1.   Denne forordning fastsætter fælles tekniske krav og administrative bestemmelser for emissionstypegodkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder for så vidt angår deres CO2-emissioner og emissioner af forurenende stoffer, brændstofforbrug og elektrisk energiforbrug samt batteriets holdbarhed.

2.   Denne forordning fastsætter også regler for emissionstypegodkendelse, produktionens overensstemmelse, overensstemmelse efter ibrugtagning, markedsovervågning af egenmålingssystemer, holdbarheden af forureningsbegrænsende systemer og traktionsbatterier samt sikkerhedsbestemmelser til begrænsning af ulovlige indgreb, cybersikkerhedsforanstaltninger og regler for nøjagtig bestemmelse af CO2-emissioner, elektrisk rækkevidde, brændstofforbrug og elektrisk energiforbrug og energieffektivitet.

1.   Fabrikanterne sikrer, at de nye køretøjer, som de fremstiller, og som sælges, registreres eller tages i brug i Unionen, typegodkendes i overensstemmelse med denne forordning. Fra de specifikke anvendelsesdatoer fastsat i denne forordning sikrer fabrikanterne, at de typegodkendelseskrævende nye systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, herunder motorer, traktionsbatterier, bremsesystemer, dæk og forureningsbegrænsende udskiftningssystemer, som de fremstiller, og som sælges eller tages i brug i Unionen, er typegodkendt i overensstemmelse med denne forordning.

2.   Fabrikanterne udformer, fremstiller og samler køretøjer, så de er i overensstemmelse med denne forordning, herunder at de overholder emissionsgrænserne fastsat i bilag I under de forhold, der er anført i bilag III, og respekterer de værdier, der er nævnt i køretøjets typeattest og typegodkendelsesdokumentation for køretøjets levetid, jf. tabel 1 i bilag IV. De pågældende køretøjer betegnes som »Euro 7«-køretøjer.

3.   Hvor det er relevant, når fabrikanter, nationale myndigheder, Kommissionen eller anerkendte tredjeparter kontrollerer overholdelsen af udstødningsemissionsgrænserne, og prøvningen udføres under udvidede kørselsforhold, skal emissionerne deles med divisoren ved udvidede kørselsforhold fastsat i FN-regulativ nr. 168 (25).

4.   Fabrikanterne udformer og fremstiller systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, herunder motorer, elektriske motorer, traktionsbatterier, bremsesystemer, dæk og forureningsbegrænsende udskiftningssystemer, med henblik på at være i overensstemmelse med denne forordning, herunder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag I, under de prøvningsforhold, der er anført bilag III.

5.   Fabrikanterne må ikke udforme, fremstille og samle køretøjer med manipulationsanordninger eller manipulationsstrategier.

6.   Fabrikanterne udformer, fremstiller og samler køretøjer i klasse M1, M2, M3, N1, N2 og N3 med:

7.   Fabrikanterne udformer, fremstiller og samler køretøjer i klasse M1, M2, M3, N1, N2 og N3, således at risikoen for sårbarheder, der kan opstå i hele køretøjets levetid, minimeres for at undgå ulovlige indgreb vedrørende:

8.   Fabrikanterne forhindrer muligheden for udnyttelse af de sårbarheder, der er omhandlet i stk. 7, i videst muligt omfang på grundlag af den bedste tilgængelige viden på tidspunktet for typegodkendelsen. Hvis der konstateres en sådan sårbarhed, træffer fabrikanterne alle mulige foranstaltninger under hensyntagen til det tekniske stade til at fjerne sårbarheden ved hjælp af softwareopdatering eller på anden passende vis.

9.   Fabrikanterne må ikke, med henvisning til modvirkning af ulovlige indgreb, nægte adgang til oplysninger, værktøjer eller processer, der er nødvendige for at udvikle, montere og aktivere kompatible reservedele på eftermarkedet, der opfylder fabrikantens tekniske krav, medmindre de kan påvise, at tilbageholdelse af de pågældende oplysninger, værktøjer og processer er et forholdsmæssigt middel til at imødegå de pågældende problemer med ulovlige indgreb.

10.   Miljødata om køretøjstypen og de enkelte køretøjers miljøpræstationer skal stilles til rådighed for brugerne og, hvor det er relevant, vises inde i køretøjet. De pågældende data skal omfatte data fra EVP, OBM-systemet og OBFCM-anordningen, herunder værdier over køretøjets levetid, og traktionsbatteriets sundhedstilstand.

11.   Fabrikanterne sikrer en sikker overførsel af data vedrørende emissioner og batteriets holdbarhed ved at træffe cybersikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med FN-regulativ nr. 155 (28).

1.   Fabrikanterne kan betegne køretøjer som »Euro 7G«-køretøjer, hvis disse køretøjer er udstyret med interne forbrændingsmotorer med geohegn-teknologier. Fabrikanten monterer i de pågældende køretøjer et føreradvarselssystem for at give brugeren besked, når traktionsbatterierne er næsten tomme, og for at standse køretøjet, hvis det ikke oplades inden for fem km fra den første advarsel i nulemissionstilstand inden for geohegn-området. Anvendelsen af sådanne geohegn-teknologier skal påvises for den godkendende myndighed under typegodkendelsen og verificeres i køretøjets levetid.

2.   For køretøjer i klasse N2 med en totalmasse på mellem 3,5 og 5 ton, der oprindeligt stammer fra en køretøjstype i klasse N1, kan den godkendende myndighed på fabrikantens anmodning meddele en emissionstypegodkendelse, hvis køretøjet opfylder kravene for en køretøjstype i klasse N1. Sådanne køretøjer betegnes som »Euro 7ext«-køretøjer.

3.   Fabrikanter kan fremstille køretøjer, der kombinerer de egenskaber, der er omhandlet i stk. 1 og 2 og betegne dem som »Euro 7Gext«-køretøjer.

1.   Fabrikanterne sikrer, at de køretøjer, som de fremstiller, og som sælges, registreres eller tages i brug i Unionen, overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag I, når de pågældende køretøjer køres under prøvningsbetingelser som anført i bilag III, for køretøjets levetid, jf. tabel 1 i bilag IV, og opfylder de mindstekrav til ydeevne for batteriets holdbarhed, der er fastsat i bilag II.

2.   Fabrikanterne sikrer, at de køretøjer, der er omhandlet i stk. 1, overholder de værdier vedrørende CO2-emissioner, brændstofforbrug og elektrisk energiforbrug og energieffektivitet, der er angivet i henhold til denne forordning for køretøjets levetid, jf. bilag IV.

3.   Fabrikanterne sikrer, at udformningen og funktionaliteten af de i stk. 1 omhandlede i køretøjer monterede OBFCM-anordninger og OBD- og OBM-systemer og foranstaltninger mod ulovlige indgreb er i overensstemmelse med denne forordning og at disse anordninger, systemer og foranstaltninger ikke kan deaktiveres, så længe de pågældende køretøjer er i brug.

4.   De krav, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, finder anvendelse uanset hvilken type brændstof eller energikilde, køretøjerne drives af. De pågældende krav gælder også for alle separate tekniske enheder og komponenter, der er beregnet til sådanne køretøjer.

5.   For at kontrollere opfyldelsen af kravene i stk. 1 i løbet af et køretøjs yderligere levetid justeres grænserne for forurenende luftarter, der er fastsat i bilag I, med de holdbarhedsmultiplikatorer, der er fastsat i tabel 2 i bilag IV.

6.   OBM-systemer, der er monteret af fabrikanten i køretøjerne, skal kunne:

7.   De OBFCM-anordninger, der er monteret af fabrikanterne i de køretøjer, der er omhandlet i stk. 1, skal kunne kommunikere alle lovpligtige relevante køretøjsdata, som de registrerer, via OBD-porten og trådløst.

8.   Hvis et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed udgør en alvorlig risiko eller ikke opfylder kravene i denne forordning, træffer fabrikanterne straks, fra det øjeblik, hvor de bliver bekendt med det, de nødvendige korrigerende foranstaltninger, herunder reparation eller ændringer af det pågældende køretøj, system, den pågældende komponent og den pågældende separate tekniske enhed, alt efter hvad der er relevant, for at eliminere den alvorlige risiko eller for at sikre overensstemmelse med denne forordning. Fabrikanter og andre erhvervsdrivende anvender forordning (EU) 2018/858 i overensstemmelse hermed.

Fabrikanter orienterer omgående den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelsen, om den manglende overensstemmelse og giver de relevante oplysninger.

1.   For at påvise overholdelse af reglerne om emissionstypegodkendelse under emissionstypegodkendelse udfører fabrikanterne de prøvninger, der er beskrevet i tabel 1, 3, 5, 7, 9 og 11 i bilag V. Med henblik på at verificere produktionens overensstemmelse med kravene i denne forordning udvælges køretøjer, komponenter og separate tekniske enheder hos fabrikanten af den godkendende myndighed eller fabrikanten. Overensstemmelse efter ibrugtagning kontrolleres for køretøjets levetid, jf. tabel 1 i bilag IV.

2.   Fabrikanterne giver den godkendende myndighed en underskrevet overensstemmelseserklæring for så vidt angår RDE, temperaturkorrektion (omgivelsestemperatur) til bestemmelse af CO2-emissioner, OBD- og OBM-systemer, emissioner og batteriets holdbarhed, kontinuerlig eller periodisk regenerering, foranstaltninger mod ulovlige indgreb og krav til emissioner af krumtaphusgasser, jf. bilag V. Fabrikanterne giver den godkendende myndighed en underskrevet overensstemmelseserklæring om anvendelsen af geohegn-valgmuligheden, når den mulighed er valgt.

3.   De nationale myndigheder kan afprøve køretøjstypen for at få vished om dens overensstemmelse i forbindelse med produktionens overensstemmelse, overensstemmelse efter ibrugtagning eller markedsovervågning, jf. bilag V.

4.   Fabrikanterne udsteder et EVP for hvert køretøj og udleverer dette pas til køberen sammen med køretøjet ved at udtrække de relevante data fra kilder såsom typeattesten og typegodkendelsesdokumentationen. Fabrikanterne sikrer, at EVP-data kan vises i køretøjets elektroniske systemer eller gennem en QR-kode eller tilsvarende metode, og at EVP-data kan overføres fra køretøjet til ekstern brug.

5.   I tilfælde af etapevis typegodkendelse finder artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2018/858 anvendelse på emissionstypegodkendelse, produktionens overensstemmelse og overensstemmelse efter ibrugtagning.

1.   For så vidt angår emissioner af forurenende stoffer kan fabrikanter af små mængder af køretøjer erstatte de prøvninger, der er fastsat i tabel 1, 3, 5, 7, 9 og 11 i bilag V, med overensstemmelseserklæringer. Overensstemmelsen af køretøjer, der er fremstillet og bragt i omsætning af fabrikanter af små mængder af køretøjer kan prøves med henblik på overensstemmelse efter ibrugtagning og markedsovervågning, jf. tabel 2, 4, 6, 8, 10 og 12 i bilag V. Prøvningen af produktionens overensstemmelse, jf. bilag V, er ikke obligatorisk.

Artikel 4, stk. 6, litra b), c) og e), finder ikke anvendelse på fabrikanter af små mængder af køretøjer i klasse M1 eller N1.

2.   Fabrikanter af ultrasmå mængder af køretøjer skal påvise overholdelse af de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag I, enten på vej eller ved laboratorieprøvninger baseret på faktiske kørecyklusser med henblik på overensstemmelse efter ibrugtagning og markedsovervågning.

1.   I tilfælde af godkendelse af en køretøjstype i klasse M2, M3, N2 eller N3 med en typegodkendt motor er køretøjsfabrikanten ansvarlig for emissionstypegodkendelsen. Denne forpligtelse omfatter også motorens montering i køretøjet. Hvis monteringen af motoren er i overensstemmelse med motormonteringsspecifikationerne fra motorfabrikanten, og med forbehold af forudgående aftale mellem køretøjsfabrikanten og motorfabrikanten, kan motorfabrikanten gøres ansvarlig for at påvise opfyldelse af kravene til overensstemmelse efter ibrugtagning.

2.   I tilfælde af et køretøj med en godkendt motor udfører motorfabrikanten de køretøjsrelaterede prøvninger af typegodkendelse og produktionens overensstemmelse, der er angivet i tabel 3 i bilag V, og som køretøjsfabrikanten er fritaget fra. Motorfabrikanten udfører også prøvningerne i forbindelse med overensstemmelse efter ibrugtagning, hvis motorfabrikanten gøres ansvarlig for at påvise opfyldelse af kravene til køretøjets overensstemmelse efter ibrugtagning, bortset fra bestemmelse af CO2-emissioner, som køretøjsfabrikanten fortsat er ansvarlig for.

3.   De administrative krav til typegodkendelse og prøvning af overensstemmelse efter ibrugtagning af køretøjer, hvori en typegodkendt motor er monteret, skal navnlig omfatte egenskaberne for den motortypegodkendelse, der skal tages i betragtning, de oplysninger, som motorfabrikanten skal give køretøjsfabrikanten, og fordelingen af ansvaret for overensstemmelse efter ibrugtagning.

1.   De godkendende myndigheder træffer foranstaltninger for at meddele emissionstypegodkendelser for køretøjstyper, systemer, komponenter og separate tekniske enheder og for at udføre prøvninger, kontroller og inspektioner med henblik på at verificere, om fabrikanterne opfylder kravene til produktionens overensstemmelse og overensstemmelse efter ibrugtagning i overensstemmelse med bilag V.

2.   Markedsovervågningsmyndighederne udfører markedsovervågningskontrol i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EU) 2018/858 og tabel 2, 4, 6, 8, 10 og 12 i bilag V til nærværende forordning.

3.   Med virkning fra vedtagelsen af samtlige gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 14, stk. 8, må de godkendende myndigheder ikke nægte at meddele EU-emissionstypegodkendelse eller national emissionstypegodkendelse af en ny type køretøj i klasse M1 eller N1 eller forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af et sådant nyt køretøj, der er i overensstemmelse med denne forordning, såfremt en fabrikant anmoder om det.

Med virkning fra vedtagelsen af samtlige gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 14, stk. 9, må de godkendende myndigheder ikke nægte at meddele EU-emissionstypegodkendelse eller national emissionstypegodkendelse af en ny type køretøj i klasse M2, M3, N2 eller N3 eller motor til sådanne køretøjer eller forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af et sådant nyt køretøj eller en sådan ny motor, der er i overensstemmelse med denne forordning, såfremt en fabrikant anmoder om det.

4.   Med virkning fra den 29. november 2026 nægter de godkendende myndigheder, når der er tale om nye typer køretøjer i klasse M1 eller N1, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, at meddele EU-emissionstypegodkendelse eller national emissionstypegodkendelse for sådanne nye typer køretøjer af grunde, der vedrører CO2-emissioner og emissioner af forurenende stoffer, brændstofforbrug og elektrisk energiforbrug eller batteriets holdbarhed.

5.   Med virkning fra den 29. november 2027 anser de nationale myndigheder, når der er tale om nye køretøjer i klasse M1 eller N1, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, typeattester for ikke længere at være gyldige med henblik på registrering og forbyder registrering, salg eller ibrugtagning af sådanne nye køretøjer af grunde, der vedrører CO2-emissioner og emissioner af forurenende stoffer, brændstofforbrug og elektrisk energiforbrug eller batteriets holdbarhed.

6.   Med virkning fra den 29. maj 2028 nægter de godkendende myndigheder, når der er tale om nye typer køretøjer i klasse M2, M3, N2 eller N3 og nye typer påhængskøretøjer i klasse O3 eller O4, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, at meddele EU-emissionstypegodkendelse eller national emissionstypegodkendelse for sådanne nye typer køretøjer og påhængskøretøjer af grunde, der vedrører CO2-emissioner og emissioner af forurenende stoffer, brændstofforbrug og elektrisk energiforbrug eller batteriets holdbarhed.

7.   Med virkning fra den 29. maj 2029 anser de nationale myndigheder, når der er tale om nye køretøjer i klasse M2, M3, N2 eller N3 og nye påhængskøretøjer i klasse O3 eller O4, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, typeattester for ikke længere at være gyldige med henblik på registrering og forbyder registrering, salg eller ibrugtagning af sådanne nye køretøjer og påhængskøretøjer af grunde, der vedrører CO2-emissioner og emissioner af forurenende stoffer, brændstofforbrug og elektrisk energiforbrug, energieffektivitet eller batteriets holdbarhed.

8.   Uanset denne artikels stk. 7 tillader de nationale myndigheder indtil den 31. december 2029 for så vidt angår køretøjer i klasse M2 eller M3, for hvilke der er et nulemissionsmål på 100 % for køretøjer fra og med indberetningsperioden for år 2030 i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1242, registrering, salg eller ibrugtagning af nye køretøjer, som ikke er i overensstemmelse med nærværende forordning, men som har en gyldig emissionstypegodkendelse i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009.

9.   Med virkning fra den 1. juli 2030 anser de nationale myndigheder, når der er tale om nye køretøjer i klasse M1 eller N1 fremstillet af fabrikanter af små mængder af køretøjer, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, typeattester for ikke længere at være gyldige med henblik på registrering og forbyder registrering, salg eller ibrugtagning af sådanne nye køretøjer af grunde, der vedrører CO2-emissioner og emissioner af forurenende stoffer, brændstofforbrug og elektrisk energiforbrug, energieffektivitet eller batteriets holdbarhed.

10.   Med virkning fra den 1. juli 2031 anser de nationale myndigheder, når der er tale om nye køretøjer i klasse M2, M3, N2 eller N3 fremstillet af fabrikanter af små mængder af køretøjer, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, typeattester for ikke længere at være gyldige med henblik på registrering og forbyder registrering, salg eller ibrugtagning af sådanne nye køretøjer af grunde, der vedrører CO2-emissioner og emissioner af forurenende stoffer, brændstofforbrug og elektrisk energiforbrug, energieffektivitet eller batteriets holdbarhed.

1.   Med virkning fra den 29. november 2026 forbyder medlemsstaterne salg og montering af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der skal monteres på et køretøj i klasse M1 eller N1, der er godkendt i henhold til denne forordning, hvis systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed ikke er typegodkendt i overensstemmelse med denne forordning.

2.   Med virkning fra den 29. maj 2028 forbyder medlemsstaterne salg og montering af et system, en komponent eller en separate teknisk enhed, der skal monteres på et køretøj i klasse M2, M3, N2 eller N3, eller et påhængskøretøj i klasse O3 eller O4, der er godkendt i henhold til denne forordning, hvis systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed ikke er typegodkendt i overensstemmelse med denne forordning.

3.   De godkendende myndigheder kan fortsat meddele udvidelser af EU-emissionstypegodkendelser af forureningsbegrænsende udskiftningssystemer på de betingelser, der var gældende på tidspunktet for den oprindelige emissionstypegodkendelse. De nationale myndigheder forbyder salg eller montering på et køretøj af sådanne forureningsbegrænsende udskiftningssystemer, medmindre de er typegodkendt.

4.   Med virkning fra den 1. juli 2028 meddeler de nationale myndigheder kun EU-typegodkendelse af komponenter eller separate tekniske enheder for nye typer dæk i klasse C1, som er i overensstemmelse med denne forordning.

Med virkning fra den 1. juli 2030 forbyder de nationale myndigheder markedsføring af dæk i klasse C1, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, og forbyder registrering af nye køretøjer udstyret med dæk i klasse C1, hvis disse dæk ikke er i overensstemmelse med denne forordning.

Dæk i klasse C1, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat gøres tilgængelige på markedet indtil den 30. juni 2032.

5.   Med virkning fra den 1. april 2030 meddeler de nationale myndigheder kun EU-typegodkendelse af komponenter eller separate tekniske enheder for nye typer dæk i klasse C2, som er i overensstemmelse med denne forordning.

Med virkning fra den 1. april 2032 forbyder de nationale myndigheder markedsføring af dæk i klasse C2, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, og forbyder registrering af nye køretøjer udstyret med dæk i klasse C2, hvis disse dæk ikke er i overensstemmelse med denne forordning.

Dæk i klasse C2, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat gøres tilgængelige på markedet indtil den 31. marts 2034.

6.   Med virkning fra den 1. april 2032 meddeler de nationale myndigheder kun EU-typegodkendelse af komponenter eller separate tekniske enheder for nye typer dæk i klasse C3, som er i overensstemmelse med denne forordning.

Med virkning fra den 1. april 2034 forbyder de nationale myndigheder markedsføring af dæk i klasse C3, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, og forbyder registrering af nye køretøjer udstyret med dæk i klasse C3, hvis disse dæk ikke er i overensstemmelse med denne forordning.

Dæk i klasse C3, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat gøres tilgængelige på markedet indtil den 31. marts 2036.

1.   Erhvervsdrivende og uafhængige aktører må ikke manipulere med køretøjerne og deres systemer.

2.   De nationale myndigheder kontrollerer i forbindelse med overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning eller markedsovervågningskontrol, om fabrikanter af køretøjer korrekt har monteret føreradvarselssystemer for udstødningsemissionsoverskridelser og føreradvarselssystemer for lavt reagensniveau, og om køretøjerne kan manipuleres.

1.   Overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning og markedsovervågningskontrol, jf. tabel 2, 4, 6, 8, 10 og 12 i bilag V til nærværende forordning, foretages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2018/858 og kan foretages af anerkendte tredjeparter i overensstemmelse med artikel 13, stk. 10, i nævnte forordning for at verificere, at køretøjer, komponenter og separate tekniske enheder er i overensstemmelse med nærværende forordning.

2.   Fabrikanterne stiller de data, der er nødvendige for at foretage en sådan kontrol, til rådighed for Kommissionen og anerkendte tredjeparter i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, og artikel 13, stk. 10, i forordning (EU) 2018/858.

1.   Procedurerne for emissionstypegodkendelse omfatter prøvninger og kontroller, jf. bilag V, samt alle administrative procedurer og dokumentationskrav. Med henblik på at påvise opfyldelse af de krav, der er anført i bilag V, leverer fabrikanten i givet fald en overensstemmelseserklæring til den godkendende myndighed.

2.   Prøvninger, der skal påvise opfyldelse af kravene med kravene i denne forordning, foretages af fabrikanterne og de nationale myndigheder som anført i bilag V. Prøvninger, der skal påvise opfyldelse af kravene i denne forordning, kan foretages af Kommissionen og anerkendte tredjeparter som anført i bilag V. Hvis en prøvning er angivet som valgfri i tabel 1, 3, 5, 7, 9 og 11 i bilag V, kan den godkendende myndighed anmode om, at den bestemte prøvning foretages.

De prøvninger, der er angivet i tabel 1, 3, 5, 7, 9 og 11 i bilag V, skal foretages af fabrikanterne. De prøvninger, der er angivet i tabel 2, 4, 6, 8, 10 og 12 i bilag V, skal foretages af de nationale myndigheder, Kommissionen og anerkendte tredjeparter.

3.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter procedurer og prøvningsmetoder, administrative bestemmelser, procedurer og metoder for ændring og udvidelse af emissionstypegodkendelser og dataadgang, dokumentationskrav og skabeloner for emissionstypegodkendelse, produktionens overensstemmelse, overensstemmelse efter ibrugtagning og markedsovervågning for alle følgende:

4.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for emissionstypegodkendelsen, overensstemmelse efter ibrugtagning, produktionens overensstemmelse og markedsovervågning, med henblik på at fastsætte følgende:

5.   Gennemførelsesretsakterne i denne artikels stk. 3 og 4 vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 2.

6.   Enhver gennemførelsesretsakt som omhandlet i stk. 3 og 4 skal omfatte et eller flere af de i stk. 3, litra a)-m), omhandlede elementer kombineret med et eller flere af de i stk. 4, litra a)-v), omhandlede elementer.

7.   For gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne artikels stk. 3 og 4 skal metoderne til måling af forurenende udstødnings- og fordampningsemissioner for så vidt angår klasse M1 og N1 afspejle dem, der er fastsat i forordning (EU) 2017/1151, og som gælder på tidspunktet for vedtagelsen af den relevante gennemførelsesretsakt.

8.   Senest den 29. maj 2025 vedtager Kommissionen for køretøjer i klasse M1 og N1, jf. stk. 3, litra a), følgende gennemførelsesretsakter:

9.   Senest den 29. november 2026 vedtager Kommissionen for henholdsvis køretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3, jf. stk. 3, henholdsvis litra b) og c), og deres motorer samt for påhængskøretøjer i klasse O3 og O4, følgende gennemførelsesretsakter:

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at tage hensyn til den tekniske udvikling med henblik på at ændre denne forordning således:

2.   Hvis et forslag til et FN-regulativ, en global teknisk forskrift eller en ændring af et FN-regulativ eller af en global teknisk forskrift er blevet vedtaget og uden unødig forsinkelse efter en sådan vedtagelse, eller på grundlag af de rapporter, der er blevet forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4 og 5, vedtager Kommissionen, hvor det er relevant, under hensyntagen til den tekniske udvikling delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 om ændring af denne forordning som følger:

Uanset dette stykkes første afsnit vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at ændre denne forordning ved at fastsætte grænser for dækslid for de i bilag I omhandlede dæktyper, hvis FN's WP.29 ikke har vedtaget ensartede bestemmelser før den relevante frist i denne artikels stk. 3, i overensstemmelse med og, hvor det er relevant, med henvisning til arbejdet i FN's WP.29 og under hensyntagen til den tekniske udvikling, senest den 1. juli 2027 for dæk i klasse C1, senest den 1. april 2029 for dæk i klasse C2 og senest den 1. april 2031 for dæk i klasse C3.

3.   Hvis FN's WP.29 ikke har vedtaget ensartede bestemmelser senest den 1. juli 2026 for dæk i klasse C1, senest den 1. april 2028 for dæk i klasse C2 og senest den 1. april 2030 for dæk i klasse C3, udvikler Kommissionen en metode til måling af dækslid og fastsætter grænser for dækslid på grundlag af de nyeste eksisterende metoder.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 1 og 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 28. maj 2024. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 15, stk. 1 og 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer tildeling af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 1 eller 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

1.   Senest den 1. september 2030 underretter medlemsstaterne Kommissionen om anvendelsen af denne forordning.

2.   Senest den 1. september 2031 forelægger Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der er meddelt i overensstemmelse med stk. 1, en evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, herunder en evaluering af de opnåede udstødnings- og ikkeudstødningsemissionsreduktioner.

3.   Senest den 31. december 2025 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af tunge køretøjers holdbarhedsegenskaber med hensyn til emissioner.

4.   Senest den 31. december 2027 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om batteriers holdbarhed med en gennemgang af den nyeste teknologi som grundlag for en gennemgang af mindstekravene til ydeevne med henblik på vedtagelse af de delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 2, litra c).

Rapporten skal blandt andet vurdere hensigtsmæssigheden af at fastsætte mindstekrav til ydeevne for køretøjer op til mindst 10 år eller 200 000 km, alt efter hvad der indtræffer først.

5.   Senest den 31. december 2027 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om emissioner af bremsepartikler med en gennemgang af målemetoder og den nyeste teknologi med henblik på vedtagelse af de delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 2, litra a), for så vidt angår emissionsgrænserne i anden fase i tabel 5, 6, 7 og 8 i bilag I.

6.   Senest den 31. december 2027 foretager Kommissionen en gennemgang af hensigtsmæssigheden af at fastsætte en specifik grænse for formaldehydemissioner for køretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3 på grundlag af den forventede anvendelse af brændstoffer, der vil føre til en stigning i formaldehydemissionerne, med henblik på eventuel vedtagelse af den delegerede retsakt, jf. artikel 15, stk. 1, litra c).

1.   Forordning (EF) nr. 715/2007 ophæves med virkning fra den 1. juli 2030.

Forordning (EF) nr. 595/2009 ophæves med virkning fra den 1. juli 2031.

Henvisninger til forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 betragtes som henvisninger til nærværende forordning og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag VI til nærværende forordning.

2.   Forordning (EU) 2017/1151 ophæves med virkning fra den 1. juli 2030.

Forordning (EU) nr. 582/2011 og (EU) 2017/2400 samt gennemførelsesforordning (EU) 2022/1362 ophæves med virkning fra den 1. juli 2031.