
bruger i deres regnskaber for skovforvaltning, stemmer overens med de beregningsmetoder,
de har brugt til beregning af deres referenceniveau i bilag II, på følgende punkter: a) kulstofreservoirer og drivhusgasser b) område under skovforvaltning c) høstede træprodukter d) naturlige forstyrrelser. 4.
Senest et år før afslutningen af hver
regnskabsperiode meddeler medlemsstaterne de foreslåede reviderede
referenceniveauer for den følgende regnskabsperiode til Kommissionen i
overensstemmelse med metoderne i beslutning -/CMP.7, som er benyttet til
beregning af referenceniveauerne i samme beslutning. 5.
Hvis der sker ændringer af de relevante
bestemmelser i beslutning -/CMP.7, meddeler medlemsstaterne de foreslåede
reviderede referenceniveauer, som afspejler disse ændringer, til Kommissionen
senest seks måneder efter vedtagelsen af pågældende ændringer. 6.
Hvis der bliver bedre metoder til rådighed, som gør
det muligt for en medlemsstat at beregne referenceniveauet med betydeligt
større nøjagtighed, eller hvis der er betydelige forbedringer i kvaliteten af de
data, som en medlemsstat har til rådighed, meddeler medlemsstaten straks det
foreslåede reviderede referenceniveau, som afspejler disse ændringer, til
Kommissionen. 7.
Med henblik på stk. 4, 5 og 6 oplyser
medlemsstaterne den årlige emission fra naturlige forstyrrelser, som er
indregnet i deres foreslåede reviderede referenceniveau, og hvordan de har
skønnet den mængde. 8.
Kommissionen verificerer nøjagtigheden af
foreslåede reviderede referenceniveauer. 9.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 om ajourføring af
referenceniveauerne i bilag II efter behov. 10.
Medlemsstaterne afspejler i deres regnskaber for
skovforvaltning virkningerne af enhver ændring i bilag II i forhold til hele
den relevante regnskabsperiode. Artikel 7 Regnskabsregler for høstede træprodukter 1.
Medlemsstaterne afspejler i deres regnskaber, jf.
artikel 3, stk. 1, emissioner fra høstede træprodukter, som indeholder kulstof,
den 1. januar 2013, selv om sådanne høstede træprodukter blev høstet før denne
dato. 2.
I regnskaberne i artikel 3, stk. 1, vedrørende høstede
træprodukter afspejler medlemsstaterne emissioner fra følgende høstede
træprodukter, som beregnes i overensstemmelse med
førsteordensnedbrydningsfunktionen og standardhalveringstiderne i bilag III: a) papir b) træplader c) savskåret træ. Medlemsstaterne kan bruge landespecifikke
halveringstider i stedet for halveringstiderne i bilag III, forudsat at disse
værdier er fastsat af medlemsstaterne på grundlag af gennemsigtige og
kontrollerbare data. I regnskaber, som vedrører eksporterede høstede
træprodukter, kan medlemsstaterne bruge landespecifikke halveringstider i
stedet for halveringstiderne i bilag III, forudsat at disse værdier er fastsat
af medlemsstaterne på grundlag af gennemsigtige og kontrollerbare data om brugen
af disse høstede træprodukter i importlandet. 3.
Hvor medlemsstaterne i deres regnskaber, jf.
artikel 3, stk. 1, afspejler emissioner af kuldioxid (CO2) fra høstede
træprodukter i deponeringsanlæg for fast affald, gør de det på grundlag af
metoden med øjeblikkelig oxidation. 4.
Hvor medlemsstaterne i deres regnskaber afspejler
emissioner, som stammer fra høstede træprodukter, som er høstet til brug for
energiproduktion, gør de også det på grundlag af metoden med øjeblikkelig
oxidation. 5.
En medlemsstat afspejler kun emissioner fra høstede
træprodukter i sit regnskab, hvis emissionerne stammer fra høstede
træprodukter, som er blevet fjernet fra arealer, der er opført i regnskaberne
for denne medlemsstat ifølge artikel 3, stk. 1. 6.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 om revision af de
informationer, som er angivet i bilag III, i overensstemmelse med den videnskabelige
udvikling. Artikel 8 Regnskabsregler
for forvaltning af dyrkede områder og græsningsarealer, fornyelse af vegetation
samt dræning og genfugtning af vådområder 1.
I regnskaber vedrørende forvaltning af dyrkede
områder og græsningsarealer afspejler medlemsstaterne emissioner og optag, der
stammer fra sådanne aktiviteter, beregnet som emissioner og optag i hver af regnskabsperioderne
i bilag I fratrukket den værdi, der fremkommer ved at multiplicere antallet af
år i den pågældende regnskabsperiode med medlemsstatens emissioner og optag fra
sådanne aktiviteter i dens basisår, som oplyst til UNFCCC i den pågældende
medlemsstats reviderede indledende rapport over emissionsdata for basisåret i
henhold til bilaget til beslutning 13/CMP.1. 2.
Hvis en medlemsstat vælger at udarbejde og føre
regnskaber for vegetation og/eller for dræning og genfugtning af vådområder,
benytter den beregningsmetoden i stk. 1. I regnskaber vedrørende dræning og genfugtning af
vådområder afspejler medlemsstaterne emissioner og optag, der stammer fra denne
aktivitet på alle arealer, der er blevet drænet siden 1990, og alle arealer,
der er blevet genfugtet siden 1990. Artikel 9 Regnskabsregler for naturlige forstyrrelser 1.
Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kan
medlemsstaterne undlade at medregne ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner
fra kilder, som skyldes naturlige forstyrrelser, i beregninger, som vedrører
deres regnskabsforpligtelse i henhold til i artikel 3, stk. 1, litra a), b), d),
e) og f). Hvis en medlemsstat ikke medregner sådanne emissioner, kan den heller
ikke medregne efterfølgende optag på arealer, hvor sådanne naturlige
forstyrrelser er indtruffet. Ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner fra
kilder, som skyldes naturlige forstyrrelser, og som er medtaget i beregningen
af deres referenceniveau i henhold til artikel 6, stk. 4, 5 eller 6, skal dog
medregnes. 2.
En medlemsstat kan undlade at medregne
ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder i overensstemmelse med stk.
1, når den udfører beregninger til opfyldelse af regnskabsforpligtelserne i
artikel 3, stk. 1, litra a), b) og d), hvis disse ikke-menneskeskabte
drivhusgasemissioner fra sådanne naturlige forstyrrelser i et enkelt år
overstiger 5 procent af medlemsstatens samlede emissioner i basisåret som oplyst
til UNFCCC i den pågældende medlemsstats reviderede indledende rapport over
emissionsdata for basisåret i henhold til bilaget til beslutning 13/CMP.1,
undtagen emissioner og optag fra aktiviteter som omhandlet i artikel 3, stk. 1,
hvis følgende betingelser er opfyldt: a) medlemsstaten angiver alle landarealer,
som ikke medregnes i medlemsstatens regnskaber, jf. artikel 3, stk. 1, litra
a), b) og d), med deres geografiske placering, året og arten af den naturlige
forstyrrelse b) medlemsstaten skønner de årlige
ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder, som skyldes naturlige
forstyrrelser, og de efterfølgende optag i de arealer, som ikke er medregnet c) der er ikke sket nogen ændring i
arealanvendelsen på de arealer, som ikke er medregnet, og medlemsstaten bruger
gennemsigtige og kontrollerbare metoder til at identificere ændring i
arealanvendelsen på disse arealer d) medlemsstaten træffer, hvis det i praksis
er muligt, foranstaltninger til at forvalte eller styre virkningerne af de
naturlige forstyrrelser e) medlemsstaten træffer, hvis det er
muligt, foranstaltninger til at genoprette de arealer, som ikke medregnes f) emissioner, som stammer fra høstede
træprodukter fra efterskovning, er medtaget i regnskabet. 3.
Medlemsstaterne kan desuden særskilt undlade at
medregne ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder i overensstemmelse
med stk. 1, når den udfører beregninger til opfyldelse af
regnskabsforpligtelserne i artikel 3, stk. 1, litra e) og f), hvis disse
ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner fra sådanne naturlige forstyrrelser i
et enkelt år overstiger 5 procent af medlemsstatens samlede emissioner i basisåret
som oplyst til UNFCCC i den pågældende medlemsstats reviderede indledende
rapport over emissionsdata for basisåret i henhold til bilaget til beslutning
13/CMP.1, undtagen emissioner og optag fra aktiviteter som omhandlet i artikel
3, stk. 1, hvis betingelserne i artikel 9, stk. 2, er opfyldt. 4.
Medlemsstaterne medtager i deres regnskaber, jf.
artikel 3, stk. 1, emissioner, som stammer fra høstede træprodukter fra efterskovning
i overensstemmelse med artikel 7. 5.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 om revision af de
betingelser, som er beskrevet i stk. 2, første afsnit, i lyset af den videnskabelige
udvikling og afspejling af revisioner af retsakter, der er vedtaget af UNFCCC's
eller Kyotoprotokollens organer. Artikel 10 LULUCF-handlingsplaner 1.
Senest seks måneder efter begyndelsen af hver af regnskabsperioderne
i bilag I udarbejder medlemsstaterne et udkast til en LULUCF-handlingsplan for
begrænsning eller reduktion af emissioner og bevarelse eller forøgelse af
optag, som stammer fra de aktiviteter, som er nævnt i artikel 3, stk. 1, og
sender det til Kommissionen. Medlemsstaterne sikrer, at en bred vifte af
interessenter høres. Udkastene til LULUCF-handlingsplaner skal dække
hele den pågældende regnskabsperiode i bilag I. 2.
Medlemsstaterne medtager i deres
LULUCF-handlingsplaner følgende oplysninger vedrørende hver af de aktiviteter,
som er nævnt i artikel 3, stk. 1: a) en beskrivelse af hidtidige tendenser for
emissioner og optag b) prognoser for emissioner og optag for den
pågældende regnskabsperiode c) en analyse af mulighederne for at
begrænse eller reducere emissioner og for at bevare eller øge optag d) en liste over foranstaltninger, eventuelt
inklusive de foranstaltninger, der er beskrevet i bilag IV, som skal vedtages
for at forfølge de muligheder for bekæmpelse, som måtte være påpeget i analysen
i litra c) e) planlagte politikker til gennemførelse af
de foranstaltninger, som er omhandlet i litra d), herunder en beskrivelse af de
forventede virkninger af disse foranstaltninger på emissioner og optag f) tidsplaner for vedtagelse og
gennemførelse af de foranstaltninger, som er omhandlet i litra d). 3.
Kommissionen vurderer en medlemsstats udkast til
LULUCF-handlingsplan inden for tre måneder efter, at den har modtaget alle
relevante oplysninger fra medlemsstaten. Kommissionen offentliggør resultaterne
af denne vurdering og kan om nødvendigt give anbefalinger med henblik på at
forbedre medlemsstaternes indsats for at begrænse eller reducere emissioner og
bevare eller forøge optag. Medlemsstaterne tager behørigt hensyn til
Kommissionens konklusioner og udgiver deres LULUCF-handlingsplan i elektronisk
form og gør den tilgængelig for offentligheden inden tre måneder efter, at den har
modtaget Kommissionens vurdering. 4.
Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en rapport
med en beskrivelse af de fremskridt, de har gjort med gennemførelsen af deres
LULUCF-handlingsplaner, inden den dato, som ligger midt i hver af regnskabsperioderne
i bilag I, og inden afslutningen af hver af disse regnskabsperioder. 5.
Kommissionen evaluerer medlemsstaternes
gennemførelse af deres LULUCF-handlingsplaner inden seks måneder efter, at den
har modtaget rapporterne, jf. stk. 4. Kommissionen offentliggør rapporterne og resultaterne
af denne evaluering og kan om nødvendigt give anbefalinger med henblik på at
forbedre medlemsstaternes indsats for at begrænse eller reducere emissioner og
bevare eller forøge optag. Medlemsstaterne tager behørigt hensyn til Kommissionens
konklusioner. Artikel 11 Revision Kommissionen reviderer regnskabsreglerne i
denne afgørelse senest et år efter afslutningen af den første regnskabsperiode
i bilag I. Artikel 12 Udøvelse
af de delegerede beføjelser 1.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2.
Den delegerede beføjelser i artikel 2, stk. 2,
artikel 4, stk. 7, artikel 6, stk. 9, artikel 7, stk. 6, og artikel 9, stk. 4,
tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne afgørelses
ikrafttræden. 3.
Den i artikel 2, stk. 2, artikel 4, stk. 7, artikel
6, stk. 9, artikel 7, stk. 6, og artikel 9, stk. 4, omhandlede delegation af
beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er
angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning fra dagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere
tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de
delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. 4.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret
retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 5.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel
2, stk. 2, artikel 4, stk. 7, artikel 6, stk. 9, artikel 7, stk. 6, eller
artikel 9, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller
Rådet har gjort indsigelse inden for en periode på to måneder fra meddelelsen af
den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og
Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder
på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. Artikel 13 Denne afgørelse træder i kraft den 1. januar
2013 Artikel 14 Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 12.3.2012. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand BILAG I REGNSKABSPERIODER
SOM OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 1 Regnskabsperiode || År Første regnskabsperiode || Fra 1. januar 2013 til 31. december 2020 BILAG II MEDLEMSSTATERNES
REFERENCENIVEAU SOM OMHANDLET I ARTIKEL 6 Medlemsstat || Gg kuldioxid(CO2-)ækvivalenter pr. år Østrig || -6516 Belgien || -2499 Bulgarien || -7950 Cypern || -157 Tjekkiet || -4686 Danmark || 409 Estland || -2741 Finland || -20466 Frankrig || -67410 Tyskland || -22418 Grækenland || -1830 Ungarn || -1000 Irland || -142 Italien || -22166 Letland || -16302 Litauen || -4552 Luxembourg || -418 Malta || -49 Nederlandene || -1425 Polen || -27133 Portugal || -6830 Rumænien || -15793 Slovakiet || -1084 Slovenien || -3171 Spanien || -23100 Sverige || -41336 Det Forenede Kongerige || -8268 BILAG III FØRSTEORDENSNEDBRYDNINGSFUNKTION OG STANDARDHALVERINGSTIDER SOM
OMHANDLET I ARTIKEL 7 Førsteordensnedbrydningsfunktion,
som starter ved og
fortsætter til indeværende år: , hvor: år kulstoflageret
i den høstede mængde træprodukter ved starten af år , Gg C henfaldskonstant
af førsteordensnedbrydning angivet i enheden år-1 , hvor T½
er halveringstiden for den høstede mængde træprodukter målt i år.) tilstrømningen
til den høstede mængde træprodukter i løbet af år , Gg C år-1 ændringen kulstoflageret i den høstede mængde træprodukter i løbet af
år, Gg C år-1 Standardhalveringstider
(T½): 2 år
for papir 25 år
for træplader 35 år
for savskåret træ. BILAG IV FORANSTALTNINGER, SOM KAN INDGÅ I LULUCF-HANDLINGSPLANERNE, JF. ARTIKEL
10, STK. 2, LITRA d a) Foranstaltninger i forbindelse med
forvaltning af dyrket jord, såsom: –
forbedring af agronomiske
fremgangsmåder ved at vælge bedre afgrødesorter –
udvidelse af sædskifte og undladelse eller
reducering af ren braklægning –
forbedring af forvaltningen af næringsstoffer,
jordbearbejdning, restprodukter og vand –
stimulering af fremgangsmåder inden for agri-skovbrug
og muligheder for ændring af arealdække (arealanvendelse) b) Foranstaltninger i forbindelse med
forvaltning af græsningsarealer og forbedringer af græsmarker, såsom: –
forebyggelse af, at græsarealer omlægges til
dyrkede arealer, og at dyrkede arealer vender tilbage til naturlig vegetation –
forbedring af forvaltningen af græsningsarealer ved
at foretage ændringer i intensiteten af og tidspunktet for græsning –
forøgelse af produktiviteten –
forbedring af forvaltningen af næringsstoffer –
forbedring af brugen af markafbrænding –
indførelse af mere egnede sorter og især sorter med
dybgående rødder c) Foranstaltninger til at forbedre
forvaltningen af organisk landbrugsjord, især arealer med tørvejord, såsom: –
tilskyndelse til brug af bæredygtige fremgangsmåder
ved dyrkning af vådområder –
tilskyndelse til at følge tilpassede
landbrugsmæssige fremgangsmåder, såsom minimering af forstyrrelse af jorden
eller ekstensive fremgangsmåder d) Foranstaltninger til at forhindre
dræning og til at fremme genfugtning af vådområder e) Foranstaltninger i forbindelse med
eksisterende eller delvis drænede moser, såsom: –
forhindring af yderligere dræning –
tilskyndelse til genfugtning og genopretning af
moser –
forebyggelse af mosebrande f) Genopretning af ødelagte arealer g) Foranstaltninger i forbindelse med
skovbrugsaktiviteter, såsom: –
forebyggelse af skovrydning –
nyplantning og genplantning af skov –
bevarelse af kulstof i eksisterende skove –
forøgelse af produktionen i eksisterende skove –
forøgelse af mængden af høstede træprodukter –
forbedring af skovforvaltning, herunder ved
optimeret sammensætning af sorter, pleje og udtynding og beskyttelse af jorden h) Styrkelse af
beskyttelsen mod naturlige forstyrrelser, såsom brande, sygdomme og storme. FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS
RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse 1.2. Berørt(e)
politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 1.3. Forslagets/initiativets
art 1.4. Målsætning(er)
1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.6. Foranstaltningens
varighed og finansielle virkning 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r) 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser
vedrørende overvågning og indberetning 2.2. Forvaltnings-
og kontrolsystemer 2.3. Foranstaltninger
til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS
ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING 3.1. Udgiftsområde(r)
i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) budgetpost(er) 3.2 Anslået
virkning for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af den
anslåede virkning for udgifterne 3.2.2. Anslået virkning for
aktionsbevillingerne 3.2.3. Anslået virkning for
administrationsbevillingerne 3.2.4. Forenelighed med den
nuværende flerårige finansielle ramme 3.2.5. Tredjepartsdeltagelse
i finansieringen 3.3. Anslået virkning for
indtægterne FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.
Forslagets/initiativets titel
Europa-Parlamentets
og Rådets beslutning om regnskabsregler og handlingsplaner vedrørende
drivhusgasemissioner og optag, som stammer fra aktiviteter relateret til
arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug
1.2.
Berørt(e) politikområde(r) inden for
ABM/ABB-strukturen[23]
MILJØ-
OG KLIMAFORANSTALTNINGER [07]
1.3.
Forslagets/initiativets art
x Forslaget/initiativet vedrører en nyt
foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en nyt foranstaltning til
opfølgning af et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[24] ¨ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende
foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet vedrører en foranstaltning, der overføres til
en ny foranstaltning
1.4.
Målsætninger
1.4.1.
Kommissionens flerårige strategiske målsætninger
med forslaget/initiativet
Forslaget
er i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, og det forventes at bidrage
til realiseringen af EU's emissionsreduktionsmål.
1.4.2.
Berørte specifikke målsætninger og
ABM/ABB-aktiviteter
Specifik målsætning nr. Gennemførelse af EU's politik og lovgivning for
klimaforanstaltninger (ABB-kode 07 12) Berørte ABM/ABB-aktivitet(er) 07 12 01 (Gennemførelse af Unionens politik og lovgivning
for klimaforanstaltninger)
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Det angives, hvilken virkning
forslaget/initiativet forventes at have for modtagerne/målgruppen. Forslaget fastlægger en solid og harmoniseret lovramme for
beregning af emissioner og optag af drivhusgasser fra aktiviteter i forbindelse
med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) i Unionen
ved at muliggøre en detaljeret vurdering af fremskridt i medlemsstaterne. Mere
specifikt vil den: - forbedre synligheden af, og give incitamenter til,
emissionsbegrænsende indsatser ved forøgelse af optag og modvirkning af
emissioner inden for landbrug og skovbrug og ved produktion af høstede
træprodukter i industrien - styrke den miljømæssige integritet af forpligtelserne ved
at sikre, at emissioner og optag afspejles korrekt, og sikre bæredygtig og
klima-venlig produktion af bioenergi ved at supplere eksisterende politiske
foranstaltninger og - forbedre den økonomiske effektivitet i bestræbelsen af
mere ambitiøse mål ved at lade alle sektorer bidrage. Virknings- og resultatindikatorer Det angives, hvilke indikatorer, der kan
anvendes til at overvåge forslagets/initiativets gennemførelse. De følgende indikatorer svarer til forslagets generelle,
specifikke og operationelle målsætninger: - tendenser for emissioner og optag - antallet af tilfælde af manglende overholdelse fra
medlemsstaternes side, LULUCF-handlingsplaner (LAPs) og rapporter fra
medlemsstaterne, der indleveres til Kommissionen til tiden, og medlemsstater, der
indleverer deres referenceniveauer til Kommissionen til tiden - overensstemmelsen mellem indholdet i medlemsstaternes
rapporter og forslagets krav - fuldstændigheden af medlemsstaternes rapporter, som
forelægges Kommissionen, og af medlemsstaternes grad af anvendelse af fælles
regnskabsregler - tilgængeligheden af data og informationer i de områder,
som forslaget er rettet mod.
1.5.
Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1.
Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt
Dette forslag har to målsætninger: - at sikre solid og harmoniseret regnskabsføring af
emissioner og optag fra LULUCF-sektoren i medlemsstaterne - at give medlemsstaterne incitamenter til
emissionsmodvirkende tiltag ved indførelse og gennemførelse af
LULUCF-handlingsplaner
1.5.2.
Værditilvækst som følge af EU-foranstaltningen
Foranstaltninger på EU-plan vil give klare fordele frem for
foranstaltninger alene på medlemsstatsligt plan, eftersom de er mere effektive.
Da de overordnede forpligtelser vedrørende klimaændringerne indgås på EU-plan,
er det effektivt også at udvikle de påkrævede regnskabsregler på dette plan.
Desuden nødvendiggør det en fælles tilgang blandt alle medlemsstaterne, hvilket
kun kan sikres på EU-plan, at løse de problemer, som er blevet identificeret,
såsom behovet for nøjagtige og ensartede regnskabsmetoder for de forskellige
LULUCF-aktiviteter. Denne lovramme vil sikre merværdi ved at indføre fælles og
nøjagtige regnskabsføring blandt alle medlemsstater, udarbejde
LULUCF-handlingsplaner, og derved muliggøre mere detaljeret vurdering og
evaluering af fremskridt i medlemsstaterne. Dette vil sikre sammenhængen i EU's
klimapolitik, yderligere forbedre miljøintegriteten i EU's forpligtelserne
vedrørende klimaændringer og forbedre den økonomiske effektivitet af EU's
klimapolitik.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende, tidligere gennemførte
foranstaltninger
Forslaget
er baseret på erfaringer, som er opnået på internationalt plan, og har til
hensigt at udbedre mangler ved de eksisterende regnskabsregler i henhold til
Kyotoprotokollen (KP). Der er blevet gennemført en detaljeret vurdering for at
kunne foreslå en solid og harmoniseret ramme for regnskabsførelse for LULUCF.
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og
mulig synergivirkning
Forslaget er i overensstemmelse med Europa 2020-strategien
og Europa 2020-flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa".
Det supplerer også de eksisterende klima-, energi- og socialpolitikker i EU. Det supplerer endvidere den fælles
landbrugspolitik (FLP) for tiden efter 2013 for så vidt angår gennemførelse
af de "grønne komponenter" og i sammenhæng med EU's politik for
udvikling af landdistrikter kan incitamenter til at foretage kulstofbinding
inden for landbrug og skovbrug forbedres væsentligt. God regnskabsføring for
tilknyttede positive kulstofstrømme vil gøre det positive bidrag fra disse
politiske foranstaltninger, som gennemføres gennem FLP, mere synlige. Regnskabsføring for LULUCF vil derfor understøtte den
bæredygtige brug af bioenergi og vil også tilvejebringe en solid, klar og
synlig indikator for fremskridt inden for landbrug og skovbrug. Uden omfattende
obligatorisk regnskabsføring for LULUCF-aktiviteter vil den indsats, som
medlemsstaternes landbrugere og skovbrugere gør for at modvirke
klimaændringerne, ikke blive afspejlet i EU's indsats for at nå sine drivhusgasreduktionsmål.
1.6.
Foranstaltningens varighed og finansielle virkning
¨ Forslag/initiativ
af begrænset varighed ¨ Forslag/initiativ gældende fra
[DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ ¨ Finansiel virkning fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ x Forslag/initiativ
af ubegrænset varighed Gennemførelsen
påtænkes at begynde 1. januar 2012 afhængigt af fremskridtene i
lovgivningsprocessen.
1.7.
Påtænkte forvaltningsmetoder[25]
x Central
forvaltning - varetaget direkte af Kommissionen. ¨ Central
forvaltning varetaget indirekte ved delegation af
gennemførelsesopgaver til: ¨ gennemførelsesorganer ¨ organer oprettet af Fællesskaberne[26] ¨ nationale offentlige
myndigheder/forvaltninger med offentlige tjenesteydelsesopgaver ¨ personer, der er pålagt at gennemføre
specifikke foranstaltninger i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf.
artikel 49 i finansforordningen ¨ Delt
forvaltning med medlemsstaterne ¨ Decentral
forvaltning i samarbejde med tredjelande ¨ Fælles
forvaltning med internationale organisationer (angiv
nærmere) Giv venligst en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger",
hvis der angives flere forvaltningsmetoder. Bemærkninger
Medlemsstaterne har ansvaret for at gennemføre
hovedparten af dette forslag. Kommissionen vil vurdere de informationer, som
inkluderes i de rapporter, som forelægges af medlemsstaterne, og kan om
nødvendigt give anbefalinger.
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.
Bestemmelser vedrørende overvågning og indberetning
Hyppighed og betingelser angives. Medlemsstater skal angive informationer i deres
LULUCF-regnskaber på årsbasis og beregne emissioner og optag fra LULUCF i
henhold til dette forslag ved afslutning af hver regnskabsperiode. De rapporter, som udarbejdes i henhold til dette forslag,
vil blive vurderet af Kommissionen for hver regnskabsperiode, baseret på
assistance fra tekniske eksperter. Det vil være nødvendigt at foretage en undersøgelse for at
vurdere gennemførelsen af denne beslutning i forbindelse med
revisionsklausulen.
2.2.
Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1.
Identificerede risici
Eftersom
dette forslag er en beslutning, er risici ved gennemførelsen begrænsede, fordi
de foreslåede forpligtelser er baserede på allerede etablerede internationale
regler, som anvendes af medlemsstaterne inden for rammerne af deres
forpligtelser i henhold til KP.
2.2.2.
Planlagt(e) kontrolredskab(er)
Foranstaltningerne
til at imødegå eventuelle risici består af: konstruktiv dialog og samarbejde
med medlemsstaterne, opretholdelse af kontakt med Kommissionens relevante tjenestegrene,
især i forbindelse med at sikre, at det tilsvarende behov for data
tilfredsstilles, at konsultere eksperter, især når de delegerede retsakter
vedtages, at vurdere ekstern teknisk ekspertise i forbindelse med de
tilsvarende evalueringer, at foretage undersøgelser, når retsakten revideres,
og at organisere temakonferencer efter behov.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og
uregelmæssigheder
De eksisterende eller planlagte forebyggelses-
og beskyttelsesforanstaltninger angives. I betragtning af de beløb, der er involveret, og typen af
indkøb frembyder dette initiativ ikke nogen særlige risici for svig.
Kommissionen vil forvalte og kontrollere arbejdet ved hjælp af alle sine
relevante sædvanlige redskaber, herunder GD for KLIMA's årlige forvaltningsplan. De interne kontrolstandarder nr. 2, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 15
og 16 er særligt relevante. Desuden vil principperne i Rådets forordning (EF,
Euratom) nr. 1605/202 ("finansforordningen") og dets
gennemførelsesbestemmelser blive anvendt fuldt ud. Udbudsprocedurerne vil blive styret af GD for KLIMA's
finansielle kredsløb: et delvist decentraliseret kredsløb, der omfatter
hierarkisk uafhængighed af de anvisningsberettigede afdelinger (AO(s)D) for de
personer, der udfører den finansielle initiering og kontrol. Desuden vil en intern kontrolkomité (ENVAC) gennemgå
processen for udvælgelse af kontrahenten og kontrollere, hvorvidt de
procedurer, som de anvisningsberettigede har indført, er i overensstemmelse med
finansforordningens regler og gennemførelsesbestemmelserne for en kombination
af en tilfældig stikprøve og en risikobaseret stikprøve af aftaler om
offentlige indkøb. Ud over disse foranstaltninger sikres det i forbindelse med
vedtagelse af delegerede retsakter, at deltagerne ved eksperthøringer er
uafhængige og har passende kvalifikationer.
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE
FINANSIELLE VIRKNING
3.1.
Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
og berørt(e) budgetpost(er)
·
Eksisterende udgiftsposter i budgettet Efter
samme rækkefølge, som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme
og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftstype || Deltagelse Antal [Beskrivelse………………………...……….] || OB/IOB ([27]) || fra EFTA[28]-lande || fra kandidat-lande[29] || fra tredjelande || artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen 5 || 07 01 02 11 Andre forvaltningsudgifter til støtte af politikområdet "Miljø- og klimaforanstaltninger" || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ · Nye budgetposter, som der er søgt om Efter samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftstype || Deltagelse Nummer [Betegnelse……………………………………..] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredjelande || artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen […] || [XX.YY.YY.YY] […] || […] || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ
3.2.
Anslået virkning for udgifterne
3.2.1.
Sammenfatning af den anslåede virkning for
udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Antal || Rubrik 2 GD: for KLIMA || || || År N[30] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || Budgetpostens nummer || Tilsagn || (1) || - || - || - || - || - || - || - || - Betalinger || (2) || - || - || - || - || - || - || - || - Budgetpostens nummer || Tilsagn || (1a) || - || - || - || - || - || - || - || - Betalinger || (2a) || - || - || - || - || - || - || - || - Administrationsbevillinger, der finansieres over budgettet for specifikke programmer[31] || || || || || || || || Budgetpostens nummer 07 01 04 05 (og efterfølgende poster) || || (3) || 0,100 || - || - || 0,600 || - || - || 0,600 || 1,300 SAMLEDE bevillinger for GD for KLIMA || Tilsagn || =1+1a +3 || 0,100 || - || - || 0,600 || - || - || 0,600 || 1,300 Betalinger || =2+2a +3 || 0,100 || - || - || 0,600 || - || - || 0,600 || 1,300 Aktionsbevillinger I ALT || Tilsagn || (4) || || || || || || || || Betalinger || (5) || || || || || || || || Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 0,100 || - || - || 0,600 || - || - || 0,600 || 1,300 SAMLEDE bevillinger under POST 1 til 4 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb) || Tilsagn || =4+ 6 || 0,100 || - || - || 0,600 || - || - || 0,600 || 1,300 Betalinger || =5+ 6 || 0,100 || - || - || 0,600 || - || - || 0,600 || 1,300 Hvis mere end én post påvirkes af
forslaget/initiativet: Aktionsbevillinger I ALT || Tilsagn || (4) || || || || || || || || Betalinger || (5) || || || || || || || || Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 0,100 || || || 0,600 || || || 0,600 || 1,300 SAMLEDE bevillinger under POST 1 til 4 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb) || Tilsagn || =4+ 6 || 0,100 || || || 0,600 || || || 0,600 || 1,300 Betalinger || =5+ 6 || 0,100 || || || 0,600 || || || 0,600 || 1,300 Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || " Administrationsudgifter" i mio. EUR (tre decimaler) || || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || ÅrN+5 || År N+6 || I ALT GD: for KLIMA || Menneskelige ressourcer || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,889 Andre administrationsudgifter || 0,348 || 0,348 || 0,348 || 0,348 || 0,348 || 0,348 || 0,348 || 2,433 GD for KLIMA I ALT || Bevillinger || 0,475 || 0,457 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 3,322 SAMLEDE bevillinger under POST 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = samlede betalinger) || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 3,322 i mio. EUR (tre decimaler) || || || År N[32] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 || I ALT SAMLEDE bevillinger under POST 1 til 5 i den flerårige finansielle ramme || Tilsagn || 0,575 || 0,475 || 0,475 || 1,075 || 0,475 || 0,475 || 1,075 || 4,622 Betalinger || 0,575 || 0,475 || 0,475 || 1,075 || 0,475 || 0,475 || 1,075 || 4,622
3.2.2.
Anslået virkning for aktionsbevillingerne
¨ Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes
aktionsbevillinger x Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes følgende
aktionsbevillinger: Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler) Der angives målsætninger og resultater ò || || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 || I ALT RESULTATER Resultattype[33] || Resultaternes gennemsnitlige udgift || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater i alt || Samlede omkostninger SPECIFIK MÅLSÆTNING: Gennemførelse af EU's politik og lovgivning for klimaforanstaltninger (ABB-kode 07 12) - Resultat || Evaluering || 0,004 || 27 || 0,100 || || || || || 27 || 0,100 || || || || || 27 || 0,100 || 81 || 0,300 - Resultat || Undersøgelse || 0,500 || || || || || || || || || || || || || 1 || 0,500 || 1 || 0,500 - Resultat || Gennemgang || 0,500 || || || || || || || 1 || 0,500 || || || || || || || 1 || 0,500 Subtotal for specifik målsætning nr. 1 || 27 || 0,100 || 0 || - || 0 || - || 28 || 0,600 || 0 || - || 0 || - || 28 || 0,600 || 83 || 1,300 OMKOSTNINGER I ALT || 0 || 0,100 || 0 || - || 0 || - || 0 || 0,600 || 0 || - || 0 || - || 0 || 0,600 || 0 || 1,300
3.2.3.
Anslået virkning for administrationsbevillingerne
3.2.3.1.
Sammenfatning
¨ Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes
administrationsbevillinger x Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes følgende
administrationsbevillinger: i mio. EUR (tre
decimaler) || År N [34] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 || I ALT POST 5 i den flerårige finansielle ramme || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 || Menneskelige ressourcer (1 AD FTE virker allerede i GD for KLIMA) || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,889 Andre administrationsudgifter - 07 01 02 11 01 missioner (5 pr. år; 0,0015 mio. EUR/mission) - 07 01 02 11 02 konferencer (2 pr. år; 150 deltagere; 0,035 mio. EUR/konference) - 07 01 02 11 02 møder (2 pr. år; 168 eksperter max (28 *6); 1 dag; 0,135 mio. EUR/møde) SUBTOTAL || 0,0075 0,070 0,270 0,348 || 0,0075 0,070 0,270 0,348 || 0,0075 0,070 0,270 0,348 || 0,0075 0,070 0,270 0,348 || 0,0075 0,070 0,270 0,348 || 0,0075 0,070 0,270 0,348 || 0,0075 0,070 0,270 0,348 || 0,053 0,490 1,890 2,433 Subtotal POST 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 3,322 uden for POST 5[35] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || || || || || || || || Andre udgifter af en administrativ natur || || || || || || || || Subtotal uden for POST 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || I ALT || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 3,322
3.2.4.
Anslået behov for menneskelige ressourcer
¨ Forslaget/initiativet indebærer intet behov for menneskelige
ressourcer x Forslaget/initiativet indebærer følgende behov for menneskelige
ressourcer: Overslag angives i hele enheder (eller højst
med én decimal) || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemandsstillinger og stillinger som midlertidigt ansatte) || || 07 01 01 01 (på hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || || || XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || || Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTE)[36] || || XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || || || || || || || || XX 01 02 02 (KA, V, JED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || || || XX 01 04 yy [37] || - på hovedsædet[38] || || || || || || || || - i delegationer || || || || || || || || XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || || || 10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || I ALT || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 XX er lig med
politikområdet eller det berørte budgetafsnit. Personalebehovet vil
blive dækket af medarbejdere fra det GD, som allerede er udpeget til at
varetage forvaltningen af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i
GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige
GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige
begrænsninger. Jobbeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Skal tage de passende forholdsregler til at gennemføre de forskellige krav ved bemyndigelse (f.eks. vurdere medlemsstaternes rapporter, udføre analyse, overvåge gennemførelse, osv.) Eksternt personale ||
3.2.5.
Forenelighed med den nuværende flerårige
finansielle ramme
x Forslaget/initiativet er foreneligt med
den gældende flerårige finansielle ramme. ¨ Forslaget/initiativet nødvendiggør en
omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme. ¨ Forslaget/initiativet nødvendiggør, at
fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme
revideres[39].
3.2.6.
Tredjepartsdeltagelse i finansieringen
xForslaget/initiativet tillader ikke
samfinansiering med deltagelse af tredjepart. Forslaget/initiativet
samfinansieres som anslået nedenfor:
3.3.
Anslået virkning for indtægterne
x Forslaget/initiativet har ingen
finansiel virkning for indtægterne. ¨ Forslaget/initiativet har følgende
finansielle virkning: ¨ på egne indtægter ¨ på diverse
indtægter [1] Beslutning 1/CP.16 fra partskonferencen under De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
("Cancun-aftalerne"). [2] Baseret på den fjerde vurderingsrapport fra Det
Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC). [3] Det Europæiske Råds konklusioner af 8/9.3.2007. [4] EUT L 140 af 5.6.2009, s. 63. [5] EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136. [6] EUT L 49 af 19.02.04, s.1. [7] KOM(2011) 789 endelig - 2011/0372 (COD). [8] Andre drivhusgasser fra landbrugsmæssige aktiviteter, f.
eks. methan og dinitrogenoxid fra drøvtyggere og gødning, tæller ikke med under
LULUCF, som hovedsagelig omhandler kulstofemissioner og -optag i vegetation og
jord. Ikke-CO2-emissioner fra landbrug er inkluderet i en separat
landbrugsopgørelse. [9] Der er modstående hensyn, for omlægning bør ikke medføre
"kulstoflækage", dvs. erstatning af indenlandsk produceret mad med
importeret mad, som har et mere negativt kulstof-fodaftryk. [10] Se f.eks. Sathre R. og O'Connor J. (2010), "A
synthesis of research on wood products and greenhouse gas impacts", 2.
udgave, Vancouver, B. C. FP Innovations, s. 117. [11] EFT L 130, 15.5.2002, s.1. [12] Direktiv 2009/28/EF. [13] KOM(2011) 571 endelig. [14] http://ec.europa.eu/clima/events/0029/index_en.htm
[15] http://ec.europa.eu/clima/consultations/0003/index_en.htm
[16] http://ec.europa.eu/clima/events/0029/index_en.htm
[17] http://ec.europa.eu/clima/events/0029/index_en.htm
[18] EUT C af , , s. . [19] EUT C af , , s. . [20] EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136. [21] EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32. [22] EFT L 130, 15.5.2002, s.1. [23] ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret
forvaltning) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning). [24] Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i
finansforordningen. [25] Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og referencer
til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html. [26] Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185. [27] OB = opdelte bevillinger/ IOB = ikke-opdelte bevillinger. [28] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning. [29] Kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande fra
Vestbalkan. [30] År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet
begynder. [31] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte af gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger
(tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [32] År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet
begynder. Forslaget påtænkes at træde i kraft i 2013 afhængigt af fremskridtene
i lovgivningsprocessen. [33] Resultaterne er udtryk for de produkter og
tjenesteydelser, der leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger,
antal km bygget vej osv.). [34] År N er det år, hvor gennemførelsen af
forslaget/initiativet begynder. Forslaget påtænkes at træde i kraft i 2013
afhængigt af fremskridtene i lovgivningsprocessen. [35] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte af gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger
(tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [36] KA= kontraktansat; V= vikar ("Intérimaire");
UED= ‘Jeune Expert en Délégation’ (unge eksperter ved delegationerne);
LA= lokalansat; UNE= udstationeret national ekspert. [37] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster). [38] Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF). [39] Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.